I mindst fem år har jeg vidst, at jeg skulle skifte bank.
Det stod helt klart, da DR tilbage i 2013 sendte dokumentarserien I Skattely, hvor en mand, der gav sig ud for at have tjent en masse penge på en app, søgte rådgivning om, hvordan han bedst slap for at betale skat af det. Det ville Jyske Bank gerne give nogle fif til, kunne man se på skjult kamera.
Jeg selv har været kunde i banken, siden jeg var barn. Som teenager var jeg vildt glad for deres ungdomsblad ’12-17’, og jeg kan huske, hvordan jeg begejstret og overrasket udbrød »det er min bank!«, da jeg for ni år siden på hovedgaden i Gibraltar stødte på en Jyske Bank-filial.
I DR’s serie kunne de så fortælle mig, at Gibraltar er et af verdens mange skattelylande, og jeg var ærlig talt lidt flov over, at jeg ikke havde undret mig et sekund over at se Jyske Bank-filialen på hovedgaden dengang. Jeg havde bare syntes, det var hyggeligt.
Men flere eksperter kritiserede Jyske Bank i I Skattely, og banken kvitterede ved at true de medvirkende med sagsanlæg og kæmpestore erstatningskrav, hvis de stod ved deres udtalelser. Den slags trusler bidrog kun til billedet af en skurkeagtig forretning, og derfor besluttede jeg mig for, at det skulle være slut.
På mandag
Det er fem år siden, og min beslutning står stadig ved magt. Men jeg har bare ikke lige fået gjort noget ved det. Jeg kan godt fortælle hvorfor. Det skyldes, at jeg over for alle ikke-akutte problemer følger denne handlingskabelon:
- Identificer problem
- Udskyd problem, og sig med overbevisning »det fikser jeg … på mandag«
- Glem alt om problem
- Bliv mindet om problem – følg opskriften fra punkt 2 og ned
Modellen har den fordel, at den frigør tid til at tackle alle akutte problemer med et vist overskud og sikrer mig en god portion fritid, hvor jeg ikke skal lave kedelige ting.
Men den gør også, at livet leves i en hyppigt tilbagevendende halvskygge af dårlig samvittighed, hver gang jeg bliver mindet om en af de ting, jeg burde have gjort. Og af alle de udskudte beslutninger er den om at skifte bank efterhånden den ældste.
Der er gået så mange år, at det nærmest er blevet okay at være Jyske Bank-kunde. Når jeg fortæller folk, at jeg gerne vil skifte bank, så spørger de:
»Har du da Danske Bank«?
Siden 2013 er Jyske Bank blevet overhalet som superskurk af andre storbanker som Danske Bank og Nordea og af skandaler om hvidvask og udbytteskattefusk. Men det seneste års bankskandaler har kun bekræftet mig i min beslutning om at skifte bank … hver gang er jeg bare sprunget til punkt to i modellen.
I mellemtiden har jeg lokket min kæreste til at skifte fra Arbejdernes Landsbank til Jyske Bank for at gøre mit eget liv lettere, da vi købte en lejlighed.
Selv her i sommer, hvor vi i Informations sommertillæg, som jeg trods alt er redaktør for, udarbejdede og trykte en udførlig guide til banker, man bør skifte til – og Jyske Bank er ikke en af dem – valgte jeg at udskyde det til … på mandag.
Nu er mandagen kommet.
Så vi har kontaktet tre banker. Helligrøvene i Merkur Bank, der imidlertid er så populære, at der er tre måneders ventetid på et møde. De fynske filantroper i Middelfart Sparekasse, der imidlertid ringede tilbage på et tidspunkt, hvor jeg var optaget, og endelig den solide Arbejdernes Landsbank, der har bedt om at få en masse papirer tilsendt via et link, som imidlertid ikke virker.
Jeg brugte to NemID-koder på ikke at komme ind, og jeg har skrevet til dem, at de skal fikse det. Men heldigvis opdagede jeg først, at linket ikke duede, efter jeg havde lavet det kedelige forarbejde med at samle dokumenter og lægge budget og sådan noget – ligesom jeg har solgt de aktier, som jeg fik til min nonfirmation lige før it-boblen, og som har brugt de seneste 19 år på at blive bare lidt værd.
Ja, det var kedeligt at gøre, men det var ærligt talt meganemt og ret hurtigt klaret. Jeg vil mene, at selv det dovneste menneske kan overkomme det.
Så nu er jeg stort set klar til at gå direkte i armene på den første ikke-skurkeagtige bank, der vil have mig. Og dét gør jeg … på mandag.
Julekalender: Jeg griber til handling!
Hver dag i december konfronterer en skribent fra avisen et problem, som vedkommende tumler med, og skriver sig frem til den bedst mulige løsning – en handling som i hvert fald peger i den rigtige retning.
