Klumme

Jeg forstår ikke dem, som bagatelliserer problemet med ord, der kan dræbe

Jeg har aldrig fattet det ubekymrede syn på ords magt, som jeg mener at have noteret hos flere af dem, der mener, at ytringsfriheden i princippet skal være ubegrænset
11. december 2018

Den erfaring, at ord kan dræbe, har af familiehistoriske grunde lejret sig dybt i mig – begge mine forældre var holocaustoverlevere. For i sidste instans var det også ord, som bidrog til at gøre folkemordet muligt. Ord, som havde til formål at dæmonisere, forhåne, forfølge og sluttelig; at tilintetgøre.

Denne erfaring burde have lært os, at ord ikke bare er ord. De er også handlinger – til tider brutale handlinger, som kan nedbryde mennesker, hvis ikke dræbe dem.

Derfor har jeg heller aldrig fattet det ubekymrede syn på ords magt, som jeg mener at have noteret hos flere af dem, der mener, at ytringsfriheden i princippet skal være ubegrænset. Som om ord kun var ord og altid blot kunne imødegås med andre ord.

Men reagerer man på ord med den alvor, de fortjener, og indser, at ord kan have fysiske og psykiske virkninger, som ingen andre ord i verden kan gøre ugjorte, vil man også indse, at ytringsfriheden må støde på grænser – både formelle og uformelle.

Lige så lidt som en jagtlicens giver tilladelse til frit at dræbe og såre, kan ytringsfriheden give en sådan tilladelse. I så henseende kan de, som kæmper for retten til at anvende ord til at hetze og udbrede had, udmærket sammenlignes med dem, som kæmper for retten til at bære skydevåben.

I USA, hvor retten til at bære skydevåben er en stor mærkesag, ser man ikke sjældent samme personkredse og organisationer. Den verbale volds og den fysiske volds forenede repræsentanter, om man så må sige.

Jeg begriber ikke, hvorfor en i mine øjne ekstrem opfattelse – at også ord, som sigter mod at såre og dræbe skal være omfattet af ytringsfriheden – nu har fået status af at være en liberal og frihedsorienteret holdning.

Jeg kan ikke forstå det som andet end et vidnesbyrd om manglende forståelse for, hvad ord har vist sig at kunne gøre.

Giften flyder frit

Jeg forstår grænsedragningsproblemet. For slet ikke at tale om problemet med, hvem der skal afgøre, hvor grænser trækkes og med hvilke midler. Men jeg forstår ikke dem, som affærdiger eller bagatelliserer problemet med ords potentiale til at dræbe.

Det forhold, at ord er svære at regulere, og at ytringsfrihed forudsætter et stort mål af selvregulering, betyder ikke, at vi kan lukke øjnene for den tunge, som er »et ustyrligt onde« og »fuld af dødbringende gift«, som det hedder i »Jakobsbrevet« (et af de såkaldte katolske breve i Det Nye Testamente, som indeholder formaninger, men ikke decideret forkyndelse, red.).

I særdeleshed ikke i en tid, hvor den dødbringende gift kan udbredes med lynhast og nå en rækkevidde, som forfatterne til »Jakobsbrevet« ikke kunne have forestillet sig i deres værste helvedesfantasier.

De sociale, eller asociale medier, som jeg hellere vil kalde dem, har på få år frembragt den største revolution i menneskelig kommunikation siden trykpressen. Og har gjort verbal giftspredning til barneleg.

For at blive i bibelmetaforen: De asociale medier er de giftige tungers perfekte medium. Her kan hvem som helst under dække af falsk identitet sprede giftige ord via millionvis af ekkokamre verden over om hvem som helst, og uden at den gifteksponerede altid har mulighed for at forvare sig, endsige få oprejsning.

Og den gift, der flyder på nettet, kan forsætte med at virke gennem nettets søgemaskiner og i tråde på de sociale medier, lige så længe det skal være.

Det gør ikke sagen bedre, at de etablerede publicistiske medier i deres iver for at tilpasse sig kommunikationsrevolutionen ikke blot tenderer imod at tilpasse deres journalistik til de asociale mediers shitstorme og hashtag-strømme, men også til deres brist på publicistisk ansvar.

Det, som kan siges på de asociale medier og her kan skabe shitstorme og hashtag-strømme, tenderer imod også at påvirke, hvad der kan siges i de publicistiske medier.

En slags ytringsfrihedens race to the bottom, om man vil.

Så meget desto bedre for ytringsfriheden, siger nogen. Men det, som i praksis kan siges helt frit på de asociale medier, er også ord, som kan såre og dræbe. Og dermed ord, som tærer på ytringsfrihedens grundvold.

Det er efter min mening på høje tid, at vi begynder at tage den slags ord med den alvor, de fortjener.

© Göran Rosenberg og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Hvorfor argumenterer Lauritzen og Stjernfelt ikke for, at nettet må tages tilbage til og af det kosmopolitiske fællesskab, og at techgigantkapitalerne må opløses og overflødiggøres, jo hurtigere desto bedre?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Reinholdt
  • Werner Gass
  • Ole B. Lindqvist
  • René Arestrup
  • Alvin Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Runa Lystlund
  • Christel Gruner-Olesen
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Henrik Nebelong
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Tino Rozzo
  • Maria Francisca Torrezão
  • Henning Kjær
Anders Reinholdt, Werner Gass, Ole B. Lindqvist, René Arestrup, Alvin Jensen, Olaf Tehrani, Runa Lystlund, Christel Gruner-Olesen, David Zennaro, Viggo Okholm, Henrik Nebelong, Maj-Britt Kent Hansen, Dorte Schmidt-Nielsen, Christian Mondrup, Tino Rozzo, Maria Francisca Torrezão og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

En imponerende tekst...

