Kronik

Vi kan kun løse klimakrisen, hvis vi overvinder vores konfliktskyhed

Jeg var også en ubekymret flyrejsende kødspiser. Men alle historiske samfundsforandringer har krævet folk, der var villige til at ødelægge den gode stemning
Kun døde fisk flyder med strømmen: I sommer var der temmelig mange af dem på grund af hedebølgen – her i Odense Å. Varmen gjorde klimaforandringer til en væsentlig mere konkret ting for de fleste danskere – og gjorde det tydeligere, hvilke ubehagelige beslutninger og samtaler vi er nødt til at tage.

Kun døde fisk flyder med strømmen: I sommer var der temmelig mange af dem på grund af hedebølgen – her i Odense Å. Varmen gjorde klimaforandringer til en væsentlig mere konkret ting for de fleste danskere – og gjorde det tydeligere, hvilke ubehagelige beslutninger og samtaler vi er nødt til at tage.

Peter Nygaard Christensen

29. december 2018

Denne sommer mærkede jeg klimaforandringerne for første gang. Solen skinnede ubarmhjertigt i månedsvis. Græsset foran vores hus var afsvedet. Jorden var knastør, og støvet hang i luften. Om aftenen hørte vi pindsvinene rasle i de tørre blade på jagt efter vand og føde. Danmark føltes som et andet land. For første gang kunne jeg på egen krop mærke alle statistikkerne om, at kloden i de sidste 30 år har oplevet de 20 varmeste år, der nogensinde er blevet målt.

Det var også denne sommer, at min søn fyldte to år. Fremtiden føles langt mindre abstrakt, når jeg ser den gennem hans øjne. Han vil vokse op i en verden, hvor sådanne ekstreme temperaturer er normale. Han vil vokse op i en verden, hvor tørke, skovbrande og stormflod ikke er ekstraordinære hændelser. Hvor pindsvinene ikke længere pusler i hækken. Hvor Danmark vil føles som et andet land. Og han vil ikke vide, hvad han har mistet.

Det er ikke til at bære. Især er det ikke til at bære tanken om, at jeg ikke har gjort det, som jeg alt for længe godt har vidst er nødvendigt: At jeg ikke råber op og siger fra – uanset hvad andre så måtte tænke om mig.

Flokdyr på godt og ondt

Det er ikke fordi, jeg kun lige har fået øjnene op for klimaforandringerne.

Siden jeg så Al Gores film En ubekvem sandhed i 2007, har jeg prøvet at leve mere bæredygtigt. Jeg begyndte at spise mere økologisk, vegetarisk og lokalt. Jeg engagerede mig i Københavns Fødevarefællesskab. Jeg prøvede at tale fremtiden op, fordi jeg ikke tror, at det er dommedagsscenarier, der får folk fra at handle. Men hvis jeg skal være ærlig, var det mest fordi, jeg var bange for at blive opfattet som hellig og moraliserende.

Og som årene gik, sleb hverdagen kanterne af mine bekymringer. Klimaforandringerne blev efterhånden bare endnu en del af det større bagtæppe af alle de ting, der sker i verden, som det føles umuligt at gøre noget ved. Livet fortsatte jo, og de fleste lod ikke til at være synderligt bekymrede. Stilfærdigt bekræftede jeg mig selv i, at jeg allerede gjorde en del i det små. Og efterhånden holdt jeg også selv op med at snakke om klimakrisen.

Problemet er, at vi mennesker er flokdyr på godt og ondt. Vi vil gå langt for at undgå at bryde sociale normer, der får os til at føle os forkerte og udenfor. Vi har nemmere ved at leve med uretfærdighed end med ubehag.

Derfor ændrer vi først adfærd, når vi oplever, at folk omkring os ændrer adfærd. Hvilket leder til den paradoksale situation, at vi tror, vi står alene med en holdning, som størstedelen af os i virkeligheden deler: Otte ud af ti danskere mener, at klimaforandringerne er en alvorlig og vigtig udfordring for menneskeheden. Og alligevel sker der ikke noget.

Over de sidste måneder har jeg mødt mange andre, som denne sommer blev mindet om klimaforandringernes omfang, og som nu kæmper med de samme følelser og frustrationer som mig. Vi har forgæves ledt efter en let udvej. Vi har opgivet håbet om, at en ny vidunderteknologi redder os, eller at politikerne træffer de svære beslutninger for os. Og vores behov for handling kan hverken tilfredsstilles ved at følge anbefalinger til bæredygtigt forbrug, melde os ind i en miljøorganisation eller dele klimatips og underskriftsindsamlinger på internettet.

Ødelæg den gode stemning

Det er på tide, at vi indser, at der ikke er nogen lette udveje. For der er kun én måde, vi kan bryde med den flertalsmisforståelse, der holder os tilbage fra at løse klimakrisen: Vi må tage synligt og utvetydigt moralsk stilling – og få andre til at gøre det samme.

Som forskerne Rasmus Willig og Arne Johan Vetlesen bemærker i bogen Hvad skal vi svare?, så handler det ikke bare om, at vi skal gøre det lettere, sjovere og mere behageligt at handle bæredygtigt. Det handler lige så meget om, at vi skal gøre ikkebæredygtig adfærd mere besværlig, omkostningstung og ubehagelig.

Alle historiske samfundsforandringer har krævet folk, der var villige til at ødelægge den gode stemning. Forandring kræver, at vi som mennesker erkender, at vi er nødt til ændre vores vaner og tilpasse os til en ny virkelighed. Og det kræver, at vi accepterer det uundgåelige ubehag, der kommer af at stikke ud, være på tværs og sige fra.

Det var ubehageligt at sige fra over for folk, der røg tobak indenfor. Og det er ubehageligt at sige fra over for folk, der kommer med racistiske eller homofobiske bemærkninger. Men ubehaget forsvinder ikke, hvis vi lader være. For så vil disse folk aldrig blive konfronteret med det ubehag, der kan få dem til at handle anderledes.

Derfor prøver jeg nu at overvinde min egen konfliktskyhed.

Jeg har fundet støtte hos forfatteren Luvvie Ajayi, der slår til lyd for at være ubehageligt ærlig. Hun gør det, fordi hun tror på, at alle grundlæggende gerne vil det bedste for kloden og hinanden, så når hun siger, hvad hun mener, er det altid med udgangspunkt i, at hun havde forventet mere af os alle sammen.

Hun siger, at du for alt i verden skal lade være med at bekymre dig om, hvordan den anden tager imod det. Dit ansvar er blot at sige fra og gøre det på en ordentlig måde. Derfor har hun tre ting, hun tjekker med sig selv, før hun deler en ubehagelig sandhed: Mener du det? Kan du forsvare det? Siger du det med kærlighed? For hvis man ikke kan sige det med kærlighed, er det bedre at lade være.

Det prøver jeg at efterleve. Jeg er begyndt at tage de svære og ubehagelige samtaler med venner, kolleger og familie, og forklare dem, hvorfor jeg handler, som jeg gør. Jeg fortæller, at jeg selv har været der, hvor de er. Jeg var også en ubekymret flyrejsende kødspiser. Og jeg fortæller historien om, hvordan jeg lærte klimaforandringerne at kende, og hvordan det har påvirket mig.

Politisk pres

Jeg presser ikke på for, at de skal opgive hverken flyrejser eller kød. For det handler ikke om vores individuelle forbrugsvalg, men om de politiske valg, vi træffer på vores børns og børnebørns vegne. I sidste ende er det kun som borgere og ikke som forbrugere, at vi kan stoppe klimaforandringerne.

Jeg fortæller dem, at vores politikere ligger under for præcis den samme flertalsmisforståelse, som alle os andre. At de er mere afhængige af os, end vi tror. At politisk handling kun kommer, hvis helt almindelige borgere som du og jeg er villige til at overvinde vores konfliktskyhed og højt og tydeligt fortælle, hvad der er på spil.

Derfor opfordrer jeg dem til at stemme på partier, der prioriterer grøn omstilling, eller presse de partier, de stemmer på, til at prioritere den. Sikre, at deres pensionsmidler ikke er investeret i olie og gas, men i grøn omstilling. Og ikke bare at lade som ingenting og håbe, at det løser sig selv.

Det er svært. Og det er ikke nok. For ingen af os kan gøre det alene. Derfor skriver jeg dette. For at presse mig selv til at blive ved. For at opfordre andre til at blive ved.

Vi må erkende, at vi ikke slipper for ubehaget ved at stå ved vores værdier. Derfor har vi brug for at finde sammen i en bred, folkelig og politisk slagkraftig klimabevægelse. For konfliktskyheden svinder først, når vi ikke længere føler os alene.

Kun ved at stå sammen kan vi rykke samfundets normer, så det bliver flertallet, der synligt og utvetydigt træffer de personlige og politiske valg, der kan sikre vores jord, vores hjem og vores børns fremtid.

Andreas Lloyd er selvstændig konsulent og aktiv i Klimanetværket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Gert Romme
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Flemming Berger
  • Troels Holm
  • Trond Meiring
  • Niels-Simon Larsen
  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Hanne Pedersen
  • Peter Knap
Olaf Tehrani, Gert Romme, Niels Johan Juhl-Nielsen, Flemming Berger, Troels Holm, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Hanne Pedersen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Matawan Baiocchi

Helt enig! ... undtagen hvor du skriver at det handler ikke om vores individuelle forbrugsvalg, men om de politiske valg. Det handler i stor grad om folks omstilling i den daglige liv! I at føre tanker til handling og ikke kun vente når der skal stemmes, hver fjerde eller andet år!

Thomas Tanghus, Hanne Pedersen og Thomas Meinert Larsen anbefalede denne kommentar

@Andreas Lloyd

Hvordan går det med at leve bæredygtigt? Det er langt fra nok at droppe charterferien og hakkedrengene. Jeg kan af erfaring skrive, at jeg endnu ikke er stødt på én eneste person, levende eller digital, som har kunnet forklare, hvad det reelt indebærer at leve bæredygtigt. Det er så varm en kartoffel, at det lader til at ingen tør regne på det.

Bare ved at trække vejret, bidrager et stillesiddende menneske med tæt på et halvt ton CO2 per år, og de bedste estimater jeg har set, siger at med den befolkning vi er nu, så vil en "bæredygtig" CO2 udledning ligge på ca. ét ton per person. Hvis du vil leve bæredygtigt pt., er det slut med at bevæge sig, med mindre det er livsnødvendigt.

Jeg forstår heller ikke den med at sige det med kærlighed. Og dog. Jeg er selv nået frem til at det ikke nytter noget at redde planeten, hvis det samtidig betyder menneskehedens undergang. No shit, vil nogen sikkert mene, men det er en fundamental betragtning man er nødt til at forholde sig til. Skal vi f.eks. bruge energi på at redde udrydningstruede arter som næsehorn, hvis de kan undværes i økosystemet? Jeg ved godt det lyder kynisk, men hvor mange menneskeliv er det værd at ofre, for at redde de udrydningstruede tigre, chimpanser, elefanter mm.

Det allerstørste tabu i den situation vi står i, er befolkningstallet. Det er for højt, og har været det længe. Dem, som påstår andet, kan simpelthen ikke regne, eller også lyver de bevidst. Måske fordi konsekvenserne af at indse problemet er endnu værre end at polerne smelter. Hvis vi er for mange, hvad gør vi så?

Ole jakob Dueholm Bech, Morten Sørensen, Kim Houmøller og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar

Alene hvis man opholder sig i nærheden af en plante, vil en del af det udåndede CO2 blive optaget af planten.

Allerbedst virker her en skov.

Lokale områder med skov har overskud på CO2-balancen, og en husstands brændeforbrug kan dækkes af nogle få hundrede kvadratmeter.

Sålænge man ikke bruger mere kulstofbunden energi end svarende til skovens nyproduktion, befinder man sig altså på den positive side i regnskabet.

Hvis man holder en tilstrækkelig stor del af jordens overflade skovdækket, indtræder der altså ingen overbefolkning.

@Karsten Olesen

Bæredygtighed er andet end CO2 udledning, men lad os starte med CO2: Bæredygtig levevis er generelt vagt formuleret, men kan forstås som: Levevis, som ikke belaster økosystemet på en måde som ikke kan gendannes af systemet, og som ikke vil besværliggøre livet for kommende generationer.

Enhver fornuftig snak om bæredygtighed gælder for hele planeten. Derfor er det ligegyldigt, hvor langt man opholder sig fra planten, når man f.eks. udånder CO2. Den CO2 man tilfører atmosfæren vil kunne optages af alle planter.Tilsvarende nytter det ikke noget at tale om CO2 kvoter, eller at man kan betale sig fra at udlede for meget. CO2 er CO2, ligemeget hvor det kommer fra, eller hvor meget man har betalt i aflad.

Ser man på den globale CO2 udledning er Kina pt. den største "synder". Det skyldes bla. at Kina producerer mange af de varer vi køber, hvorved vi selv "undgår" at belaste klimaet. Samtidig er Kina et folkerigt land. Grunden til at de udleder meget mere CO2 end Indien og Afrika er at deres vækst er gået hurtigere de senere år, men Indien står formentlig overfor en tilsvarende udvikling.

I en plante optages CO2 og omdannes til sukker. Seks CO2 molekyler omdannes til et sukker molekyle. Simplificeret kan man sige, at hvis man vil omdanne et halv tons CO2 til sukker, skal man have en plante til at vokse med en tilsvarende masse. Altså at træet man ånder op ad, skal vokse og blive et halvt ton tungere på et år, hvis regnestykket skal gå op. Det er ikke nok at plante hele dagligstuen til med prydplanter.

Hvis der skal være plads til 7,6-10 milliarder mennesker er vi derfor nødt til at tage stilling til, om det er rimeligt, at nogen må svine mere end andre. Hvis man ikke synes det, skal den gennemsnitlige dansker nedbringe sit generelle forbrug med noget som ligner 80-90% for at komme i nærheden af at leve bæredygtigt. Måske er det konfliktskyhed, men det er der meget få, som tør sige højt.

Ser man på alle de andre ressourcer vi opbruger i forrygende hast, så bruger vi pt. ca. 1,5 gange den mængde ressourcer pr. år, vi reelt har til rådighed. Hvis man tænker tilbage til dengang for 12.000 år siden, hvor vi ikke var kommet igang med landbrug endnu, så belastede de 2,5 millioner mennesker vi var dengang stadig økosystemet via bla. jagt. I dag er vi 3000 gange flere på samme areal. Emnet er kontroversielt, men meget tyder på at vi indførte landbrug, fordi kloden havde nået grænsen for bæredygtighed med det daværende befolkningstal, hvis de ville leve som jægere og samlere.

Derfor har vi fået trængt os selv op i et hjørne. Enten belaster vi økosystemet i en nedadgående spiral, eller også må vi acceptere at vi er blevet for mange. Vi kan i fremtiden ikke brødføde Jordens befolkning, med mindre vi udmarver ressourcer og belaster klimaet. Vi har ikke mere ubenyttet landbrugsjord, og den der er, udmarver vi hvert år for næring. Mange steder tilsætter man ny næring i form af kunstgødning, men den er vi også ved at løbe tør for. Gylle? Det bliver svært, hvis vi samtidig vil holde op med at spise kød.

