Kronik

Man skal ikke kunne slippe af sted med at sige: »Jeg vidste ikke, hun ikke ville«

Vores lovgivning indfanger ikke voldtægter, som de er flest. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at det kan være vanskeligt at genkende sin oplevelse som voldtægt, selv om det man oplevede, var et overgreb
Shani Pedersen var i tvivl om, hvorvidt hun blev udsat for voldtægt. Og samtykke er et vanskeligt koncept, også i juraen, derfor må det gøres klarere, skriver dagens kronikører: »Samtykkebaseret lovgivning vil tydeliggøre, at hvis man gerne vil have sex med et andet menneske, så har man et ansvar for at sikre sig, at den person også har lyst til sex med dig.«

Shani Pedersen var i tvivl om, hvorvidt hun blev udsat for voldtægt. Og samtykke er et vanskeligt koncept, også i juraen, derfor må det gøres klarere, skriver dagens kronikører: »Samtykkebaseret lovgivning vil tydeliggøre, at hvis man gerne vil have sex med et andet menneske, så har man et ansvar for at sikre sig, at den person også har lyst til sex med dig.«

Stine Tidsvilde

20. november 2018

Samtykke er desværre ikke altid et simpelt koncept. Det er Shani Pedersens kronik i Information den 13. november et tydeligt eksempel på. Men samtykke bringer nogle helt essentielle elementer frem i debatten om voldtægt, nemlig spørgsmålene om frivillighed og vores ansvar for at passe godt på hinanden.

Vi må tilstå, at vi ikke kan besvare spørgsmålet om, hvorvidt det, du, Shani Pedersen, blev udsat for, var voldtægt. Vi kan og skal ikke vurdere, hvordan en domstol ville have dømt din sag, var den kommet for retten. Til gengæld kan vi sige noget om, hvilke forandringer både i og uden for retssalene, som vi mener, at en samtykkebaseret lovgivning vil skabe.

Retten til egen krop og seksualitet

Samtykke handler helt grundlæggende om retten til at bestemme over sin egen krop. Samtykke er det modsatte af ideen om, at alle kroppe er tilgængelige, indtil der er blevet sagt klart og tydeligt fra.

Med det udgangspunkt må det også stå helt klart, at ingen kan samtykke, hvis de eksempelvis sover. En passiv krop er ikke et tag selv-bord. Og vi er enige med dig i, at man ikke bør stole på mænd, der kvæler én, mens man sover. Sex skal være gensidigt, ellers har det ikke noget med sex at gøre.

Voldtægt handler ikke om din, eller nogen andre kvinders seksualitet eller præferencer. At have en seksualitet, der overrasker, og modet til at udforske den er en gave og kan aldrig bruges til at bortforklare eller undskylde overgreb. Det afgørende er, som du også selv skriver, at det føles godt og trygt.

Alligevel bruges kvinders aktive seksualitet og ’flirtende opførsel’ ofte som argument for at negligere overgreb eller placere skam hos ofret. I retssalene fylder spørgsmål om kvinders påklædning, opførsel, seksuelle partnere og præferencer alt for meget. Faktisk er voldtægter den eneste forbrydelse, vi kan komme i tanke om, hvor skylden og ansvaret placeres hos ofret.

At man har mange partnere, betyder ikke, at man har lyst til sex med alle og på alle tidspunkter. Og at man kan lide noget nogen gange, betyder ikke, at man vil have det sådan hele tiden. Samtykkekonceptet handler om at trække antagelser og tvivl ud af ligningen. Det er jo ikke unaturligt at forholde sig til, hvordan man har det med hinanden under sex. Faktisk er det jo det, der sker i langt de fleste tilfælde, når mennesker har sex med hinanden.

Vi skal ændre kulturen

En samtykkebaseret voldtægtslovgivning vil flytte ansvar fra hendes opførsel, til hvad han gjorde for at sikre sig, at hun samtykkede. Vidste han, at du ikke var vågen? Spurgte han, om du var okay? Kiggede han dig i øjnene for at være sikker på, at du også havde lyst? Det lyder ikke sådan.

I Danmark har vi en tvangsbaseret definition af voldtægt. Det vil sige, at domstolen skal undersøge, om hun sagde fra, gjorde modstand eller blev udsat for vold eller trusler, før der kan dømmes for voldtægt.