Jeg ved stort set intet om Göran Rosenberg: Gyldendals forlag betegner ham som "en af Nordens betydeligste journalister og debattører" [sic!], men jeg kender ham nu blot som (endnu) en af de 'stemmer', som Dagbladet Information - uden at besvære sig med at forklare mig, hvorfor netop denne stemme fortjener særlig forrang - fra tid til anden finder værdig at forstærke..

Imponerende er teksten ikke i kraft af dens 'dybe indsigt', ej heller fordi den er velargumenteret. Nej, den er imponerende, netop fordi den ikke rummer nogen form for 'dyb indsigt', og fordi den netop ikke er velargumenteret. Ved nærmere eftertanke er det derfor og i og for sig ikke teksten i sig selv, som er imponerende - i negativ forstand - men derimod Dagbladet Informations beslutning om at bringe den..Som om andre sammenstillinger af bogstaver ikke bød sig til i konkurrence med denne? Sammenstillinger af - måske? - større nødvendighed, større indsigt og - tør man tro det i det herrens år 2018 - større argumentatorisk formåen..?

Den slags spørgsmål må de selvsagt selv ligge og rode med på redaktionen i Store Kongensgade, men som relativt flittig læser af 'den mindst ringe', har man vel lov til at give udtryk for sin tvivl...?

Inden jeg konkret påpeger hvor dårlig en tekst vi har med at gøre, vil jeg tillade mig et lille sidespring.."May we see you at side bar, your honor?"

Det er næppe kontroversielt at hævde, at der i Danmark såvel som i resten af verden eksisterer en 'direktørklasse'? En klasse af mennesker, der uanset hvilke tvivlsomme eventyr de på deres rejse i tid og rum begiver sig ud på, altid er sikret fast ansættelse i samme del af stratosfæren. Et umiddelbart besynderligt fænomen for den udenforstående beskuer - bevares - men ved nærmere eftertanke et i og for sig forståeligt udtryk for den menneskelige psykes hang til at spejle sig i 'dem vi kender'?. Den partikulære adfærd underordnes genkendeligheden. Og intet trumfer 'genkendelighed': Stammens lov.

Mere kontroversielt vil jeg hævde, at der ligeledes eksisterer en klasse - i Danmark såvel som globalt - som man kan kalde 'Kommentariatet': En klasse, der præcis ligesom 'direktoratet' har sine 'hemmelige håndtegn', sine 'vink med en vognstang', sine 'besværgelser' og 'rituelle markeringer'. Og præcis ligesom 'direktoratet', er 'kommentariatet' opdelt i ideologiske blokke, hvor man passer på sine egne.

'Kommentariatets' kapital er 'synlighed', hvorimod 'direktoratets' kapital er 'ægte' kapital, gerne udmålt i dollars og sommerhuse og tandblegede elskerinder..

But i digress...Som lovet tilbage på sporet:

Et intelligent menneske med mindre tid end jeg, forlod sikkert allerede Göran Rosenbergs 'imponerende' tekst, i det indledende afsnit:

"Den erfaring, at ord kan dræbe, har af familiehistoriske grunde lejret sig dybt i mig – begge mine forældre var holocaustoverlevere. For i sidste instans var det også ord, som bidrog til at gøre folkemordet muligt. Ord, som havde til formål at dæmonisere, forhåne, forfølge og sluttelig; at tilintetgøre."

"For i sidste instans var det også ord, som bidrog...[...]"

Göran Rosenberg inviterer os til at forstå den måske mest betydelige begivenhed i det 20. århundrede, som primært udløst af en på alle måder middelmådig østrigers 'beskidte ord'!

En sådan grad af historieforvanskning burde - i et samfund interesseret i rimelighed og sandhed - udelukke taleren fra adgang til enhver meningsfuld talerstol. Men her finder vi ham så alligevel på de stadig mere sammenpressede sider i Dagbladet Information..

Glemt er Versailles-traktatens moralske og ikke mindst økonomiske ydmygelse af det tyske folk. Glemt er Weimar-republikkens succesfulde tilbagevisning af de fascistiske ekstremister, indtil børskrakket i 1929 igen underminerede enhver tiltro til - i den tyske befolkning - at bedre tider lå lige om hjørnet...

Men nej...De Nazistiske excesser lå hele tiden lige for og latent i folkedybet - sådan må vi forstå Göran Rosenberg - og er et tankepoliti ikke årvågent, så vil samme excesser springe ud af folkedybet igen og igen...

Og derfor må 'vi' - 'vi' de privilegerede, urbane, helstøbte, altPåDetTørre, afGlobaliseringenVelsignede, altidRetBelæste, medlemmerAfKommetariatet, insistere på oprettelsen af et politi til varetagelse af meningsdannelsen i folkedybet..

"Ellers ender de jo med at tage livet af os..."

Göran Rosenbergs tekst afslører intet om menneskesjælens dybde. Blot afslører den - tydeligt - til hvilke excesser de mest privilegerede i vores samfund vil gå, i et velment forsøg på at forsvare egne interesser...

Jeg går - i parentes bemærket - gerne mere i dybden i forhold til påstanden om Göran Rosenbergs underlødighed i denne tekst - og Dagbladet Informations medskyldighed i at videreformidle sådant vås...

