Kommentar

Søren Pape Poulsen kriminaliserer ti-årige børn for at fremstå ’tough on crime’

Det klinger hult, når justitsministeren siger, at han ikke vil sætte børn i fængsel. Hans lovforslag om ungdomskriminalitet vil indføre en meget lav kriminel lavalder ad bagvejen
Det klinger hult, når justitsministeren siger, at han ikke vil sætte børn i fængsel. Hans lovforslag om ungdomskriminalitet vil indføre en meget lav kriminel lavalder ad bagvejen

Morten Lee Pedersen/Ritzau Scanpix

Debat
3. november 2018

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forsvarede 23. oktober i en kronik i Information sit lovforslag om ungdomskriminalitet. Men kronikken indeholder forbløffende faktuelle fejl.

Lovforslaget blev til langt fra offentlighedens søgelys og uden solidt fagligt forarbejde, og nu hastes det gennem Folketinget. Det er sjusk for så vidtgående ændringer.

Baggrunden for forslaget er paradoksal. Ungdomskriminaliteten er nemlig faldet og faldet. På 11 år er den halveret, og for børn mellem 10 og 14 år er der en nedgang på 68 procent. Der er også et fald for den ’hårde kerne’. Vi står altså med en solid succes skabt af kommunerne i samarbejde med politiet.

Men Pape vil indføre et nyt system, parallelt med kommunerne: Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg. Nævnet kan endda bestemme over kommunen. Det er opskriften på forvirring og dårlig kvalitet og i lodret modstrid med regeringens snak om sammenhængsreform og helhed.

Ligner retssystem

Det nye nævn ligner et retssystem med en dommer, en kommunal repræsentant og en fra politiet. Kun i sager med mindre børn er der også en børnesagkyndig. Nævnet skal hurtigt beslutte vidtrækkende indsatser, som kun kan opfattes som sanktioner. Børn mellem 10 og 14 år kommer for nævnet alene på mistanke og efter politiets beslutning. Skyldsspørgsmålet bliver ikke afklaret, og der er ingen bevisførelse eller vidner.

Politiet har en meget fremtrædende rolle: Det er sekretariat for nævnet. Det skal forberede sagerne. Det bestemmer, om et barn mellem 10 og 14 år skal i nævnet. Det er med til at træffe afgørelserne. Det skal sikre, at barn og forældre er til stede. Og det skal medvirke til, at børnene og de unge gennemfører det, der besluttes. Det er en rolleforvirring med indbyggede juridiske problemer. Dobbeltrollen ved både at bære sager ind og afgøre dem tilsidesætter magtens tredeling.

Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres.

Alt i alt får vi en ny tilbygning til retssystemet og Kriminalforsorgen for børn ned til ti år. De vil af en dommer blive pålagt sanktioner, der svarer til samfundstjeneste, og politiet vil blive sat ind for at gennemføre beslutningerne. Det kan jeg kun se som en meget lav kriminel lavalder indført ad bagvejen.

En hurtig afklapsning

Ungdomskriminalitetsnævnet skal arbejde hurtigt og med konsekvens, så kommunerne får kun én uge til at undersøge forholdene for unge mellem 15 og 18 år, og tre uger for børn mellem 10 og 14 år, inden politiet skal sende sagerne i nævnet, som skal beslutte indsatserne. Det er dybt bekymrende.

Undersøgelserne, som vi kender dem, afskaffes også ved forældrepålæg og ungepålæg, som skal bruges langt mere og mere firkantet. Det er en alvorlig underminering af en grundsten i arbejdet med udsatte børn og familier. Jeg forstår ikke, at Søren Pape kan påstå andet.

Ungdomskriminalitetsnævnet får en svag forbindelse til kommunerne og kender ikke de konkrete muligheder i den enkelte kommune. Men nævnet skal alligevel hurtigt pålægge børnene straksreaktioner og forbedringsforløb på op til fire år.

