Klumme

Julekalender: Det strider imod min natur at droppe kødet

Journalist Kristian Villesen har aldrig lavet en vegetarisk ret i sit liv og har derfor svært ved droppe kødet af hensyn til klimaet. Men nu skifter han lam og okse ud med svin og kylling
Journalist Kristian Villesen har aldrig lavet en vegetarisk ret i sit liv og har derfor svært ved droppe kødet af hensyn til klimaet. Men nu skifter han lam og okse ud med svin og kylling
6. december 2018

Kød spiller en central rolle i mit liv. Jeg spiser kød hver eneste dag, som regel to gange om dagen. I weekenden til tider tre gange, for jeg kan godt lide kødpålæg – herunder særligt rullepølse – om morgenen.

Jeg flyttede hjemmefra som 20-årig i sommeren 1998, og selv om jeg naturligvis ikke kan huske alle de måltider, jeg har lavet siden, er jeg overbevist om, at lige omkring nul af dem har været vegetariske. Der kan måske have været en enkelt gang, hvor jeg ikke har gidet at gå på gaden og i stedet har spist pasta med ketchup og ost, men jeg er faktisk ikke sikker på, at det nogensinde er sket.

De få gange, jeg har lavet en grøntsagssuppe, har jeg altid lige drysset lidt bacon på toppen inden servering – det kan i øvrigt varmt anbefales. Min kone og mine børn er glade for risengrød i december, men det mener jeg helt grundlæggende ikke kan betragtes som en hovedret, så jeg får altid noget andet, senest brød med lufttørret skinke.

Jeg laver meget mad, som udgangspunkt hver dag – og det har jeg gjort lige siden sommeren 1998. Hvis vi regner med et realistisk gennemsnit på fem hjemmelavede aftensmåltider om ugen i de 1.044 uger, der er gået, når vi op på 5.220 gange kød til aftensmad.

De gange, jeg har spist ude eller fået take away, har jeg også fået kød. Og før jeg flyttede hjemmefra, fik jeg sådan set også kød hver eneste dag. Jeg kan ikke huske, at min far, som stod for maden i min barndom, lavede vegetarisk mad.

Og her er vi fremme ved essensen, for når nu vi ved, hvor skadeligt især drøvtyggerkød er for klimaet, så burde jeg spise mindre kød og vise mine børn, at man sagtens kan lave god mad uden oksekød, så de ikke arver mine vaner.

Kødspisere kan også være moralske

Listen over, hvilke typer kød der udleder mest CO2, er nærmest én til én lig med listen over det kød, jeg nyder mest. Øverst er lam, som jeg virkelig elsker, så kommer okse, som formentlig er det, jeg spiser oftest. Hummer, som jeg dog af økonomiske årsager ikke får tit, ligger også højt – man skulle jo næsten tro, at det var en sammensværgelse.

I bunden ligger kylling, svinekød og røvsyg laks. Men det er her, min adfærdsændring kommer ind i billedet. Ikke noget med røvsyg laks – så vil jeg nærmest hellere have risengrød – men kylling, svinekød og fisk. Jeg er ikke i stand til at blive vegetar, det strider simpelthen for meget imod mine nedarvede og i opvæksten tillagte vaner, men jeg kan godt skifte kødtype.

Det er muligt, at der bliver rynket på næsen nu, for hvad skal det dog hjælpe? Og er det virkelig en juleklumme værd, når løsningen ikke er mere radikal?

Jeg indrømmer gerne, at det måske ikke er voldsomt imponerende, men i grunden tror jeg, at mange har det nogenlunde som jeg – jeg er villig til at forbedre mig, men ikke til at ændre grundlæggende adfærd og helt droppe kødet.

Og meningsløst er det faktisk ikke, for man kan spise kylling syv gange, før man har udledt samme mængde CO2 som ved et enkelt måltid med oksekød. Så selv om jeg bestemt kunne gøre mere, er det dog et skridt på vejen.

Jeg er også klar på at drikke mindre mælk, men det er mest noget, jeg skriver for at spille lidt hellig, for vi drikker stort set ikke mælk hjemme hos os i forvejen og kan derfor dårligt skære forbruget yderligere ned.

Men jeg er træt af, at det altid er kød, der bliver gjort til syndebukken i klimadebatten – hvorfor dog drikke al den mælk? Som om malkekvæg ikke prutter!

Ja, vi kødspisere må også være moralske. Og dobbeltmoralske, for jeg elsker ost, men lad nu det ligge, for nu skal jeg forpligte mig: Jeg vil fremover bytte okse- og lammekødet ud med svin, kylling og fisk, medmindre der er tungtvejende argumenter for at lade være.

Det sidste skriver jeg ikke for at have et smuthul, men fordi, jeg hader at være dogmatisk.

Jeg agter reelt at gøre det og har længe tænkt, at jeg burde – derfor er jeg faktisk glad for denne lejlighed til at forpligte mig. Og jeg kan ikke forestille mig et bedre tidspunkt at begynde på, for julen er jo svinenes fest.

Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også
Få opskrifter på klimavenlig mad og spis dig til et mindre CO2-aftryk
Læs også

 

Serie

Julekalender: Jeg griber til handling!

Hver dag i december konfronterer en skribent fra avisen et problem, som vedkommende tumler med, og skriver sig frem til den bedst mulige løsning – en handling som i hvert fald peger i den rigtige retning.

At handle handler ikke om selvoptimering eller moralsk aflad. I en uoverskuelig verden er det bare det eneste, der føles meningsfuldt. Så nu giver vi os selv et lille skub – og opfordrer andre til at følge med.