Forinden vil jeg dog invitere eventuelle tvivlere til at frekventere en sand intellektuel - af et ganske andet format - der ligesom Göran Rosenberg havde visse holdninger til begrebet 'ytringsfrihed':

Christopher Hitchens:
https://www.youtube.com/watch?v=4Z2uzEM0ugY

Kurt Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Bjørn Pedersen, Inger Nilsson, Flemming Berger, Morten Clausen, Claus E. Petersen, Jens Kofoed, Jørgen Tryggestad, Claus Nielsen, Thomas T. Jensen, Nis Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Samuel Grønlund, Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Teaser til Christopher Hitchens' formidable forsvar for ytringsfriheden:

"How do I know that I know this, except that I have always been taught this, and never heard anything else?"

"It is always worth establishing 'first principles': It is always worth saying 'What would You do if You met a 'Flat Earth Society' member...come to think of it, how can I prove the earth is round..?

"Am i sure about the theory of Evolution? I know it is supposed to be true.. Here is somebody who says there's no such thing, It is all 'intelligent design' "

"How sure am I of my own views?"

Og så kommer hammeren:

"Don't take refuge in the false security of consensus, and the feeling that whatever You think, You're bound to be okay, because you are in the safely moral majority..."

Så meget for vor svenske ven....

Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Morten Clausen, René Arestrup, Jens Kofoed, Claus Nielsen, Thomas T. Jensen, ulrik mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Samuel Grønlund og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Diskussioner om ytringsfrihed pågår da også og har gjort det uafbrudt siden de gamle grækere begyndte deres overvejelser om, hvordan et samfund kan styres. De var opmærksomme på vanskelighederne med at have uoplyste og uciviliserede befolkninger, der enten accepterer enevælde og rigmandsvælde, eller ligefrem selv vælger deres tyranner og oligarker. Det hele styres og vedligeholdes af ytringsmagt, ofte i form af demagogi og populisme. Så måske skulle du overveje at flytte fokus til kampen om dagsordenen.

Alvin Jensen, Mogens Holme, Claus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er jo et yderst interessant og uhyggeligt tilfælde, at fascistiske bevægelser fra tid til anden får held med en gennemslagskraft, fordi det altid er den letteste løsning legalt at kunne være et dumt svin.
Så derfor får disse middelmådigheder, der kæmper for værdier, der ikke er værdier, men blot platte eufemismer for grusomhed og moralsk forfald, enten i det store eller blot i det små, som man ser det med de små kræmmerpopulister, der taler til andre, der godt kan anerkende den ufine vej til at tjene lidt mere. At Mussolini, Hitler, Franco - eller i lidt anden indpakning Berlusconi, Sarkozy, Trump skulle være moralske forbilleder i staten er jo lattervækkende - og opbakningen til dem skyldes da også i alle tilfælde, at det er så dejlig nemt, når man ikke skal leve op til noget.

Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Jan Weber Fritsbøger og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg synes, man i denne diskussion om ytringsfrihed er tilbøjelig til at glemme, at der i enhver kommunikation er to parter, en afsender og en modtager. Afsenderen er selvfølgelig ansvarlig for, hvad vedkommende sender ud i verden, men modtageren er lige så ansvarlig for, hvordan vedkommende vælger at reagere på det. Man kan ikke undskylde had og vold med, at en eller anden idiot har opfordret til det. Det er ikke ordene, der dræber.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Morten Clausen, René Arestrup, Jens Kofoed, Claus Nielsen, Carsten Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
" ... i sidste instans var det også ord, som bidrog til at gøre folkemordet muligt. Ord, som havde til formål at dæmonisere, forhåne, forfølge og sluttelig; at tilintetgøre."

Hitler var en oratorisk begavelse, som blev opdaget af og hentet ind i de højreradikale kredse. At de økonomiske forhold i tiden har bidraget til hans og de højreradikales succes er ubetvivleligt, men havde det nu været de venstreradikale der havde benyttet sig af et begavet koryfæ ville Weimarrepublikken da være faldet alligevel ?
--
Sandt nok skal vi have frihed til at ytre os mod magthavernes tiltag, men skal de have frihed til at nedgøre befolkningsgrupper ?

Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Christel Gruner-Olesen, Jan Weber Fritsbøger, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

" I så henseende kan de, som kæmper for retten til at anvende ord til at hetze og udbrede had, udmærket sammenlignes med dem, som kæmper for retten til at bære skydevåben. "

Øh....nej. Og hvis jeg siger, at jeg godt kunne tænke mig at knalde Helena Christensen, næste gang hun kommer til Hvorupør, så er det heller ikke det samme som at voldtage hende....

Niels Duus Nielsen

Mit hjerte ønsker at give Rosenberg ret, men min fornuft protesterer. Ord er magtfulde, ord kan såre og opildne til uretfærdigheder, men de er nu engang kun varm luft, og selv om varm luft kan bære betydninger, som være både sårende og voldsbefordrende er det sjældent, at ordene alene kan slå nogen ihjel; det kræver adgang til et våben af en eller anden art.

Jeg er en af dem, der synes at ordet principielt skal være frit. At man så kan blive dømt after the fact, hvis man fremsætter injurier mod konkrete personer, er så til at leve med, selv om det strider mod mine principper.

Man kan ikke få alt, hvad man ønsker sig, så ligesom jeg affinder mig med injurielovgivningen, må de selvudnævnte krænkelsespolitibetjente leve med, at vi ikke alle altid er politisk korrekte.

René Arestrup, Claus Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

11/dec/2018

Englænderne har et udtryk som dette:

What you name, you call ...

Så, jo mere negativt, du taler,
desto mere negativt er du med
til at igangsætte eller med-skabe :-( ...