Med en samtykkebaseret lovgivning flyttes fokus fra tvang til frivillighed. Det betyder, at domstolen ud fra en helhedsvurdering af sagen skal afgøre, om han med rimelighed kan have troet, at hun samtykkede, eller om han vidste, at hun ikke samtykkede, men handlede alligevel.

En væsentlig grund til at gøre voldtægtslovgivningen samtykkebaseret er vores forventning om, at det vil skabe en vigtig kulturændring.

Kvinder reagerer forskelligt i grænseoverskridende situationer, og der findes et utal af overlevelses- og håndteringsstrategier, som kvinder benytter sig af. Hvis man er bange, er det en helt naturlig reaktion at fryse i situationen. Det gør rigtig mange voldtægtsofre. Og det at forholde sig passivt vil i mange tilfælde virke skadereducerende og altså være den sikreste vej.

Du var ikke bange, skriver du, Shani Pedersen. Du led ikke. Men din cost-benefit-analyse handlede alligevel om at slippe hurtigt og med mindst muligt angst og smerte ud af en virkelig ubehagelig situation. Vi tror desværre, at mange kvinder kender til denne analyse. Samtykkekonceptet, håber vi, vil bidrage til en kulturændring, der gør behovet for cost-benefit-analyser mindre – helst overflødigt.

En kulturændring kommer ikke af sig selv, den skal komme et sted fra, og en lovændring vil bidrage til lige præcis sådan en kulturændring.

Samtykkebaseret lovgivning vil tydeliggøre, at hvis man gerne vil have sex med et andet menneske, så har man et ansvar for at sikre sig, at den person også har lyst til sex med dig. Det er rimeligt. Det er det, samtykke handler om.

Samtykke fanger flere overgreb

Shani Pedersens historie viser med alt tydelighed, at samtykke ikke nødvendigvis er simpelt hverken at give eller modtage. Men en voldtægtslovgivning baseret på manglende samtykke er mere retfærdig end den tvangsbaserede version, fordi den vil indfange langt flere overgreb, end hvad der er tilfældet i dag.

Det kriminalpræventive råd estimerer, at der finder omkring 5.000 voldtægter sted om året i Danmark. Sidste år modtog politiet knap 1.000 anmeldelser, imens der kun faldt dom i under 100 sager. Det betyder, at der i Danmark er større chance for at blive dømt for cykeltyveri end voldtægt.

Der er mange grunde til, at kvinder ikke anmelder. Man hører ofte fra kvinder, der har anmeldt en voldtægt, at de ikke ville anbefale andre kvinder at gøre det samme.

Det skyldes, at systemet ikke formår at yde ofre for voldtægt den støtte og sikkerhed, de har brug for. For nogle har turen gennem retssystemet simpelthen været en værre oplevelse end selve overgrebet. Det skal der laves om på. Og den forandring begynder med at sikre, at lovgivningen indfanger voldtægter, som de er flest.

Fordomme om voldtægt

Langt de fleste voldtægter foregår mellem to mennesker, der kender hinanden. Kærester, ekskærester, venner. Eller mellem to, der har mødt hinanden til en fest. Alligevel har mange et billede af voldtægtsforbryderen som en fremmed mand, der springer frem fra en busk en sen nattetime og overfalder en forbipasserende kvinde. Det skaber et forvrænget billede af voldtægter med et langt mere voldeligt udtryk, end hvad der for mange er tilfældet, selv om overgrebet opleves ekstremt og smertefuldt.

Den slags overfaldsvoldtægter udgør ca. ti procent af det samlede antal voldtægter. Men selv om denne form for voldtægt er den mindst almindelige, er det oftest den, vi hører om i medierne eller ser portrætteret i populærkulturen.

Vores lovgivning i dag indfanger ikke voldtægter, som de er flest. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at det kan være vanskeligt at genkende sin oplevelse som voldtægt, selv om det, man oplevede, var et overgreb. Først og fremmest betyder det, at vi står med et enormt retssikkerhedsmæssigt problem, som skal løses. Det vil en samtykkebaseret lovgivning hjælpe med.

Betyder det, at samtykke løser alle problemer med voldtægt og seksuelle overgreb? Desværre ikke. Voldtægtssager vil fortsat være svære at dømme, fordi det ofte vil være påstand mod påstand.

