Kronik

Borgere i ressourceforløb og på kontanthjælp bliver ikke reddet af justeringer af førtidspensionsreform

Lige nu drøfter Folketingets Beskæftigelsesudvalg justeringer af reformen af førtidspension og fleksjob. Men justeringer er ikke nok, hvis vi vil undgå, at tusinder af syge og udsatte borgere parkeres på langvarig offentlig forsørgelse uden udsigt til hverken job eller førtidspension
Foreningen Jobcenterets Ofre (FJO) under en tidligere demonstration foran jobcenteret på Lærkevej i nordvest-kvarteret i København Det seneste år har der været mange historier i pressen om, hvordan syge og socialt udsatte borgere på ressourceforløb forfølges af jobcentrene, selv om de kun har ringe udsigt til beskæftigelse.

Foreningen Jobcenterets Ofre (FJO) under en tidligere demonstration foran jobcenteret på Lærkevej i nordvest-kvarteret i København Det seneste år har der været mange historier i pressen om, hvordan syge og socialt udsatte borgere på ressourceforløb forfølges af jobcentrene, selv om de kun har ringe udsigt til beskæftigelse.

Sille Veilmark

4. december 2018

I 2012 vedtog Folketinget en førtidspensions- og fleksjobreform. I den forbindelse blev de såkaldte ressourceforløb indført. Ressourceforløbene skulle sikre, at ledige med komplekse problemer fik udviklet deres arbejdsevne gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Målet var, at syge og socialt udsatte ledige kom i beskæftigelse frem for på førtidspension.

Tal fra www.jobindsats.dk viser, at der i dag er næsten 40.000 færre borgere på førtidspension, end der var, da reformen blev indført 1. januar 2013. I den henseende lader reformen til at have været en stor succes. En anden del af historien er dog, at der i dag er næsten 23.000 borgere i ressourceforløb og 40.000 borgere, som har været på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i over tre år. Lige inden reformen trådte i kraft, var der ’kun’ lidt over 40.000 borgere, som havde været på kontanthjælp i over tre år.

De 23.000 mennesker, der nu er i ressourceforløb, repræsenterer således en markant samlet stigning i gruppen af borgere på langvarig offentlig forsørgelse. Det seneste år har der været mange historier i pressen om, hvordan syge og socialt udsatte borgere på ressourceforløb forfølges af jobcentrene, selv om de kun har ringe udsigt til beskæftigelse.

På baggrund af den massive kritik og en evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen vedtog Folketinget tidligere på året en præcisering af lovgivningen, som gør det mere tydeligt for kommunerne, at syge og udsatte borgere godt kan få en førtidspension uden først at have været gennem et ressourceforløb. Mange eksperter peger dog på, at effekten vil være minimal, eftersom der blot er tale om at gøre kommunerne opmærksom på noget, de godt vidste i forvejen.

Problemet er da sandsynligvis heller ikke uvidenhed om reglerne eller uvilje hos kommunerne i forhold til at tilkende flere førtidspensioner. Det er kravene til afprøvning og dokumentation, som er for restriktive. Krav, som Ankestyrelsen våger nidkært over. De konkluderede således også i en praksisundersøgelse om førtidspension fra 2015, at »kommuner er for lempelige med førtidspension. Hver tredje kommunale tilkendelse af førtidspension er mangelfuld og ville blive ændret af Ankestyrelsen, hvis der blev klaget«.

En sådan udmelding betyder, at mange kommuner skærper kravene.

Nye toner

Folketingets Beskæftigelsesudvalg drøfter da også mere substantielle lovændringer. Beskæftigelsesordfører Torsten Gejl fra Alternativet peger den 11. april 2018 i en artikel i Ugebrevet A4 på, at der skal lægges mere vægt på den lægelige dokumentation. Derudover mener han, at der skal sættes et øvre loft for, hvor lang tid et ressourceforløb må vare, og et nedre loft for, hvor få timer kommunerne kan kræve, at man arbejder om ugen i et fleksjob. Samme toner lød fra SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge i P1 Orientering den 13. november.

Sådanne regler vil sandsynligvis betyde, at flere syge og udsatte borgere får tildelt førtidspension, og at nogle undgår et langt ressourceforløb med mange arbejdsprøvninger, før de opnår en førtidspension.

Regelændringerne vil dog ikke hjælpe de cirka 63.000 borgere i ressourceforløb eller på langvarig kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som ikke har udsigt til at få en førtidspension i de kommende år. Disse borgere har behov for en ordentlig og helhedsorienteret socialfaglig indsats, og her er det ikke førtidspension- og fleksjobreformen, som er problemet.