Så jeg foretrækker at se og om-
tale det (positive), jeg ønsker mig :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Hvorfor dræber ord? De dræber måske ikke livet i første omgang, men de dræber noget andet. De dræber noget fordi man, hvis man hele tiden får at vide, at man er forkert og at man er mindre værd, let kan komme til at hade sig selv og kan komme til at hade livet. Måske fordi andre, der hører de hårde ord, kan bringe dem videre og forstærker dem. Hvis mange andre siger, at du er forkert og mindre værd, er det typisk også mennesker, der ikke vil have dig med i fællesskabet.

Anders Reinholdt, Werner Gass, Alvin Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Christel Gruner-Olesen, Caroline Lillelund, Viggo Okholm og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Tusind tak for en fin og relevant klumme, der taler lige ind i tiden - og i særdeleshed lige ind i den danske politiske virkelighed år 2018...

Werner Gass, Olaf Tehrani, Christel Gruner-Olesen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er forholdsvis sikkert, vil jeg tro, meget kort gengivet, at Torsten Jacobsen anerkender psykisk tortur på lige fod med fysisk tortur er skadeligt, men at Torsten Jacobsen påpeger, at enkeltstående ytringer, der omend de kan virke skadeligt, på dem de er rettet mod, stadigvæk er enkeltstående ytringer og ikke i sig selv farlige, hvorfor artiklen er misvisende og skader mere end gavner, ved at grave grøfter, frem for at behandle årsagerne til minoriteters fortsatte stigmatisering anno 2018.

Hvilket får mig til at hefte mig ved noget andet, Torsten Jacobsen skriver om, der syntes meget relevant i Danmark anno 2018, set i lyset af den førte politik, på fortsat globalt stigende CO2 udledning og et uundgåligt økonomisk sammenbrud på sigt, da der ikke på noget tidspunkt er udsigt til fortsat globalt økonomisk vækst, på et alternativt bæredygtigt energiforbrug.

Torsten Jacobsen skriver.
“Glemt er Versailles-traktatens moralske og ikke mindst økonomiske ydmygelse af det tyske folk. Glemt er Weimar-republikkens succesfulde tilbagevisning af de fascistiske ekstremister, indtil børskrakket i 1929 igen underminerede enhver tiltro til - i den tyske befolkning - at bedre tider lå lige om hjørnet...”

Det burde være stof til eftertanke i befolkningen, vil jeg mene.

Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Weimarrepublikken var ikke succesfulde i bekæmpelsen at fascistiske elementer indtil 1929. Socialdemokraterne lod fascistiske frikorpsfolk myrde Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht i januar 1919.
Det markeres i næste måned i Berlin.

Jens Thaarup Nyberg, Alvin Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Selve artiklen bruger bombastiske ord, som flere her føler skudt forbi.
Men måske vi hver især lige bør føle efter hvad ord og udtryk fyldt med vrede,fordomme og had egentlig gør ved os nåd de måske opleves på egen krop og i eget sind Der bliver skrevet modtager af ord er også ansvarlig og behøver ikke at handle på dem,hvilket trods alt redder lidt. Men jeg vil nu påstå at hårde ord og ytringer med en underlagt vrede kan så frø i vore sind og hermed bidrage til dårlige karmatiske tegn og menneskelig kemi. Vi har alle nok personer som vi hellere vil se hælen end tåen på, men min opfordring kunne jo så gå på at sende medfølelse af sted til de personer, som vi slet ikke forstår eller bryder os om. Spirituelt bavl kan visse sikkert godt tænke om det jeg her skriver, men gør mig alligevel en tjeneste og mærk efter.

Niels Duus Nielsen

Viggo Okholm, selvfølgelig skal vi tale ordentligt til hinanden, det skal bare ikke forbydes ved lov at tale grimt. For hvor går grænsen? Jeg er rimelig tykhovedet og -hudet, men jeg kender folk, som lader sig fornærme af det rene ingenting.

Selvdisciplin er vejen frem, de som ikke kan styre deres tunger og farer med uhøvisk tale, dømmer sig selv. Det er jo ikke sproget, der er problemet, men derimod de mennesker, som taler grimt. Det er ikke så meget på grund af Støjbergs sprogbrug, at vi ikke kan lide hende, men fordi hun ikke lader det blive ved de verbale trusler, men rent faktisk fører dem ud i livet.

Det uhyggelige er, at så mange mennesker er blevet ubehøvlede. Dette skyldes på den ene side protofascisterne i Dansk Folkeparti, som konsekvent henvender sig til vores alle sammens indre svinehund, og på den anden side de borgerlige partier (inkl. Socialdemokratiet), som har smidt al sproglig anstændighed over bord for at få DFs opbakning.

Det er magthaverne, der er problemet, ikke sproget. Stop angrebet på indvandrerne og de fattige!

Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Torsten Jacobsen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Philip B. Johnsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Først er det enkelte - og stærkt skadelige - ord og vendinger, der bliver forbudt. Og når de er luget ud af sproget - helt ud - vil processens inerti uvægerligt identificere nye skadelige ord og vendinger, som nødvendigvis også må fjernes - af hensyn til alles ve og vel, naturligvis.
Og sådan vil det gå slag i slag, indtil vi har opfundet et helt nyt sprog, der slet ikke rummer mulighed for at udtrykke skadelige ideer og tanker...

Kurt Nielsen, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Mit indlæg var såmænd bare at appellere til at tænke om ord trods alt ikke kan korrumpere vores sind,tanke og handlinger i forkerte retninger og hermed gøre vore handlinger dårligere på sigt.
Jeg går bestemt ikke ind for censur og kun den vi selv indfører gennem erkendelse.

Niels Duus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Mit indlæg var såmænd bare at appellere til at tænke om ord trods alt ikke kan korrumpere vores sind,tanke og handlinger i forkerte retninger og hermed gøre vore handlinger dårligere på sigt.
Jeg går bestemt ikke ind for censur og kun den vi selv indfører gennem erkendelse.