Thomas Tanghus, Søren Sommer, Flemming Berger, Ole jakob Dueholm Bech, Jacob Mathiasen, Morten Sørensen, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

En befolkningsreduktion på 1 million i Danmark over 100 år, bør være et mål der er værd at stræbe efter. Mere plads til den enkelte, og et bæredygtigt landbrug en mulighed, helt uden pesticider og rent drikkevand. Ikke noget Fatamorgana!

Fjern børnepengene helt, da de tilskynder til overbefolkning!

Thomas Tanghus, Dorte Haun Nielsen, Per Torbensen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Hvad hjælper det at lade være med at spise kød og flyve, hvis der kommer 90 mio flere mennesker til kloden om året?

Forskellen vil være så ubetydelig at den kan afrundes til nul. Hvilket man også kan aflæse på atmosfærens CO2 indhold.

Claus E. Petersen, Kim Houmøller og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

Påstanden om at menneskets CO2 udledning er den dominerende forklaring for klimaændringer bygger på ikke-verificerede modelberegninger. Den sidste rapport offentliggjort før COP24 bygger endda på to outlier modeller, som allerede er miskrediteret. De kan nemlig ikke forklare de historiske data.

Hvis man tager de 32 modeller fra IPCC og igangsætter dem i 1820, så kan de ikke forklare klimaet i dag. De fleste skyder langt over målet mht. temperaturen. De kan end ikke forkaste nulhypotesen om, at temperaturstigningen ikke skyldes menneskets udledning af CO2. Det er ellers en simpel statistisk test, som bruges overalt i videnskaben.

Misforstå mig ikke. Jeg betvivler ikke, at Jordens temperatur er steget ca en grad siden 1820. Det har vi empirisk evidens for. Modellerne er imidlertid så dårlige, at de end ikke kan fange denne effekt med nogen troværdighed. Forsigtighedsprincippet må derfor medføre, at vi ikke ødelægger økonomien med tiltag, hvis virkninger vi ikke kender. Hvis klimaforandringerne er reelle, så har vi i høj grad brug for ressourcer til at imødegå deres konsekvenser.

Bo Carlsen, Claus E. Petersen, Ole jakob Dueholm Bech, Michael Boe og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Jacob Mathiasen - det er jeg slet ikk enig i. Hvis alle gør noget tror jeg det kan rykke en del.

Steen K Petersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

@Frank Hansen

Det som gør den globale opvarmning skræmmende, set fra et menneskeligt perspektiv, er at den foregår så hurtigt som den gør. Hvis man ser på de historiske data, så er der ingen tilsvarende fortilfælde herpå.

Pt. arbejder jeg selv med modeller for en anden global udvikling, og det er virkeligt svært at lave modeller som virker. Mine modeller er baseret på relativt faktuelle ting, såsom arealet af landbrugsjord per capita, men jeg misunder ikke dem som skal lave klimamodellerne.

Den bedste forklaring på den hurtige temperaturstigning vi har set, er at den skyldes CO2. Vi ved at CO2 er en drivhusgas, og at hvis vi ændrer på koncentrationen af CO2 i atmosfæren, så vil det "alt andet lige" medføre at den samlede temperatur for planeten stiger.

"Alt andet lige" er det forbehold man fra videnskabelig side ofte benytter. I praksis findes "alt andet lige" ikke. Hele idéen med modeller bygger på systemteori, og den siger dybest set at alle dele af et system kan, eller vil påvirke resten af systemet.

Imidlertid kan man sige, at så længe menneskeskabt CO2 er den eneste brugbare forklaring på temperaturstigningerne, så længe vi er enige om at CO2 er en drivhusgas, og så længe at vi er enige om at temperaturstigningerne er problematiske for menneskehedens fremtid og velfærd, så er CO2 udledning den eneste knap vi har at skrue på. Selv hvis årsagen er en anden end CO2.

Én ting jeg begynder at forstå, i mit arbejde med modeller og systemer er den gamle vise om at korrelation ikke er det samme som årsag. Det gælder stadig, men hvis man finder en signifikant korrelation i et system, så findes der en årsag.

Jeg plejede at komme med eksemplet, at antallet af hajangreb over et år korrelerer med antallet af solgte is. Det skyldes selvfølgelig ikke, at hajer synes at mennesker smager bedre, efter de har spist is. Men hvis man graver bare et spadestik dybere finder man årsagen til korrelationen. Jeg hælder personligt til hypotesen om at dette gælder for stort set enhver korrelation vi kan finde. Til gengæld vil det altid være umuligt at sige med 100% sikkerhed at man har fundet årsagen, og at årsagen ikke kan være en anden. Det er jo de vilkår videnskaben arbejder med generelt.

Søren Sommer, Flemming Berger, Ole jakob Dueholm Bech, Frank Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak til Andreas Lloyd.
Jeg forstår ikke alle jer, der straks laver en teknisk ørkenvandring ud af det her. Isen smelter, og konsekvenserne af det bliver til at føle på. Der er hedebølger over hele verden og nu i Australien. Avisoverskrifterne i sommer hed: Sverige brænder, Californien brænder. Gang på gang overraskes forskerne over overopfyldelsen af deres beregninger.

Og så er der det med vækst. Materiel vækst giver temperaturstigninger. Derfor kan man ikke foreslå, at vi skal have mere vækst for at bekæmpe væksten.

Stem ikke på et parti, der går ind for Fehmernprojektet. Det vil fremme væksten.

Steen K Petersen, Troels Brøgger, Per Torbensen, Connie Brask, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Troels Holm, Nis Jørgensen, E Z og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Fremtiden er der, hvor vi skal tilbringe resten af vores liv (citat).

Tysk tv (3sat.de) satte en forsøgsperson til at efterleve kriteriet om 1 ton CO2 per capita. Hun fejlede med en bred margin, uanset hun forsøgte det muliges kunst.

Problemet er jo også at atmosfæren nærmer sig mætningspunktet iflg Sebastian Mernild ved IPCC.

Komiske Lomborg har for nylig på b.dk pointeret at der iflg FN ikke er evidens for flere oversvømmelser nu end tidligere og at vi altså lader os styre. Komisk, fordi andre jo nok synes det er et fedt, om han skulle have ret. Kloden kan jo ikke rebootes.

Frygten skal ikke styre os. Ulrik Haagerup, der har været nyhedsdirektør på DR, gav eksempler på det i et foredrag på TV2 MV. Medierne forstørrer statistikkerne ved at fokusere på begivenheder der sælger og folk tror det værste, men det skyldes jo nok også at de ikke følger ordentlig med eller er skråsikre af natur.

I lige netop spørgsmålet om klima- og naturscenariet er vi snarere pænt indolente, men fremtiden er ikke i morgen. Den er altid nu, fordi nuet altid lige er gået. Lykkelig er altid noget man lige var som Kim Larsen synger. Er det derfor vi er så tilbageskuende? I den henseende skal vi selvfølgelig ikke lade os styre, men statistikker har det jo med at basere sig på fortiden.

@Morten Balling

Jeg læste om en iskerneboring, som viste en temperaturstigning på 14 grader på 20 år, så man kan vist ikke sige at hastigheden af den nuværende temperaturstigning er uden fortilfælde. Det er også svært at bevise med mindre man vil bruge egen uvidenhed som et argument.

Det fører til det næste argument om at vi ikke for tiden kan pege på andre forklaringer end CO2, og så er det jo nok årsagen. Det er at bruge egen uvidenhed som argument. Det holder ikke i en videnskabelig diskussion. Vi har observeret Jorden i så kort et tidsrum, at vi ved meget lidt om den naturlige variation.