Det grundlæggende problem opstod ved adskillelsen af den sociale indsats fra beskæftigelsesindsatsen med jobcenterreformen fra 2007. Jobcenterreformen førte til en beskæftigelsespolitik med langt mere fokus på de lediges rådighed og på indsatsens effekter, men det blev på bekostning af sammenhængen i den kommunale indsats for de mest syge og udsatte borgere.

En undersøgelse udarbejdet af SFI i 2015 om ressourceforløb og evalueringen af den koordinerende sagsbehandling udarbejdet af COWI i 2018 peger da også på, at der er store udfordringer med samarbejde og koordinering mellem de kommunale forvaltninger. Undersøgelserne viser, at en del af disse udfordringer kan løses inden for lovgivningens rammer med et stærkt fokus fra topledelsen i kommunerne, men at det er et grundlæggende problem, at lovgivningen kun stiller krav til jobcentrene omkring indsatsen til borgere på ressourceforløb.

Kommuner har brug for en lovgivning, som både placerer en del af ansvaret hos kommunernes socialafdeling og sundhedsindsats og giver dem fælles værktøjer til at vurdere borgernes behov for støtte. Og endnu vigtigere bør indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen, serviceloven og sundhedsloven gives med det samme formål for øje og ud fra en fælles handleplan.

I dag er det vanskeligt for kommunerne, at tilbyde borgere en sammenhængende indsats, der på én gang tilgodeser beskæftigelsesloven, der har fokus på arbejdsevne og selvforsørgelse, og serviceloven, som har fokus på livskvalitet og funktionsniveau.

Ny socialfaglighed

Dansk Socialrådgiverforening har præsenteret 13 anbefalinger til forbedring af ressourceforløbene, hvor de blandt andet peger på behovet for, at serviceloven samordnes med beskæftigelsesloven, samt at den koordinerende sagsbehandling styrkes ressourcemæssigt og fagligt gennem udviklingsarbejde og kompetenceudvikling af socialrådgivere.

Vi kan ikke gå tilbage til tiden før jobcenterreformen. Det er heller ikke ønskværdigt. I stedet skal vi udvikle en ny socialfaglighed og organisere det sociale arbejde i kommunerne på en måde, der inkluderer den store viden, som allerede findes om indsatser for syge og udsatte borgere på beskæftigelse-, social- og sundhedsområdet.

Der er heldigvis ved at blive opbygget en sådan fælles socialfaglighed og afprøvet mere samordnede indsatser. Et godt eksempel er et forsøg med navnet ’Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job’. Her afprøver man en metode til at koordinere og samle sociale indsatser gennem serviceloven med en virksomhedsrettet indsats via beskæftigelsesloven.

I den slags projekter sættes der et loft over, hvor mange borgere én socialrådgiver løbende kan hjælpe. Meget tyder på, at der er behov for flere af den slags initiativer. En undersøgelse fra 2018 udarbejdet af konsulentfirmaet COWI viser, at en tredjedel af socialrådgiverne føler sig stressede. Inden for de seneste to år har 15 kommuner fået et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi socialrådgiverne er underlagt for stort tidspres og arbejdsmængde, viser en aktindsigt foretaget af Dansk Socialrådgiverforening, som også er blevet refereret i Information.

Vi må håbe, at politikerne indser, at der er behov for en gennemgriberende omlægning af den kommunale indsats for de mest syge og socialt udsatte borgere. Det vil kræve lovændringer, en ny tilgang til og organisering af indsatsen i kommunerne og videreudviklingen af en spirende socialfaglighed, som tager udgangspunkt i både beskæftigelse, social mobilitet, sundhed og livskvalitet. Det er en stor opgave, men vi skylder de mange syge og socialt udsatte danskere, som mangler en ordentlig socialfaglig indsats, at løse den.

