Kronik

Vi kan kun løse klimakrisen, hvis vi overvinder vores konfliktskyhed

Jeg var også en ubekymret flyrejsende kødspiser. Men alle historiske samfundsforandringer har krævet folk, der var villige til at ødelægge den gode stemning
Kun døde fisk flyder med strømmen: I sommer var der temmelig mange af dem på grund af hedebølgen – her i Odense Å. Varmen gjorde klimaforandringer til en væsentlig mere konkret ting for de fleste danskere – og gjorde det tydeligere, hvilke ubehagelige beslutninger og samtaler vi er nødt til at tage.

Kun døde fisk flyder med strømmen: I sommer var der temmelig mange af dem på grund af hedebølgen – her i Odense Å. Varmen gjorde klimaforandringer til en væsentlig mere konkret ting for de fleste danskere – og gjorde det tydeligere, hvilke ubehagelige beslutninger og samtaler vi er nødt til at tage.

Peter Nygaard Christensen

Debat
29. december 2018

Denne sommer mærkede jeg klimaforandringerne for første gang. Solen skinnede ubarmhjertigt i månedsvis. Græsset foran vores hus var afsvedet. Jorden var knastør, og støvet hang i luften. Om aftenen hørte vi pindsvinene rasle i de tørre blade på jagt efter vand og føde. Danmark føltes som et andet land. For første gang kunne jeg på egen krop mærke alle statistikkerne om, at kloden i de sidste 30 år har oplevet de 20 varmeste år, der nogensinde er blevet målt.

Det var også denne sommer, at min søn fyldte to år. Fremtiden føles langt mindre abstrakt, når jeg ser den gennem hans øjne. Han vil vokse op i en verden, hvor sådanne ekstreme temperaturer er normale. Han vil vokse op i en verden, hvor tørke, skovbrande og stormflod ikke er ekstraordinære hændelser. Hvor pindsvinene ikke længere pusler i hækken. Hvor Danmark vil føles som et andet land. Og han vil ikke vide, hvad han har mistet.

Det er ikke til at bære. Især er det ikke til at bære tanken om, at jeg ikke har gjort det, som jeg alt for længe godt har vidst er nødvendigt: At jeg ikke råber op og siger fra – uanset hvad andre så måtte tænke om mig.

Flokdyr på godt og ondt

Det er ikke fordi, jeg kun lige har fået øjnene op for klimaforandringerne.

Siden jeg så Al Gores film En ubekvem sandhed i 2007, har jeg prøvet at leve mere bæredygtigt. Jeg begyndte at spise mere økologisk, vegetarisk og lokalt. Jeg engagerede mig i Københavns Fødevarefællesskab. Jeg prøvede at tale fremtiden op, fordi jeg ikke tror, at det er dommedagsscenarier, der får folk fra at handle. Men hvis jeg skal være ærlig, var det mest fordi, jeg var bange for at blive opfattet som hellig og moraliserende.

Og som årene gik, sleb hverdagen kanterne af mine bekymringer. Klimaforandringerne blev efterhånden bare endnu en del af det større bagtæppe af alle de ting, der sker i verden, som det føles umuligt at gøre noget ved. Livet fortsatte jo, og de fleste lod ikke til at være synderligt bekymrede. Stilfærdigt bekræftede jeg mig selv i, at jeg allerede gjorde en del i det små. Og efterhånden holdt jeg også selv op med at snakke om klimakrisen.

Problemet er, at vi mennesker er flokdyr på godt og ondt. Vi vil gå langt for at undgå at bryde sociale normer, der får os til at føle os forkerte og udenfor. Vi har nemmere ved at leve med uretfærdighed end med ubehag.

Derfor ændrer vi først adfærd, når vi oplever, at folk omkring os ændrer adfærd. Hvilket leder til den paradoksale situation, at vi tror, vi står alene med en holdning, som størstedelen af os i virkeligheden deler: Otte ud af ti danskere mener, at klimaforandringerne er en alvorlig og vigtig udfordring for menneskeheden. Og alligevel sker der ikke noget.

Over de sidste måneder har jeg mødt mange andre, som denne sommer blev mindet om klimaforandringernes omfang, og som nu kæmper med de samme følelser og frustrationer som mig. Vi har forgæves ledt efter en let udvej. Vi har opgivet håbet om, at en ny vidunderteknologi redder os, eller at politikerne træffer de svære beslutninger for os. Og vores behov for handling kan hverken tilfredsstilles ved at følge anbefalinger til bæredygtigt forbrug, melde os ind i en miljøorganisation eller dele klimatips og underskriftsindsamlinger på internettet.

