Kommentar

Forbyd kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet

Skiftende beskæftigelsesministre fra Troels Lund Poulsen (V) til Mette Frederiksen (S) har nægtet at forbyde de kræftfremkaldende stoffer, som i mange år har været forbudt i vores nabolande. Det har både akutte og langsigtede konsekvenser
27. december 2018

Mange tror, at Danmark er førende på arbejdsmiljøområdet, men det er ikke tilfældet: Sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give kræft, blev forbudt i England i 1948, i Tyskland og Sverige i 1970’erne, men er stadig tilladt i Danmark. Det samme gælder for brugen af kemikaliet trichlorethylen til metalaffedtning, som blev forbudt i Tyskland i 1986.

Forbuddet mod asbest kom 20 år for sent, så asbest blev spredt ud i bygninger, hvor renoveringen nu forårsager 130 årlige dødsfald som resultat af lungehindekræft. Det kan blive til flere tusinde døde, uden at nogen stilles til ansvar. Måske, fordi det er en snigende form for død. Det er et eksempel på, at de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger er utilstrækkelige.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der i Danmark årligt »1.600 tilfælde af arbejdsbetinget kræft, hvoraf ikke alle dør«. De samlede udgifter til det dårlige danske arbejdsmiljø er omkring 100 mia. kr. årligt. Og der er både humane og økonomiske argumenter for en seriøs forebyggelse.

Langtidsvirkninger

Jeg har forsket i erstatning af farlige kemiske stoffer på DTU, hvilket nu bliver promoveret af det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, NIOSH.

Kemiske stoffer har akutte konsekvenser og langsigtede påvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, fosterskader, hjerneskader, allergi og hormonforstyrrende effekter. Akutte virkninger kan forebygges med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, men det gælder ikke for langtidsvirkningerne. Derfor skal disse kemiske stoffer fjernes fra arbejdsmiljøet, hvilket sker ved at erstatte dem med mindre farlige kemiske stoffer og processer.

Hovedproblemet er at få dette realiseret i fuld udstrækning inden for en overskuelig tidsramme, hvorfor et forbud er nødvendigt. Da der foreligger mest viden om kræftfremkaldende stoffer, som også ofte har nogle af de andre langtidsvirkninger, kan et forbud mod kræftfremkaldende stoffer sikre et bedre kemisk arbejdsmiljø.

Forbuddet skal gælde alle kræftfremkaldende kemiske stoffer, herunder også de mistænkte på FN’s sundhedsorganisation WHO’s lister, idet forsigtighedsprincippet bør lægges til grund. Når WHO’s lister er valgt, er det, fordi de er de mest seriøse, og for at undgå et forløb som det med Roundup i EU.

De eksisterende erstatningsmuligheder skal efter forbuddet straks tages i anvendelse, så bagkantsvirksomhederne kommer med. Derudover skal der gennemføres erstatningsprojekter inden for de områder, hvor de kræftfremkaldende stoffer anvendes. Erstatning kan også være med til at fjerne kræftfremkaldende stoffer fra det øvrige miljø.

Mere uddannelse og forskning

Der bør desuden etableres en sikkerhedsingeniøruddannelse svarende til arbejdsmedicinuddannelsen, som de har i Sverige. Så får vi kvalificerede personer til at gennemføre projekterne. Og Bedriftssundhedstjenesten (BST) skal genetableres, så resultaterne kan realiseres professionelt på virksomhederne. Der må også oprettes et forskningscenter med procesteknisk viden for erstatning af farlige kemisk stoffer.

Verbalt er alle positive over for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, så derfor må man se på, hvem der rent faktisk skrider til handling. Hverken i statsministerens åbningstale eller i Mette Frederiksens tale til Socialdemokratiets kongres blev arbejdsmiljø nævnt.

Regeringen har en fond på 1,25 mia. kroner til et bedre arbejdsmiljø, som den ikke vil anvende til formålet. Og nedprioriteringen af forebyggelsen indledtes allerede under Fogh-regeringen, da blå blok, Socialdemokratiet og De Radikale nedlagde Bedriftssundhedstjenesten.

En evalueringen fra 2017 af to ud af tre indsatsområder viste en forværring på cirka 20 procent, og ekspertgrupper må kun komme med forslag, som er udgiftsneutrale. Regeringens finanslovforslag indeholder yderligere besparelser af Arbejdstilsynet og forskningen på området, mens skiftende beskæftigelsesministre fra Troels Lund Poulsen til Mette Frederiksen ikke engang har villet forbyde de kræftfremkaldende stoffer, som i mange år har været forbudt i vores nabolande.

Den eneste større forbedring i det kemiske arbejdsmiljø er omkring organiske opløsningsmidler og hjerneskader, som hovedsageligt blev gennemført af græsrodsbevægelser.

Er det den eneste mulighed for et bedre kemisk arbejdsmiljø i Danmark?

Frode Sørensen er pensioneret arbejdsmiljøforsker og civilingeniør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Ditlev Nissen
  • Trond Meiring
Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Hans Ditlev Nissen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Frode Sørensen for at bringe arbejdsmiljøproblemerne på banen. Tænk at vi accepterer disse forhold på danske arbejdspladser - og hvor er fagbevægelsen henne? I 'gamle dage' havde Information Ebbe Sønderriis til at løfte disse problemstillinger ind i avisens spalter - siden ham har området levet en hensygnende tilværelse. Mit nytårsønske er, at Information i 2019 bruger journalistiske ressourcer på at belyse disse problemer. På forhånd tak!