Kronik

Halvvejs i 1. g blev min studieretning pludselig nedlagt – det fik mig næsten til at droppe ud

Gymnasierne ønsker sig en opblødning, så de kan få lov at oprette flere af de såkaldte papegøjeklasser – klasser med to fagretninger. Det risikerer at skabe mere frafald og demotivere de unge
Vi må spørge os selv, om gymnasiet skal være en økonomisk kalkulerende institution eller en humanistisk dannende institution, skriver kronikøren.

Vi må spørge os selv, om gymnasiet skal være en økonomisk kalkulerende institution eller en humanistisk dannende institution, skriver kronikøren.

Finn Frandsen

13. december 2018

Da jeg startede i 1. V på Helsingør Gymnasium i 2015, kom jeg ind i en såkaldt papegøjeklasse. Det er en klasse, hvori der er to studieretninger, fordi hver studieretning ikke har nok elever til en hel klasse. Min del af klassen var en samfundsfaglig studieretning, og den anden del var en naturgeografisk linje.

Med papegøjeklasser risikerer man, at elever tvinges til at forlade deres klasse og den studieretning, de har valgt.

Min studieretning blev erstattet af en klassikerlinje med latin og græsk på A-niveau, der havde meget færre tilmeldte end min egen linje, og jeg fik ikke tilbudt en anden klasse med min studieretning på gymnasiet og stod dermed uden nogen klasse.

Dette er ikke kun et lokalt problem, da papegøjeklasser findes på alle landets gymnasier. Nogle steder fungerer de som på det gymnasium, jeg flyttede over på efter Helsingør Gymnasium.

Men det går galt der, hvor man ved at sikre nogle elevers uddannelsesønsker nedlægger andre unges studieretninger og tvinger dem ud i en gymnasieflytning. Det er udgangspunktet for min kritik.

Tæt på at droppe ud

Under grundforløbet i 1. g prøvede man at få os fra den samfundsfaglige linje over på naturgeografi. Daværende rektor og daværende vicerektor forsikrede os om, at vi kunne blive i klassen, og at vi hverken skulle flytte over på den anden studieretning i klassen, til en anden klasse, et andet gymnasium eller, hvad der er værre, helt droppe ud.

Men i november meddelte vicerektoren, at min studieretning var nedlagt og erstattet med klassikerlinjen. Man havde altså løjet for mig, og jeg kunne alligevel ikke blive på min linje.

Jeg skyndte mig at finde ledige pladser på det nærmeste gymnasium og blev optaget på det i starten af 2016, uden at Helsingør Gymnasium på nogen måde prøvede at hjælpe mig videre. Jeg var tæt på at gå ud af 1. g samt helt at droppe ud.

Overflytningen i 1. g til det nye gymnasium med nye elever, lærere, nyt pensum og it-system var besværlig, og alt var svært i lang tid på det nye gymnasium.

Havde jeg vidst tidligere, at linjen var i risiko for at blive nedlagt, var jeg jo ikke blevet helt til november. Så havde jeg fået grundforløbet på et andet gymnasium og haft mere ro til faglig fordybelse i stedet for uro på grund af en kaotisk ledelse, som ikke har fulgt procedurerne omkring papegøjeklasser.

Med kort varsel

Gymnasieledelserne kan vælge at informere eleverne i papegøjeklasser i god tid, men kan så miste elever, hvis eleverne skifter gymnasium for at undgå, at deres fagretning nedlægges.

Det lader til, at ledelserne spekulerer i ikke at informere eleverne, da det er økonomisk uklogt, fordi de mister taxameterpenge, når eleverne skifter over. Det er altså ikke kun politikerne, der tænker økonomisk, men også gymnasieledelserne selv.

Lovgivningen er desværre stadig den samme, som da jeg stod med problemet i 2015. Hvis man kigger på STX-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, kan man se, at der i § 31 står, at man må oprette blandede studieretningsklasser, og det samme står i STX-bekendtgørelsen af 18. maj 2017 i § 26.

Det vil sige, at man intet har gjort ved papegøjeklasserne.

Dog hjælper det, at man har fjernet § 58 fra bekendtgørelsen af 2013, da paragraffen berettigede gymnasiet til, at beslutningen om oprettelsen/nedlæggelsen af papegøjeklasser kunne indebære »at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses«.

Først med § 27 i bekendtgørelsen 2017 »varsler den (institutionen, red.) sammenlægningen over for de berørte elever og lærere i så god tid, at de kan tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem klassernes eller holdenes faglige indhold …«

Men hvorfor har man ikke pligt til fra starten at varsle, at elevers studieretning kan blive nedlagt?

Jeg undrer mig over, hvordan man udvælger elever til en papegøjeklasse uden at tænke på deres retssikkerhed, og hvorfor ledelserne vælger at ofre elever som mig, for at andre kan komme til.

Økonomien styrer

Jeg er klar over, at økonomiske problemer og omprioriteringsbidraget (der skærer to procent af gymnasiernes budgettter om året) spiller en rolle, men i sidste instans kan gymnasieledelserne selv vælge, om de vil lade andre unge gå gennem en lignende proces som jeg.