Ødelæg den gode stemning

Det er på tide, at vi indser, at der ikke er nogen lette udveje. For der er kun én måde, vi kan bryde med den flertalsmisforståelse, der holder os tilbage fra at løse klimakrisen: Vi må tage synligt og utvetydigt moralsk stilling – og få andre til at gøre det samme.

Som forskerne Rasmus Willig og Arne Johan Vetlesen bemærker i bogen Hvad skal vi svare?, så handler det ikke bare om, at vi skal gøre det lettere, sjovere og mere behageligt at handle bæredygtigt. Det handler lige så meget om, at vi skal gøre ikkebæredygtig adfærd mere besværlig, omkostningstung og ubehagelig.

Alle historiske samfundsforandringer har krævet folk, der var villige til at ødelægge den gode stemning. Forandring kræver, at vi som mennesker erkender, at vi er nødt til ændre vores vaner og tilpasse os til en ny virkelighed. Og det kræver, at vi accepterer det uundgåelige ubehag, der kommer af at stikke ud, være på tværs og sige fra.

Det var ubehageligt at sige fra over for folk, der røg tobak indenfor. Og det er ubehageligt at sige fra over for folk, der kommer med racistiske eller homofobiske bemærkninger. Men ubehaget forsvinder ikke, hvis vi lader være. For så vil disse folk aldrig blive konfronteret med det ubehag, der kan få dem til at handle anderledes.

Derfor prøver jeg nu at overvinde min egen konfliktskyhed.

Jeg har fundet støtte hos forfatteren Luvvie Ajayi, der slår til lyd for at være ubehageligt ærlig. Hun gør det, fordi hun tror på, at alle grundlæggende gerne vil det bedste for kloden og hinanden, så når hun siger, hvad hun mener, er det altid med udgangspunkt i, at hun havde forventet mere af os alle sammen.

Hun siger, at du for alt i verden skal lade være med at bekymre dig om, hvordan den anden tager imod det. Dit ansvar er blot at sige fra og gøre det på en ordentlig måde. Derfor har hun tre ting, hun tjekker med sig selv, før hun deler en ubehagelig sandhed: Mener du det? Kan du forsvare det? Siger du det med kærlighed? For hvis man ikke kan sige det med kærlighed, er det bedre at lade være.

Det prøver jeg at efterleve. Jeg er begyndt at tage de svære og ubehagelige samtaler med venner, kolleger og familie, og forklare dem, hvorfor jeg handler, som jeg gør. Jeg fortæller, at jeg selv har været der, hvor de er. Jeg var også en ubekymret flyrejsende kødspiser. Og jeg fortæller historien om, hvordan jeg lærte klimaforandringerne at kende, og hvordan det har påvirket mig.

Politisk pres

Jeg presser ikke på for, at de skal opgive hverken flyrejser eller kød. For det handler ikke om vores individuelle forbrugsvalg, men om de politiske valg, vi træffer på vores børns og børnebørns vegne. I sidste ende er det kun som borgere og ikke som forbrugere, at vi kan stoppe klimaforandringerne.

Jeg fortæller dem, at vores politikere ligger under for præcis den samme flertalsmisforståelse, som alle os andre. At de er mere afhængige af os, end vi tror. At politisk handling kun kommer, hvis helt almindelige borgere som du og jeg er villige til at overvinde vores konfliktskyhed og højt og tydeligt fortælle, hvad der er på spil.

Derfor opfordrer jeg dem til at stemme på partier, der prioriterer grøn omstilling, eller presse de partier, de stemmer på, til at prioritere den. Sikre, at deres pensionsmidler ikke er investeret i olie og gas, men i grøn omstilling. Og ikke bare at lade som ingenting og håbe, at det løser sig selv.

Det er svært. Og det er ikke nok. For ingen af os kan gøre det alene. Derfor skriver jeg dette. For at presse mig selv til at blive ved. For at opfordre andre til at blive ved.

Vi må erkende, at vi ikke slipper for ubehaget ved at stå ved vores værdier. Derfor har vi brug for at finde sammen i en bred, folkelig og politisk slagkraftig klimabevægelse. For konfliktskyheden svinder først, når vi ikke længere føler os alene.

Kun ved at stå sammen kan vi rykke samfundets normer, så det bliver flertallet, der synligt og utvetydigt træffer de personlige og politiske valg, der kan sikre vores jord, vores hjem og vores børns fremtid.

Andreas Lloyd er selvstændig konsulent og aktiv i Klimanetværket.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Frank Hansen

Tak for dit svar.