At handle handler ikke om selvoptimering eller moralsk aflad. I en uoverskuelig verden er det bare det eneste, der føles meningsfuldt. Så nu giver vi os selv et lille skub – og opfordrer andre til at følge med.
Seneste artikler
Jeg arbejder til stadighed på ikke at blive handlingslammet
24. december 2018Journalist Mette-Line Thorup er hverdagshykler. Hun vil gerne gøre verden bedre, men når ikke i mål med alle sine idealer. Det paradoks vil hun arbejde på at blive bedre til at leve i. Ellers kommer handlingslammelsen – og den er værreJeg vil øve mig på ikke at holde min kæft
23. december 2018Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneriVi har et affaldsproblem, og der er snart ikke mere plads i mit skur
22. december 2018Journalist Otto Lerche Kristiansen vakuumpakker sit husholdningsaffald og opbevarer det ude i skuret. Mest fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre ved det affaldsproblem, han selv er en del af
Alt det bøvl med oplysninger om, hvor meget man eksempelvis har tænkt sig at handle på Den Blå Avis det kommende år, kan vi takke de kriminelle hvidvaskere for.
Kender det.
Jeg har også på et tidspunkt i processen vel i foråret 18, kontaktet Arbejdernes landsbank, sendt dem xxxxxx dokumenter.
OG så ville de ikke have mig/os som kunde pga. vi er over 60 år (62 og 68).
Hvilke banker er OK ud over Mercur???? Alene den undersøgelse tager mange overspringshandlinger.
AK, nu hedder det nu ikke på mandag, men i længere ferier: juleferien
Det bedste man kan sige om banker er at de har udkonkurreret mafiaen. De er blevet den moderne mafia.
@John Andersen
Hvis man ikke ønsker at være bankkunde i en given bank, kan man jo bare lade være. Hvor svært kan det være ?
Jeg oplever kun venlighed og høflighed i min bank, ligesom de er åbne om kontovilkårene hos dem. Det er ikke fordi vilkårene er specielt attraktive, men der er åbenhed om vilkårene, og det er det vigtigste for mig. Hvis vilkårene bliver for ringe, så skifter jeg bare bank, men som sagt har jeg ingen anledning til det indtil videre. End of story !
Jeg syntes heller ikke, det er svært. Og der sker faktisk en udvikling i pris, omkostninger og service over blot 1 år.
Hver år i nytårsdagene skimmer jeg alle relevante banker, forsikringsselskaber, teleselskaber og elforsyningsselskaber i de lande, hvor vi bor, og er aktive. Og vi skifter simpelthen så hurtigt som muligt, når jeg finder noget billigere og bedre.
F.eks. har vi droppet banker, der tager andre gebyrer end gebyret på et bankkort. Ligesom vi kun anvender banker, der giver rente på indestående. Vore "dårligste" bank i øjeblikket giver sølle 2%.
Omkring forsikringsselskaber undersøger jeg altid forholdet mellem indtægter og udbetalte erstatninger. Og her er der meget stor forskel, nogle anvender næsten hele omsætningen på erstatninger, medens andre har lave erstatninger og store avancer.
Benzinkort og lignende bruger vi ikke. Og vi kan hele tiden finde tanksteller, der er op til 0,50 DKK billigere end andre. Og når vi skifter biler, ser vi ikke blot på pris og udstyring, men vi vælger også efter prisen på reserveindekset.
Når vi skifter leverandører, så oplyser vi i øvrigt også hvorfor, det er den eneste måde, de kan blive mere konsumentvenlige på . Og politiske holdninger kan spille ind ved skift. - Især på valg af forsikringsselskaber, der ofte investerer deres kapitalreserver i ikke-acceptable virksomheder, brancher og lande.
@Anne Rugsted
Hvis det virkelig er den officielle begrundelse du har fået fra Arbejdernes Landsbank, at de ikke vil have dig som kunde, fordi du er over 60 år, så er det jo en mindre skandale. Jeg kan næsten ikke tro det. Jeg bruger selv AL, og dette skuffer mig virkelig, hvis det er sandt.
A r b e j d e r n e s L a n d s b a n k har måske noget med tallet 60. Papir skal koste noget, men det kan være svært at holde bankdata i hovedet. Én udprintet side afhentet i banken koster 60 kroner.
Hvis Gert Romme vil fortælle, hvilken bank, og det endda den "dårligste", giver 2% i rente for at have penge stående, så rokker det måske ved grundholdningen, men ellers, kære Anne Rugsted:
Jeg anbefaler til hver en tid - altså ganske monotont - M e r k u r , som er den eneste bank, jeg rigtig kender, dvs. det er en andelskasse. Jeg håber, Merkur får nedbragt ventetiden, men mange kunder forlader jo DB, JB, Nordea... I forhold til dine 5 år, Mikkel, med pinefuld udsættelse fra mandag til mandag, godt beskrevet, er 3 måneder dog ikke så lang en ventetid, nu da forarbejdet er gjort. Merkur holder (siden 1982).
