Kommentar

Andrea Hejlskov: Jeg havde egentligt været imod håbet i lang tid

Jeg har tænkt, at positivitetsfascimen havde kapret håbet, hvorpå jeg naturligvis måtte være imod det. Jeg betragtede håbet som et udslag af et krav om optimering. Men håbet har sneget sig ind på mig. Uden at jeg helt har bemærket det
5. december 2018

Jeg er egentlig imod det. Egentlig synes jeg, det er et udslag af det hvide privilegie; »giv mig håb, giv mig håb, jeg kan ikke holde dette ubehag ud« – som om vi aldrig behøver acceptere det uretfærdige og det uacceptable. Som om det ikke vedkommer os. Som om det ikke er vores boldgade.

»Åh, åh, jeg har det dårligt – fix det!« piver det hvide privilegie og stirrer sig blind på klimakrisen.

»Jeg vil have håb! Jeg vil ikke høre på alt det negative! De fattige er sgu så kedelige!«

Jeg har været imod håbet i lang tid. Jeg har tænkt, at positivitetsfascimen havde kapret håbet, hvorpå jeg naturligvis måtte være imod det. Jeg betragtede håbet som et udslag af et krav om optimering, jeg så håbet som dem, der siger til de sorte, at de altså må se at »komme sig over slaveriet og byde ind med noget positivt«, føj for satan, hvor har jeg hadet håbet!

Men håbet har sneget sig ind på mig. Uden at jeg helt har bemærket det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det er i hvert fald interessant at følge AH, det må jeg sige, men også lidt foruroligende. Det her ender med en dåbsceremoni, ikke ude i asa-skoven, men i en kirke er jeg bange for. Julegudstjenesten ligger og venter lige om hjørnet, og det hele ender måske med en Lilly-model?
Jeg er ikke den, der ikke vil tillade at folk at eksperimenterer med deres liv, men jeg har været lidt øm mht. AH, det har jeg. Herrens veje-Mikkelsen er lige blevet døbt. Man hører ikke om andet end ulykker, men folk skal da have lov.

Nej, jeg har ikke brug for håb, for kan jeg bare få hverdagen og mit politiske engagement til at hænge sammen, så er jeg glad, og det kan jeg. At vi skulle kunne finde en bæredygtig livsform lige pludselig efter måske 30.000 års skalten og valten, er ret usandsynligt, men vi skal da gøre en indsats. Bestemt. Jeg kan bare ikke forstå, at vi skal igennem religionspløre en gang til. Det må vi være vokset fra. Der er rigelig udfordring i at være sekulær miljøaktivist, og er det ikke det samme som at være sand kristen, buddhist, muslim, jøde, hedning, osv?

Jørgen Wind-Willassen

Mon ikke det er kapitalismen der har givet muligheden for at sidde og vegetere på stranden og tænke over livet.
Den var nok ikke gået i det klasseløse socialistiske drømmesamfund.