En af standardløsningerne bliver straksreaktioner. Det kan være en form for samfundstjeneste. Politiet skal så sikre, at de gør det. Det er fint at bruge genoprettende ret, men det bør bygge på frivillighed, mægling og samarbejde med offeret, mens straksreaktioner mere ligner en hurtig afklapsning. Og hvis det ikke er nok, kan nævnet med Papes forslag trappe op med flere pålæg, anbringelse, tvangsanbringelse eller i yderste konsekvens sikrede institutioner.

En anden standardsanktion bliver økonomisk straf til forældrene. Hvis forældrepålæg og ungepålæg ikke følges, skal der straffes med tab af børnefamilieydelsen.

Det er regeringens yndlingsmetode over for arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, ghettoforældre og udsatte forældre. De, der ikke retter ind, trækkes i offentlige ydelser. Så skal problemerne nok blive løst.

Fængselsagtige forhold

Endelig vil Pape gøre de sikrede institutioner mere fængselsagtige. Videoovervågning af fællesrum, døralarmer til værelserne, obligatorisk husorden, flere muligheder for at straffe de unge, mere nærgående kropsvisitation og magtanvendelse.

Derfor klinger det hult, når Søren Pape siger, at børn ikke kommer i fængsel. Forskellen er ikke stor, vel?

Kommunerne er allerede lykkes med at forebygge og reducere ungdomskriminalitet. Det er idiotisk at ødelægge noget, der virker. Og så er det dyrt. 118 millioner om året bare i administration. De penge kunne bruges bedre til at styrke det nuværende system.

Men så ville Søren Pape selvfølgelig ikke fremstå så tough on crime, som han tydeligvis prøver.

Trine Torp, socialordfører, SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er en skandale, hvis justitsministeren kommer igennem med dette lovforslag - og det tyder alt desværre på - for det sætter dyrekøbte erfaringer på børneområdet fuldstændig ud af kraft, og bringer os tilbage til en dyster fortid, vi helst ikke vil huske.
De samme fejl skal nu åbenbart gentages, for overdrivelse fremmer forståelsen, eller hvad..?!?
Skal vi også genindføre revselsesretten, som DF jo brændende ønsker?
Er næste skridt privatisering af fængslerne som i USA, hvor inspirationen til denne lov er hentet?
Vi bevæger os ind i mørket.

Lone Engels, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Ole Kresten Finnemann Juhl, Anne-sophie Hjort, Torben Skov, Dorte Sørensen, Carsten Wienholtz, Kirsten Lindemark, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Arne Lund, Max Hansen, Jens J. Pedersen, Gert Romme, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Jens Erik Starup og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Regeringen har travlt, den ved, at den ikke holder ret meget længere. Så som altid skynder den sig at gennemføre en række radikale lovforslag, som socialdemokraterne så kan afskaffe igen, når de får magten. På denne måde får Socialdemokratiet mulighed for at vise handlekraft, mens resten af den borgerlige politik vil fortsætte uantastet.

Klassisk forhandlingspolitik: Hvis du i virkeligheden vil have en bondegård, kræver du en herregård, og stiller dig tilfreds med et kompromis.

Fuldstændig ude i hampen - underminering af retssikkerhed og etik/ moral - hvad i alverden gør, at denne mand har et så forskruet syn på børn/ unge? - For slet ikke at nævne - justitsminister?

Helene Kristensen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Kirsten Lindemark, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837

I henhold til kgl. resolution af 5. juli 1991, og efter at Folketinget den 31. maj 1991 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den på De Forenede Nationers generalforsamling den 20. november 1989 vedtagne konvention om Barnets Rettigheder.

Artikel 1.
"I denne konvention forstås, at et barn er ethvert menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gælder for barnet".

- "Danmark anerkender; at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse".
- "Danmark finder; at barnet fuldt ud bør forberedes til at leve sit eget liv i samfundet og opdrages i lyset af de idealer, der er udtrykt i De Forenede Nationers Pagt, og særligt i en atmosfære af fred, værdighed, tolerance, frihed, lighed og solidaritet".

Jeg syntes faktisk, at denne personage enten er totalt ligeglad med andre mennesker, eller er alt for svagt fungerende til at fungere som politiker i et demokratisk retssamfund.

