Læserbrev

Socialdemokratiet: Vores løsning på lægemanglen virker på kort sigt

Socialdemokratiet foreslår at uddanne langt flere praktiserende læger. Men det er en løsning, som tidligst begynder at virke i 2023. Derfor skal Socialdemokratiets forslag om en Klinisk Basisuddannelse for nyuddannede læger fungere som en ’her og nu-løsning’ på lægemanglen, skriver sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S)
7. november 2018

»Manglen på læger skal ikke løses med tvang«, skrev de to reservelæger Liv Borch-Johnsen og Clara Parellada her i Information den 20. oktober.

Og vi forstår, at det er svært. Men det er ikke for sjov, at Socialdemokratiet har fremsat det her forslag. For vi står lige nu med et stort og voksende problem med, at rigtig mange danskere ikke kan få en fast praktiserende læge.

Det socialdemokratiske forslag går ud på, at man indfører en obligatorisk seks-måneders overbygning på det, der i dag hedder KBU (Klinisk Basisuddannelse), og som tidligere hed turnus. Vores forslag betyder, at vi som samfund beder unge læger om at give 18 måneder, umiddelbart efter at de har afsluttet deres uddannelse på universitetet og aflagt lægeløftet.

I juni 2015 manglede 39.068 danskere en fast praktiserende læge og var derfor tilknyttet udbuds- og regionsklinikker, som er kendt for korte vikariater og lav kontinuitet. Altså steder, hvor man næsten med garanti vil møde en ny læge, hver gang man kommer. I juli i år var det tal steget til 104.470 danskere.

Det er rigtigt mange. Og samtidig ved vi, at en tredjedel af de praktiserende læger, vi har i dag, vil være gået på pension om ti år. Vi ved også, at vi risikerer at overbelaste de tilbageværende læger så meget, at de søger nye græsgange lang tid før pensionsalderen.

Vi står altså med en situation, som kræver handling. Nu.

Det er på den baggrund, at vores forslag skal ses. Derfor er jeg heller ikke helt uenig, når de to reservelæger skriver »For os virker det som en lappeløsning på et reelt problem«.

Som ansvarlige politikere er vi tvunget til at komme med løsninger på både den korte og den lange bane. Derfor foreslår vi også at uddanne langt flere praktiserende læger. Men det er en løsning, som tidligst begynder at virke i 2023. Det kan patienterne ikke bruge til noget.

I modsætning til de to reservelæger, og i modsætning til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), har vi i Socialdemokratiet et bud på, hvordan vi sikrer en ordentlig her og nu-løsning på problemet med lægemangel i almen praksis.

Flemming Møller Mortensen (S) er sundhedsordfører

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bertel Haarder har godt nok lavet mange ulykker i sin lange karriere. Men Flemming Møller Mortensens parti har intet gjort for at genoprette antallet af studiepladser.

Den praktiserende læge er sundhedsvæsnet frontsoldat, der skal have en betydelig generel viden og erfaring. Det er lægernes turnus det første trin på. Derefter kommer specialet i almen medicin som tager 5 år - bl.a. gennem sidemands oplæring i en almen praksis og oplæring på diverse afdelinger, inden vedkommende vender tilbage til almen praksis.
Og det tror man, nyuddannede læger sådan lige kan hoppe ind i - JFC, de arme patienter.

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ikke blot mangler 104.470 en praktiserende læge, men et langt større antal lever med at deres tilknyttede læge har så mange patienter, at de har en måneds ventetid på en konsultation.
Når socialdemokratiet i det mindste forsøger sig med lappeløsninger i den akutte situation, så er det også besynderligt, at skiftende regeringer (herunder socialdemokratiske) de seneste årtier ikke har taget fat på problemet, som jo ikke er kommet som en tyv om natten. Undre sig kan man også over, at landets statsminister ofte bliver hyldet i medierne som en slags guru når det gælder indsigt og indflydelse på sundhedsområdet.

Lise Lotte Rahbek

- Hvad med, at Jobcentrene ned-regulerede deres krav om lægeattester for borgere i systemet, så der ikke hele tiden skal nye attester til ( som jobcentrene alligevel forkaster) når borgerne skal 'arbejdsvurderes'. Det kunne frigive kæmpemæssige ressourcer af tid og indsats af de eksisterende praktiserende læger til gavn for alle borgere.

F.eks når jobcenterramte borgere sendes ud i diverse jobprøvninger og nyttejob til trods for, at disse tiltag allerede er afprøvet med nedslående resultat, så skal en praktiserende læge skrive nye attester, fordi Jobcentrene ikke tror på at borgerne er oprigtige, når de siger, at de har smerter og ikke magter den beskæftigelsesfremmende aktivitet.
I det tilfælde at borgerne i et beskæftigelsesfremmende' tiltag får smerter eller nedbrud , skal de opsøge deres praktiserende læge (!) og få lægen til at skrive en attest hvor der står, at patienten har været hos lægen og klaget sin nød.
Dette forgår for SAMTLIGE aktivitets- og arbejdsparate ledige i landet. Hundredetusindevis af lægebesøg, blot for at få attesteret, at borgeren har været ved lægen.

Ændr jeres mistillid til mennesker. Det koster.

Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar