Klumme

Har I hørt, at et barn er født i Bætløhæm?

Vi glemmer at hylde folkeskolen for at lære vores børn den der med nissen, der havde glemt sin tissemand, og da den kom tilbage, hang den på en knage
28. december 2018

Hver dag i december er min søn vendt hjem fra skole med en brik til det puslespil, vi kalder julen.

»Et barn er født i Bætløhæm,« annoncerede han for eksempel højtideligt en eftermiddag, efter at klassen havde besøgt den lokale kirke.

»Havde du hørt det?« tilføjede han, som var det sidste nyt fra Palestine Post.

Et par dage efter vendte han hjem med den her:

»Da han kom til tiiiiiisseland, havde han glemt sin tiiiiiiissemand. Da han kom tilbage, hang den på en knage«.

Han klukkede højt og mente, at det var en, som drengene fra 1. klasse havde fundet på, selvom vi to, ærede læser, jo så udmærket ved, at den skrålede vi også med på fra Østerbro til Brovst 1930-1987.

Og han kiggede afventende på mig. 

Skulle han nu til at have en irettesættelse for sit frække sprog? 

Men jeg smilede blot mildt og rødkindet tilbage – yes, december gør noget ved mig. For sådan må vi godt synge, når det er jul. For det gør vi alle sammen. Og min lille kulturelle kodeknækker var blevet det klogere. 

Ro til det

Min søn er startet i 0. klasse i år. Det har jeg tidligere fortalt om på denne plads, men mest om min bekymring, fordi han var så lille. En ny rapport viste nemlig samtidig, at drenge født i årets sidste måneder statistisk set ville kæmpe med den tidlige skolestart. 

Tidligere på året udkom tænketanken DEA med en undersøgelse, der viste, at op mod halvdelen af indskolingslederne mener, at der sidder tre elever i hver 0. klasse, der ikke er skoleparate. De mestrer ikke kravene i de større fællesskaber og kan endnu ikke begribe, hvorfor man skal lave noget, der er kedeligt.

Siden har jeg fået meget mere ro på.

For det kan godt være, at presset ovenfra pålægger lærerne at klæde ungerne fagligt på stadig tidligere, men min begrænsede erfaring siger mig, at landets 0. klasseslærere formår at modstå presset. I stedet koncentrerer de indsatsen om det, det handler om: fælleskab. 

Giv mit barn kultur

For det er da hyggeligt, at han sådan kom hjem med julen i små bidder – som et bette kalenderlys, der tæller ned. Men det er meget mere end det. For julen forstørrer bare noget, som sker hver dag hele året rundt: At folkeskolen løfter det kæmpe ansvar, det er at give børnene en fælles kultur.

Og det er ikke kun i hjem, hvor forældrene ikke er vokset op i Danmark, at der er behov for det. Vi lever i en så fragmenteret kultur, at noget uden for familierne skal være med til at samle os. For ja, jeg havde da hørt en fugl synge om, at et barn var ført i Bethlehem, men det gjorde jeg sikkert hjemme hos mine bedsteforældre første gang.

Men jeg har ikke nævnt babyjesus med et eneste ord for min seksårige. Ikke i protest eller noget. Jeg er ikke erklæret ateist. Dertil er det mig for fjernt og ærlig talt ligegyldigt. Jeg er bare ikke så optaget af frelseren, at det er faldet mig ind at fortælle min søn, at en stor del af vores kultur hviler på et sagn om ham.

Tak for den!

Så er det jo utrolig heldigt, at jeg har folk til den slags: De fabelagtige mennesker, der hver dag lærer vores børn at læse og skrive, og at Kuala Lumpur findes og ligger et sted. Men som også stykker en fælles kultur sammen, som er inkluderende, fordi det eneste medlemsskab, der kræves, er medlemsskab af folkeskolen.

Min dreng kan hverken læse eller skrive. Og hvordan skulle han også kunne det? Han er seks år gammel. Men han kan synge røven ud af bukserne på enhver julefrokost, og han ved, at der findes én, som hedder Jesus, som stammer fra et sted.

Og så har folkeskolen vækket noget i ham det sidste halve år. Noget som bevæger mig: En oprigtig iver efter at være del af et større fællesskab og tilegne sig de kompetencer, det kræver. Herunder at nissemand rimer strålende på tissemand. Det er så rigeligt for mig. Og det burde det også være for de politikere, der forhåbentlig skal genbesøge folkeskolen i året, der kommer. Og fra højre til venstre burde man kunne finde fælles fodslag om, at det hele starter med fælleskab.  

Så et kæmpe godt nytår til alle, men ikke mindst til Kristina og Kevin og alle de andre lærere derude. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
Christian Mondrup, Torben K L Jensen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, lars søgaard-jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Jeg ved sgu ikke rigtig hvad det er med dig, Anna von Sperling, men det er bare hele tiden 'mod hårene'..

Du er et fremragende menneske, føler jeg (med hårene), men jeg fornemmer samtidig, at du er et menneske, som har et betydeligt behov for at blive strøget med selvsamme hår (mod hårene).

Det giver sikkert ingen mening..

Anyways..

Jeg er selv far til et fint lille koryfæ, ni år gammel. Jordens bedste knægt, hvis jeg nu selv skal sige det, sådan til almindeligt husbehov. Har jeg forøvrigt fortalt dig om forleden, hvor han tilfældigvis..?

Sikkert ikke. Det er der sikkert en grund til..

Den grund kan man så grave i - hvis man så lyster - indtil solen brænder ud..

Godt nytår og et bedre 2019. Mindre kan man vel ikke forlange?

Niels Duus Nielsen, Hans Houmøller, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Overtegnede læser altid onkel Annas klummer med interesse og fornøjelse.
Men nissemand og og tissemand rimer altså ikke.
(Med mindre jeg har misforstået noget).

anne lindegaard

Med mig er det sådan, at jeg ligefrem ABONNERER på Anna, fordi hun så formidabelt binder det nære, lille liv sammen med det store.
For det meste.
Men, kære Anna - nu må du uddybe noget, nemlig detder med "at en stor del af vores kultur hviler på et sagn om ham" (Jesus). Næsten alle siger det, tit. Og jeg forstår det ikke, så nu må du træde hjælpende til.
Jeg har især to problemer:
"Vores kultur". Hvis kultur?
Og så det med at bemelde kultur hviler på et sagn om Jesus. Her har jeg brug for konkretiseringer, dels af HVAD fra det sagn, dels af HVOR det ses?
mvh
anne

Christian Mondrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torsten Jakobsen, enhver moderne avis med respekt for sig selv skal åbenbart have en livsstilsekspert, her i Information er det så Anna von Sperling, der spiller denne rolle. Og du må da indrømme, at når vi nu ikke kan slippe for subjektive causerier om alt muligt privat, så er Annas lommefilosofiske betragtninger ikke så ringe endda. Jeg bliver i hvert fald glad af at læse dem. Subjektiviteten er (også) sandheden!

Torsten Jacobsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar