Florian Philippot
Marine Le Pens ekskampagneleder er blandt de franske højreradikale, der vil patentere De Gule Vestes navn til ny partiliste. Philippots parti, Patrioterne, klarer ikke spærregrænsen, mens De Gule Veste står til 16 procent.
Christian Eriksen
Tottenham-esset, snart mest scorende dansker i Premier League-historien, sætter også andre fine rekorder.
Ifølge Daily Mail har han lavet flest assists siden 2013, skabt flest chancer og scoret flest gange uden for feltet.
Angelina Jolie
En af Hollywoods stjerneskuespillerinder kan være på vej ind i politik og udelukker ikke at kandidere for demokraterne til præsidentvalget, noterer BBC.
Vinder hun, skal der findes en titel til Brad Pitt, måske First Dude.
Michelle Obama
Stiller denne førstedame op, har Jolie næppe en chance.
Gallup opgjorde i går, at hun er den kvinde i USA, flest amerikanere beundrer mest. På de næste pladser, men langt efter, er Hillary Clinton og Oprah Winfrey.
@Niels Ivar Larsen
Jeg hepper på Angelina Jolie -
vi har gode erfaringer med skuespillere som amerikansk præsident.