Klumme

Vi har i 2018 set en progressiv udvidelse af demokratiet med andre midler

Der er mange grunde til politisk bekymring i det 21.århundrede. Men vi har i 2018 oplevet et demokratisk fremskridt, som kan skabe virkelige, progressive forandringer
På grund af hvidvasksagen i Danske Bank, måtte bankens øverste chef Thomas Borgen gå af. Det retlige efterspil af hvidvasksagen vil fortsætte i 2019

På grund af hvidvasksagen i Danske Bank, måtte bankens øverste chef Thomas Borgen gå af. Det retlige efterspil af hvidvasksagen vil fortsætte i 2019

Asger Ladefoged

29. december 2018

Mange af de meget magtfulde har længe troet, at de kunne slippe afsted med det. At de var hævet over reglerne, og at de var for fine til at blive trukket ned i sølet.

Men den gik ikke længere i 2018: Finanssektoren, tech-industrien og kulturinstitutioner som det Svenske Akademi er blevet afsløret, eksponeret og stillet til ansvar. De har alle måttet bøje sig for en autoritet uden formel magt: den offentlige mening.

Vi har været vant til, at borgernes vrede primært blev rettet mod deres regeringer, og at politikere og teknokrater har fået skylden for næsten alt det, der ikke fungerer i vores samfund. Som om vi levede i enevældige stater, hvor den politiske leder var en kejser, der kunne og burde løse alle problemer.

Men vi har de seneste år iagttaget en tendens, som er kulmineret i 2018: Institutioner, virksomheder og organisationer, som ikke i traditionel forstand er politiske, er blevet draget til regnskab, som om de var det. De er blevet udsat for kritisk presse, offensiv offentlighed og indimellem radikal aktivisme, som ellers ofte har været forbeholdt det politiske system. Og de var ikke forberedt på det. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Niels Møller Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
Trond Meiring, Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Joe, sådan kunne det se det ud - men jeg er alvorligt bange for der ikke sker en hujende fis.
For mig ligner det en mafia - med alt hvad det indebærer.
Og uden at gå i detaljer, har jeg vist holdt mig fri af injurieloven ☺

Anne Eriksen, Flemming Berger, Egon Stich, Søren Roepstorff, Jan Skovgaard Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ikke underligt, at Thomas Borgen smiler lunt.
Med over 17 millioner i aftrædelsesgodtgørelse, why not?

Anne Eriksen, Bjørn Pedersen, Jan Skovgaard Jensen, Torben Skov og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

"Finanssektoren, tech-industrien og kulturinstitutioner som det Svenske Akademi er blevet afsløret, eksponeret og stillet til ansvar. De har alle måttet bøje sig for en autoritet uden formel magt: den offentlige mening."

Den offentlige mening legitimerer i bl.a. sagen om Den Danske Banks hvidvaskningsaktiviteter en fastholdelse af et finansielt system, som ingen almindelige mennesker kan overskue, men som alle mennesker er dybt afhængige af - for der foreligger ingen dybere strukturel kritik af det finansielle system i konsekvens af hvidvasksagen, blot en personkreds- og firmakritisk diskurs. Den offentlige mening har ikke kurs mod systemoverskridende forandringer, ingen kurs mod folkelig/demokratisk tilbagetagning af økonomien. Den offentlige mening anno 2010'erne privatiserer og individualiserer i udpræget grad systemkulturelt forårsagede problemer, den underforstår kapitalismen som en naturligt evolutionær udviklingsproces og ignorerer af åbenbare fødekæder til de miljø-, ressource- og klimamæssige katastrofer, som vores samfundsform og kultur har retning mod.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Berith Skovbo, Egon Stich, Troels Ken Pedersen, Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Klaus Møller Kristensen, Bjørn Pedersen, Jan Skovgaard Jensen, P.G. Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Gert Romme, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Som Larry Elliott skriver i The Guardian så har de sidste års julefjernsyn i høj grad bestået af Downton Abbey. En serie der beskriver livet i overklassen i starten af det 20-århundrede. Et meget idyliseret konservativt syn på historien. Rige som flytter fra slot til slot, kæmpe rævejagter m.m.

Få mennesker har butler og tjenestefolk i dag, Men har nutidens rige ikke personal trainers, nannies, gartnere og hundluftere. Magasin stiller op med personlige indkøbere for de rige. virksomhedsejeren tjener igen flere hundrede gange det arbejderne tjener. Den eneste forskel fra dengang med Downton Abbey er at disse tjenestefolk i dag bor udenfor slottet. altså hjemme hos dem selv. Mange af vor nye bankvenner lever et sådant liv for den 1 %. Thomas Borgen kunne endda leve et sådant liv efter sin afgang bare af sin aftrædelsesgodtgørelse ....