Vil en samtykkebaseret lovgivning klart kunne definere, hvad der er voldtægt, og hvad der ikke er? Formentlig ikke. Men en sådan lov vil indfange væsentlig flere overgreb end i dag, og den vil betyde, at man ikke længere kan slippe afsted med at sige:

»Jeg vidste ikke, at hun ikke ville«.

Rosa Lund & Anna Berg, hhv. retsordfører og folketingskandidat for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Anne Schøtt
  • June Beltoft
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Jeppe Larsen
  • Viggo Okholm
  • Troels Ken Pedersen
Estermarie Mandelquist, Anne Schøtt, June Beltoft, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Jeppe Larsen, Viggo Okholm og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Nu var der igen denne "kulturændring" når vi taler om hvad der er rigtig og hvad der er forkert, det vi ellers kaldte etik og moral. Det er nu blevet til kultur. Bankerne hvidvasker som aldrig før, bliver opdaget og så kalder politikere, også fra Enhedslisten, det for en "dårlig kultur" og de mener der skal en "kulturændring" til.

Hvis ikke det er noget sludder er det i det mindste ansvarsforflygtigelse. Højtbetalte ledere og politikere arver jo de dårlige kulturer og er derfor ikke så ansvarlige, som de ville være under en etisk fordring. Jeg vil ikke afvise at tale om kultur når jeg møder forklaringen "undskyld, men der hvor jeg kommer fra, der hvor jeg er opdraget, ville alle opfatte hendes nej som et ja, eller i det mindste et måske.

Men det er og bør altid være etikken og moralen der er problemet når ansatte og ledere i bankerne hvidvasker og ansatte og ledere i den offentlige forvaltning snyder og bedrager. Ansatte og ledere der har ondt i deres etik og moral skal ikke kunne flyttes til nye vellønnede stillinger og have gode fratrædelsesordninger, de skal skammes ud og tilbage til jobbet som fejedreng.

Ib Christensen, Henning Kjær, Birgitte Johansen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Hvis man skal bedømme et hændelsesforløb ud fra hvordan det subjektivt er blevet oplevet, frem for ud fra objektive forhold, der kan konstateres af udenforstående, melder der sig nogle indlysende problemer. Begge parter har som udgangspunkt hver deres oplevelse af forløbet, men skal kvindens påstand tælle mere end mandens, fordi hendes oplevelse har forrang? Skal manden tillægges et særligt ansvar for kvindens oplevelse, og dermed bære det overordnede ansvar for deres fælles samkvem?

Det kan være svært at se dette indlæg, og mange andre der argumenterer for samtykkebaseret lovgivning, som værende andet end et pres i retning af. at indføre omvendt bevisførelse.

ulrik mortensen, Hans Aagaard og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bjerre

Enten er man sikker (!) på hun vil, eller også holder man den i bukserne. Hvis man er i tvivl kan man jo altid bare spørge og lytte. Så fandens svært er det altså heller ikke.

Anders Sørensen

@Benjamin Bjerre, problemet er, at piger/kvinder ofte er tiltrukket af mænd, der ikke "holder den i bukserne". De er ofte tiltrukket af mænd, der bare finder den frem. Ikke i decideret voldtægtsforstand, men mere billedligt.

Jeg hørte en fyr sige den anden dag: Holder man pikken i bukserne, får man ingen fisse.

Det er bestemt sandt. Også i overført betydning.

ulrik mortensen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bjerre

Så må du jo foretage et valg. Hvad er mere vigtigt for dig? At få noget på den dumme eller at undgå at blive voldtægtsmand?

Tag et valg og tag ansvar for det. Længere er den ikke.

Det er da utroligt så svært samtykke er for nogen, når det kommer til sex. Det er ikke sværere end at lade være med at stjæle. Hver eneste dag, ser vi gerne vil have, men vi tager det ikke da ejeren ikke har givet sit samtykke.
Hvis en person får stjålet sin pung, er der ingen som sætter spørgsmålstegn ved om det var frivilligt eller ej. Der er en klar forventning om at har man ikke givet sin pung til en og sagt "vær så god, det er din du må bruge den som du vil. " så er den taget uden samtykke.
Selv hvis tyven før har lånt pungen, kræver det samtykke at tage den igen.
Politiet kunne heller aldrig finde på at spørger om man nu var sikker på at man ikke havde vist pungen frem og dermed fået tyven til at tro de måtte tage den.

