Klumme

Der er mange grunde til, at Trump er uegnet som præsident, men hans stavefejl er ikke en af dem

De amerikanske medier svælger i Donald Trumps stavefejl og bekræfter på den måde hans vælgeres oplevelse af, at deres stemme ikke er velkommen i debatten
Naturligvis kan man udlede noget af Trumps stavefejl: At han skriver sine tweets selv. Mener man, at den slags med fordel kunne overlades til kommunikationsuddannede embedsfolk, er det naturligvis et problem. Man kan også indvende, at stavefejlene indikerer, at han handler (tweeter), før han tænker (fatter ordbogen). Man kan til gengæld intet sige om, hvorvidt et menneske er begavet, empatisk, kreativ, analytisk eller eventuelt et kæmpe røvhul på baggrund af, hvordan de staver.

Naturligvis kan man udlede noget af Trumps stavefejl: At han skriver sine tweets selv. Mener man, at den slags med fordel kunne overlades til kommunikationsuddannede embedsfolk, er det naturligvis et problem. Man kan også indvende, at stavefejlene indikerer, at han handler (tweeter), før han tænker (fatter ordbogen). Man kan til gengæld intet sige om, hvorvidt et menneske er begavet, empatisk, kreativ, analytisk eller eventuelt et kæmpe røvhul på baggrund af, hvordan de staver.

Brendan Smialowski

Debat
14. december 2018

I denne uge var Trump så tæt på en rigsretssag, som han har været, mente de kloge. Alligevel var det en nyhed i de store amerikanske medier, at han havde lavet en stavefejl.

»Democrats can’t find a Smocking Gun tying the Trump campaign to Russia after James Comey’s testimony,« skrev han på Twitter.

Trump er altså ikke særlig bange. Til gengæld har han, som det gælder for relativt mange engelsktalende, svært ved at se, om der skal være et ’c’ eller bare et ’k’ i ’smocking’.

And so fucking what? Der er flere grunde til, at Donald Trump er en uegnet præsident, end jeg har spist ærter i mit liv. At han til tider staver forkert, er ikke en af dem.

Alligevel er der snart ikke et amerikansk medie, der ikke har lavet lister over præsident Trumps stavefejl.

De går lige fra de fumlefingrede: Da et forsøg på at skive om pressens dækning (’coverage’) blev til ’covfefe’. Til en mere regulær stavefejl: Som da han efter angrebet i Boston ville skrive »heal« (’at hele’), men i stedet opfordrede nationen til at »heel« (’hæl’).

Og hver gang er pressen der med variationer over temaet: Hvis du ikke kan stave korrekt, besidder du ikke de karaktertræk, det kræver at være præsident. For som professor i sociolingvistik Philip Seargeant skriver i et essay:

»Siden udgivelsen af Samuel Johnsons ordbog i 1755 har ukorrekt sprog medført et socialt stigma. At kunne stave anses som et tegn på ikke blot god uddannelse, men også en solid moralsk karakter.«

Ikke den første

Trump er ikke den første. Blandt de berømte eksempler finder man blandt andet George H.W. Bushs vicepræsident Dan Quayle, der under et skolebesøg 1992 rettede en elevs stavning fra ’potato’ til ’potatoe’.

»Denne simple fejl blev en af de stående anekdoter, der formede hans eftermæle,« skriver Seargeant.

»Den blev tolket, ikke bare som et tegn på, at han ikke kunne stave til en af de mest almindelige rodfrugter, men at han havde en lav intelligens.«

Udskamning

Naturligvis kan man udlede noget af Trumps stavefejl: At han skriver sine tweets selv. Mener man, at den slags med fordel kunne overlades til kommunikationsuddannede embedsfolk, er det naturligvis et problem.

Man kan også indvende, at stavefejlene indikerer, at han handler (tweeter), før han tænker (fatter ordbogen).

Man kan til gengæld intet sige om, hvorvidt et menneske er begavet, empatisk, kreativ, analytisk eller eventuelt et kæmpe røvhul på baggrund af, hvordan de staver.

Grader af dysleksi har givet mange børn (deriblandt denne signatur) en træls skolegang. Sjældent fordi de ikke kunne udtrykke sig og blive forstået, men fordi de mærkede, at omverdenen så dem som dumme.

