Klumme

Vi har et affaldsproblem, og der er snart ikke mere plads i mit skur

Journalist Otto Lerche Kristiansen vakuumpakker sit husholdningsaffald og opbevarer det ude i skuret. Mest fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre ved det affaldsproblem, han selv er en del af
Journalist Otto Lerche Kristiansen vakuumpakker sit husholdningsaffald og opbevarer det ude i skuret. Mest fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre ved det affaldsproblem, han selv er en del af
22. december 2018

Der ligger 32 gennemsigtige plastsække med husholdningsaffald ude i mit skur. I en stor bunke lige inden for døren.

Det er alt vores affald siden august, hvor vi i stedet for at smide affaldet i skraldeposen under køkkenvasken begyndte at rengøre og gemme det ude i skuret.

Det er lidt besværligt. Vi sætter leverpostejbakkerne i opvaskemaskinen for at få dem helt rene, skyller mælkekartonerne to gange og vasker plastikbakkerne fra rullepølsen med sulfo og opvaskebørste. Det skal være så rent, at det kan opbevares uden at mugne. I mindst et år.

Tanken er, at vi vil gemme alt affald fra vores husholdning. Fra august 2018 til august 2019.

Det er faktisk forkert at skrive vi. For det er mest mig. Min kone har indtil videre bakket op om projektet ved ikke at være imod. Hun har ikke deltaget aktivt i sorteringen og kan godt finde på at smide en uskyllet mælkekarton ned i skraldespanden under vasken. Men hun har ikke givet udtryk for modstand.

Forleden – efter fire en halv måned – sagde hun så, at det var ved at være »lidt for meget med det skrald der«.

Det var ret præcist. Der er ved at være så meget, at det ikke længere kan være i skuret. Sækkene ligger i en stor bunke, og fra toppen af bunken ruller en sæk af og til ned og lander lige foran døren, så man skal skubbe den til side for at kunne åbne døren. Man kan heller ikke længere komme hen til reolen bagest i skuret.

Vi har et affaldsproblem. Her tænker jeg ikke på problemet med plads i vores skur, men problemet med mængden af affald i al almindelighed. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen smider hver dansker otte kilo affald ud om ugen. 447 kilo om året.

Det gør os til et af de lande i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger.

Vi har også klimaproblemer og en række andre store problemer, men det særlige ved affaldsproblemet er, at vi bliver konfronteret med det hver dag. Når vi køber en kop kaffe i papkrus med plastlåg eller tager hul på 80 gram pålæg emballeret i to lag plast. Ikke mindst når vi køber takeaway.

I min familie køber vi en gang imellem mad fra en asiatisk restaurant. Et måltid til to personer kommer altid i en stor papirspose (i en lækker kvalitet), og nede i den er der servietter (i en lækker kvalitet) og to hovedretter, som hver er pakket ind i plastikbakker (i en lækker kvalitet). Der er også engangsbestik pakket ind i engangspapir og to eller tre små plastikbægre med soja. Når vi er færdige med at spise, smider vi emballagen ud. Det fylder en bærepose.

Så nu er vi altså begyndt at gemme affaldet.

Et oplysningsprojekt

Jeg bliver af og til spurgt »hvorfor« af venner og bekendte, som har set bunken ude i skuret eller er blevet bedt om ikke at smide noget i skraldespanden, fordi det skal fiskes op, vaskes af og lægges i en af to grønne kasser til sorteret affald.

Jeg svarer, at jeg godt kunne godt tænke mig at se, hvor meget affald en familie med to voksne og tre børn producerer på et år. Måske kan jeg skrive om det i avisen en dag.

Men en del af svaret er også, at jeg gør det for at forsøge at gøre noget. Et eller andet. Flere og flere gør noget ved at spise mindre kød og flyve mindre, tage kortere brusebade eller tage cyklen i stedet for bilen på arbejde.

At gemme sit affald gør formentlig ikke den samme konkrete forskel. Hvis nogen overhovedet. Men det er en slags oplysningsprojekt herhjemme – og budskabet er klart: Vi har et affaldsproblem. 

I forhold til pladsproblemet: Jeg har overvejet at leje et rum på et lagerhotel eller at stille nogle sække ned på vores gæsteværelse, som alligevel står tomt. Det første er lidt omstændigt, det sidste er min kone imod.

Så nu er jeg begyndt at vakuumpakke affaldssækkene. Det er ligetil. Jeg tager vores støvsuger og suger luften ud af sækkene. Så fylder de under en tredjedel. 

Serie

Julekalender: Jeg griber til handling!

Hver dag i december konfronterer en skribent fra avisen et problem, som vedkommende tumler med, og skriver sig frem til den bedst mulige løsning – en handling som i hvert fald peger i den rigtige retning.

At handle handler ikke om selvoptimering eller moralsk aflad. I en uoverskuelig verden er det bare det eneste, der føles meningsfuldt. Så nu giver vi os selv et lille skub – og opfordrer andre til at følge med.