"Du skal være opmærksom på at det ikke er meningsfuldt at tage gennemsnit af modelberegninger"

Da jeg begyndte at arbejde med modeller, som skulle kunne forudsige fremtiden, havde jeg et billede for mit indre blik, hvor jeg stod og pegede på noget jeg ikke kunne se, med et langt fleksibelt rør. En vis portion ydmyghed er absolut ikke af vejen.

Jeg midler ikke mine modeller. Når jeg f.eks. kigger på befolkningstallet, så tager jeg udgangspunkt i en eksisterende befolkning, fødselsrate og dødsrate (data fra UN). Hvad der specifikt påvirker fødselsraten kan godt være kaotisk lokalt, og der kan også være ikke kaotiske faktorer, såsom uddannelse af kvinder. Overordnet har befolkningstallet dog fulgt noget som minder om en eksponentiel udvikling, med en faldende vækstrate, som dog stadig er over nul. Denne udvikling minder meget om mange andre biologiske populationers vækstkurve. Den model kan jeg vel godt ekstrapolere, hvis jeg følger de matematiske og statistiske regler for hvordan man ekstrapolerer, eller kan jeg?

Jeg sammenligner min model med 117 års data, og min model passer med en R-squared værdi godt over 0,9. Jeg bruger ikke en klassisk reduktionistisk metode, men en holistisk systemteori, som dog ikke må være i strid med den reduktionistiske metodes forudsigelser.

Philip B. Johnsen

Frank Hansen og resten af lomme-filosofferne bevæbnet til tænderne med lomme-filosofier og dameblads-logik (M/K).

Som tidligere skrevet, heldigvis er der ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa, det er vigtigt at huske på, når man læser amartør fantaster og medløbere.

Det er morsomt, at følge jer, år efter år, med jeres tåbelige små input, op imod rigtig videnskab, men uanset hvor komiske i gør jer, så er artiklens pointe den helt rigtige.

Gå aldrig tilbage til en fuser!

Godt nytår komiske pseudo eksperter og medløbende debattører, husk på, at jeres børns fremtid afhænger ‘alene’ af handling på de menneskeskabte klimaforandringer.

Godt nytår ; )

PS.
Op med humøret i 2019 folkens, der ude, vores nuværende politikere, deres pseudo eksperter, traditionelle vækst økonomer fantaster og debattør medløbende, er allerede indhentet af virkeligheden.

Steen K Petersen, Troels Holm, Niels-Simon Larsen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fremtiden er vores børns, vores børn der ved, at vores nuværende politikere og traditionelle vækst økonomers grådighed, bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i EU.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.

“My name is Greta Thunberg. I am 15 years old. I am from Sweden. I speak on behalf of Climate Justice Now.

Many people say that Sweden is just a small country and it doesn’t matter what we do. But I’ve learned you are never too small to make a difference. And if a few children can get headlines all over the world just by not going to school, then imagine what we could all do together if we really wanted to.

But to do that, we have to speak clearly, no matter how uncomfortable that may be. You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular. You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.

But I don’t care about being popular. I care about climate justice and the living planet. Our civilization is being sacrificed for the opportunity of a very small number of people to continue making enormous amounts of money. Our biosphere is being sacrificed so that rich people in countries like mine can live in luxury.

It is the sufferings of the many which pay for the luxuries of the few.

The year 2078, I will celebrate my 75th birthday. If I have children maybe they will spend that day with me. Maybe they will ask me about you. Maybe they will ask why you didn’t do anything while there still was time to act. You say you love your children above all else, and yet you are stealing their future in front of their very eyes.

Until you start focusing on what needs to be done rather than what is politically possible, there is no hope. We can’t solve a crisis without treating it as a crisis. We need to keep the fossil fuels in the ground, and we need to focus on equity. And if solutions within the system are so impossible to find, maybe we should change the system itself. We have not come here to beg world leaders to care. You have ignored us in the past and you will ignore us again.

We have run out of excuses and we are running out of time. We have come here to let you know that change is coming, whether you like it or not.

The real power belongs to the people. Thank you”.

Steen K Petersen, Troels Holm, Niels-Simon Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Jep, Greta er sej! :)

Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Phillip B. Johnsen
Jeg synes ærlig talt det er rimelig dårlig stil at skrive: "Frank Hansen og resten af lomme-filosofferne bevæbnet til tænderne med lomme-filosofier og dameblads-logik (M/K)." Er du sikker på, at du befinder dig det rigtige sted, når du ikke vil dialog og argumentation? Dette er mig bekendt ikke en aktivistplatform for dine lange indlæg, som nu kopi af Greta Thunbergs tale.

