Læserbrev

DF: Udrejsecenter Lindholm er ikke en hån mod skatteyderne – det er sund fornuft

Informations Anton Geist kalder beslutningen om at oprette Udrejsecenter Lindholm for en »hån mod skatteyderne«. Den egentlige hån mod skatteyderne er, at vi hvert eneste år spenderer et stort milliardbeløb på omkostningerne forbundet med ikke-vestlig indvandring, skriver Peter Kofod (DF)
11. december 2018

Information kalder det i en leder den 6. december for en »hån mod skatteyderne«, at DF og regeringen har besluttet at investere i at oprette Udrejsecenter Lindholm.

Det er helt forkert. Den egentlige hån mod skatteyderne er, at vi hvert eneste år spenderer et stort milliardbeløb på omkostningerne forbundet med ikkevestlig indvandring.

Vi har gennemført en lang række tiltag, der har begrænset tilstrømningen til Danmark. Nu optrapper vi bestræbelserne for at sikre, at asylansøgere, der har fået midlertidigt ophold her i landet, rejser hjem igen, så snart det kan lade sig gøre.

Vi optrapper også indsatsen for at sikre, at vi kan komme af med de personer, der har fået afslag på ophold i Danmark.

Den seneste gruppe inkluderer også en hård kerne af blandt andre personer på tålt ophold, fremmedkrigere og udviste udenlandske kriminelle.

De har hidtil opholdt sig på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland, hvor de har spredt uro og utryghed. Nu kommer de i stedet ud på en ø, hvor der er længere til naboerne, og hvor de vil have opholds- og meldepligt. Og hvor politiet vil være til stede døgnet rundt.

En hån mod skatteyderne? Nej, det er sund fornuft.

Peter Kofod er retsordfører for Dansk Folkeparti

Regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører en så stram finanslov, at den vil indebære markante velfærdsforringelser. Alligevel vil partierne bruge 759 mio. kr. på at flytte et udrejsecenter fra Midtjylland til det sydsjællandske øhav
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Kofod, det er dig der er et hån med retsikkerheden i Danmark, som man siger tryk avler modtryk.
DF er et nazi parti fra -40 erne, der har vind i sejlerne for tiden, men fornuften vil indhemte dem!
DF har mistet al troverdighed , i er total intolerante, i har mistet jordforbindelsen, i borde retsforfølges for jeres krænkelse af grundloven.

Heldigvis rummer dagens avis tre-fire vægtige artikler om menneskerettigheder og værdige holdninger til andre. Læs dem i stedet for. Uargumenterede grynt som dette indlæg får normalt afsenderen til at føle sig misforstået og fejlciteret, uanset det drejer sig om egne grynt. Politikeres foretrukne reaktion når deres tåbeligheder afsløres. Men - nu hvor det kommer fra populistisk fløj, gør det nok ikke noget.