Bo Carlsen, Jacob Mathiasen og Evald Mehlsen anbefalede denne kommentar

@Frank Hansen

For nylig så jeg fysikeren Sean Carroll udtale, at Standardmodellen beskrev virkeligheden så komplet, at den kunne forklare fundamentet for alt vi oplevede i vores dagligdag. Ikke hvad vi oplevede, eller hvorfor, men fundamentet. Det er jeg enig med ham i.

På tilsvarende vis vil jeg påstå at vi ved en del om planetens udvikling. Mig bekendt er et af de største og hurtigste temperaturskift planeten har været igennem, det som skete ifm. det som kaldes den Store Massedød (Permian–Triassic extinction) for ca 250 millioner år siden. Dengang steg temperaturen 8-12 grader, og CO2 niveauet var ca. fem gange højere end i dag.

Det resulterede bla. i at over 90% af de havlevende arter uddøde. Det er også den eneste kendte masseudrydelse af insekter. Der er stadig uenighed om årsag til- og varighed af det som skete. Den eneste forklaring jeg kender, som kan forklare temperaturstigningen, er at metanhydraten blev frigivet. Du læse en del artikler som konkluderer at metanen damper af i øjeblikket. Det kan selvfølgelig være løgn, og forklaringen kan være en anden end temperaturen, men det er en hæderlig hypotese, ligesom det er en hæderlig hypotese, at tænke over at der kan komme en bil, hvis man skal over vejen.

Hvad var forklaringen på den iskerneboring du læste om?

Hvis man bliver lidt trist over climate change alarmen, så er der trøst at hente, hvis man har lyst. Det er et stærkt politiseret felt, og man må huske at forskere også skal finde funding til det de går og roder med. Der er der så mindst to uhyre stærke kræfter der kan få forskere til at glemme at være rigtige forskere. Der er mange dygtige forskere derude, som ikke finder beviset ført for, at det er vores udledning af CO2 som har skabt den registrerede opvarmning og havstigning siden lidt før 1900. Graferne viser stigning før vi virkelig øger CO2 udslippene fra omkring 1950, og stigningen accelereres ikke af de meget øgede udslip. De får nogle forskere til at pege på andre årsager end CO2 som årsagen til temperatur og havstigning. Vi ved jo at temperaturen har ændret sig ekstremt meget mere end det vi ser på i moderne tid - helt uden CO2 udslip fra mennesker. Med andre ord - selv om vi alle tager toget, tygger vegansk og skruer ned for aktiviteten og lader de fossile brændsler være i jorden - så er der ingen garantier for at klimaændringerne ikke fortsætter (som de altid har gjort det).

Bo Carlsen, Frank Hansen og Claus E. Petersen anbefalede denne kommentar

@Michael Boe

"så er der ingen garantier for at klimaændringerne ikke fortsætter (som de altid har gjort det)"

Nej, siden man indså det man kalder induktionsproblemet i filosofien, har det været svært at give garantier. For at løse det problem greb man ned i skuffen og hev statistikken op. Siden da har de fleste accepteret, at man kun kan sige noget er sandt med en given sandsynlighed. Det har ført til adskillige selvsikkert fremstukne hænder, ledsaget af et "Skal vi væde?". Sjovt nok har alle en grænse for hvor sandsynlig deres påstand bør være, når det kommer til at skulle have penge op af lommen.

De alternativer som har været nævnt til CO2 som årsag til temperaturstigningen har, så vidt jeg har forstået, ikke kunnet forklare det vi ser. Og jeg synes ellers Svenstrup har nogle interessante pointer. Bare ikke nok.

Frem med næven? ;)

@Morten Balling
Nej tak :-) Jeg har aldrig tabt et væddemål. Af princip vædder jeg kun, når jeg ved, at jeg har ret - og når det kan afgøres, at jeg har ret. Det sidste er vigtigt. End ikke om 50 år er jeg sikker på, at videnskaben med sikkerhed kan fortælle om menneskeskabt CO2 spillede en større rolle.

"Sjovt nok har alle en grænse for hvor sandsynlig deres påstand bør være, når det kommer til at skulle have penge op af lommen."

;)

Frank Hansen, Søren Sommer, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Stor tak til Andreas Lloyd forat beskrive situationen så præcist og eftertænksomt.
Han forklarer jo sådan set også glimrende, hvorfor det er så fristende at lytte til de stemmer, der prøver at berolige os ved at pege på, at 1) Der er jo sikkert også andre forklaringer 2) Der er andre problemer, der er større 3) Det er nok alligevel for sent at gøre noget nu, o.s.v.

Hvorfor mon Weekendavisen, TV2 og Radio 24-7 synes, at det er så vigtigt, at gøre os klogere på, at forskerne er uenige? Hvorfor synes de, at de skal forsvare ytringsfriheden ved igen og igen at give taletid og spalteplads til de få dristige og selvstændige "forskere", der mener noget andet end mainstream-forskningen (Svensmark og Lomborg).

Hvis de journalister og studieværter, der markedsfører disse debattører, som var det folkeoplysning, i virkelig interesserede sig for sagens subsans, ville nogen få kildekritiske opslag på seriøse web-sider kunne fortælle dem, at det internationale forskersamfund aldeles ikke nægter at lytte til disse outsidere eller lukker øjnene for deres forskning. Svensmarks postulater om solpletternes afgørende betydning er seriøst behandlet af mange forskere, som er kommet frem til, at deres betydning har været reel i fortiden.

Desværre for hele klimabenægterlobbyen er der desværre bare sket det, at solpletaktiviteten er aftaget kraftigt i de seneste 15 år, hvor temperaturen er steget kraftigst. Svensmark lægger da heller ikke mere skjul på, at hans egentlige ærinde nu mest er at få flere penge til hans egen solforskning.

Men så længe han kan bidrage med at såtvivl om drivhuseffekten, er Dansk Folkeparti og LIberal alliance klar til at bevilge ham penge påfinansloven.
Enhver, der synes, at vi skulle lytte lidt mere til Lomborg, skulle tage at læse, hvad han skrev om drivhuseffekt og klima for 15 og 10 år siden. Hans effektive, demagogiske stil får hans udtalelser til at virke troværdige på mange. I takt med at virkeligheden så afslører, at det var fantasi og ønsketænkning, justerer han sine synspunkter, så det igen virker troværdigt. Formålet er altid det samme: Der må ikke rokkes ved den økonomiske orden, ingen øgede afgifter på fossil energi og ingen begrænsninger i den tøjlesløse vækst. En sand liberalist.

Men også en terapeut, der kan berolige bekymrede sjæle. Det er bare ikke ro, vi har brug for lige nu.

Steen K Petersen, Troels Brøgger, Connie Brask, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Thomas Meinert Larsen, Flemming Berger, Morten Balling og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg er absolut ikke enig i alt hvad Lomborg mener, men jeg forbeholder ham retten til at ændre mening, og jeg synes nogle af hans pointer skal tages alvorligt. Hvis vi f.eks. ikke tør tale om tingene (etik mm.), er der nogen andre som tager beslutningen for os. I sidste ende Moder Natur, men under alle omstændigheder bliver det mere eller mindre tilfældigt, hvem som kommer til at vælge.

For nylig bragte Berlingske en Lomborg artikel om kød og CO2, sammen med en forsker som "beviste" at Lomborgs beregninger var forkerte. Lomborg beviste derpå at disse beregninger var forkerte, og Berlingske korrigerede den oprindelige artikel så den blev, bleh, midt imellem.

Pt lader det til at folk er ved at forstå at der er "knald på kedlen", men de vil ikke rigtigt forholde sig til det. Før de overhovedet når dertil, så skal der snakkes etik mm. Ellers bliver løsningerne tilfældige og ugennemtænkte. Det er ofte det Lomborg vil diskutere, og dér har han en pointe.