Troels Brøgger

"Jeg presser ikke på for, at de skal opgive hverken flyrejser eller kød."
Skriver kronikøren! .....
Jeg syntes lige at han skrev at han ville tage bladet fra munden. Den sætning nihilerer jo alt hvad han ellers påstår han vil gøre.
Med Hensyn til Frank Hansen, Morten Balling og Michael Boe: Jeg er ikke i tvivl om at
I helt sikkert er kloge belæste og velstuderede mænd.
Jeg håber bare at ikke for mange spilder tiden med den slags. Vi har ikke tid.
Det kan være fint at tage opstillingen ved Lyngbyvejen i myldretiden en eftermiddag og se på den enorme mængde biler der kører forbi og så bruge sin forestillingsevne til at fundere over om det mon kan påvirke klimaet at den slags foregår tusinder af steder i verden...hele tiden....døgnet rundt.
Derefter kan man tage ud og spise en pølse på flyvergrillen på Amager hvor man kan nyde udsigten af fly der letter og lander med et par minutters mellemrum. Så tænker man på at det foregår tusinder af steder i verden...hele tiden. døgnet rundt..Derefter bruger man sin forestillingsevne til at tænke på, om den slags mon påvirker klimaet. Også er der jo også landbruget hvor man må anstrenge sig for at forestille sig de millioner af husdyr der står og lukker metan ud af bagenden.
Tidsalderen nu... er det ikke antropocæn den bliver kaldt af de "fanatiske" forfægtere af mennesket påvirkning af klimaet.
Så, Frank, Morten og Michael: Jeg tror ikke vi rigtig har tid til de alenlange kloge ord. Vi bliver nødt til bare at gå igang ....med at holde op :)

Steen K Petersen, Troels Holm, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Hvad angår at holde op med at flyve får vi jo nu også lidt hjælp af de efterhånden mange byer der er RØVTRÆTTE af at blive overrendt af millioner af turister.
Er det ikke ikke en form for narren sig selv at tro at man hele tiden skal langt væk for at opleve noget rigtig fedt ?

Niels-Simon Larsen

Det helt store problem ved at flyve omkring er ganske enkelt, at det er for kedeligt at blive hjemme i sin ferie. Boligmiljøerne er udpinte, så hvad skal man lave. Byernes gader og veje, der før i tiden havde forhaver, er nu én stor parkeringsplads. Alle skal have en bli, så de hurtigt kan komme væk fra det kedeliggjorte hul, de bor i. Mange boliger er rene spekulationsobjekter. Man ser på boligen som en investering, ikke som et levested.

Kom så, regnedrenge (der er ingen piger!), regn ud, hvad et nedslidt og uinspirerende miljø koster. Hvad koster det at ødelægge livsglæden i det danske samfund?

Steen K Petersen, Troels Holm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Hvad koster det at ødelægge livsglæden i det danske samfund?"

Det koster oplevelsen af at være en del af naturen.

Flyt på landet Niels-Simon. Det er billigt, vi har masser af plads og keder os ikke. Du skal være hjertelig velkommen.

Niels-Simon Larsen

Peter: Ha. Nej jeg flytter ikke ud til monokulturen, svinefabrikkerne og den øvrige dyremishandling og det af udenlandske foretagender opkøbte landbrug. Du kan ikke skrive en attraktiv annonce for ‘landet’, der ikke er fuld af løgn. Vi skal forgrønne byerne, det er der fremtid i, og det skal ikke være med hjælp fra økonomer, ingeniører og professorer i diverse fag. De kan ikke stikke en pind i en l..., uden at ødelægge begge dele. Bare se hvad de kan fremkomme med i forskellige tråde. Nå, nej, det ved jeg godt, du ikke kan se.

Søren Kristensen

Forestil dig at vi alle sammen holder op med at køre i bil, hvad så med alle vejene?

Artiklen vi debatterer her, handler, som overskriften antyder, om klimakrisen og vores konfliktskyhed. Jeg synes også det går for langsomt, og jeg kan supplere op, og sige at jeg er vred over, at ingen har gjort noget tidligere. Samtidig tænker jeg: Hvad med dig selv Morten?

Det kan godt være i synes det er forkert at regne, men de problemer vi står overfor er globale og enorme. Løsningerne er tilsvarende noget som vil vedrøre alle. Og så er der lige det med at når mennesker tidligere har prøvet sig frem med planøkonomi og store armbevægelser, så er der en risiko for at lave "Great Leap Forward", hvis man overser noget. Til dem som ikke ved det, var kinesernes Great Leap, ikke så great, og kostede en masse mennesker livet, fordi man havde en "smart" idé til om-organisering af landbruget.