I 1970'erne så vi Herskab og tjenestefolk. en serie som beskrev samme periode som Downton Abbey. Men forskellen var, at dengang viste vi at den slags liv som serien beskrev med bl.a. klasseforholdet aldrig ville komme igen. Alle var enige. Aldrig!

Indtil det altså gjorde....

Anne Eriksen, Flemming Berger, Torben Skov, Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Steffen Gliese, Bettina Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Citeret fra ordbogen: "Progressiv": "fremskridtsvenlig; som tænker på en ny, original og fremadrettet måde", orienteret mod det der anses for moderne, rigtigt eller smart og ifølge dansk synonymordbog: "venstreorienteret, frisindet, liberal, tolerant; folkelig, fremskridtsvenlig".

Hvis vi skal forstå ordet progressiv, som "glad for fremskridt"... så, øhmm... der sker enormt meget forandring i disse år, men er det "frem-skridt"? Mod hvad? "Fremtiden"? Som består af...hvad? Hvor man tror på...hvad? Hvor man lever af...hvad? Hvor verden ser ud...hvordan?

Nej, vi ser kun en underminering og formindskning af demokratiet i disse år og den bliver værrere og værrere. Centralisering, politisk topstyring, mere kontrol, mere mistænkeliggørelse og sparken nedad. Hvis det skulle være "progress", hvis det at en bankchef bliver fyret for at have tilladt hvidvask af mafiapenge, og popstjerner bliver svinet til på de sociale medier for at gemme penge i Bermuda eller Luxemborg, er hvad hr. Lykkeberg forstår som nævneværdigt "fremskridt" for demokratiet, har demokratiet vist endnu færrere år at leve i end jeg troede.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Jeg finder det svært at se blandt de "største" begivenheder og "tendenser" i år og vel de foregående år det der for alvor peger frem, eller står for skridt fremad, "det progressive", men der skal da nok være adskillige "mindre" skridt.
Hvis man vil trøste sig kan man se på tidligere store omvæltninger (de kan jo ikke udelukkes for 2019, med mindre det er i krystalkuglen eller lignende), så er vi her stadig og for nogles vedkommende har det måske rimelig godt, snarere på trods af end på grund af tidligere"store skridt". Som omkring 1919, med dels den ikke særlig vellykkede fredsordning efter 1. Verdenskrig, dels forsøget på Verdensrevolution, der vel førte i en blindgyde. Den store krise fra 1928/29 er vel heller ikke noget at juble over, ikke engang i bakspejlet. Så 1939, med bl.a. Tsyklands invasion af Polen, 2. verdenskrig. Man kan sende en tanke til konservativismen og dens savn af de "tabte verdier".Eller 1979. USSR i Afghanistan, Irans "islamiske" revolution. Hvilke positive konsekvenser vi her skal takke for står hen i det uvisse. 1989' s omvæltnnger får nok tit bedre skudsmål. I 2018/19 virker det som om de mest profilerede "progressive"er løbet tør for ideer og handlekraft, så derfra er ikke meget at vente set herfra. Det måtte være fra en eller anden uventet kant.

Everybody knows that the dice are loaded
Everybody rolls with their fingers crossed
Everybody knows that the war is over
Everybody knows the good guys lost
Everybody knows the fight was fixed
The poor stay poor, the rich get rich
That's how it goes
Everybody knows

Anne Eriksen, Flemming Berger, Torben Skov, Herdis Weins, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Jan Skovgaard Jensen, Egon Stich, Grethe Preisler og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel, ja, de 17 mDKK er godt nok en ret fyrstelig fratrædelsesgodtgørelse. Men reelt er det skatteministeren, der smiler bredest, for af de 17 mDKK scorer skattevæsenet de 9,5 mDKK i AM-bidrag og indkomstskat.

Jens Winther -
dit regnskab er ret ligegyldigt, for det handler om den idiotiske ide om, at nogle ledere er så sindsygt mange penge værd - også når de træffer forkerte beslutninger, overser advarselslamper eller bare generelt har svigtet på "deres vagt".
På lavere niveauer i systemet - offentligt eller privat - fører den slags som regel til øjeblikkelig fyring og sjældent lønkompensation.
Problemet er , at DJØF som fagforening har fået frit spil til at udvikle nogle kontraktvilkår, der er helt, helt ude i hampen. Og det har de fået frit spil til, fordi de embedsmænd og politikere, der skulle have skreget "ALARM" så højt, at man havde krævet handling, sjovt nok også er DJØF'ere.
Man har iden grad sat ræven til at vogte gæs.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Herdis Weins, jeg gider ikke forsvare Thomas Borgen.