Samtykke til sex er ikke særligt svært. Der er ikke noget med at den ene eller den anden part har større ansvar eller deres oplevelse tæller mere. Den der bliver beskyldt for voldtægt vil bare blive stillet til spørgsmål om hvorfor de troede det var frivilligt. Fx viste de at ofret sov/var påvirket/for syg til at give samtykke? Eller hvad fik dig til at tro at hende du hev ind i dit telt på Roskilde festivalen, havde lyst til sex med dig?

Janne Nielsen, Mette Møhl, Katrine Damm, Jeppe Larsen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Benjamin Bjerre og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det mærkelige i denne diskussion er at kvinder bliver reduceret til umælende får. Hvor svært kan det være at sige: Nej tak. Skrid pomfrit!

1) Fejl i artikel: 'Faktisk er voldtægter den eneste forbrydelse, vi kan komme i tanke om, hvor skylden og ansvaret placeres hos ofret.' Hvad med bilismen? Her er er også en kedelig tilbøjelighed til at placere skylden hos ofret eller i hvert fald andre steder end hos bilisten. 'Føreren kunne ikke undgå påkørslen',

2) Kenneth Reinicke har skrevet en meget interessant analyse om 'Mænd der krænker kvinder': http://www.bogvaegten.dk/maend-der-kraenker-kvinder/

Sikke en gang bavl Rosa og Anne fyrer af. Voldtægt er en tægt, der gennemføres med vold. Hvad skal alle de andre udlægninger tjene?
Indlægget er skrevet med hovedet imellem benene istedet for med hovedet i øjen-/tænkehøjde.
Der er som regel ingen vidner, altså er det ikke en sag for retten, medmindre der kan dokumenteres fysiske skader, føj.
'Du led ikke' sikke igen noget bavl. Danske og andre soldater i Afghanistan led ikke da de skød og dræbte modparten, men over halvdelen led udover menneskelige grænser ved og efter hjemkomsten.
De psykiske lidelser overstiger som regel de fysiske.

@ Ida Sommer
Hvis det alene handler om, hvad den anklagede bliver spurgt om, vil situationen være nøjagtigt som den er i dag. Altså påstand mod påstand. Hvis den anklagede derudover pålægges at påvise eller underbygge, at der forelå en situation med samtykke, medfører det at der indføres omvendt bevisbyrde.

I en ret er det bevisets stilling der tæller. Det er afhængig af det to parters udsagn - og de eneste, når der ikke er en trediepart som vidne. Kan være efterfølgende konstatering af fysiske skader dokumenteret af en læge.
Der er det nytteløst at op finde nye regler om samtykke o.a.

Ikke korrekt Leo Nygaard.
Flere lande har en form for samtykke-lovgivning, som rent faktisk ser ud til at virke efter hensigten og vel at mærke uden at der er noget, der indikerer at flere bliver uretmæssigt dømt.

Tallene burde efter min mening mane til (mere) eftertanke hos en del af D'herrer:
5000 voldtægter pr. år, 1000 anmeldelser og under 100 domsfældelser! ( hvordan man kommer frem til de 5000 estimerede ved jeg ikke, det er forskning.

Personligt tror jeg ikke, jeg ville anmelde en voldtægt i dagens Danmark, når jeg tager forskellige "historier" - vidnesbyrd i betragtning.
Og her må man vel være klar over, at jeg ikke er alene med den tanke.

Det burde ikke være sådan, man tænker, hvis man har været udsat for et overgreb - i et retssamfund!?

Katrine Damm - Du bekræfter jo min tese : "1000 anmeldelser og under 100 domsfældelser! "
Altså retsligt var 900 falske eller misforståede. En mundlig samtykkeregel ville ikke ændre på afgørelsen.
Anderledes hvis det blev på en video af mandens accept, eller som en satire på TV viste - et par ved et café bord - hun afkrydser på en blanket diverse detail samtykker og skriver under - med kopi ;-)

Du forholder dig ikke til mit første afsnit, Leo Nygaard, men postulerer derimod op til flere ting.

Og i øvrigt heller ikke mit sidste afsnit.

Katrine - Jeg kender ikke resultaterne i udlandet. Kan du henvise til noget om et fald - Både på anmeldelser og retsafgørelser. Og hvordan den nye lovgivning ser ud.