Men når sproglig udskamning er skadeligt for et demokrati, er det, fordi det signalerer til en langt større del af befolkningen, at kirken stadig har latinen og monopol på ordet: Dem med kortere, ikkeboglige uddannelser og mennesker, der er født med et andet modersmål, får det signal, at de ikke er velkommen i vores fælles samtale – og det er kun endnu mere udtalt i et ulige samfund som det amerikanske.

Handler om klasse

Så dril Trump. Men lev så også med, at signalet til hans vælgere er, at de skam havde helt ret, da de mistænkte eliten for ikke at ville høre på, hvad de siger.

Som Philip Seargeant slutter:

»Dette er problemet med stavemobning: Det har meget lidt at gøre med mangel på klarhed i kommunikationen og alt at gøre med klasse og social positionering. Alle laver fejl, og på den måde hjælper Trumps afvisende attitude over for sproglige regler og pedanteri til at styrke hans antielitære brand.«

Og så en lille anekdote: Da USA's præsident Andrew Jackson i 1833 blev æresdoktor ved Harvard, valgte John Quincy Adams (der tilfældigvis havde tabt til Jackson fem år tidligere) at boykotte ceremonien, fordi det var en »skændsel« at give den til en »(..) barbar, der ikke kan skrive en grammatisk korrekt sætning og nærmest ikke kan stave til sit eget navn.«

Dertil svarede Jackson:

»It is a damn poor mind indeed which can’t think of at least two ways to spell any word.«

Se, det er den slags snappy comebacks, der viser statsmandskarakter. Det havde Trump aldrig fundet på …

En tidligere version af denne artikel fremgik det, at præsident George H.W. Bush rettede en elevs stavning fra ’potato’ til ’potatoe’. Det er ikke korrekt. Det var hans vicepræsident Dan Quayle, der lavede den berømte fejl.  

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var nu ikke præsident Bush den ældre, der rettede den 12-årige skoledrengs stavning, men hans vicepræsident Dan Quayle der gjorde det.

Hans Aagaard, Anna von Sperling, Peter Ølgaard, Torben Lindegaard, Torben Siersbæk, Donald B. Wagner, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Alle kan begå stave- eller slåfejl, hvilket artikelteksten her også beviser helt konkret.

Imidlertid er det et faktum, at mange mennesker ikke finder tekster og disses forfattere troværdige, hvis de indeholder mængder af fejl.

Anna von Sperling

Steen: Det har du nemlig helt ret i. Tak! Og det rettes straks.

Anna von Sperling

- men vi er næsten ude i en ufrivillig metapointe. For det er jo min fejl med navnene, der bør skade min troværdighed. Ikke eventuelle stavefejl.

Søren Maarbjerg

Klummen er en nem omgang. Præsidentembedet er andet og mere end personen Trump. Når Trumps Twitter-konto bruges til at kommunikere beslutninger baseret på embedets magt og position – på uprofessionel vis – så er hån, spot og latterliggørelse den oplagte reaktion.

Anna von Sperling

Kære Søren, Som jeg skriver må du for min skyld håne ham lige så tosset du vil. Du skal bare gøre det vel vidende at det kun overbeviser hans vælgere endnu mere om, at eliten, dem med det korrekte sprog, faktisk ønsker at høre 'den almindelige mands stemme'. mvh Anna

Maj-Britt Kent Hansen

Anna - nu forstår jeg ikke en dyt. Du skriver til Søren 11.31: … eliten, dem med det korrekte sprog, faktisk ønsker at høre ’den almindelige mands stemme’. Ønsker eliten det? Mener du, hvad du skriver. Ja, undskyld - jeg er måske tungnem. Kan evt. ikke læse indenad.

Anna von Sperling

Maj-Britt: Næh, ikke nødvendigvis, men det mener jeg at den burde. Sprog har altid været et redskab til at holde magten på få hænder. Engang var det god latin. Så hvis dem, der faktisk ønsker at alle mennesker skal have en stemme - jeg antager her, at Søren er af den overbevisning - mobber med når der laves fejl, går den ekskluderende elites ærinde. Det min pointe i klummen.

Maj-Britt Kent Hansen

Tak - Anna, men beklageligvis får jeg stadig ikke den passus til at give DEN mening.

Måske det så er ganske overlagt at der sniger sig en stavefejl ind hist og pist !