Jan Weber Fritsbøger

en vigtig pointe jeg savner i diskussionen om ytringsfrihed er løgnene,
enhver dæmonisering og ethvert fjendebillede er jo et spind af løgne og halve sandheder, tyskerne blev tæppebombarderet med løgne om jøden,
akkurat som vi i danmark i årtier er blevet tæppebombarderet med løgne om de fremmede især muslimer, med DF som foregangsmænd men med massiv opbakning fra pressen, og på det seneste andre partier,
desværre kan løgne som gentages i det uendelige sive igennem vores filter og blive virtuelle sandheder som flertallet adopterer, som sandheder !!
jeg mener stadig den markant største skade indvandringen har medført for danmark, er den succes DF har haft, og dermed den skade deres mandater har gjort mulig for den øvrige højrefløj at gøre på samfundet.
og ondskab er igen ved at være acceptabelt eller ligefrem populært, bare se på Støjberg.

Kurt Nielsen, Werner Gass, Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Lillian Larsen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Ole B. Lindqvist

Alt begynder i hovedet. Tanken har mulighed for at blive til ord og ord med tiden muligvis til handling. Der er i mine øjne ingen kategoriske forskelle på tanke, ord og handling, de tilhører samme proces. Og jeg synes ikke der er grund til at påstå at tanker og ord ikke har en altafgørende magt, hele menneskehedens udvikling er et resultat af denne proces.
Mennesket er skaber, på godt og ondt, der har vi balladen. “Ordet skaber hvad det nævner” kloge ord fra Grundtvig, som bringer ham i sync med hjerneforskningen som i detaljer beretter om hvordan denne skabelse foregår ( feks. gennem konstant opbygning og nedbrydning af nervebaner) Hvad jeg skaber er et spørgsmål om modenhed - hvad jeg vælger at skabe.

Et samfunds holdning til tanker, ord og handlinger er en afspejling af dette samfunds modenhed. Og friheden til at ytre sig er nok, alt taget i betragtning et nødvendighed på vejen mod den større selvforvaltning. Den sikrer nemlig også at vi bliver holdt orienterede om det vi ikke synes om så vi kan reagere i forhold til det - både indadtil og udadtil. At afbryde denne informationsstrøm kunne i værste fald svare til at min krop ikke blev orienteret om den virus der havde invaderet den.

Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

@Jan Weber Fritsbøger
Problemet her er ordet 'løgn', for det hviler på en forudsætning om absolutte, objektive sandheder i det store psyko-sociale rum, vi kalder fællesskabet eller samfundet. Der findes, efter mine begreber, ikke absolutte sandheder eller absolutte løgne i det rum. Der findes højst stærkt forvanskede udgaver af begge. Men igen, det afhænger helt af hvem du spørger, om psykologi, ideologi, omstændigheder og perception.
Alene af den grund, er det problematisk at forsøge at isolere og udgrænse bestemte ytringer og holdningstilkendegivelser.
Vi to kan muligvis blive enige om, at DFs og Inger Støjbergs sandheder er stærkt forvanskede og som sådan også problematiske i forhold til hvordan vores samfund er indrettet og udvikler sig. Men det er, når alt kommer til alt, helt personlige betragtninger, der hviler på bestemte forestillinger om moral og etik.
Pluralisme og samtale/diskussion er demokratiets ilt. Derfor mener jeg, at vi skal være meget varsomme med at indskrænke ytringsfriheden, for det er et ærinde, der i sin essens er autoritært og meget nemt kan føre til, at demokratiet bliver kvalt.

Kurt Nielsen, Christian De Thurah, Niels Duus Nielsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

LTI eller Lingva Terti Imperi er en bog, der er skrevet af den tyske filolog Victor Klemperer. Bogen er udgivet efter 2. Verdenskrig og beskriver hvordan nazisternes sprog var med til umenneskelighed jøder mm. Den er bygget på Klemperers notater (dagbøger) fra 1933-1945.

I disse dage har vi i tv og radio hørt om jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig og hvordan det ser ud til, at had til jøder og antisemitisme er i vækst. Det er ikke usandsynligt, at Information har brugt lejligheden til at oversætte denne artikel, af den grund. Artiklens forfatter bærer på et jødisk efternavn og han hedder Göran, ergo hann nok svensker af jødisk afstamning.

Jeg kender en den til Sverige, fordi jeg har været indehaver i et svensk foretagende i mange år. Svenskerne var neutrale under 2. Verdenskrig, men en betragtelig mængde svenskere var nazister og svenskerne har aldrig haft et opgør med denne tid. Som et eksempel var Ingvar Kamprad, IKEAs stifter, tiltrukket af nazismen som ung. Ligeledes er der kommet mange muslimer til Sverige. Det giver også kulturelle konflikter i forhold til svenske jøder, det samme ser vi i Tyskland. Alle de steder hvor nationalismens blomst gror, ser vi en øget antisemitisme.

I nationalismens navn, ser mange danskere også grund til at håne muslimer. Alt det, der er anderledes er mennesket grundlæggende bange for. Det ligger givetvis i vores gener eller RNA. Det er flokken og den ydre fjende, der gør sig gældende, tilsyneladende .

3. december 2010 skrev Georg Metz i Information om oversættelsen af bogen LTI.
"LTI nu omsider i en glimrende og indsigtsfuld dansk oversættelse af Henning Vanggaard, der også oversatte dagbøgerne, er i historisk forstand en guldgrube til forståelse af mekanikken i Hitlers retorik og af diktatorens begavede megafon, DR. Goebbels videreudvikling af sin herres voldsretorik."