Det ligger iøvrigt dybt begravet i vores gener, at vi foretrækker en fremtid som minder relativt meget om nutiden. De organismer som har lært at værdsætte trygge omgivelser, har en klar evolutionær fordel, frem for dem som elsker adrenalin kicks udløst af det vi står overfor. Vi er nødt til at tale om tingene, gerne snart, og vi er nødt til at lytte på alle. Alle har ret til deres egen mening, men de har ikke ret til deres egen sandhed.

Frank Hansen, Michael Boe og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Troels Holm
Du kan øsregne med at der går uendeligt mange flere penge til dine favoritter frem for til "klimanægterne" (fantastisk navn - gad vist hvem der har fundet på det..?!). Nu er det jo så ikke rigtig de forskere, som er skeptiske overfor menneskeskabt klimaforandringer, der med hjælp af solpletter skal forklare opvarmningen. De kan nøjes med at pege på signifikante huller i klimaalarmisternes modeller, for det er klimaalarmisterne der må bevise ud over rimelig tvivl, at CO2-udledningen er en væsentlig synder. Klimaskeptikere kan faktuelt pege på, at der historisk set har været langt større temperatursvingninger UDEN CO2 udledninger fra mennesker. Og hvis du gider kigge efter, er der ikke tale om få dristige forskere som tvivler. Der er en liste med mere end 30.000 forskere som er tvivlere. Medierne og politikerne taler da klimakatastrofen langt højere op end splittet i videnskaben berettiger til.

@Michael Boe

Snopes er en hjemmeside som faktatjekker vilde historier. I nogle tilfælde viser det sig at historierne er sande. I det tilfælde du linker til, vurderes historien om de 30.000 som værende "Mostly False". Du skal huske at læse mere end overskriften.

Tror du så på at klimaændringerne er menneskeskabte, nu hvor din egen kilde modsiger dig? Næppe. Det er nok derfor begrebet "benægtere" dukkede op, nærmere end en konspiration ;)

Troels Brøgger, Jens Kofoed, Jan Weber Fritsbøger, Michael Boe og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den udenomssnak Morten Balling 29. december, 2018 - 12:23 repræsentere og ikke mindst matematikeren Frank Hansen, er set så mange gange før og der er god grund til ikke at lytte til dem.

Der er betalt politikere, forskere, debatøre og økonomer af olie, gas og kul sektoren i mere end 50, år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye olie, gas og kul forekomster bliver fremkommenlige i kølvandet på, den skabte opvarmning af kloden på løgn og et bedrag af befolkningerne om den faktuelle viden om de menneskeskabte klimaforandringer.

Men sagen handler ikke om udenomssnak og overhoved ikke om Morten Balling og Frank Hansen, men hvorfor de er sendt i byen.

Politikere kapitalisme, liberalisme, fattigdom og løgnen.

Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men liberalisme skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Systemiske finansinstititutioner er international organiseret kriminalitet og bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har seksogtyve år som selvstændig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
Enrich Not Exploit

Steen K Petersen, Troels Holm, Niels-Simon Larsen, Jens Kofoed og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Morten Balling,

Det var det jeg mente med halvstuderede røvere.. Men naturligvis elendigt kommunikeret. Så vi er et sted mellem Holms 2 dristige forskere og 30.000, eller? Wikis liste sprang du over...

Det eneste jeg har sagt er, at der ikke er enighed om at beviset er ført. Hvis du endelig vil vide hvad min private holdning er (som jeg egentlig synes er ret uinteressant), så kommer du ikke tættere på end min afvisning af væddemål. Jeg går ud fra, at man ikke skal placere sig på enten den ene, eller den anden side af spørgsmålet om menneskabte klimaændringer. Der er plads på midten, når man ikke har studeret emnet til bunds.

Jan Weber Fritsbøger

hvor mange af de 30000 klimaskeptiske "videnskabsmænd" har klima som ekspertise ? og hvor mange af dem har en stor privatbil, som de helst vil kunne beholde og stadig i det mindste simulere en god samvittighed ?
hvor mange videnskabsmænd har fattet alvoren ? 30 mio ??
min pointe er at man skal være meget ivrig, efter at finde rimelig grund til tvivl, hvis man skal godtage at de 30000 er et holdbart argument,
men hvor mange er egentlig villige til at tage hele konsekvensen ?
for fakta er jo at vi alle skal leve et "fattigt liv" i hvert fald set med vestlige hyperoverforbrugsbriller, simpelthen fordi vestlig livsstil er baseret på extremt overforbrug, og for en stor del af de mere "succesfulde" (læs grådige karriere-mennesker) endda i direkte sygelig grad

Philip B. Johnsen

Tak til dig Niels-Simon Larsen 29. december, 2018 - 17:32
Det er vejen frem ; )

Handling!

‘ALDRIG’ lytte til dem, der i generationer har fortalt, det samme om og om igen, at det ‘ikke betaler sig’, selvfølgelig betaler det sig at handle på udfordringer, men stem nu til valget og husk på, at din stemme er afgørende for om børn der ikke har stemmeret til valget, overhoved får mulighed for, at ændre på fremtiden, når de får stemmeret en dag.

Længe har jeg ønsket der blev sat et spildt op på døren, til De Økonomiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd og Nationalbanken.

‘Vi kan ikke forudse økonomiske kriser, økonomer kan derfor ikke forhindre dem.’
Skal der stå på skiltet.

Så var alle der kommer til døren, advaret ‘inden’ de går ind!

FN’s klimapanel (IPCC) har gjort det helt klart, at CO2 skal reduceres med 45% allerede i år 2030 for at holde opvarmning på 1,5 grad, ellers vil verden ikke undgå ekstreme klimaforandringer, ekstremt voksende samfundsøkonomiske udgifter og enorme nye flygtninge strømme til EU’s nye torturlejrene i Nordafrika.

Så stem på nogle der ‘vil’ ændre på den udstukket ikke bæredygtige kurs, kom ind i kampen ellers stjæler de fodslæbende vores børns fremtid.

“We have 12 years to limit climate change catastrophe, warns UN”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2018/oct/08/global-warming-must-...

Steen K Petersen, Troels Holm, Niels-Simon Larsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Vi må alle sammen "betale" eller afgive hævdvundne rettigheder for at kunne løse klimaproblemet.

Og vi, der er bedre stillet, og sviner meget mere end jordens fattigste befolkning må selvklart "betale" mere end dem. Men de rige må altså til lommerne, og "betale" mest. Derfor må det være slut med substitueringer til de riges livsførelse - f.eks. til flybrændstof, dyre biler og skattelettelser.

Iflg. Oxfam International står 10% af jordens rigeste faktisk for mere end 50% af det globale kuldioxid-udslip.

Og en forsker ved Columbia University giver en opsigtsvækkende men sandfærdig historie. En russisk oligark og han familie er landet i Marocco, hvor de skal på tur med deres færge-store lystbåd. Men efter at deres private jetfly er landet, opdager hustruen, at hun glemt babyalarmen hjemme i Moskva. Jetflyet sendes derfor tilbage til Moskva, tur-retur, for at hente det glemte. Og udslippet for denne ekstra flyrejse svarer til 49 ton kuldioxid, hvilket er lige så meget som en nordeuropæer slipper ud på 5 år.