Claus Brygger Jacobi, adjunkt og ph.d. i styring og organisering af socialt arbejde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Mads Berg
  • Kim Folke Knudsen
  • Per Klüver
  • ingemaje lange
  • Bjørn Pedersen
Vivi Rindom, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Mads Berg, Kim Folke Knudsen, Per Klüver, ingemaje lange og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Det er uantageligt, at vi i økonomisk højkonjunktur har 65.000 børn - ifølge AER - der lever under fattigdomsgrænsen, det er især enlige forsørgere og deres børn der lider nød i velfærdslandet.
Det er især de høje huslejer - de manglende billige boliger - der slår bunden ud af økonomien - også selv om man er længere fra fattigdomsgrænsen. Og det er helt uantageligt, at 63.000 voksne er på langvarig kontanthjælp og der stadig er så relativt mange arbejdsløse på dagpenge i disse opgangstider. Og hvad med menneskene i mørketallene og gråzonerne? Hvad med de børn som vokser op lige over fattigdomsgrænsen. Hvad med de voksne - især kvinder - som ryger ind og ud af statistikken fra småjob til småjob og mellem jobs. Uden pension. Under slavelignende vilkår. På tre forskellige nattetjanser i hver sin ende af byen med at gøre rent og rydde op. Der er social ulighed. Næste folketingsvalg kommer til at handle om, hvem der virkelig vil gøre noget ved den og som præsenterer troværdige planer for ny boligpolitik, ny bosætningspolitik - og ny omfordeling af goderne som ikke bare flytter småpenge ude i hegnet.

Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Mads Berg, Torben Skov, Trond Meiring, Thomas Tanghus, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Anne Schøtt, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver, Britta Hansen, ingemaje lange, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Pia Larsen, John S. Hansen, Carsten Wienholtz og Susanne Riis anbefalede denne kommentar

"Vi må håbe, at politikerne indser, at der er behov for en gennemgriberende omlægning af den kommunale indsats for de mest syge og socialt udsatte borgere." siger fagmanden.
Men det gør de ikke. Selv Gejl og Hønge synger med på den evige bureaukratiske melodi.
En del af befolkningen flyttes fra den ene grisesti til den anden uden frihed til at gå, hvor de vil.
Intet "gennemgribende" nyt fra den kant.

Katrine Damm, jørgen djørup, Thomas Tanghus, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tværtimod, man planlægger at trække milliardbeløb ud af kommunernes velfærdsbevilling til næste år, hvor man også vil have en "sundhedsreform" i samme regi, der også skal trække på kommunernes kræfter til at gøre det lettere for borgerne at komme hjem fra indlæggelse/ kontrol ved egen læge.
Regeringen mener, at kommunerne må kunne effektivisere sig ud af disse besparelser ( same procedure, as...)

https://www.altinget.dk/artikel/177244-df-stemmer-for-sparekrav-paa-velf...

Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hele lovkomplekset er ét kæmpe roderi, med over 30.000 sider af love og regler, mange selvmodsigende.
Adskillelsen - eller rettere udgrænsningen - af socialpolitikken fra beskæftigelsesområdet har bevirket, at de adskilte siloer er skudt op som paddehatte, og uligheden i økonomi og sundhed er eskaleret alarmerende. Der er ingen koordineret indsats, som ikke kan skydes i sænk af sin egen inerti længere. Snubletrådene ligger som spindelvæv over enhver fornuftig indsats.
Venstres minimal-stats projekt har som formål at diskreditere den offentlige sektor, og på sigt overføre pengene til det private erhvervsliv. Det går rigtig godt indtil videre.
Bare ærgerligt, det koster kassen.

Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Jane Jensen, Steen K Petersen, Anne Schøtt, Mads Berg, Torben Skov, Kim Houmøller, Thomas Tanghus, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Der er brug for en total revision af Førtidspensionsreformen efter næste valg. Mål borgere som er uhelbredeligt syge og som på anden måde har mistet deres arbejdsevne tildeles varig eller midlertidig Førtidspension uden at skulle igennem et bureaukratisk afklaringshelvede.

Den varige Førtidspension tildeles de borgere, som vurderes at have et sygdomsbillede, der gør, at de ikke kan genvinde deres arbejdsevne. Skånejob tilbydes borgerne som en frivillig foranstaltning.

Den midlertidige Førtidspension tildeles borgere med lettere psykiske diagnoser, som vurderes at kunne helbredes på sigt. Hvis og ifald en borger bliver helt rask skal vedkommende overføres til et Revalideringsforløb med henblik på at blive sluset ind på arbejdsmarkedet igen.

Mistænkeliggørelses bureaukratiet og forsøgene på at slæbe syge og svage borgere igennem udsigtsløse ressourceforløb skal dumpes omgående i skraldespanden.

De praktiserende læger, som kender borgerne, deres ord skal tælle, og de skal ikke udsættes for en mistænkeliggørelse af deres lægefaglige arbejde ved, at der sættes spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af deres attester og arbejde overfor borgerne.