Klemperers bog er en vigtig læsning og kan med fordel bruges i en tid hvor ordet er blevet demokratiseret i mange lande. Denne nemme adgang, som næsten alle i den vestlige verden, har til medier af forskellig slags, giver os adgang til ordet og vi kan give vores mening til kende. Men forskellen på at tale og at skrive har mange ikke forstået endnu. Disse hurtige medier gør, at omtanken ofte forsvinder. Brug af grimme vendinger, fordi de er så mange steder, gør os immune overfor det at vi normalt ikke bør sige eller skrive. Det vil sige grimme ords betydning devalueres. Det bliver pludselig i orden at sige noget vi ikke var vandt til.

Torsten Jacobsen kritiserer denne artikel for at være så dårligt skrevet, at Information slet ikke burde have oversat den og bestemt ikke videregivet den i bladet.

Torsten Jacobsen.
Jeg ved ikke, om du har læst noget af den islandske forfatter Halldór Laxness (Nobelprisen i litteratur 1955). Det skulle du gøre, han magtede nemlig de korte og præcise sætningers kunst, som ingen anden. Han er dog bedst på islandsk.

Du henviser til Christoffer Hitchens i slutningen af din første kommentar. Vi ved alle, at han er ateist, det tyder ikke på, at Göran Rosenbaum er det, idet han henviser til Bibelen. Jeg ved derimod ikke, om du er klar over at Christoffer Hitchens er ved at blive et forbillede for mange muslimshadere og det yderste højre.

Nu vil jeg ikke prale af min egen sproglige formåen, for den er ikke stor. Jeg er udlænding. Til gengæld har jeg læst alt hvad jeg kunne komme i nærheden af på islandsk, dansk, engelsk, tysk, fransk og tidskrifter på italiensk, således interesserer jeg mig for sprog og udviklingen af diverse sprog.

Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Christian Mondrup og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Sinkjær

Hvorfor skal der være grænser for ytringsfriheden? Fordi uden ord ville borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, der kostede noget der ligner 130.000 døde, eller folkedrabet i Rwanda, der kostede mellem 500.000-1.000.000 døde livet, ikke have været muligt. Disse to begivenheder ligger kun 20 år tilbage. Lige nu har vi forfølgelsen af Rohingya’er i Myanmar, der har kostet noget der ligner 10.000 døde. Før alle disse forbrydelser fandt sted, var der ord der pustede til modsætninger og had. Skulle jeg godtage den grænseløse ret til ytringer, skulle jeg acceptere ”Der Stürmer” som Julius Streicher udgav i Tyskland fra 1923 og til krigens slutning. Det hverken kan jeg eller vil jeg. Vi ved alle hvordan det gik.

Det starter altid i det små, med forsøg på at sætte skel mellem befolkningsdele. Dernæst kommer fremmed- og umenneskeliggørelse af ’de andre’. Og så kommer forfølgelserne. Der er altid personer der får indflydelse, magt og penge ud af at puste til hadet. Julius Streicher blev millionær på sit propagandaskrift. Der er altid politikere der af ren politisk kynisme løber med, fordi de tror at de uden konsekvenser kan fodre dragen, eller undlader af handle af fejhed. Den farligste mand er ikke demagogen eller diktatoren, men hans hær af medløbere.

Muhammed-karikaturerne var ikke en kamp for ytringsfriheden. Det var et stunt fra en avis, der i nedgangstider ville styrke deres profil. Det var nogle tegninger, der havde som formål at styrke vores selvforståelse af, hvor ’vi’ var de liberale, med de rigtige meninger, mens ’de’ var barbarerne med de middelalderlige holdninger. Jyllandsposten var ikke en uskyldig avis - men en avis der sværmede for nazismen før krigen, støttede apartheid-styret, støttede Nixons krig i Vietnam - og ja, støttede dansk deltagelse i Irakkrigen. En krig, med efterfølgende borgerkrig, der har kostet 288,000 døde. Så ja, ord dræber. Ord har betydning. Og folk der puster til hadet skal stilles til ansvar. Alle der bagatelliserer eller relativerer hadefulde ytringer har intet lært af historien. Og ignorerer man historien, er den dømt til at gentage sig.

Anders Reinholdt, Christel Gruner-Olesen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Jeg ville gerne gå i rette med de alle absurditeter som Lystlund, Sinkjær mfl. fremsætter i ovenstående kommentarer, men det er for meget.

Hitchens er ikke på nogen måde ansvarlig for hvordan, hvorfor eller hvem der plagiere hans argumentation. Bare at insinuere et sådan ansvar er i mine øjne så ufattelig dumt, at jeg fattes ord. Hvilket ikke sker ofte.

Selv hvis Sinkjær havde en pointe i sit ignorante karaktermord på Jyllandspostens redaktion i forbindelse med udgivelse de infame Muhammed-tegninger - hvilket han ikke på nogen måde har - er argumentet der følger ubærligt falsk og dumt.
Muhammed-tegningerne var, en måske uelegant, men dog absolut nødvendig, respons på tiltagende selvcensur og berøringsangst overfor Islam og islamisk kultur.
En udvikling ansporet af systematiske trusler og voldelige handlinger mod forlag, nyhedsredaktioner og kunstnere der arbejdede med islam.
Fx en børnebog om Muhammed der ikke kunne finde tegnere til illustration, grundet det Islamiske forbud mod afbildning af "profetten".
Et forbud som må afvises og konfronteres af samtlige tænkende mennesker på planeten uden forbehold.

Kurt Nielsen, Christian De Thurah og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Torsten Jacobsen skriver at han intet ved om forfatteren til teksten, men har konsulteret kilderne.