Steen K Petersen, Troels Holm, Trond Meiring og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Michael Boe du antyder at klimaforskere som er overbevist om den menneskeskabte klimaændring får flere penge end skeptikerne, ?! og hvis man ser på det samlede beløb er dette jo uundgåeligt da der er så mange flere,
men lur mig om ikke mange skeptikere tjener virkelig tykt netop på at være skeptikere, for set med fossilindustriens øjne er de jo guld værd, de har villigt solgt deres troværdighed.

og så antyder du at klimaproblemet pustes op, nej det nedtones og alvoren ignoreres fordi også politikere og medier har en interesse i at verden kører videre som hidtil, ingen politikere eller medier har reelt noget bud på en løsning, simpelthen fordi der kun findes upopulære løsninger, kun pseudoløsninger er populære.

Steen K Petersen, Troels Holm, Klaus Brusgaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Michael Boe

Du kan ikke konkludere, at fordi Holm siger to og Snopes IKKE siger 30.000, så ligger virkeligheden nok midt imellem. Sådan fungerer videnskab ikke, og jeg går ud fra at du tror på videnskaben?

@Philip

Hvis du en gang til påstår at jeg er sendt i byen, afslører du at du har drukket for meget af natpotten. Hvor synes du jeg snakker udenom? Nogen gange kan man være så forhippet på sin sag, at man ikke kan se skoven for træer.

Mit regnestykke er ikke udenomssnak, hvis du læser hvad jeg skriver, og iøvrigt læser andet i artiklen end ordet klimakrise. Du og jeg er enige om problemet, og synes begge at det går for langsomt. Derimod er vi nok mindre enige når det kommer til hvor meget løsning er nok. Som jeg skriver i mit indlæg, og i forlængelse af artiklen, så har de fleste mennesker nogle urealistiske forestillinger, om at hvis de dropper ferien til Thailand, så har de gjort deres del.

Det vælger du at tolke som, at jeg er sendt i byen af nogle fæle folk, selvom jeg påpeger at det går for langsomt med at gøre noget?

Hvad med dig selv Philip? Har du udregnet dit Carbon Footprint? Hvad nåede du frem til? Hvad siger du til det med at du udleder for meget CO2, bare ved at bevæge dig for meget?

https://www.information.dk/2018/05/faar-vide-ferielykken-ligger-enden-la...

Synes du ikke det er problematisk? Synes du det virker særligt realistisk at holde bare Parisaftalen, sådan som vi opfører os nu?

(For en god ordens skyld: Jeg mener at klimaet er en udfordring for menneskehedens overlevelse på Jorden, jeg mener at ændringerne er menneskeskabte og jeg får ikke penge for at mene noget.)

Jan Weber Fritsbøger,
Ja, der er mange flere der leverer tanker, arbejde, skriver rapporter og flyver til konferencer, hvor man taler om de store menneskeskabte klimaproblemer, end der er tvivlere som gør noget tilsvarende i deres retning. Hvilken side kan få funding fra staterne? Og er det et problem? Jeg ved ikke om Al Gore lever dårligere end tvivlerne - næppe - men naturligvis er der tvivlere der finansieres af fossilindustrien, og det synes jeg da er et problem.. Helt grundlæggende er der strukturer der truer unbiased forskning på begge sider. Troværdigheden på begge sider, skal man være opmærksom på. Jeg bifalder dog klart at vi, som vi gør i dag, bruger penge på at undersøge potentielle farer.

Måske er jeg uenig med dig i at klimaproblemet pustes op - eller ikke pustes op - i medier og blandt politikere. Hvad taler vi om her, når du skriver klimaproblem? At temperaturen stiger eller at det er menneskeskabt? Der kommer ikke meget ud over fladen, som ikke anderkender at det er vores CO2-emissioner, som ændrer klimaet. Er du uenig i det? Jeg tror du blander det sammen med, om man så handler nok på det budskab.

Morten Balling,
Jeg er sikker på du godt ser, hvor jeg står. Der er dygtige folk som tvivler. De er langt flere end to.. Jeg tror alene på videnskaben, men problemet er så komplekst, at jeg kan konstatere mangel på enighed.

Philip B. Johnsen

Stem på dem, der vil børn får en fremtid.

Hvis antallet af de såkalte ‘klimaskeptikere’, dem der rent faktisk er klimaforskere de fodslæbende og de rigtige uvildige klimaforskere, skulle få uddelt taletid i tv og spalteplads i avisen, efter deres faktiske antal, ville der går år mellem, en af de betalte såkalte ‘klimaskeptikere’ og deres medløbere kom i tv eller i avisen.

Det er kun fordi pressen, af uforklarlige årsager, har fået den misforstået opfattelse af demokrati, at hvergang en rigtig klimaforsker fra det enorme flertal af klimaforskere internationalt, får taletid, så skal en af de i reglen betalte fodslæbende aktører og meget få i antal, have samme taletid på den anden side af bordet.

Tænk hvis det samme var tilfældet, når samtalen var med de betalte aktører og om økonomisk vækst, at hvergang en politiker fik taletid om noget der vedrøre skattelettelser, arbejdsudbudspolitik eller anden form for pseudo økonomisk vækst politik, så skulle en klimaforsker have tilsvarende taletid om bæredygtig omstilling.

Så stem på nogle, der vil børn får en fremtid.

Steen K Petersen, Troels Holm, Niels-Simon Larsen, Klaus Brusgaard, Trond Meiring og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Hahaha,

Nu bliver jeg så beskyldt for at være betalt af olieindustrien. Som professor i matematisk fysik, der snart står over for at skulle pensioneres, ville det være velkomment med lidt økonomisk støtte. Er der nogen som melder sig?

Der findes ikke nogen disciplin, som hedder klimavidenskab. Der er tale om en lang række videnskaber, som hver giver deres bidrag til analysen. På listen over de 300 forskere, som vist endda blev udnævnt til årets dansker, genkender jeg en lang række personer, der ikke har en gnist forstand på emnet. De bedriver såkaldt konsekvensforskning. Det vil sige at de forsker i de økonomiske eller miljømæssige konsekvenser af klimaændringer, såfremt vi antager at de finder sted, og det helt uanset om det har noget at gøre med den menneskelige udledning af CO2.

Jeg kunne også pege på de ingeniører og computereksperter, som bygger IPCCs regnemodeller. Hvor mange af dem har egentlig forstand på opførslen af kaotiske dynamiske systemer? De har i hvert fald ikke gjort sig den umage at bevise, at løsningerne er dynamisk stabile. Det er den første forudsætning for, at jeg vil give fem flade øre for resultaterne. Hvorfor møder jeg dem aldrig til internationale konferencer udenfor deres eget ekkokammer? Hvorfor fik ingen af dem Poincaré prisen i matematisk fysik, der blev uddelt i Montréal i juli måned 2018? Et af de emner, hvor prisen blev uddelt, handlede netop om dynamisk stabilitet af approximative løsninger - i dette tilfælde til Einsteins ligninger i forbindelse med beregninger af sammenstød mellem sorte huller.

@Michael Boe

Fred Hoyle syntes at idéen om at Universet skulle være startet på et tidspunkt i fortiden så latterlig, at han som en joke kaldte det for et "Big Bang". Hoyle nåede aldrig at acceptere Big Bang Teorien, men han var ret alene med sin skepsis til sidst, og i dag er der flere uafhængige beviser for at teorien er sand. Jeg holder ellers meget af Hoyle fordi han ofte gik mod strømmen på en genial måde, men lige her var han formentlig bare dumstædig.

Mangel på enighed er ikke det samme som mangel på konsensus:

https://da.wikipedia.org/wiki/Konsensus

Philip B. Johnsen

@Frank Hansen Du er glimmerende til dit fag og en ligegyldig amatør i denne debat.

Heldigvis ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

Bare lige lidt valid information om problemets oprindelse, her bør det huskes på, at de såkalte avanceredeøkonomier har 90% af det historiske ansvar for CO2 udledningen, mange fattige lande, med høje fødselsrater, har næsten ingen CO2 udledning historisk set.