Jeg betaler med glæde mere i skat for at få reformeret førtidspensionen, så den igen bliver en mere human og menneskelig lovgivning.

Hvis vi skal spare økonomiske midler til et råderum, så må pengene findes på andre områder, hvor de sociale konsekvenser ikke er så alvorlige som her - PUNKTUM.

Katrine Damm, Lillian Larsen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Mads Berg, Anne Schøtt, Jesper Sano Højdal, Thomas Tanghus, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen

Kim, super forslag du kommer med, som enhver fornuftig person burde anse som logiske.

Hvis vi udtrådte af den begrænsende finanspagt, og i øvrigt omkalfatrede den finansministerielle regnemodel (der i bund og grund er neoliberalistisk), samt omfordelte skatterne og byggede flere billige, almennyttige boliger, ville det såkaldte 'råderum' uundgåeligt blive større.
Det mystiske råderum, ingen kan gennemskue..

Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg er så heldig at kende to seje kvinder i omegnen af de 50 år, som tidligere har arbejdet som folk flest, men som nu begge er i ressourceforløb.

Deres situation er i sagens natur ikke sammenlignelig - de kender ikke hinanden, og årsagerne til deres nuværende 'manglende tilknytning til arbejdsmarkedet' [sic] er forskellige.

En ting har de dog til fælles: De er begge blevet 'udbrændte' af at være taget under systemets 'beskyttende vinger'. Og det i en sådan grad, at fagfolk i systemet for dem begge har anbefalet en 'time out' i ressourceforløbet, således at de får mulighed for at få det en smule bedre, i stedet for som hidtil at få det værre og værre(!).

Lidt firkantet kan man sige, at begge kvinder på et tidspunkt fandt sig selv i en form for 'livskrise', hvor assistance udefra viste sig påkrævet. Og takket være en på papiret menneskelig socialpolitik, så træder systemet faktisk 'hjælpende' til, i en velfærdsstat som Danmark.

Blot har denne hjælp - for nogen - ikke den rette karakter.

Er man for eksempel 'knækket midt over', som følge af stress, depression, meningstab, eller andre ufrivillige anslag fra skæbnen, så finder og oplever man typisk sig selv som 'funktionshæmmet' i større eller mindre grad: Man kan simpelthen ikke overkomme, hvad man kunne før. En tilstand, der ofte ledsages af skyld- og/eller skamfølelse, angst og usikkerhed, kontroltab, identitetstab. I parentes bemærket anbefales og bifaldes en sådan selvstigmatisering af det omliggende samfund, den kultur vi befinder os selv nedsænket i. Og selv et velmenende system er præget af sådanne kulturelle forestillinger (læs blot Claus Brygger Jacobis oprigtigt velmenende tekst langsomt et par gange).

Ofte ledsages et sådant sammenbrud af en eller flere diagnoser, påduttet af samme velmenende system, som dog har den katastrofale fejl, at det kun opererer i og med symptomer, mens det ikke evner at forholde sig konstruktivt til årsager:

ADD/ADHD, Bipolar, Depression, fortsæt selv listen..

Påstanden her er ikke, at disse tilstande ikke eksisterer. Blot at de udelukkende er beskrivelser af/kategorier for symptomer, mens symptomernes årsag ikke i nævneværdig grad udforskes, endsige tillægges betydning.

Men uanset: Således udstyret med livskrise og tilhørende funktionsnedsættelse, ledsaget af frygt, usikkerhed og selvbebrejdelser, og måske med en symptomfikseret kapacitets-underminerende diagnose klistret i panden, finder hin enkelte sig nu prisgivet det - bevares - velmenende system. Et system som - på grund af årtiers arbitrære og ideologisk snarere end pragmatisk tilrettede anslag fra både venstre og højre side i folketingssalen - i sig selv er så nedslidt og funktionshæmmet, at det kun magter én arbejdsopgave: En kvantitativ vurdering af arbejdsevne, udmålt sterilt som timer/uge. Som om resultatet af en sådan vurdering udgjorde summen på et menneske..

Det er et velmenende system. Derom bør der ikke herske tvivl. Og for nogen fungerer det skam: Er man ikke 'knækket midt over', men har man blot behov for en kortvarig økonomisk understøttelse, mens næste livsmulighed selvstændigt tilvejebringes, ja så kan man vel ikke drømme om et bedre system. Det kan stort set alle velfungerende, 'ikke-funktionsnedsatte' borgere skrive under på..

Men for vi med tendens til at knække..?