Nej, det har han ikke....han er ikke i nærheden af at forstå hvorfor Information har bragt hans indlæg.

Henrik Ljungberg

Bjarne Sinkjær

I alle konflikter. I alle krige mellem nationer, folkeslag, religioner og ideologier, er det de ekstreme fløje der trækker i det reb, hvorpå konfliktens knude er bundet. Det er den moderate midte, der betaler prisen for deres ideologiske kamp med blod. Ekstremisterne fodrer konflikten og hinanden med hadefulde ytringer, indtil konflikten er så fedtet ind i frygt, at det irrationelle fortrænger fornuften hos den almindelige vælger, så vold bliver uundgåelig.

Samuel Grønlund

Undskyld, men igen - sikke dog noget fantastisk vås!
Konflikt opstår når gensidigt udelukkende ideer eksisterer i samme rum eller samme tid.
I dag lever 8 milliarder mennesker med vidt forskellige ideer, ambitioner, trosretninger, krav og forventninger, på en lille planet med svært begrænset landareal.
Vi lever i en verden af gensidigt udelukkende ideer.

Nu er det ord der styre tankegangen, så nogen ord bliver man nød til at begranse. Ellers ender man i krig eller folkemord.
Det er en gammel sandhed at det først offer i en krig er sandheden.
Nogen ord undertrykker (og bør begranses) og andre giver frihed (og skal sikres). Men alt kan misbruges.
Løsning må findes.

Niels Duus Nielsen

At sige noget er ganske rigtigt at handle, ligesom tavshed kan have konsekvenser. Det centrale i fx navngivning er den sproglige komponent: "Jeg døber dig xxx, mens de medfølgende ritualer blot er bling, der skal gøre dåben lidt mere festlig.

Men vi har nu engang vedtaget at skelne mellem ord og handling, således at det er tilladt at sige stort set lige hvad man vil, mens der er restriktioner på, hvilke handlinger, vi kan udføre, uden at komme i karambolage for politiet.

Problemet med censur er og bliver grænsedragningen: For nylig blev den amerikanske højreekstremist og galning Alex Jones fjernet fra alle de sociale medier, med henvisning til disse mediers ejendomsforhold: Facebook er en privat ejet institution, som derfor ifølge lovgivningen frit kan slette alle de indlæg på deres platform, som koncernen ikke kan lide, og Alex Jones røg ud, fordi han overtrådte koncernes spilleregler.

Dette slap de sociale medier af sted med uden de store protester fra andre end Alex Jones og nogle få venstreorienterede debattører, som begyndelsen på en glidebane, der på lidt længere sigt vil fjerne alle ytringer, som ikke lever op til en arbitrær moralkodeks, defineret af det private erhvervsliv.

Og der gik da heller ikke lang tid, før de sociale medier med Facebook i spidsen slettede en lang række oplysnings- og debatfora, som ikke var tilnærmelsesvis så langt ude som Alex Jones. Bl. a. blev en lang række organisationer, som overvåger politiets handlinger og offentliggør dokumentation for politivold, slettet af censuren. Og Fakebook m. fl. uddelegerede rådgivningen vedr. hvilket materiale, der ikke kan tillades, til ingen ringere end Atlantic Council (læs: Kissinger).

Så vi er allerede ude på glidebanen, og censur bliver indført ad bagdøren, med det figenblad, at det ikke er staten, der begrænser ytringsfriheden, men derimod private aktører, der blot udøver deres hellige private ejendomsret.

Kurt Nielsen, René Arestrup, Samuel Grønlund og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Samuel Grønlund
Det ser ikke ud, som du er blevet voldsomt mundlam af at læse mine, efter din mening, meget dumme kommentarer. Fire kommentarer er der kommet fra dig siden.

Uanset, om du måtte synes, at jeg er dum, så inspirerer Hitchens gamle hadefulde og højreorienterede mænd, der mener, at det at have en religion, burde forbydes. Ikke en helt demokratisk tankegang fra disse ældre mandlige ateister. Hvorfor Hitchens har denne indflydelse på dette segment burde du undersøge, for jeg ved det ikke. Jeg er bare en dum kvinde.

Jeg har læst side op og side ned af de førnævnte mænds fortolkninger af Hitchens skrifter og de fleste peger i en ikke demokratisk retning. Jeg siger dermed ikke, at Hitchens ikke er demokratisk tænkende menneske.

Der er vist en del milliarder mennesker på kloden, der ikke kender Hitchens, mennesker der er religiøse og jeg tror ikke han ville kunne have indflydelse på disse mange religiøse mennesker.

Et eller andet sted, er det at være religiøs eller det at være ateist, en privat sag. Hvis vi bliver påduttet én bestemt mening, tro eller ikke tro, er det diktatur.

Men det diskussionen egentlig drejer sig om er, at ord kan skade og tonen i tiden.

Jeg skriver kun at Hitchens inspirerer gamle mænd. Jeg vurderer ikke selv hans udsagn.

Anders Reinholdt, Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Lystlund,
Jeg beklager hvis du fik indtrykket at jeg for bestandigt har mistet evnen til at kommunikere - det er heldigvis ikke tilfældet. Men der er utroligt mange små stråmænd og absurde påstande i dine indlæg, der gør det yderst svært at formulere kritik.

Angående Hitchens må du igen undskylde. Men hvis det så bare er lidt uskyldig sludder for en sladder, uden betydning - og du selvfølgelig er på det rene med at Hitchens ikke kan drages til ansvar for andres misbrug af hans tanker - hvorfor så overhovedet nævne ham? Hvad var formålet?