“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/

@Frank Hansen

Sådan nogle argumenter kommer du desværre ikke langt med. Jeg er ved at skrive speciale, som kommende Civilingeniør i bæredygtig bioteknologi. JEg arbejder bla. med modeller, og Hubbert's Peak teori. Det mest udbredte argument mod Hubbert's teori er fra økonomerne, som helt stålsat siger at "det løser markedet".

Når jeg kigger på deres modeller, er de åbenlyst forkerte, og bygger på usande aksiomer. Foreholdt de, siger økonomerne, at man ikke kan bruge deres modeller til at forudsige markedet "på den måde", men de mener stadig at markedet løser alt.

Troels Holm, Trond Meiring og Frank Hansen anbefalede denne kommentar

"Iflg. Oxfam International står 10% af jordens rigeste faktisk for mere end 50% af det globale kuldioxid-udslip."

:-)

Så løsningen er jo ligetil. Afbrænding i en ovn vil udlede for meget CO2, så indespærring uden føde vil måske være at fortrække. En naturlig kompostering der så kan udnyttes fornuftigt efterfølgende...

Nu får vi så de sædvanlige bortforklaringer, som debatten er rig på, med henvisninger til data om opbygningen af CO2 i atmosfæren. Det er ukontroversielt og er ikke det som debatten drejer sig om. Spørgsmålet er om IPCCs regnemodeller er troværdige, og det er først og fremmest et matematisk, fysisk og kemisk spørgsmål.

Jeg anerkender, at mange er dybt bekymrede for Jordens fremtid og er skræmte over de efter min mening vildt overdrevne forudsigelser, som kommer fra tvivlsomme rapporter, der i mange tilfælde end ikke bygger på peer-reviewed forskning, og som også har en klar politisk undertone.

Det er derfor så meget mere underligt, at netop de skræmte bliver vrede og langer ud efter enhver, som forsøger at nuancere debatten ved at pege på huller i argumentationen. Det er som om de for enhver pris ønsker at klimaet går amok - de længes mod skibskatastrofer, hærværk og pludselig død. Det minder meget om holdningen i nyreligiøse bevægelser. Jeg har set billeder af klimaaktivister, som står med hinanden i hænderne og et fromt afklaret udtryk i ansigterne som skuer de mod det himmelske lys. Mennesket har behov for at tro på noget ud over sig selv. I århundreder opfyldte Kristendommen denne funktion. Derefter blev den overtaget af marxismen og socialismen med troen på partiet, som den drivende kraft. Efter at marxismen blev miskrediteret har mange vendt sig mod klimahysteriet som tilværelsens fokus og drivkraft.

Philip B. Johnsen

@Frank Hansen
Jeg mindes advokat Mogens Glistrup ved bordet med en kuglepen i hånden, holdt ud i strakt arm og forklare om marginalindkomstbegrebet, adfærdsændringer og substitutionseffekten, han vidste intet om emnet, men som advokat var der jo altid tvivlen, han viste noget om.

Også ufrivillig lidt morsom se klippet ; )

Link: https://youtu.be/Sb4vPymDPeo

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Klaus Brusgaard

#Frank
Du er fysisk kemiker ikke "biolog". Men kig aligevel på din frontrude til sommer så vil du se at der ikke er 1/10 af de udsmattede insekter som du så for få år siden. Vi er en primitiv art der ikke engang forstår vor egen biologi så hvordan skulle vi vha. compute systemer kunne beskrive "verden". Computere regner på det man stopper ind i dem, hvis data er mangelfuld eller spørgsmålene forkerte/afstumpede får du svar der svarer til dette. Men det er ikke kun isen og frontruden eller sidste sommer der fortæller at noget er ændret.
Og hvorfor du ønsker at nedgøre nogen der kæmper for deres fremtid - hvor din forlængst er forbi - forstår jeg slet ikke!

Klaus B.

Det er nu matematisk fysiker, men vi er ganske enige. Det er ikke muligt at simulere kaotiske dynamiske systemer, og specielt ikke uden først at bevise at løsningerne er dynamisk stabile. Det er netop pointen.

Jeg nedgør ikke nogen. Hvis man ønsker at kæmpe for sin fremtid bør man gøre dette med rationelle argumenter og et åbent ydmygt sind uden at kaste sig i følelsernes vold.

Philip J. Johnsen,

Du er vanskelig at diskutere med fordi du hele tiden afsporer debatten. Når du løber tør for argumenter, hvilket sker hurtigt, så henviser du til ukontroversielle data om opbygningen af CO2 i atmosfæren og ignorerer det egentlige spørgsmål om hvorvidt IPCCs modeller er troværdige. Specielt tager du ikke stilling til om løsningerne er dynamisk stabile hvilket er helt afgørende.

Så kan man jo altid more sig med puerile sammenligninger helt uden pointe.

@Frank Hansen

Jeg har lært en del om modeller og systemer via mit studie, men meget har jeg været nødt til at lære selv, ifm. specialet. Her er der en ting jeg har lagt mærke til, men som jeg sjældent ser nævnt.

I mine modeller ser jeg på hele Jorden som ét samlet system. Det er mit udgangspunkt. Dernæst forsøger jeg at finde mønstre i den udvikling jeg har data på (1900-2017). Så designer jeg en matematisk model, som kan forudsige de nuværende tal, hvis man fodrer den med tallene fra år 1900. Jeg kører selvfølgelig også sensitivitetsanalyser på modellerne.

I det samlede system finder man en masse undersystemer, og nogle af dem er kaotiske. Ser man derimod på det samlede system, har de kaotiske undersystemer sjældent den store effekt på helheden. Jeg ser det sådan at den samlede udvikling er en kombination af mange faktorer, og at det er "gennemsnittet" af dem som styrer, hvad vej udviklingen går. Noget tyder på, at denne midling af de forskellige faktorer gør at det samlede system netop ikke udvikler sig kaotisk?

En anden ting jeg prøver at have som dogme, er at jeg fokuserer på de faktorer, som har størst indflydelse på udviklingen, og sorterer "småtterierne" fra. Samtidig prøver jeg at opstille modellen ud fra en filosofisk argumentation, ala hvis A så B, A ergo B, osv. Dette er en god teknik, fordi det tvinger en til at vurdere ens egne argumenter. F.eks.: Ja, mennesker skal have en minimum mængde næring for at holde sig i live (og der tal kan jeg finde), nej, jeg kan ikke sige noget om, hvorledes produktionssystemerne i landbruget udvikler sig.

Hvis man ser på Jordens udvikling de sidste 117 år, så har der været nogle klare trends, som man med forbehold (business as usual) kan ekstrapolere. Også selvom jeg dybest set ikke er i stand til at sige om det samlede system udvikler sig kaotisk. Det ser det ikke ud til, men, indrømmet: "Ser ud til" er et spinkelt bevis.

Forestil jer vi bygger et drivhus uden om den vandholdige del af atmosfæren. Forestil jer vi anvender en klimagas, som er flere gange mere potent end CO2, nemlig H2O.

http://www.greenmedinfo.com/blog/artificial-weather-revealed-post-9-11-f...

https://globalnews.ca/news/2934513/empty-skies-after-911-set-the-stage-f...

H2O er heldigvis en klimagas med kort levetid i atmosfæren. Stop flyvning over troposfæren i en måned. Det er rigeligt til at teste, hvor stor en del af opvarmningen i det 20. århundrede, der er resultatet af den konstante, stigende tilførsel af vanddamp til det ekstra drivhus i den tidligere knastørre tropospause. Temperaturstigningen følger i hvert fald udviklingen i langdistanceluftfarten.