Tallene for elevtilmelding er vigtige på grund af det taxametertilskud, som gymnasierne får for hver elev, de optager, og det virker generelt, som om man styrer gymnasierne som en forretning. Det gælder blandt andet artikulationen af behovet for likviditet, som afhænger af taxametertilskuddene. Det begreb hører til i en forretningsmodel nærmere end på et gymnasium.

Vi må spørge os selv, om gymnasiet skal være en økonomisk kalkulerende institution eller en humanistisk dannende institution.

Hvis det forbliver en økonomisk styret organisation, kan man jo overveje, om det kunne være klogt at fusionere et mindre gymnasium med et større gymnasium, når det gælder den økonomiske drift.

Det gør det heller ikke bedre, at man ifølge de oplysninger, jeg har fået fra Region Hovedstaden, økonomisk straffer de gymnasier, der har papegøjeklasser – hvilket øger incitamentet til at nedlægge klassernes linjer hurtigst muligt, så man ikke straffes for meget på økonomien.

Det kan f.eks. være, at man har budgetteret med ti klasser, men kun har syv, og man dermed står i en dårlig økonomisk situation. Så opretter man en papegøjeklasse med to studieretninger, der ikke har så mange elever, for at tiltrække flere elever, som måske ellers havde valgt et andet gymnasium for at få deres uddannelsesønsker opfyldt.

Her kan gymnasierne vælge at spekulere i, at nogle elever skifter over til en anden linje, hvor der er plads, på det samme gymnasium. Men i så fald kommer nogle elever i klemme, fordi man bliver nødt til at nedlægge klasser med kort varsel.

Faglige konsekvenser

Værdigheden er man åbenbart ikke bange for at miste, bare man får flere elever ind og dermed få et højere tilskud. Det er ikke godt, at gymnasierne nu vil have en opblødning af bindingerne med hensyn til antallet af papegøjeklasser, som man må oprette – og samtidig ønsker de dertilhørende økonomiske sanktioner afskaffet, sådan som man kunne læse på Altinget.dk i september.

Giver man dem den opblødning, risikerer det at forøge antallet af unge, der giver op og bliver tabt i uddannelsessystemet.

For mig har det administrative kaos omkring en papegøjeklasse og dens nedlæggelse skabt mindre motivation for at fortsætte min uddannelse, da jeg valgte STX-uddannelsen for at blive klogere og ikke for at blive sovset ind i ledelsesproblemer. Det tvungne gymnasieskift, som jeg måtte ud i, har også påvirket min indsats i gymnasiet og forringet mit gennemsnit, som jeg skal bruge for at komme ind på en videregående uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut har netop udgivet en ny undersøgelse om de sammenblandede grundforløbsklasser i 1. g, der kom med gymnasiereformen i 2016. Undersøgelserne viser, at det har haft negative konsekvenser for eleverne socialt og fagligt at skulle starte forfra i en ny klasse efter tre måneder. Gymnasierne og politikerne begår tilsyneladende de samme fejl.

Jeg frygter, at jeg vil opleve noget lignende på en videregående uddannelse, hvor man også hører om bøvl med fremdriftsreformen, stigende bureaukrati og top down-ledelse.

Jeg håber, at mit eksempel kan bruges til at forhindre lignende scenarier og gøre opmærksom på denne problemstilling, så færre gymnasieelever ender i problemer i en papegøjeklasse, når de begynder på deres nye studieretning i det nye år.

Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
Læs også
Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
Erik Karlsen, Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Antallet af retninger i gymnasiet skal reduceres. Den almene dannelse er vigtigere end valg af retning. Der er tid nok bag efter til at fordybe sig.
Der skal også indføres et år med almene overvejelser og etik på universitetet.
Vi har alt for meget nørderi.

Det virker som om problemet intet har med papegøjeklasserne at gøre, men at problemet er at gymnasierne (eller eet specifikt gymnasium?) lader folk starte på en studieretning, som de ikke har garanti for at kunne få lov at gennemføre.

Problemet er afskaffet. Siden reformen 2017 starter eleverne ikke i en studieretningsklasse, men i en total blandet klasse. Efter 3 måneder vælger eleverne og først der fordeles eleverne efter studieretning. Det er faktisk forbudt at placere elever efter formodet studieretningsvalg nu.

@Ulla Nielsen, og der er faktisk en elendig model, som der allerede er dårlige erfaringer med.

Derimod er det fint at reducere antallet af studieretninger til 4-5. Det almene gymnasiums vigtigste funktion er at være almendannende og studieforberedende.