Seneste artikler

  • Jeg arbejder til stadighed på ikke at blive handlingslammet

    24. december 2018
    Journalist Mette-Line Thorup er hverdagshykler. Hun vil gerne gøre verden bedre, men når ikke i mål med alle sine idealer. Det paradoks vil hun arbejde på at blive bedre til at leve i. Ellers kommer handlingslammelsen – og den er værre
  • Jeg vil øve mig på ikke at holde min kæft

    23. december 2018
    Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneri
  • Vi har et affaldsproblem, og der er snart ikke mere plads i mit skur

    22. december 2018
    Journalist Otto Lerche Kristiansen vakuumpakker sit husholdningsaffald og opbevarer det ude i skuret. Mest fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre ved det affaldsproblem, han selv er en del af
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
ulrik mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klimamønenten har 2 sider. Naturen lider under ammoniakken fra svinegyllen. Det samme gør cyklisterne i det åbne land. Denne søde, kvalmende pisstank er også en forurening med farlige partikler der især rammer københavnerne pga den fremherskende vestenvind.

Ammoniakken giver kvælstof der også spredes luftformigt til skade for den sårbare del af naturen langt fra de dyrkede marker. Senest har det været fremme at hederne med deres lyng, som vi også ser som en kulturel arv, er alvorligt truede, fordi lyngen overgroes af græsser der suger næringsstofferne til sig.

Venstres friholdelse af landbruget i klimaspørgsmålet er nok en grund til måske ind imellem at vælge fx kronvildt, når der skal klovdyr på menuen. Det smager bedre, fordi fedtet er indeholdt i kødet og dermed mere magert. Det mætter ikke som svine- eller oksekød og giver dermed mulighed for at servere masser af grønt til retten.

Føtex gør snart nok et forsøg på at lancere skotske kronvildtudskæringer efter sidst at have tabt 10.000 kr. på et forgæves forsøg. Det fortæller de på Vesterbro, hvor jeg kommer. Dansk kronvildt kan desværre nok ikke klare sig prismæssigt, selvom der skydes flere dyr i de statsejede områder. De skal jo reguleres for at holde naturbalancen, hvor kronvildt er en vigtig komponent.

Et landbrug på støtten og Danmark som svinebønder er kort og godt ikke fremtiden.

Veganere burde måske overveje, om de med deres kost ikke snarere distancerer sig fra den selvsamme natur som de gerne vil beskytte.

Har man aldrig sprættet en fisk op eller parteret end kylling synes jeg man springer over, hvor gærdet er lavest. Drabet er en del af naturen. Det behøver man ikke være jæger eller hedde Karen Blixen for at begribe.

Naturen findes jo også inde i dyret. Desværre er jagt i Danmark synonymt med fasan- og andeudsætninger. Også det rydder natur, fordi fasaner i tusindvis opfører sig som græshoppesværme overfor hvad de måtte æde under deres færden.

Om naturen så har det godt i Skotland, er en anden snak. Kronvildt græsser i fri natur og forstyrres de ikke er de ude i det åbne også om dagen. Kun turisme og jagt tvinger dem ind i skoven i de lyse timer. Det kan de se i vildtreservatet i Thy, hvor de iøvrigt gerne vil have mange flere stykker kronvildt men støder ind i det allestedsnærværende landbrug der oplever vilde dyr som et intægtstab.

I Skotland har skovene det skidt, fordi dyr, der kræver skov, får mindsket deres genpulje, fordi levestederne forringes. De store jordbesiddere ser nok ikke grund til at værne om skoven.

Men kødet er mørt og lækkert. Bedre end det danske jeg har smagt. Måske får dyrene mere motion i højlandet end på de danske enklaver, hvor de så iøvrigt går ud på bondens ager og spiser proteinholdigt, ringere foder.

Vi har iøvrigt en dansker i Skotland. Chris Nissen. Nej ikke ham fra DR. Han har tidligere leveret udskæringer til Dansk Supermarked.

Jeg burde måske selv have forfattet et indlæg, men nu har du jo gjort det. Tak for det og

Bon vent !!

Til en kødspiser, der må være helt ufølsom overfor dyrevelfærd, læs koncentrationslejre for grise m.v., hvad mennesker gjorde ved mennesker og hvad mennesker gør ved dyr.
Dit kødspiseri er din sag. Flere og flere går over til kød uden død.
Du vil til sidst ikke tælle i statistikken.

@Evald Mehlsen
”Drabet er en del af naturen”. Det har du da fuldstændig ret i. Naturen vrimler med rovdyr. Homo sapiens er ét af dem, måske endda DET værste! Det vælger nemlig selv at være det, modsat de andre af kød og blod, som ret beset ikke kan andet.

Kødspiseriet som det foregår her til lands kan vist ikke henføres til det naturlige. Det naturlige kødforbrug for homo sapiens er nok nærmere 1 køddag om ugen, og så er der måske også plads i budgettet til det bedre valg i forhold til miljø og dyrevelfærd ved køledisken.
Indførelsen af 1 kødfri dag er blot et trin på vejen, for vaner er svære at bryde (3 måneders vedholdenhed siger nogle). Men hvis du virkelig vil, så ender du med en personlig database på velsmagende og helst også hurtigt lavede vegeretter .Parat til næste skridt. 2 kødfri eller?.
At gå hele skridtet og blive veganer er mere besværligt. Det understøttes ikke i vores kultur som grundliggende er baseret på produktionen af animalske mejeriprodukter. Det kræver både viden og omtanke. Her står du relativt alene med ansvaret for at næringsindholdet lever op til de essentielle behov. Veganerost er så absolut ikke mainstream og nok også rasende dyr hvis den overhovedet eksisterer i kølemontren.