Min gode ven er meget glad for F æ l l e s k a s s e n , som også ejes af andelshaverne.
O i k o s ville Mikkel måske også karakterisere som hellige ("et pengeinstitut fra 1994, som kombinerer bankvirksomhed i Danmark med investeringer i mikrolån til verdens fattige"). Man møder lutter venlighed, når man henvender sig, og der er ingen ventetid.
Jeg kan bekræfte oplevelsen af AL er uforskammede og afvisende overfor folk som arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, Su modtagere over 30, Pensionister, folk med gæld osv. De vil kun have "succeskunder". Så de får fingeren. ..!.
Gør som min kæreste og jeg. Skift til Folkesparekassen. Vi er begge over 60, gældsfaktoren er ca 2,5 det første år, men så falder den. Mange banker henviser til § i Finanstilsynets vejledning om god skik ved udmåling af lån i fast ejendom. Det er imidlertid at rette bager for smed. § 21 sætter ikke nogen grænser for gældsfaktoren. Det gør imidlertid reglerne for bankernes regnskabsindberetning. Hvis låntager er over 60, ikke har en kæmpe ratepension og gældsfaktoren er over 2,0 skal banken hensætte et større beløb på egenkapitalen til imødegåelse af tab. Derved reduceres udlånskapaciteten til øvrige og mere profitable kunder. Det banken i virkeligheden siger er, at vi vil ikke have dig som kunde. Og så henviser banken til nogle regler, som ikke eksisterer. Folkesparekassen skal ikke tjene penge til aktionærer, låner ikke flere penge ud end der er dækning for i egenkapitalen og kundernes indestående og deltager ikke i interbank-markedet.
@ Helle Degnbol,
Jeg beklager, at jeg har skrevet fejl om de 2%.
Og vi anvender banker i 3 lande, fordi vi som danske skatte-betalere også har behov for en dansk bank.
I øjeblikket anvender vi 2 banker, der begge giver afkast på 2%, og kun tager gebyrer for bankkort. Det er Marginalen Bank (ESCO Marginalen/Citibank) og Zagrebačka banka. Og desuden anvender vi Basisbank, som ikke mere er så generøse. Det er alle internet-banker, som vi aldrig har besøgt personligt, da lokale bankfilialer selvfølgelig giver øgede omkostninger, som bankkunderne må betale.
Måske bør jeg tilføje, at vi har bolig og personnummer til andre 2 lande end Danmark. Men alle kan jo blive bankkunder i alle banker. Jeg har arbejdet i mange år for en stort fransk koncern, og havde fransk bank flere år efter jeg skiftede til en stor italiensk koncern i samme branche. Og vi har haft tysk bank, længe efter vi boede der.
Så der er frit slag med valg af banker. Til gengæld er det svært at vælge forsikringsselskab i et andet land, men vi har dog et par velfungerende danske forsikringer i GF-Forsikring. Og det er selvfølgelig helt umuligt at vælge el-leverandør i et land, hvor leverandøren ikke er aktiv.
Op imod 450 millioner af Danske Banks overskud kom i nogle år fra afdelingen, der bedrev hvidvask. Ligesom med udbytteskandalen i SKAT var en stor del af årsagen, at det var så let og kunne fortsætte trods blinkende advarselslamper. Her er der nogle politikere, der burde stikke piben ind og droppe deres påtagne vrede.
Men det burde en stor del af befolkningen også gøre, eftersom sort arbejde skønnes at udgøre 50-60 milliarder årligt. Det ville have større effekt, hvis mange af disse på mandag skiftede håndværker i stedet for bank.
Jeg mener forøvrigt at vi efter skandalerne ser Naomi Kleins chockdoktrin i anvendelse. Store banker og slyngler svindler for milliarder, men reglerne rammer alle de små med et overvågnings og kontrolhelvede. F.eks. har jeg en ældgammel og svagelig mor og ville hjælpe hende med at sætte hendes sammensparede kontanter ind på hendes bankkonto, Men det kunne ikke få lov til. Så skulle jeg sætte dem ind på min egen bankkonto i en anden bank, og så overføre dem, hvilket jeg gjorde. Så blev jeg pludselig afkrævet et svar fra min egen bank om hvad det var for penge og hvor jeg havde dem fra.
Det er jeg sådan set temmelig vred over. Nu bliver vi alle betragtet som forbrydere og skal bevise vores uskyld. Og alle bliver sat til at overvåge hinanden. Løkkeland er en totalitær stat, og DDR var for amatører! Det er fanme ikke okay... og det rammer sgu ikke svindlerne, men alle os andre!
Jeg har stor respekt for, og sætter pris på, jeres vedholdenhed om vigtige sager. Jeg besluttede selv at skifte væk fra Danske Bank, da jeg læste guiden til bankskifte i sommer og har sat gang i lidt uden at nå i mål. Tak for den fintformede reminder - jeg skal lade den gøre en forskel:-)