Kommentar

Det skal være slut med plastikemballage. Måske skal vi hente inspiration i fortiden til fremtidens design

Multinationale firmaer smykker sig med erklæringer om, at deres emballage skal være genanvendelig, men det er ikke nok. De bør afskaffe plastikemballage helt
På Kedonganan Beach på Bali stod turister i januar 2014 og fotograferede solnedgangen, mens der lå skrald langs kysten.

På Kedonganan Beach på Bali stod turister i januar 2014 og fotograferede solnedgangen, mens der lå skrald langs kysten.

Redux/Scanpix

Debat
29. november 2018

Statsoverhoveder, globale industrigiganter, kendisser og ngo’er samledes for nylig på Bali til den årlige Our Ocean-konference, der sætter fokus på verdenshavenes tilstand.

Med tropiske Bali som bagtæppe var scenen sat for at diskutere plastikkens stigende indtog på strande og i verdenshavene. Hver morgen mellem fem og syv gik lokale og fejede plastik op fra strandene, så disse tog sig bounty-indbydende ud, når turisterne stod op. For hvem gider flyve halvvejs om på den anden side af kloden for at sole sig på strande, der flyder med plastik?

På Our Ocean konferencen, få hundrede meter fra stranden, blev ord som cirkulær økonomi og genanvendelse nævnt i flæng i forbindelse med plastik. Vi skal designe til genanvendelse, så plastikemballage kan indgå i den cirkulære økonomi. Færdig basta bum, og så har vi klaret udfordringerne med plastik i havene, syntes konklusionen at være.

Men kun ni procent af verdens plastik genanvendes. Der er lang vej, før det for alvor batter, og med en stigende plastikproduktion er der ingen chance for, at vi kan håndtere mængderne. Derfor klinger det hult, når multinationale firmaer smykker sig med, hvor dedikerede de er i kampen mod plastikforurening, fordi de inden for en håndfuld år vil gøre deres plastikemballager genanvendelige.

Hvad nytter det, når skæbnen for plastikemballage varierer, alt efter hvor den sælges?

Lang vej for genanvendelse

I Indonesien og andre sammenlignelige lande er de færreste plastikemballager designet til de lokale markedsforhold. De multinationale firmaer har identificeret disse lande som voksende markeder, hvor der er en stor økonomisk gevinst, og hvor specielt designede produkter og emballager bliver udviklet og markedsført til de ’udviklende økonomier’.

Men selv om en plastikemballage bliver designet til at kunne genanvendes, er det langt fra sikkert, at det sker. Især i Asien.

Indsamling af plastik, oparbejdelse, håndtering og adfærd skal under kærlig behandling, inden den ligning går op. Det samme skal kedelige led i værdikæden, som opløses i mediernes blitzliderlighed over for de multinationale giganter.

Og spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet giver mening at bygge systemer til at håndtere stigende mængder af plastikemballage med tanke på, hvad verden har brug for, bliver aldrig stillet.

Ud af plastiksuppen

Skulle vi ikke hellere udfordre engangsplastik-monstret på dets eksistens? Problemet med plastik er nemlig, at vi bruger for meget af det, især plastikemballage, der efter en kort levetid ender som affald. Hvis vi skal plastikforurening til livs, skal der investeres i en cirkulær plastikøkonomi designet til at forebygge plastikaffald.

I den cirkulære plastikøkonomi handler det om udelukkende at lukke plastikprodukter ind i cirklen, hvis de kan genbruges eller har en tilstrækkelig værdi til, at genanvendelse giver mening. Den genanvendte plastik skal nemlig kunne bestå mange prøver inden for kvalitet, renhed, kemikalier og sporbarhed, før den har nogen værdi.

En forebyggende cirkulær plastikøkonomi kræver gentænkning og redesign af produktflows og -systemer. Måske skal vi hente inspiration i fortiden til fremtidens design. Hvad gjorde vi før engangsplastikkens indtog? Hvilke produkter og systemer omgav vi os med? Hvordan kan de gammeldags systemer tilsættes digital og innovativ procestænkning, hvor designløsninger med fokus på mennesket er styrende for, at man som borger kan købe produkter uden at generere affald?

Det kræver helhedstænkning og et opgør med vanetænkningen omkring produktfremstilling og -afsætning. Det er den slags systemomvæltende erklæringer om innovation og investeringer, jeg som deltager på Our Ocean-konferencen har savnet fra de multinationale firmaer.

Erklæringer om design for genanvendelighed og optag af genanvendt plastik er ikke nok til at få os ud af den globale plastiksuppe.

De multinationale firmaers emballage ødelægger miljøet verden over og udhuler lokale økonomier, som skal dække udgifter til oprydning. Derfor bør firmaerne skifte radikalt spor og investere i fremtiden, hvis de skal have lov til at operere på det globale marked.

Tilbage på stranden i Bali er turister fra hele verden begyndt at indtage strandstolene – uvidende om den plastik-hovedrengøring, der netop er afsluttet, og som begynder igen i morgen og i overmorgen, uge efter uge, måned efter måned, år efter år, indtil plastikemballage-monstret er besejret.

Anne Aittomaki, Programchef i Plastic Change

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her