Niels Østergård

Det Ulla skriver... Problemet er dog ikke væk af den grund, for ansøgerne forholder sig til de studieretninger skolerne forventer at oprette når de søger skole. Men skolerne får på dette tidspunkt ikke noget at vide om deres ønsker, og med stram økonomi - bl.a. pga. salamibesparelser - kan skolerne ikke oprette studieretningsklasser med fx 20 elever, eller to klasser med samme retning hvis der er 45 der ønsker den. Så kan de enten (1) lade være at oprette og tvinge eleverne over i en anden retning der ligner, (2) tvinge nogle der har ønsket noget der ligner ind for at fylde op til ca. 30 hhv. 60 elever, eller (3) lave papegøjeklasser så eleverne får hvad de har valgt, men i en lidt mindre optimal tilrettelæggelse. Skolerne skal naturligvis i ansøgningsfasen lade være med at reklamere med studieretninger som de ved ikke bliver til noget, men de kan med de nuværende regler ikke undgå i nogle tilfælde at stå med valget mellem (1), (2) og (3) når eleverne har valgt retning.

Hovedproblemet er at uddannelser og grundskoler idag skal tjene som villige fødekæder til markedet, hvor der kan høstes enormeprofitter. Og pga. markedets rapide og komplekse, uforudsigelige udvikling af tilsyneladende behov, må uddannelserne og grundskolerne piskes rundt i maneger, som fremstår mere og mere afsindige når det kommer til mangel på stabilitet og forudsigelighed, stressudvikling hos elever og studerende samt enorme ressourcespild i de evige omstillingsprocesser.

@Bettina Jensen, hvis du havde været ude i “markedet” ville du vide, at det med at “tjene enorme profitter” faktisk ikke er så let, som det muligvis lyder.

Og realiteten er, at de politikere, der raver rundt og laver hovedløse ændringer i skolesystemet (tænk bare på Antorini), hverken forstår “markedet” eller tager hensyn til det.

Jens Winther, jeg skrev at der kan høstes enorme profitter på markedet, hvilket ikke betyder at der altid bliver dette - specielt ikke når vi taler om bl.a. små liberale erhverv. Pointen er imidlertid at markedsgørelsen, konkurrencedyrkelsen, omkostningseffektiviseringen og sikringen af de markedsøkonomiske kredsløb er integrerede elementer i det neoliberale paradigme, som hovedparten af vore politikere bekender sig til og bruger hovedparten af deres ressourcer på. Ligeså Antorini, som nok beklæder sine politiske gerninger med en fernis af socialliberalisme, men både er varm tilhænger af markedsgørelsen af skole- og uddannelsesvæsenet i Danmark og ivrig fortaler for diverse incitamentstyringskoncepter, testmaskinerier o.lign., som alle begrundes med at eleverne/de studerende skal 'klædes på' til at kunne konkurrere i den store verden. Det globale, hvor den kooperative kapitalisme regerer - men såmænd også hér i lille Dannevang.

@Bettina Jensen, nu bliver du sgu revet med af din ord-ekvilibrisme!

Jeg har 6 børn. De 5 er igennem skolesystemet, gymnasium og videre i en lang videregående uddannelse, og én er i grundskolen endnu.

Jeg kan ikke genkende alle de vederstyggeligheder, du beskylder uddannelsessystemet for. Slet ikke! Der er ting, der burde være anderledes, og specielt Antorini har gjort megen skade (ligesom så mange andre socialdemokrater!). Men det lyder som om du ikke har ret megen praktisk erfaring med/i undervisningssystemet.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther: "Jeg kan ikke genkende alle de vederstyggeligheder, du beskylder uddannelsessystemet for."

Det er måske fordi det er for længe siden, du gik i skole? Søren Dahl Nielsen giver i artiklen et dugfrisk eksempel på, hvor elendigt det står til her og . For ham er der ikke tale om vonhörensagen, men derimod om nutidige seloplevede erfaringer.

Måske skulle vi lytte til dem, der faktisk har bukserne på, i stedet for at henvise til, at buksefabrikanten påstår, at hans bukser var skidegode i gamle dage.

@Niels Duus Nielsen, min yngste går i 6. klasse, jeg ved såmænd godt, hvordan det foregår i skolen i dag,

Jeg har to børn som går i hhv. 5. og 7. klasse, så jeg må vel have sådan cirka dobbelt så meget tjek på sagerne i grundskolen som du, Jens Winther - hvis vi altså skal følge din 'såmænd'-logik.

@Bettina Jensen, hvis du virkelig synes at dine børns skole er så elendig, som din ordekvilibrisme giver udtryk for, så find dog en anden skole. Det havde jeg gjort - men jeg har jo også kun ét barn i grundskolen...

Jens Winther, jeg kerer mig ikke særskilt om mine egne børn alene - men om udviklingen i grundskolen og uddannelsesvæsenet generelt.

Jens Winther, det har jeg skam læst at du skriver - og sagen er jo at du langtfra er nogen uvildig observatør, som med sandhedén på sinde kan korrigere andres perspektiver og analyser med henvisning til din egen snævre gammelklogskab.

Sagen er yderligere at mange lærere, forældre, børn og øvrige iagttagere godt kan se at testsystemerne dominerer, at farten og kravene sættes op, at klassekoefficienterne har nået et alarmerende højt niveau og at lærerne i høj grad er bundet til instrumentel undervisning som retter sig mod at kunne bestå diverse tests og eksamener. Og det er såmænd blot dét, jeg kritisk skriver om.