Seneste artikler

  • Jeg arbejder til stadighed på ikke at blive handlingslammet

    24. december 2018
    Journalist Mette-Line Thorup er hverdagshykler. Hun vil gerne gøre verden bedre, men når ikke i mål med alle sine idealer. Det paradoks vil hun arbejde på at blive bedre til at leve i. Ellers kommer handlingslammelsen – og den er værre
  • Jeg vil øve mig på ikke at holde min kæft

    23. december 2018
    Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneri
  • Jeg er bange for, at jeg er ved at blive kynisk og højreorienteret

    21. december 2018
    Journalist Mathias Sindberg har lagt mærke til noget ubehageligt ved sig selv. Han ryster instinktivt på hovedet ad folk, som taler om en anden og radikalt bedre verden, og griber sig selv i at tænke, at nogle mennesker bare burde ’tage sig sammen’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kristin Marie Lassen
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Kristin Marie Lassen, David Zennaro og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ Otto Lerche Kristiansen,

Jeg ved ikke, om du vil provokere, eller om du blot har behov for lidt opmærksomhed. For jeg kan i hvert fald ikke se, problemet med ophobning af affald. Men når vi kommer på det årlige Danmarks-besøg, kan vi i hvert fald se, at der flyder med affald langs vejene og i skovkanterne, og det må da være et problem.

I begge vores boliger - både i nord og i syd, har jeg lavet hylder til sortering ude i rummet hvor skraldebøtten står. Også vi vasker al den brugte emballage - dog ikke i opvaskeren samt placerer det i sorterings-boksene under vasken. Vi sorterer husholdningsaffaldet sådan, at det spiselige kommer i pose for sig selv, og det sorterende husholdningsaffald bringes ud i skralderummet hver dag. En gang imellem, når det ikke er hensigtsmæssigt at have mere - eller vi skal rejse, kører vi på "tippen" med al det sorterede emballage. - Glas i forskellige farver for sig, - papemballage for sig, - avispapir for sig, - batterier for sig, - hård plast og blød plast hver for sig, - metal for sig og så videre. Og det er faktisk ikke en opgave, vi beskæftiger os med, og vi ser det slet ikke et problem.

Desuden - når vi går vores formiddagstid i bjergene, skovene eller langs floderne, så har vi altid en plastpose med i lommen. Og ser vi affald, der ofte er øl og vanddåser, eller emballage fra fastfood-kæderne samt sjældent skodder fra cigaretter, så samler vi det op, og tager det med hjem. Dette er helt normalt, hvor vores nord-hus ligger, og det gør alle andre også. Men i området for vores syd-hus er vi nok helt alene om dette, og anses nok af nogle som originaler.

Men som tidligere nævnt, Otto Lerche Kristiansen, så er det i hvert fald ikke et problem for os. Eneste forhold, der måske kan være lidt problematisk problem, det er, at vi under vores rejser bor i campingvogn en stor del af året. Men også her vasker vi brugt emballage, og her forsøger vi dagligt at komme af med det på en hensigtsmæssig måde.

Hver kommune har sin måde at vi skal sortere selv - både i hjemmet og på genbrugspladsen.
Et problem er at nogle gør deres bedste og andre (sikkert flertallet) er ligeglade - i varierende grad.
Prøv at gå helt ned i detaljen. En papkarton med plastskruelåg.
Eller en madrest som knægten ikke har spist op. Det grønne komposteres her i haven.
Eller en bog i papircontainere.
Der er masser af detaljer, som man på forhånd kunne erkende, ikke at kunne gennemføres.
I min kommune startede man for 20-30 år siden med 6 sorteringer derhjemme, som blev afhentet,
og mange kategorier på genbrugspladsen og centraler ude i boligbebyggelserne, som vi selv skulle sortere og aflevere.
Men efterhånden forsvandt kravet om egen sortering af uforklarede grunde.
Nu er der 2 derhjemme og resten på genbrugspladsen, som vi så under "overvågning" skal placere i de mange containere.
Så melder spørgsmålet sig - hvor mange husstande overholder reglerne og hvor meget ryger med posen til forbrænding uden kontrol.
Som når min alubakke ryger i posen (restaffald), fordi jeg ikke afvasker den og ikke placerer den i min egen trækasse med metal.

Det ville være en stor fordel, om journalist Otto Lerche Kristensen havde sat sig ind i, hvordan vores velfungerende affaldssystem fungerer.

Det er totalt tåbeligt at køre alubakker fra leverpostej i opvaskemaskinen og at vaske plastbakker op. Det er bestemt ikke miljømæssigt fornuftigt.

I et velfungerende affaldssystem som det danske forbrændes restaffald (dvs. det affald, der er tilbage efter at der evt. er frasorteret til genbrug/genindvinding). Det affald kan brænde uden nogen energitilførsel og forbrændingen sker ved så høj temperatur, at den er forureningsfri og kun efterlader en uskadelig aske. Varmen fra forbrændingen indvindes og bruges til opvarmning (fjernvarme). Aluminium og plast afgiver lige så meget energi, som der oprindelig blev brugt til at producere alu/plast.