Samuel Grønlund

En del af problemet er også at vi med denne lovgivning kriminaliserer forhold, der for nogle individer, er uden for personlig kontrol.
Retssamfundets krav om lighed og retfærdighed kan jo ikke ændre det faktum at det ene køn evolutionært er gearet til jagt, kamp og aggressiv forplantning - ikke mindst.

Langt de fleste mænd lykkes heldigvis med at tæmme deres turbulente hormonelle biologi uden at gøre videre skade. Men en beskeden promille af den mandlige befolkning evner det, af den ene eller anden grund, ikke.
Det er forfærdeligt og medfører stor lidelse for udsatte kvinder samt selvfølgelig for de mænd der retsforfølges for handlinger styret af drifter de faktisk ikke har kontrol over - drifter der i øvrigt udgør en væsentlig del af årsagen til at mennesket i dag er planetens dominerende dyr.

Det er derfor svært at se hvordan en ensidig nultolerant kriminalisering med omvendt bevisbyrde skulle gøre andet end at flytte justitsmordet fra en gruppe til en anden.

Leo, både Norge og England har noget, der ligner en sådan samtykke-lovgivning, som der tales om og overvejes. Og andre lande, som jeg ikke lige kan huske, men det kan man læse op på;)
I disse lande ser det ud til, at flere kan dømmes, og som jeg skriver vel og mærke uden, at der er noget, som indikerer at flere bliver dømt uretmæssigt.
Lovgivning går eksempelvis ud på, at man kan spørge ind til: hvad fik dig til at tro, at det var med samtykke at mase pikken ind, når kvinden sov, var bevidstløs, bedøvet af alkohol/stoffer, græd, var 'frosset'....

Dit spørgsmål vedrørende fald i anmeldelser og domsafsigelser forstår jeg ikke helt.
Jeg formoder, at du er enig i, at har man været udsat for eller overværet en forbrydelse, bør man anmelde den. Og ligeledes har man begået en forbrydelse skal man dømmes - hvis bevisbyrden kan løftes.

Vi får præsenterede den ene sørgelige historie efter den anden. Kvinder fortæller om deres oplevelser, og hvordan de følte. Noget må gøres! Loven må strammes!

Men alle disse kvinder glemmer altid at fortælle hvordan de sikrede sig umisforståeligt samtykke fra manden. De glemmer altid hvordan de selv ville stå hvis der blev indført omvendt bevisbyrde og "offerets" aktive seksualitet, opførsel m.m. bliver uetisk at omtale.

Det er næsten som om de tager det for givet at loven ikke vil blive brugt kønsneutralt.

Katrine - Jeg tager ikke parti, men interesserer mig for retsafgørelserne.
Effekten skulle føre til ændringer i antal af anmeldelser, fritagelser og skyldige.
Ikke bare en aktuel, kortvarrig ændring, men varrig.
Har du nogen forestilling om, hvordan samtykke skulle praktiseres - som jeg lidt sarkastisk er inde på - så det alligevel ikke ender med påstand mod påstand.

Forstår stadig ikke, Leo, det du skriver at effekten skulle være ændringer i antal anmeldelser og frifindelselser og skyldige?
Effekten skal vel være at flere skyldige kan dømmes?
Hvis det nu drejede sig om noget andet, økonomisk kriminalitet fx - det er så moderne for tiden - vllle du vel ikke være uenig i, at er der mangelfuld lovgivning bør loven justeres, eller hur?

Katrine - "Effekten skal vel være at flere skyldige kan dømmes?"
Ja, netop. Med udgangspunkt i dine tre tal, kan en given lovgivning få en effekt på alle tre forhold.
Jeg er ikke tilhænger af en lovgivning uden effekt.

Du svarer ikke. Har du en forestilling om, hvordan en udvidet lovgivning kunne se ud ?

Jo, jeg har svaret Leo: loven går eksempelvis ud på......
Læs eventuelt kronikken igen...

(Og forresten satiren på cafeen ER skide-skæg :-D, men der er altså ikke det, det handler om)

Læst igen : " Betyder det, at samtykke løser alle problemer med voldtægt og seksuelle overgreb? Desværre ikke. Voldtægtssager vil fortsat være svære at dømme, fordi det ofte vil være påstand mod påstand."
Har du læst det.
Der er ikke foreslået en konkret lovtekst. Det er det, det handler om. Det hele er et slag i luften.
Hvad med positiv særbehandling : Kvindelige dommere og domskvinder i byretten ;-)
Slut herfra.