Klumme

Jeg vil kæmpe mod den evige modvind af kedelighed i EU

Hvis europakorrespondent Christian Bennike skriver ordet ’EU’ i overskriften, er der ingen, der klikker på hans artikler. Folk. Gider. Ikke. Han forstår dem godt
Hvis europakorrespondent Christian Bennike skriver ordet ’EU’ i overskriften, er der ingen, der klikker på hans artikler. Folk. Gider. Ikke. Han forstår dem godt

Sofie Holm Larsen

18. december 2018

Jeg gik ud af parlamentssalen og ned ad gangen, hvor en tv-journalist kæmpede med nogle ledninger, og lige pludselig stod han dér foran mig i et alt for bredt amerikanerjakkesæt: musikeren Wyclef Jean.

Jeg var lige begyndt som europakorrespondent og havde taget toget til Strasbourg for at dække noget politisk ballede. Dagen før havde jeg hilst på en tysker, der hed Kaj, som både var veganer og lobbyist for Monsanto, og nu stod jeg så ansigt til ansigt med Wyclef Jean – hvad kunne det ikke ende med.

»Det her job har lagt friskt fra land,« tænkte jeg.

Men så alligevel … Wyclef Jean stod jo bare dér og gloede ud i luften mellem nogle glasvægge med sine posede habitbukser, der lå som dejagtige draperinger ned over nogle morfaragtige lædersko. Han var uden for sit habitat, kunne man se, og det var som om, hans øjne var slukket – almindelig og kedelig så han ud, som en hvilken som helst anden djøffyr fra EU-systemet.

Han var ellers i byen for at sprede musikvideostemning over debatten om copyrightlovgivning på internettet, som EU af uransagelige årsager bare kalder artikel 13. Hvem gør dog det? Altså, kalder en debat om musik og kunst på nettet for ’artikel 13’. Ja, det gør EU. Og det er i det hele taget, som om den institution kan suge al naturlig sex og coolness ud af alt og alle.

Folk gider ikke

Før jeg blev europakorrespondent, arbejdede jeg på vores weekendtillæg, Moderne Tider, hvor jeg skrev om alt muligt: Linie 3, videodommere i fodbold, The Big Lebowski … Sådan noget, som folk har lyst til at tale om i frokostpausen.

De seneste to måneder har jeg stort set kun skrevet om Brexit – det er fint med mig, jeg kan godt lide det, problemet er bare, at ingen rigtig interesserer sig for det. Skal jeg måske lige forklare dig den nordirske backstop eller udfordringerne med fortoldningssystemerne på Calais-Dover-forbindelsen? Nej, vel?

Her på avisen måler vi jo antal klik og læsetid, så vi kan se, hvad læserne holder af, og det er i sandhed en smertelig læsning både for europakorrespondenter og EU-tilhængere. Hvis jeg nu skrev ordet ’EU’ i overskriften til denne klumme, ville der ikke være nogen, der klikkede på den. Folk. Gider. Ikke. Og jeg forstår dem egentlig godt.

Modvind af kedelighed

Forleden sad jeg og drak kaffe på et kontor til en såkaldt ’briefing’, hvor nogle venlige embedsmænd forklarede deres syn på en sag. Det sjove ved embedsmænd er, at de altid gør alt, hvad de kan, for ikke at kalde en spade for en spade.

Et møde hedder heller ikke bare et møde, men kan efter temperament være en drøftelse, en samling, en rådslagning, en høring, en udveksling af synspunkter, en forhandling eller en meningstilkendegivelse. Og så er der alle akronymerne, MMF, FAC, GAC … Og alle de sammensatte navneord: traktatkrænkelsessager og spidskandidatprocedurer.

Sådan er diplomati, I get it, og jeg er glad for det – verden ville bryde sammen, hvis journalister skulle forhandle Dayton-freden eller Brexit (se bare hvad der sker med Boris Johnson, som jo er journalist).

Men problemet er, at hele Bruxelles-biotopen er domineret af embedsværkets kultur og sprog – der er en evig modvind af kedelighed, som man hver dag skal kæmpe sig vej igennem. Og derfor er det som udgangspunkt kun en lille skare af i forvejen indviede, der gider læse det, jeg skriver.

Men det skal være slut.

Fordi juleklummer her på avisen er det tætteste, vi kommer på at kunne lægge venstre hånd på Biblen og sværge, vil jeg gerne benytte anledningen til at love, at jeg altid og hver dag vil forsøge at skrive om Europa på en så djøffri facon som muligt. Så saftspændt som muligt. Jeg vil gøre ekstra meget ud af formen. Det lover jeg. Og jeg vil skrive mere om mennesker og kultur.

Men vil I så ikke nok love at læse det? Ellers står Wyclef Jean og jeg jo tilbage som et par træer, der falder i skoven, uden at nogen hører det. Ej, okay, det sidste lyder for ynkeligt, det kan jeg godt selv se.

Lad mig sige det på en anden måde: Jeg lover at gøre mit bedste for, at det ikke bliver kedeligt. Og så håber jeg, at du vil læse med.

Serie

Julekalender: Jeg griber til handling!

Hver dag i december konfronterer en skribent fra avisen et problem, som vedkommende tumler med, og skriver sig frem til den bedst mulige løsning – en handling som i hvert fald peger i den rigtige retning.

At handle handler ikke om selvoptimering eller moralsk aflad. I en uoverskuelig verden er det bare det eneste, der føles meningsfuldt. Så nu giver vi os selv et lille skub – og opfordrer andre til at følge med.