Karsten Aaen, Helene Kristensen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Kirsten Lindemark, Philip B. Johnsen, Bjarne Andersen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels, desværre stemmer Socialdemokratiet vist også for denne middelalderlige lov :-(

Torben Skov, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Gert Romme og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Når jeg ser Papes profil på ovenstående billede, og sammenholder det med hvad han går og laver, kommer jeg til at tænke på C.V. Jørgensens sang om Bjerringbro, hvorfra Søren Pape kommer.
"Bjerringbro by night - unge landmænd fit for fight".
- og Søren Pape er så én af de unge landmænd, der ved skæbnens ugunst har forvildet sig ind på Christiansborg.
Tænk om Pape var lige så nidkær når det gælder om at sætte de økonomisk kriminelle ind bag tremmerne, men det tør han jo ikke, for så rammer han jo partiets sponsorer.

Lone Engels, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Michael Waterstradt, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Jens J. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, Michael Christensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er nemmest at være "tough on crime", når det går ud over dem der ikke stemmer borgerligt, eller slet ikke har stemmeret.

Arne Lund, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Efter min opfattelse, så savner K, V, DF, LA og nu S fuldstændig indsigt i og forståelse af mennesket.
Mit klare indtryk er tryk avler modtryk hvis ikke destruktion.
Kriminalitet afføder kriminalitet.

Anne-sophie Hjort, Carsten Wienholtz, Carsten Munk, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

For år tilbage var der et land, der eksporterede deres kriminelle ud på en lille ø uden mulighed for at undslippe. Disse kriminelle oprettede efterhånden et helt almindeligt velorganiseret samfund, og de var ikke alle sammen kriminelle.
Et samfund afføder sikker altid nogle afvigere, men det er ikke nødvendigvis det rigtige at kriminalisere dem.

Karsten Aaen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nemlig, Jens J. Pedersen.

Og at kriminalisere børn er komplet utilstedeligt. Alle dyrekøbte erfaringer fortæller os, at det kun fører til det værre, nemlig mere forråelse, øget kriminalitet og ødelagte fremtidsmuligheder.
Man importerer de såkaldte "juvenile courts" fra USA, det næste bliver vel privatiserede fængsler, hvor private erhvervsdrivende tjener penge på fangerne, og bestikker dommere til at dømme hårdere..

Hvornår indser de idioter, at USA er et uland når det gælder retssikkerhed ?!?

Karsten Aaen, Helene Kristensen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis USA ikke var et hovedsageligt engelsktalende land, ville vi sandsynligvis slet ikke sammenligne os med det.

Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
kriminalisering af fattigdom Danmark efterligner USA!
Faktisk har dette meget tilfælles politisk med USA, Danmark er som USA nu et land, hvor de fattige bliver fattigere og pengene tages fra de fattige og gives til de rige.

De fattiges børn, de får ikke en chance i livet, det er intet tilfælde, det er politisk kopieret fra USA, det er precist, hvad dette politiske forslag er udtryk for, de børn der senere skal tage to job et der betaler huslejen og et job der næsten holder familien mætte, for de fattiges børn, skal holdes sultne nok til de underbetalte job der er tiltænkt dem, når de bliver voksne.

Det er mest de brune børn, men også hvide danske familiers børn indgår i denne gruppe, med de nye kommende højrefløjspartier, vil denne politik formodentlig ramme mange flere brune end hvide børn, hele i amerikansk stil.
USA og Danmark.

Husk på hvem der var tidligere beskæftigelses minister.
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Nødvendighedens politik, globalisereingen, dereguleringen af lønvilkår, arbejdsvilkår, deregulering finanssektoren og kriminalisering af fattigdom.

Folketinget anno 2018.
Danske Bank har DKK. 1.500 milliarder fra kriminalitet på bøgerne, ingen af de centralt placerede er varetægtsfængslet.

Børn på 10 år under videoovervågning af fællesrum, døralarmer til værelserne, obligatorisk husorden, flere muligheder for at straffe de unge, mere nærgående kropsvisitation og magtanvendelse.