Ikke fordi vi ønsker at knække. Ikke fordi vi med vilje har opsøgt netop den skygge i samfundet, i tilværelsen, i os selv.. Blot knækkede vi, uden helt eller blot tilnærmelsesvist at kunne redegøre for hvorfor..

Arbejder det velmenende system for os?

Spørgsmålet er naturligvis retorisk. Jeg hævder et NEJ: Et system, som i sidste ende må fritage mennesker for dets eget åg, alene for at undgå disse menneskers fuldstændige ruin, fungerer selvsagt ikke efter hensigten..

I det mindste ikke, hvis hensigten udspringer af en humanistisk - og ikke en utilitaristisk - tankegang.

Problemet er indlysende: Systemet er fastgjort i et utilitaristisk og ikke et humanistisk menneskesyn. Den sproglige absurditet i udsagnet, bør ikke forbigå den opvakte læsers opmærksomhed..

Er man først 'knækket midt over', er man ikke primært optaget af egen utilitaristiske nytteværdi i et lingvistisk spil om 'arbejdsudbud', 'om det kan betale sig at arbejde', 'filosofiske trakasserier om ydelse versus nydelse', eller lignende småborgerlige besværgelser..

Det er sekundære øvelser, som påtvinges udefra, fra et i vid udstrækning 'normal-samfund', og virkningen er gerne som salt i et åbent sår..

Er man først 'knækket midt over, er man primært optaget af så basale øvelser som at finde viljen til at holde sig i live endnu en dag. At finde styrken til at stå ud af sengen. Finde styrken til blot at være en smule andet end mørke for sine børn. Andet end en skygge for sin partner og sin omgangskreds. Primært optaget af at finde blot den mindste grund til at smile (et forbudt smil!), glæden i selv det mindste solstrejf, en sommerfugls basken med vingerne på en gren, alene for dens egen skyld..

"Hvad er din arbejdsevne, udmålt i timer per uge", synes ligesom ikke at være det rette spørgsmål at stille, til et menneske i netop dén situation.. Så meget burde være indlysende. Ej heller behøver den slags sjælelig kval med nødvendighed forstærkes via en ideologisk betinget - og menneskeligt og moralsk aldeles bankerot - økonomisk skruetvinge..

Det er ikke så frygteligt svært at se andre mennesker. At virkeligt se dem. Det kræver blot, at man har modet til at se - at virkeligt se - sig selv i øjnene...

Claus Nielsen, Vivi Rindom, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Jakob Trägårdh, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Jane Jensen, Steen K Petersen, Mads Berg, Anne Schøtt, jørgen djørup, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torsten Jacobsen

Smukt og kronikværdigt indlæg.

Kim Folke Knudsen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg har fra 2009 i København været i cirkus åndssvag. efter en arbejdsskade. Som tiden gik blev jeg kun mere syg af den kafkaske jungle og andre diagnoser fulgte til. Jeg mødte ikke mødt en eneste uddannet socialrådgiver, og jeg mødte mange af tvivlsom baggrund. De mest uddannede er sagsbehandlere(uddannet i kommunen ) som kalder sig konsulenter, kom først til, da jeg søgte Seniorførtidspension.skuespillet i Rehabiliterings Nævnet var et absurd teater, hvor de indkaldte forvaltning udøvere var direkte fulde af løgn. Lægernes udtalelser blev tvistet og værst af en meget ung kynisk læge. Desuden var alt bestemt på forhånd, så hvorfor overhovedet møde op? Hvorfor indhente dyrlægeattester, når de totalt negligeres?
Desuden et hav af unge vikarer der lige var forbi, fordi de f.eks læste til lærer eller lign, og kunne tjene lidt penge i sommerferien. Som resultat endnu mere syg og skrupforvirret. Ofte kendte de ikke loven og det også uddannede sagsbehandlere De kom med påbud om pligter, men undlod behændigt at oplyse om rettigheder.
Som yngre havde jeg aldrig troet, at jeg skulle se frem til FP.
Jeg har set folk meget , meget syge komme til møder i en seng, jeg har læst om folk der fik tilkendt Fp kort tid før de døde.
Jeg har set folk med langt bedre helbred opnå en FP.
I København drejer det sig ikke om klarhed og retfærdighed, men om et lotteri.
Det er min påstand at jeg kunne have været på arbejdsmarkedet endnu nogle år, hvis systemet og ansatte var skruet sammen af viden, interesse og tillid.
Ja, der er nogen der snyder, som kan få månen til at blive en grøn ost, men hvorfor skal det gå over alle andre.
De skiftende ministre, og kommune bruger et hav af tid på det, der kunne være både billigere og simpelt.
Virksomhedspraktik er en smart metode til arbejdsgiverne, der får gratis arbejdskraft og oveni penge. De private aktører er for en stor dels vedkommende kraftige støvsugere i fælles kasse.
De der læser dette og ikke har oplevet det tror muligvis jeg digter. Selv familie og venner har haft svært ved at tro på sandheden i mine erfaringer. De fleste tror ikke systemet er så tåbeligt.
Min datter ringede til SB og han fik hende overbevist om lovens bogstav. Jeg fandt derefter ud af at han talte direkte usandt.
Du kan klage. Ja, tak- det tager flere måneder før du få svar.
Jeg mener helt alvorligt, at meningen er at nedbryde folk. Måske ligger de inde med skuffecirkulærere, der ikke oplyses til borgerne.
Her anser jeg Mette Frederiksen som den værste vi har haft og hun burde lægge sig fladt i forhold til hvordan hun gemmer sig bag sit " røde" ophav.
En blå minister er dog ærlig i al sin kynisme.