Samuel Grønlund.
Hvis du havde læst hele tråden og den første kommentar i tråden fra Torsten Jacobsen, der lagde et link til Hitchens, ville du kunne forstå min kommentar.

Kære Samuel Grønlund.
Der er sådan set ingen stråmænd i min tekst. Jeg tillader mig blot at mene noget om Christopher Hitchens ældre disipler, ikke selve Hitchens.

Har du læst artiklen eller er du ikke betalende kommentator? Dine kommentarer giver ikke rigtig mening.

Samuel Grønlund

Igen en absurd ubegrundet påstand.
Jeg har læst hele tråden, tak. Inkl Torsten Jacobsens udmærkede kommentarer som jeg også anbefaler.
Men jeg forstår stadig ikke hvorfor du nævner Hitchens. Hvis det ikke - som jeg tillod mig at gå ud fra i kommentaren 12.03 - er som eksempel på konfliktskabende tale der bør undgås eller måske censureres, så formørkede typer med skumle ambitioner, der næppe har forstået halvdelen af det Hitchens siger, ikke finder støtte til deres sag?

Igen hr. Samuel Grønlund. Jeg påstår ikke noget. Jeg spørger dig pænt, om du har læst artiklen og tråden.

Inden dine kommentarer bliver et bevis på det, der står i artiklen, stopper jeg mine svar til dig.

Philip B. Johnsen

Der mangler nuancering i denne tråd, vil jeg mene.
Propaganda, psykisk tortur, Hate-speech og manipulation af befolkningen er mere effektiv og økonomisk virksomt anno 2018 end i det tyvende århundrede.

Metadata er våben, metadata er lukrative, hvis metadata er tilgængelige, bliver metadata brugt.
Jeg forstå hvorfor, at det ikke er forsidestof, det er plutokrati, de superrige der taler deres tydelige sprog.

Stilhed!

Apartheid der får DDR til, at ligne et åbent og frit samfund.
Terror regime/Demokrati
1-0

Samuel Grønlund

Lystlund,
Jeg har selvfølgelig altid læst artikel og, hvis det er nogenlunde overkommeligt, de følgende kommentarer, inden jeg selv skriver i en tråd.
Du spørger pænt, men det er ikke pæne spørgsmål. Og så vil jeg udelade at kommentere din udgangsreplik, blot nævne at det er et ganske rammende eksempel på en urimelig stråmand.

I øvrigt kan man ikke meningsfyldt forbyde religion, konflikt, had, nedsættende ytringer, beruselse eller andre konfliktfyldte menneskelige anakronismer og tilbøjeligheder - den slags ambitioner eksisterer alene i dogmatisk fascistiske forestillinger.
Det vi kan gøre, gennem vedvarende uddannelse, udvikling, oplysning og tillid, er at vejlede mennesker til at handle og ytre sig med hensyn og omtanke, og når det alligevel svigter - hvilket det vil igen og igen - forsøge at modtage med empati og overbærendehed.

Philip B. Johnsen

Den globale økonomiske model er udfordret på eksistensen, samtidig bliver de fattige fattigere, der findes ingen politisk løsning på problemet, der sikre plutokraterne.

Der opfindes en syndebuk til afledning af opmærksomheden.

Der findes en dækkende betegnelse, det er ikke et nyt fænomen, kampen om befolkningen, der ubetinget må adlyde den politiske magt i deres samarbejde med de økonomiske private intressenter i den globaliseret konkurrence, er gammel.

’Feltherrekunst’
Verdens ældste taktik, politikere og de understøttende økonomiske magthavere beskytter deres position, ved at spille de udsatte, ud mod de fattige for at opnå underliggende politiske mål.

Det er da kun et spørgsmål om tid, før der går franske tilstande i den globalt, med dette politiske pseudo økonomiske, globalisering ‘Kejserens nye klæder’ teatret stykket, hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

Torsten Jacobsen

Runa Lystlund,

Hvis Christopher Hitchens lige frem fungerer som forbillede for 'muslimhadere' og andre elementer i det 'yderste højre', så vil det da kun være en velsignelse:

I så fald ville disse typer bestræbe sig på at læse så meget som muligt og at argumentere sammenhængende og nuanceret for deres sag. Og måske ville de så gennem dette arbejde nå frem til den foruroligende konklusion, at deres ganske verdensopfattelse er bankerot, tynget ned som den er, af selvmodsigelser og urimelige generaliseringer.

Nej, så heldige er vi nok næppe ;)

Niels Duus Nielsen

Desværre Torsten Jakobsen, Hitchens har fået sit comeback på nettet fordi muslimofoberne kun præsenteres for de korte videoklip, hvor han går til frontalangreb på religionerne. Hans mere nuancerede overvejelser tager alt for lang tid til at kunne stå konkurrencen inden for den moderne opmærksomhedsøkonomi.

Nej, civiliseret omgangstone truer ikke ytringsfriheden, men det gør en hel del af dem, som gerne vil definere hvad civiliseret omgangstone er..
Det er jo en komplet misforståelse, at tankekontrol er vejen til større mellemmenneskelig forståelse og harmoni.
Det er, ultimativt, vejen lige lukt ned i fremmedgørelse og autoritær despoti.
Jeg vil forsvare alle tossers ret til at udtrykke hvad fanden de vil, så længe de ikke opfordrer til vold mod andre mennesker.

Kurt Nielsen, Christian De Thurah, Torsten Jacobsen, Samuel Grønlund, Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"De sociale, eller asociale medier, som jeg hellere vil kalde dem, har på få år frembragt den største revolution i menneskelig kommunikation siden trykpressen. Og har gjort verbal giftspredning til barneleg."
Her har Göran Rosenberg en pointe - som Huawei gør forretninger i.

Sider