Anholdelsen af Huawei-direktør Meng Wanzhou er et farligt skridt i den amerikanske præsidents, Donald Trump, eskalerende strid med Kina. Den indskriver sig i en farlig konfrontations- og dominansstrategi, der bringer ubehagelige mindelser om tiden før Første Verdenskrigs udbrud og den adfærd, Europas stormagter dengang udviste.
USA forlangte, at Canada arresterede Meng i Vancouver Lufthavn, og derpå udleverede hende. En veritabel krigserklæring imod Kinas regering og erhvervsliv, der bringer amerikanske erhvervsfolk i fare for gengældelsesaktioner.
USA plejer ikke at anholde erhvervsledere for forbrydelser, deres selskaber anklages for at have begået. Anholdelser sker for personlige forbrydelser som underslæb og bestikkelse.
Meng sigtes for at have overtrådt USA’s sanktioner mod Iran, men flere andre amerikanske og ikkeamerikanske virksomheder har gjort sig skyldig i det samme.
I 2011 blev JP Morgan Chase idømt 88,3 millioner dollars i bøder for at have overtrådt amerikanske sanktioner imod Cuba, Iran og Sudan, men investeringsbankens topchef, Jamie Dimon, blev på intet tidspunkt pågrebet på et fly og varetægtsfængslet.
Mange andre er gået fri
Følgende andre virksomheder har siden 2010 betalt bøder for at overtræde amerikanske sanktioner: Banco do Brasil, Bank of America, Bank of Guam, Bank of Moscow, Bank of Tokyo-Mitsubishi, Barclays, BNP Paribas, Clearstream Banking, Commerzbank, Compass, Crédit Agricole, Deutsche Bank, HSBC, ING, Intesa Sanpaolo, National Bank of Abu Dhabi, National Bank of Pakistan, PayPal, RBS (ABN Amro), Société Générale, Toronto-Dominion Bank, Trans-Pacific National Bank (nu Beacon Business Bank), Standard Chartered og Wells Fargo.
Ingen chef for nogen af disse virksomheder blev arresteret. Det var selskaberne som juridisk subjekt og ikke de individer, der tegnede dem, der blev draget til ansvar. Ej heller er nogen grådig finanschef blevet draget personligt til ansvar for de massive ulovligheder, som skete i optakten til finanskrisen 2008.
I det lys er Mengs anholdelse et chokerende brud på praksis. Det er evident, at aktionen kun er seneste led i Trump-administrationens bestræbelser på at undergrave Kinas økonomi gennem tarifforhøjelser, lukning af vestlige markeder for eksport af kinesisk højteknologi og blokering for kinesiske opkøb af vestlige teknologivirksomheder.
Ren protektionisme
Huawei er Kinas vigtigste teknologigigant og derfor et primært mål i Trump-administrationens indsats for at bremse Kinas fremgang i flere højteknologisektorer. USA’s motiver er både kommercielle – at beskytte og favorisere også mindre konkurrencedygtige amerikanske virksomheder – og geopolitiske. Men de har intet at gøre med opretholdelse af internationale retsprincipper.
USA går specifikt efter Huawei på grund af selskabets globale succes som leverandør af de nye 5G-teknologier og hævder, at selskabets produkter rummer overvågningssoftware, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Ingen beviser er fremlagt.
Når globale handelsregler stiller sig i vejen for Trumps gangstertaktikker, må reglerne ryge.
Det kom udenrigsminister Mike Pompeo tæt på at erkende, da han for nylig udtalte, at »vores administration trækker sig lovligt fra eller genforhandler forældede eller skadelige handelsaftaler, traktater og internationale ordninger, der ikke tjener vores suveræne interesser eller vores allierede interesser«.
Anholdelsen af Meng provokerer også, fordi den bygger på et princip om, at USA skulle have autoritet til at forbyde andre lande at handle med tredjelande som Cuba og Iran, mens USA aldrig selv ville tillade noget andet land at bestemme, med hvilke lande dets virksomheder måtte handle.
Sådanne sanktioner bør ikke håndhæves af enkeltlande. Det skal ske efter de aftaler, som indgås i FN’s Sikkerhedsråd. I dette råd har man i sin tid vedtaget resolution 2231, der pålægger alle lande at droppe sanktioner mod Iran, efter at præstestyret i 2015 gik ind på at afvikle sit atomvåbenprogram.
Alligevel forkaster USA – og kun USA – nu sikkerhedsrådets rolle i denne sag.
Derfor udgør Trump-administrationen, ikke Huawei eller Kina, den største trussel imod den internationale retsorden – og mod den globale fred.
Jeffrey David Sachs er amerikansk økonom og særlig rådgiver for FN’s generalsekretær.
© Project Syndicate og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen
@Jeffrey D. Sachs
Spændende og vægtigt indlæg.
Det er så oplagt at påpege, at det i givet fald er Huawei som selskab, der måtte være ansvarlig - ikke selskabets økonomidirektør.
Her i Kongeriget sukker vi efter toplederes personlige ansvar; men .... ikke engang Danske Banks topchef er anklaget for noget som helst efter kloden største hvidvaskskandale -
han fik blot sin afsked med et gyldent håndtryk på kr. 20 mio !!
Som du skriver, er det uhørt at USA kan anvende en international arrestordre imod et person fra et andet land i anledning af rent amerikanske sanktioner imod et tredieland.
Amerikanerne kan vedtage love gældende for amerikanere; men selvfølgelig ikke gældende for alle os andre.
Ta´r de nu gidsler ?
@Jens Thaarup Nyberg
Kineserne har arresteret 2 canadiske statsborgere på luftige sigtelser.
Åhh nej, kommer Huawei nu til at overvåge mig, næsten lige så meget som Facebook og Google.