Klumme

Børnene taber, når politikerne ’lytter til danskerne’

Det vil gøre den fejlslagne integration til en selvopfyldende profeti, hvis integrationsydelsen fastholdes efter valget. For så rammes tusindvis af børn af konsekvenserne af fattigdom
21. december 2018

Man skal huske at rose, når der roses kan. Derfor kommer her et klap på skulderen til Socialdemokratiet for at melde ud, at de vil afskaffe kontanthjælpsloftet.

I sidste uge kom socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil med garantien i Debatten på DR1, efter at partiet har lurepasset på spørgsmålet i årevis.

Socialdemokratiet vil fortsat ikke løfte sløret for, hvordan ydelserne præcis skal se ud i stedet – det er fortsat meldingen, at en ydelseskommission først skal foreslå et nyt system – og fremtiden er således stadig usikker for landets fattigste.

Alligevel er meldingen fra Rosenkrantz-Theil så tilpas klar, at et regeringsskifte formentlig vil gøre hverdagen bare lidt mindre afsavnsfyldt for børn af kontanthjælpsmodtagere. Særligt når partiet samtidig siger, at de vil genindføre fattigdomsgrænsen. Det betyder, at de kan måles på, om de nedbringer antallet af fattige børn, og det giver anledning til forsigtig optimisme.

Men Rosenkrantz-Theil havde ikke tilsvarende gode nyheder om integrationsydelsen, der som bekendt er endnu lavere end kontanthjælpen.

Socialdemokratiet vil ikke støtte regeringens og DF’s nye sænkning af ydelsen på 2.000 kroner pr. familie, men udsteder ingen løfter om, hvordan de vil løfte børnene i denne gruppe.

Det er ikke tilfældigt.

Som Lars Trier Mogensen skrev i avisen lørdag, så er socialpolitikken blevet en slags udlændingepolitik pr. stedfortræder, i takt med at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande udgør en stadig større andel af dem, der er på offentlig forsørgelse.

Dermed står Socialdemokratiet ikke længere for bekæmpelse af ulighed i alle dens former og farver.

De fleste på Christiansborg er enige om at håndtere udviklingen ved at ’lytte til danskernes bekymringer’, som det hedder, når man forringer særligt udvalgte gruppers levevilkår. Og sådan er børn blevet ofre.

Forkert analyse

I denne uge lagde regeringen sig i front med Integrationsministeriet og Undervisningsministeriets nye undersøgelse, »Analyse af børn af efterkommere med ikkevestlig baggrund«, som for første gang forsøger at kortlægge, hvordan tredjegenerationsindvandrere klarer sig.

Undersøgelsen viser, at disse »børn af efterkommere« ikke får bedre karakterer i folkeskolen end generationen før dem. At der ikke er flere, som færdiggør en ungdomsuddannelse. Og at der ikke er flere, som får et arbejde.

Dermed er analysen guf for indvandrerkritiske stemmer, der flittigt har brugt ugen på at fremføre den som det endegyldige bevis på, at Danmark er dømt til at huse en voksende andel af uintegrerbare fremmedelementer, i takt med at indvandrernes børn får børn.

Som Merete Riisager (LA) formulerede det i Berlingske:

»Jeg har forladt troen på, at integrationen går fremad senere end Inger (Støjberg red.), men det har jeg nu.«

Dommedagsprofetierne er efterfølgende blevet udfordret af Jan Rose Skaksen, forskningschef ved Rockwool Fonden, der mener, at ministrene »har misforstået, hvor hård evidens det her er«.

Som vi også skrev torsdag, er analysen ikke repræsentativ for alle tredjegenerationsindvandrere, da den ser på en »specielt selekteret gruppe«, der er særligt ressourcesvag. Hovedparten kommer fra en kortuddannet familie, hvor kun den ene forælder er født i Danmark, og dem, der har nået voksenalderen, har typisk haft meget unge forældre, som generelt er mere udsatte.

Analysen viser altså, at børn fra ressourcesvage hjem klarer sig dårligere end børn fra ressourcestærke hjem.

Det burde ikke komme som en overraskelse.

Det er veldokumenteret, at selv korte perioder i fattigdom kan få store konsekvenser for børns fremtid. Hvis man er ramt af fattigdom bare et enkelt år af sin opvækst, så falder ens chance for at bestå folkeskolen fra 87 procent til 74 procent. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Med den viden i baghovedet kan Christiansborg prøve at spørge sig selv, hvordan det mon vil gå de fattige børn fremover, hvis deres fremtidige muligheder ikke er skabt af en socialpolitik med dem i fokus, men blot er en konsekvens af hvem, de er efterkommere af.

Socialdemokratiet fremlægger en række initiativer, der skal styrke den internationale indsats mod stigende ulighed.
Læs også
Mette Frederiksen har sat sig selv i scene som »børnenes statsminister«, men vil alligevel ikke love at socialdemokraterne afskaffer kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen i en eventuel regering.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Poul Anker Sørensen
  • Gert Romme
  • Lise Lotte Rahbek
  • Samuel Grønlund
Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Poul Anker Sørensen, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek og Samuel Grønlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har "information" en holdning til integrationen.

Er den fejlslagen eller passer det ikke når andre påstår den er fejlslagen ?

Men selvfølgelig er det helt fint hvis der gives plads til alle meninger.

PS. Afskaf komtanthjælpsloftet i samme øjeblik regeringsmagten skifter.
Danmark skal ikke bruge fattigdom som våben i forsøg på at løse andre problemer. Det er uværdigt, kynisk og ubrugeligt.

Jan Weber Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

DF er blevet så tilpas vigtig i dansk politik, fordi de aldrig har stillet sig tilfredse.
Hvergang de har 'fået noget på finansloven', har det bare været et signal om at der var mere at hente samme sted.
Samtidig har de haft teflonske kræfter udi at vende alle dårlige sager til noget positivt.
Det er et utrolig stramlinet og topstyret parti, og den eneste alvorlige skandale der har ramt dem, er (heldigvis for dem), sket nede i EU, og har endnu ikke haft konsekvenser.

Venstre og Socialdemokratiet har overhovedet ikke den samme stramlinethed over sig, selvom de gør deres bedste for at lade som om.
Løkke er dyppet i tjære, selvom han indtil videre har undgået at blive rullet i fjer som 'con-man'.
Mette F er martret af sin tid som Thorning-regeringens 'hit-woman' overfor de svageste. Samt resten af det mislykkede projekt med konkurrencestaten og deslige.
Begge partier lader sig rulle af Tulle i en grad der slår alle rekorder for sleskhed og hykleri.

Der er røster der slår til lyd for en fusion af V, S og DF. Hvilket i sandhed ville være begyndelsen på enden af dansk demokrati, idet ingen kow-tow ville være for dyb for nedre understel og prostitution ad libitum for anti-integration og udgrænsning af de underkuede og underkendte, sociale minoriteter i dette samfund.

Man kan sagtens få en selvopfyldende profeti.
Når man ønsker det.
Der bliver fx en øjske-ø for DF allerede

Jan Weber Fritsbøger

først fortæller man danskerne hvad de mener, og så påstår man at man lytter til dem,
DF har fra dag et påstået at de talte på danskernes vegne,
på trods af at et massivt flertal var uenige med dem,
dette flertal er så efter årtiers dæmonisering og uhæderlige skræmmekampagner skrumpet ind, når man dag ud og dag ind får at vide at indvandring er en trussel, vil der selvfølgelig være nogle som lader sig overbevise på trods af fakta,
og når så andre partier går med på vognen, for selv at få stemmer på området, vil dette skabe en tilsyneladende konsensus om at indvandring er et problem stadig på trods af fakta,
og som en direkte følge af denne indvandringsfjendtlige stemning vil der opstå visse sociale problemer, med ghettodannelse og kriminalitet som "sidegevinst" hvilket får propagandaen til at virke sand, "se selv der er jo problemer med de fremmede"
men jeg mener stadig at det største problem indvandringen har medført, er det politiske klima det er lykkedes DF at skabe, til stor skade for danmark og mange danskere, da det har gjort historiens værste regering mulig, med miljøskade, accelereret ulighed, og dansk krigsdeltagelse som de værste følger.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke på at der kun er en årsag .

Faktum er at langt de fleste indvandrere klarer sig ganske udmærket.
Men det er også et faktum at man , i mange andre lande, har præcis de samme problemer ; Helt uden langvarig indflydelse fra et parti som DF.

Men hvis man tror man løser bare ét eneste problem ved indførelse at "Burka-love" , "håndtrykstvang" eller "tattigdomsforøgelse", så tror man grueligt galt.