Men jeg gør blot opmærksom på 1) at størstedelen af de mange millioner til Borgen havner i fælleskassen, 2) DJØF har med garanti ikke haft noget med Borgens kontrakt at gøre, 3) hvis man er utilfreds med Danske Bank er der masser af alternativer både for kunder og investorer, 4) når embedsmænd kvajer sig, bliver de ikke fyret, men forflyttet til et andet kontor med uændret løn, 5) hvis en minister kvajer sig (det sker ret ofte - uanset partifarve) eller lyver (det sker desværre også ret ofte - uanset partifarve) får han/hun stadig ministerpension, ventepenge mv. og 6) da Anker Jørgensen var millimeter fra at have kørt Danmark i afgrunden (assisteret af LO-formand Thomas Nielsen), fratrådte han som statsminister, og hævede ministerpension i årtier (et to cifret millionbeløb) - Anker Jørgensen var ikke DJØF'er, men tidligere fagforeningspamper.

Jens Winther -
ad. punkt 2, så forholder jeg mig til, at kritikken af de mane lukrative aftrædelsesordninger for kommunaldirektører m. fl. som regel i mødegåes med, at sådan er nu engang de betingelser som fagforeningen ( i langt de flestes tilfælde DJØF) kræver. ad. punkt 4 så vi her i region syd de sidste par år oplevet adskillige eksempler på embedsmændsmænd især i sundhedssektoren, der sgu ikke bliver fyrte, men derimod belønnes ved fratrædelse efter dårligt udført embedsførelse ! ad punkt 6 er det i denne sammenhæng ligegyldigt - og ad punkt 5 skulle politikerene naturligvis skamme sig som ind i helvede for denne praksis.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Thomas Borgen vader ud af en mafiøs skandale med diverse smileyer.
Er det i orden?
Åbenbart.
Thomas hjemløs bliver smidt i spjældet for at være hjemløs.
Er det i orden ?
Åbenbart.

Bettina Jensen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Herdis Weins og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Det har altid været meget nemt at give Anker Jørgensen skylden for Danmarks økonomiske problemer i slut-70'erne og start-80'erne. Men krisen var international og "afgrundens rand"-begrebet var netop opfundet for at få folk til at forstå alvoren:

"The early 1980s recession was a severe global economic recession that affected much of the developed world in the late 1970s and early 1980s. The United States and Japan exited the recession relatively early, but high unemployment would continue to affect other OECD nations until at least 1985" (Wiki)

Bettina Jensen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Herdis Weins, den afgørende forskel på det offentlige og det private er, at i det private erhvervsliv tager man arbejdsgiveropgaven og -ansvaret alvorligt. Det gør man ikke i de offentlige.

Pkt. 6 er aldeles ikke ligegyldigt.

@Jan Skovgaard Jensen, det er et faktum, at Anker Jørgensens manglende villighed til at tage et opgør med den automatiske dyrtidsregulering, og hans (på forhånd dødsdømte) forsøg på at forbedre Danmarks dengang elendige konkurrenceevne gennem gentagne devalueringer, var den direkte årsag til at selv den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen erkendte, at Danmark vaklede på kanten af et økonomisk sammenbrud.

Jan Skovgaard Jensen

Knud Heinesen i 1979: ”Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.”

@Jan Skovgaard Jensen, ja, Heinesen er jo en pæn mand. Der er grænser for, hvor dårligt en socialdemokratisk finansminister kan udtale sig om sin statsministers manglende vilje til at se realiteterne i øjnene.

Hvis ikke Anker var trådt tilbage for at give plads til Schlüter, ville Danmark inden for 1-2 år have været i en ringere forfatning end de samtidige sydamerikanske fallitboer.

Anker var et sympatisk menneske, men en uduelig og uansvarlig statsminister!

Jan Skovgaard Jensen

Genopretningen af dansk økonomi blev indledt med Helhedsløsningen i 1979, altså under Anker Jørgensen, og ikke tilendebragt før sidst i 1990’erne.

Mytedannelsen vedrørende Anker Jørgensens økonomiske politik er politisk motiveret - tænk manden indførte efterløn, og dermed en afspejling af den politiske situation i vor tid, ikke i hans tid.

Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Anker Jørgensens regeringstid var præget af en slap finanspolitik, stigende statsgæld, stigende betalingsbalanceunderskud (grundet ringe konkurrenceevne) og stigende udlandsgæld. Dette medførte store rentestigninger og høj inflation. Konsekvenserne var endvidere høj arbejdsløshed og faldende realløn (trods høje nominelle lønstigninger bl.a. grundet den automatiske dyrtidsregulering). Anker troede - naivt - at han kunne løse problemerne ved gentagne devalueringer af kronen, hvilket naturligvis kun forværrede situationen.

Virkelig en giftig cocktail - kendt som den sydamerikanske dobbelte gældsspiral.