Claus Nielsen, Vivi Rindom, Kim Folke Knudsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Dennis Tomsen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

William Shakespeare (1564-1616): "Something is rotten in the state of Denmark!"

Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er 32 år, og har været på overførsel og kontanthjælp det meste af mine 20'ere og op til nu.

Jeg er parkeret på kontanthjælp og tilsyneladende udsigtsløse tiltag.
Jeg har diagnoser som PTS og skizofreni.
Jeg er boligløs på 12. måned.
Jeg kan og vil ikke opholde mig mere på psykiatriske skadestuer/afdelinger, herberger ect.

Parkeret!

Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er et skod-system efter Kafkask forbillede, og som Anne Mette Jørgensen siger, er meningen at nedbryde folk.
De der er raske og i arbejde, skal skræmmes til at finde sig i uendelige nedskæringer, forøget stress og forringelser af arbejdsmiljøet.
De der er raske på dagpenge eller kontanthjælp, skal skræmmes og udnyttes til at arbejde gratis for virksomheder som Dansk Supermarked o.l. Der er næsten aldrig et reelt job efter 'praktikken', men arbejdsgiver beder alligevel næsten altid om en forlængelse, så det er åbenbart ikke kvaliteten af indsatsen der er noget i vejen med.
Jobkonsulenterne formidler ikke arbejde, men gratis arbejdskraft. Man kan ikke sige nej, for så ryger støtten.
De syge, nedslidte, arbejdsskadede og handicappede får med grovfilen.
Idag er det næsten som at vinde i lotto at få tilkendt et fleksjob eller en førtidspension.
Folk skal igennem et utal af arbejdsprøvninger, kurser, udredninger på hospitalerne og hos specialister, for at finde frem til bare en lille rest af arbejdsevne.
Altimens bliver der overhovedet ikke taget hensyn til, at folk i denne langtrukne proces udvikler stadig flere sygdomme og psykiske belastingsreaktioner.
Der lyttes ikke til lægeerklæringer og andre faglige vurderinger, folk fastholdes i kredsløbet på evig kontanthjælp eller ressourceforløb, hvor kommunerne får refusion, og de private aktører malker kommunekassen
Det er virkelige mennesker, det går ud over. Som Anne Mette Jørgensen og Viktor Martini.
I Cirkus Jobcenter har den hvide klovn hugtænder.

Ebbe Overbye, Katrine Damm og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Annemette Jørgensen 5 December 2018 kl 11.08

Ja jeg sidder tilbage med fornemmelsen af, at retsstaten den eksisterer ikke for de mennesker som har mest brug for den. Franz Kafkas budskab hænger bøjet i neon over hele dette umulige og umenneskelige system.

Hvordan kan vores egne folkevalgte politikere være så kyniske og ligeglade med deres egne borgere, at de byder os denne uværdige behandling hele vejen igennem ?

Tusind tak for din beretning.

VH
KFK

Kim Folke Knudsen

Kære Torsten Jacobsen 4. December 2018 kl 21.55

Et fint og poetisk indlæg fra Dig, som må ud til en endnu bredere kreds.

Tak for det.

VH
KFK

Kim Folke Knudsen

Kære Anne Mette Jørgensen 5 December 2018 kl 11.08

Undskyld min slåfejl med dit navn.

Hermed endnu engang tak for dit gode indlæg om vanvittige forhold i forvaltningen af vores sociale ydelser.

VH
KFK