Konsensuteorien omkring CO2 er forankret i den ekstra CO2, vi har tilført 0.013% af atmosfæren siden industrialiseringen. Hvis vi ser på planeten mars, hvor atmosfæren indeholder 950000 ppm CO2, er forskellen på dag og nat temperaturer 160°K

Hvis vi undersøger temperatur og CO2 i iskernerne, ser vi at CO2 stiger efter temperaturstigningen, som når vi opvarmer en cola. Den bliver doven. Hvis vi undersøger CO2 ved slutningen af en mellemistid, er den relativt høj, men dette forhold er alligevel ikke i stand til at afværge den næste istid.

Hvis CO2 optræder sammen med vanddamp er CO2s klimaeffekter stærkt reducerede, fordi der er stort sammenfald i strålingsoptag med den kraftigere klimagas H2O. Noget tyder på at CO2s klimafølsomhed er overvurderet.

Jacob Mathiasen

Det er sådan set fuldstændigt ligegyldigt om mennesket er ophav til klimaforandringerne eller om klimaforandringerne overhovedet skyldes CO2.

Befolkningstilvæksten og de andre uafviselige problemer vi har: Arternes udryddelse, forgiftningen af alt, udtømte ferskvandsressourcer, dårlig kvalitet malm i minedrift, oliens ende m.m - alle de betyder at vi skal igennem de samme spare-manøvre, som, hvis det var sandt.

Derfor kan man - uanset - om man tror på menneskeskabte klimaforandringer godt være med på legen.

Det kunne være sjovt, Morten Balling, hvis du lagde udviklingen af flyvning (km eller liter brændstof) i stratosfæren ind i dine modeller som en af de styrende faktorer på udviklingen.

Morten Balling,

Du skal være opmærksom på at det ikke er meningsfuldt at tage gennemsnit af modelberegninger, selvom jeg ved at IPCC er begyndt at gøre det. Det er vel et udtryk for desperation over at det bliver stadig vanskeligere at fitte modellerne til data.

Det lyder ellers rimeligt, men det bygger på en falsk analogi til data-sampling, hvor det giver god mening at udregne gennemsnit. Når man sampler en population med en statistisk distribution, så kan man benytte den centrale grænseværdisætning og dermed få stadig større statistisk signifikans, når sampling størrelsen forøges. Det betyder også at man kan kombinere forskellige undersøgelser.

Når det kommer til modelberegninger af et fysisk-kemisk system, så har vi ingen central grænseværdisætning. Der er derfor intet grundlag for at midle forskellige kørsler af samme model eller for at midle forskellige modeller.

@Jacob Mathiasen og Frank Hansen

Da jeg begyndte at studere bæredygtighed var det ærligt talt et tilfælde, og jeg syntes, ligeså ærligt, dengang at "bæredygtighed" var et misbrugt buzzword.

Dér tog jeg fejl. Jeg er blevet klogere. Bæredygtighed er, selvom det ikke er en selvstændig disciplin (endnu), en solid videnskab. Jeg er halvgammel, og har studeret før, men meget har ændret sig i videnskaberne, og mestendels til noget bedre. Jeg savner grundforskning, men sætter stor pris på de nye tværdisciplinære arbejder.

Jeg er ikke fysiker, men har arbejdet en del med fysik, og jeg betragter fysikken, som en fremragende model til at beskrive virkeligheden. Undervejs har jeg lært så meget filosofi, at jeg godt kan følge logikken i at vi ikke kan bevise noget, men jeg er så pragmatisk indrettet, at jeg vælger at tro på at månen også er der, når ingen kigger på den, og ja, træet "siger en lyd" når det dejser omkuld. Der er bare sjældent nogen som hører den.

En af de ting jeg VIRKELIG har lært på mit studie er masseballancer. De er "supersimple", men ofte ekstremt solide. Det som går ind, kommer ud, eller bliver derinde. Det bygger på logik og fysikkens konserveringslove, og dem tror jeg også på.

For at holde et menneske i live, skal vi bruge forskellige ressourcer. Ilt, vand, protein, fedt, kulhydrat, mineraler mm. Hvis man ser på Jorden som et lukket system, går man ikke helt galt i byen. Der er en given mængde livsnødvendige ressourcer, og det er ligesom et brød. Man kan skære skiver af brødet, til der ikke er mere tilbage.

Hvis man kan skaffe et nyt brød, er det ikke noget problem, men taler vi om f.eks. grundstoffer, så er situationen markant anderledes. Grundstofferne findes i en given mængde og de forsvinder ikke. Når vi udvinder dem, så går vi efter forekomster med en høj koncentration, således at udvindingen er økonomisk rentabel.

Pt genbruger man meget lidt af de grundstoffer man udvinder. Man bruger dem, binder dem i kemiske forbindelser med høj entropi, og smider dem tilbage i naturen. Her spredes de for alle vinde, og i de Syv Verdenshave. De findes stadig, men er fortyndet så meget, at genindvinding i praksis bliver tæt på umulig. Vi har i hvert fald ikke udviklet teknologi til at gøre det i dag.

For en del vigtige og i hvert fald ét livsnødvendigt grundstof, gælder det at vi enten er ved at have opbrugt dem, eller er nået den maksimale produktion. Efter at denne nås, viser historiske data gang på gang at, udvindingen pr. år falder ligeså hurtigt som den steg.

Hubbert forudsagde i midt 50'erne at USA's olieproduktion ville toppe omkring 1970. Dengang troede ingen på ham, for der var olieboringer alle vegne. I 1970 toppede produktionen, og som Hubbert havde forudsagt faldt den derefter, ligeså hurtigt, som den var steget.

Hubbert var ikke synsk. Han brugte en simpel logistikfunktion, og det aksiom, at når der ikke var mere, så var der ikke mere. Så udregnede han differentialet for logistikfunktionen, og fittede ligningen til de historiske data for USA's olieproduktion.

Metoden ser ud til at kunne bruges på rigtigt mange begrænsede ressourcer. Dét er vigtigt at forstå at "begrænset" betyder at vi pt. ikke har nogen erstatning for ressourcen.

Begynder man at bygge en biofysisk model op for Jorden og menneskeheden, er der en del ting som har overrasket mig. Prøv f.eks. at udregne, hvor meget energi den samlede befolkning udstråler i form af varme (ca. 100 W per person, når man sidder stille). Tilsvarende er der regnestykket med at en person som ikke er i hvile, udleder mere CO2 end systemet kan korrigere for. Det lyder absurd, så prøv selv at lave regnestykket.

Samtidig går det op for en, hvor meget vi påvirker planeten i et eksponentielt stigende tempo. Dét er der måske ikke noget forkert i, men med hastighed tingene ændrer sig nu, og med alle de problemer vi står overfor, hvis vi vil sikre vores hjem, så skal vi til at vågne op. Der går vitterligt ikke mange år, før det begynder at knage alvorligt, og det knager allerede.

Jeg havde ingen forestilling om, hvor alvorligt det stod til for få år siden, og jeg har kun set toppen af isbjerget. Jeg håber stadig vi kan løse alting, med lidt stridigheder undervejs. Alternativt bliver vi mødt af nogle fysisk basrede "udfordringer", ingen civilisation historisk har overlevet.

Selvom man kan være kritisk overfor vores globale civilisation, og nogle gange ønske at den var anderledes, så er den langt at foretrække frem for ingen civilisation. Så bliver det hurtigt meget svært at holde liv i meget mere end nogle få millioner mennesker.

Det er svært at beskæftige sig med disse ting, uden at komme til at lyde som en dommedagsprofet, og heldet følger de tossede (os?), men det er alvor nu.

Sider