De hjemløse smides i fængsel for at være fattige.

Karsten Aaen, Helene Kristensen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Pape smider dette forslag i ringen i forsøget på at virke handlekraftig - med ét formål: at holde De Konservative over spærregrænsen ved næste valg. De unge og børnene betyder ingenting i den ligning. Herregud, de er jo alligevel bare muslimer og/eller fattigrøve - og pr konservativ definition derfor selv ude om det.

Carsten Wienholtz, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Philip B :
"kriminalisering af fattigdom Danmark efterligner USA!
Faktisk har dette meget tilfælles politisk med USA, Danmark er som USA nu et land, hvor de fattige bliver fattigere og pengene tages fra de fattige og gives til de rige."

Ja, fuldstændig korrekt, Philip.
Lige siden Anders Fogh Rasmussen involverede os i de ulykkelige - og ulovlige - krige i Mellemøsten, har de borgerlige således opildnede forsøgt at lave Danmark om til et mini-USA.

De følger Anders Fogh i minimal-stats ideologien, og kopierer alt det værste fra Amerika de overhovedet kan komme afsted med.

Den forkølede Thorning-regering gjorde det ikke meget bedre, selvom den dog afskaffede fattigdomsydelserne. Til gengæld indførte den de brutale ressourceforløb, hvor kampen for arbejdernes rettigheder og socialpolitikken fik det endelige dødsstød.

Statens udgifter til Jobcentrene er vokset fra 3 milliarder til 4 milliarder kroner siden 2014, selvom antallet af arbejdsløse er faldet drastisk.
Det skyldes givet den overadministrative kontrol iver, samt udgifter til uendelige virksomhedspraktikker, private konsulentfirmaer og læger og uendelig ineffektiv sagsbehandling, der ikke forbedres af at socialrådgiverne er sparet væk til fordel for sagsbehandlere med dubiøs baggrund og 6 ugers kursus i 30.000 lovsider.

Den nuværende regering har gjort alt for at forsøge at skjule den eskalerende ulighed og fattiggørelse af syge og arbejdsløse, hjemløsheden stiger alarmerende - hver tredje hjemløs er nu unge under 30 år - og mindst 6000 mennesker på kontanthjælp er flyttet til udkantsområderne, fordi huslejerne er for dyre efter kontanthjælpsloftet.

Og nu er det blevet kriminelt at være tigger - og at være barn.

Karsten Aaen, Helene Kristensen, Philip B. Johnsen, Dorte Sørensen, Carsten Wienholtz og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Hvem skulle have troet det. Vi har fået vores egen Einsatzgruppenfurer....

Så længe jeg kan huske tilbage - og jeg har efterhånden en del år på bagen - har de konservatives partileder konsekvent været ringere end den foregående. Og eftersom partiet jævnligt har skiftet ud på lederposten, er niveauet efterhånden ynkeligt.

Hvis det Konservative Folkeparti havde en respektabel leder, og respekterede sit politiske udgangspunkt og de klassiske konservative værdier, ville partiet være selvskrevne til ca. 20 % af stemmerne ved folketingsvalgene.

Det kommer ikke til at ske med Søren Pape Poulsen ved roret.

Arne Lund, Jens Erik Starup og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

@ Jens J. Pedersen,

"For år tilbage var der et land, der eksporterede deres kriminelle ud på en lille ø uden mulighed for at undslippe. Disse kriminelle oprettede efterhånden et helt almindeligt velorganiseret samfund, og de var ikke alle sammen kriminelle".

Denne beskrivelse passer faktisk ret perfekt på den matematiske kaosteori.
Den helt korte beskrivelse er, at midt i al kaosset opstår der over tid et mønster af flere ensartede begivenheder, og en ny struktur er født.

Markedsdemokratiets aktører forsøger at udbyde de varer som de tror efterspurgte!

Mht. Papes stålnæver, så har jeg før tænkt "hvad skal han mon kompensere for?"
Andre her ved helt sikkert meget mere om den slags end jeg.