Seneste artikler

  • Jeg arbejder til stadighed på ikke at blive handlingslammet

    24. december 2018
    Journalist Mette-Line Thorup er hverdagshykler. Hun vil gerne gøre verden bedre, men når ikke i mål med alle sine idealer. Det paradoks vil hun arbejde på at blive bedre til at leve i. Ellers kommer handlingslammelsen – og den er værre
  • Jeg vil øve mig på ikke at holde min kæft

    23. december 2018
    Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneri
  • Vi har et affaldsproblem, og der er snart ikke mere plads i mit skur

    22. december 2018
    Journalist Otto Lerche Kristiansen vakuumpakker sit husholdningsaffald og opbevarer det ude i skuret. Mest fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre ved det affaldsproblem, han selv er en del af
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Ejvind Larsen
  • Anne Schøtt
  • David Zennaro
  • Flemming Berger
  • Jørgen Wassmann
  • Thessa Jensen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Torben Lindegaard
Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, Anne Schøtt, David Zennaro, Flemming Berger, Jørgen Wassmann, Thessa Jensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Jeg lover dig, at jeg nok skal læse med - endda med stor fornøjelse.

OK - jeg er nok ikke en typisk læser lige på det område.
Jeg rejste eksempelvis til Slagelse for at høre indlæg fra Margrethe Vestager på ZBC - den tidligere Slagelse Handelsskole - en torsdag aften her i december.

Informations udsendte glimrede ved sit fravær !!

Kristian Rikard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jamen, jeg læste dig, Christian Bennike - uanset EU i overskriften, for EU var nemlig med i papirudgaven.

Overskrift og manchet lyder således:
"Jeg vil kæmpe mod den evige modvind af kedelighed i EU" ; Hvis europakorrespondent Christian Bennike skriver ordet "EU" i overskriften er der ingen, der klikker på hans artikler. Folk. Gider. Ikke. Han forstår dem godt"

Aha, her har vi grunden til, at papiroverskrifter så ofte ændres i netudgaven - til min store irritation. Det har jeg indset helt af mig selv.

Men "kedelighed" det er et godt ord. Det var DET, der trak i papirudgaven. Ja, i papirudgaven, hvor man jo aldrig ved, om nogen overhovedet læser ens artikler.

Lykkelig, de tider, hvor alle og enhver ikke var så optagede af clicks og likes - af at blive set og læst.

Ejvind Larsen, Henriette Bøhne, Christine Hansen, Kristian Rikard og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Jesper Eskelund

Så vil det nok glæde dig, at jeg synes, Brexit er meget spændende – og ofte meget morsomt (omend ufrivilligt...)

Når jeg åbner net-avisen, løber jeg hurtigt overskrifterne igennem – og er der noget om Brexit og stakkels May's genvordigheder... ja, så bliver artiklen straks læst. Med stor interesse – og ofte højlydt latter...

Og jeg er næppe den eneste som finder balladen om Brexit spændende.

Forleden i Deadline på DR2 afsluttede værten med at fundere over, hvorfor man dog skulle følge med i House-of-Cards, når vi har Brexit...

Brexit må da være en gave til en EU-korrespondent. Det er fortællingen om, hvad der sker når et land ved en folkeafstemning kommer til at stemme for et eller andet, som de så bagefter skal til at finde ud af, hvad betyder. Der er i det hele taget rigtig mange vinkler som gør Brexit meget spændende.

Thomas Tanghus, Jørgen Mathiasen, Torben Lindegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

At kaste en sten i en lille sø eller vandpyt er altid mere interessant end at gøre det samme på åbent hav. Og når man så i øvrigt har en præsident, man ikke selv har valgt eller kender, så er det svært at have opmærksomheden rettet på den konstruktion.

Søger man ordet “president” og lander på Wikipedia omtales hvervet med navne og eksempler uden at nævne EU! Selv Idi Amin nævnes!

Jørgen Mathiasen

På baggrund af danske politikere, som forestiller sig at kongeriget placerer sig længere ude i periferien af EU (udmeldelse) end landet allerede er gennem forbeholdene, kan man undre sig over den tilsyneladende begrænsede interesse.

Under alle omstændigheder har UK i dette døgn indledt, hvad der må være historiens dyreste omgang 'Hvem blinker først'. Den vil koste skatteydere og virksomheder ubegribelige milliardsummer i forberedelsen af en udmeldelse uden en aftale med EU ("No-deal"). Der er konservative politikere med ministererfaring, som har sagt, at de opgiver partiet, hvis "no-deal" rykker i nærheden af en realisering.

Der skal man bare vide om dramaturgien, at der kun kræves en 7-8 blandt de >300 MPere af den slags, for at premierministerens skræmmekampagne og hun selv falder.

Okay, Christian, så må jeg jo lige over på netversionen og klikke en gang på den artikel jeg lige har læst. (Og så klikker jeg lige i forbifarten en gang til på Varoufakis’ kommentar (selvom jeg foretrak at læse den hos The Grauniad ;-) ).

Jeg klikkede på artiklen fordi der endelig er én, der sætter de to ord på tryk, kombinationen; EU og kedelighed, som har svævet over de mange EU tunge og derfor kedelige tv-aviser på det seneste.

Maj-Britt Kent Hansen

Dette blot til oplysning for dem, der først læser og kommenterer nu: Netudgavens titel og manchet er blevet ændret, så den gengiver papirudgavens titel og manchet. Se min anke om samme i kommentar den 18. december, 2018 - 11:07

Forvirring på et højere plan? Eller er der bare hokus pokus på spil? Man kan ikke længere regne med noget. Fake news er det måske ikke, men når nu Information ikke fra begyndelsen holdt sig til samme titel og manchet som i papirudgaven, så burde dagbladet oplyse om de ændringer, der løbende pågår. Ellers er vi jo som kommentatorer i den grad taget ved næsen.