Anker Jørgensen indførte - presset af LO (og især SiD - Ankers gamle forbund, som i Ankers tid hed DASF) og den høje arbejdsløshed - efterlønnen. Meningen var, at mennesker få år før den almindelige pensionsalder (67 år) kunne gå på efterløn og på den måde skabe plads til unge, der var arbejdsløse.

Ordningen blev naturligvis en politisk-kommerciel succes, men en statsfinansiel katastrofe. Man regnede med, at højst 17.000 ville gå på efterløn, men efter få år var der op mod 140.000 efterlønnere og dermed en uhørt hård belastning på de offentlige finanser.

Det bidrager til efterlønsordningens absurditet, at talrige undersøgelser har vist, at efterlønnere er raske mennesker, der bare gerne vil pensioneres tidligt uden selv at betale for det. Det kan i et vist omfang være OK i tider med høj (ungdoms)arbejdsløshed - men forudsætningen er naturligvis, at ordningen straks afskaffes, når der er normal beskæftigelse.

Èn gang indførte særordninger er - uanset hvor økonomisk uforsvarlige, de er - imidlertid vanskelige at afskaffe. Og det har som bekendt taget adskillige årtier at få demonteret Ankers gavebod. Selv i dag, hvor der er mangel på arbejdskraft, stritter mange imod at afskaffe efterlønnens sidste reminiscenser.

Anker Jørgensen var plaget af to ting, han ikke kunne gøre noget ved: en verdensomfattende oliekrise og en deraf følgende international afmatning.
Havde han truffet den kloge beslutning, som Norge, at lade den danske stat stå for olieudvindingen, var Danmark allerede i løbet af 70erne blevet rettet mere op; men fordi det ventede og blev en koncession til A. P Møller, kom vi til at opleve en noget længere krise.
Alligevel er kriseårene nogle af de sidste sunde år for danskernes mentale velbefindende.

Der er iøvrigt ikke mangel på arbejdskraft, men der er rigtig mange, der gerne i overflødige job som 'konsulenter', 'mellemledere' o.a. vil ride på ryggen af den arbejdende befolkning i stedet for aktivt at medvirke til at få tingene gjort, så alle kan få en tidlig pensionsalder.

Bettina Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Den offentlige fordømmelse kan selvfølgelig ikke stå alene. Den skal følges op af lovgivning og politik."

Her udtrykkes det nuværende repræsentatives demokratiets centrale problem: Folk ønsker, at de ansvarlige stilles til ansvar, men de ansvarlige kontrollerer lovgivningen, som sikrer, at dette ikke vil ske.

Jeg tror da at Thomas Borgen tager den offentlige fordømmelse i stiv arm, og at han nyder de mange ting og privilegier, som de mange millioner kroner på kistebunden kan købe ham. Man kan jo ikke lide af dårlig samvittighed, hvis man slet ikke har en samvittighed.

@Jan Skovgaard Jensen, jeg har ikke noget i mod efterlønsmodtagere. Dem har jeg da heller ikke udtalt mig negativt om. Det er efterlønsordningen, jeg er modstander af.

I øvrigt er jeg selv efterlønsberettiget, men kunne ikke drømme om at gå på efterløn. Det ville være asocialt.

Bettina Jensen

Jens Winther, rigtigt mange mennesker oplever det som socialt at de går på efterløn; det samme gør deres familier og øvrige relationer. Det asociale er da at arbejde til man bliver så optaget af sine egne, snævre cirkler og økonomiske vendetta med Gud (i mangel af bedre), at man kun kan kommunikere relevant med sin netbank.

Jan Skovgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Bettina Jensen, - og rigtig mange mennesker går mentalt i stå, når de går på efterløn.

Om den ene slags "mange" er flere end den anden slags "mange" er ikke til at vide. Og der er sådan set også helt ligegyldigt. Grundlæggende er idéen i efterlønnen absurd asocialt: det at raske og arbejdsføre mennesker efter eget valg kan overgå til at leve på nas - oven i købet i en situation, hvor der er brug for alle hænder!

Det er pr. definition socialt at arbejde. Dels omgås man mennesker, interagerer med mennesker - dels bidrager man til samfundet/fællesskabet, både direkte i kraft af det arbejde, man udfører, og i kraft af det økonomiske bidrag, man yder til fællesskabet.

At arbejde er ikke ensbetydende med at være "så optaget af sine egne, snævre cirkler og økonomiske vendetta med Gud (i mangel af bedre), at man kun kan kommunikere relevant med sin netbank". Og hvis nogen helt undtagelsesvist skulle have det sådan, har den tilstand nok været fremherskende i hele deres arbejdsliv, dvs. i omegnen af 40 år. Og så kan det sgu da være inderligt ligegyldigt om de bliver normaliseret 3 år før eller siden.