Hvis jeg samtidig ser på den måde der arbejdes på, hvor man sidder i sine egne små kasser og tænker tanker man normalt tænker i kassen, og ikke vil snakke med nogle af dem fra en anden kasse, så kan jeg godt blive" lidt" bekymret.

De løsninger jeg endnu har set, bliver ofte fremstillet som den store forkromede stereofarvefryser, som kan løse alt. Hvis man så laver lidt hurtige beregninger på bagsiden af en konvolut, og når frem til at det kun løser måske 10% af ét problem, så lover jeg jer at man oplever konfliktskyhed.

"Af ét problem...". Ja, der er flere, og hvis i ikke tror på mig, så læs bla. her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Planetary_boundaries

De fleste af dem påvirker ovenikøbet hinanden.

Så undskyld jeg regner.

Godt nytår!

Med dit syn på 'landet' synes jeg da netop du skulle droppe flyveturen mod den store verden og springe på cyklen ud i det danske billige skidt for at få en lidt mere nuanceret tilgang :)

Undskyld - mit tidligere indlæg skulle være adresseret til Niels-Simon. Jeg troede alle andre var gået til nytårsbordet, men Godt Nytår. 2019 bliver bare et godt år.

Tak til Philip B. Johnsen.
Tak fordi du stadig gider konfrontere repræsentanter for den energiske flok af klimabenægtere. Ja, det er måske et dårligt ord, for selvfølgelig benægter de ikke, at klimaet eksisterer. Men de benægter den faktuelle, veldokumenterede viden, der findes om klimaet. De benægter videnskabelige teorier om kemiske processer i atmosfæren, om samspillet mellem CO2 i luft, oceaner og biomasse og den faktiske viden, der findes om betydningen om følgerne af den menneskeskabte udledning. Men lad os da bare kalde dem "klimaberoligerne" i stedet. Det er der i hvert fald ikke noget nedsættende ved.

Men de er netop IKKE skeptikere. De forholder sig ikke skeptisk til den strøm af beroligende, populære bøger og YouTube videoer, der markedsfører forældet forskning, håndplukkede data, interessante anekdoter og fordrejning af sammenhængene.

De sande skeptikere er naturforskerne med deres lange uddannelse i at forholde sig skeptisk til udokumenterede påstande, med deres hang til kildekritik og deres evindelige spørgsmål til peer reviews og faglig erfaring og anseelse. I modsætning til, hvad klimaberoligerne påstår, ønsker enhver seriøs forsker at være den, der gennem sin forskning, sagligt kan påvise, at kollegerne tager fejl. Det giver nemlig berømmelse, faglig anseelse, citater og måske nobelpriser. Sådan fungerer naturvidenskab altså.

Derfor bliver jeg (med min 8-årige naturvidenskablige uddannelse) så uendelig træt i hårrødderne, når klimaberoligerne igen og igen markedsfører de samme forslidte argumenter, som for årtier siden er blevet klart og tydeligt tilbagevist af de sande klimaskeptikere, som i mellemtiden blot er blevet mere og mere bekymrede.

Klimaberoligerne er ukritiske, ikke-skeptiske. De seriøst skeptiske og kritisk tænkende kan ikke undgå at blive klimabekymrede, forargede, vrede og kræve handling for forandring.

Steen K Petersen, Niels østergård, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Philip Johnsson
Jeg tror ikke det gavner med sarkasme og fornærmelser. Det er ikke den bedste måde at nålet målet på. Pas på du ikke drukner i had, det hjælper ikke at svine de andre debatører til.
@Morten Balling
Jeg har ikke det fjerneste imod at nogen, i det her tilfælde dig, prøver at regne ud hvordan tingene kan gøres på den bedste måde. Det hjælper bare lige så lidt som Philips sarkasmer og had når Frank Hansen og du fører en diskussion her som er så højpandet, at det kun er jer selv der kan følge med. Den diskussion kunne i tage over en kop kaffe på en cafe, den hører ikke hjemme et sted hvor alle har en interesse i at bidrage og forstå.

Morten Balling

@Troels og Troels

En gang til for prins Knud: Jeg er ikke klimabenægter. Jeg tror på at klimaændringerne er et problem, og at de er menneskeskabte, forårsaget af afbrændring af fossile energikilder, som hæver CO2 koncentrationen i atmosfæren, hvor CO2 fungerer som en drivhusgas.

Samtidig ser jeg også, hvordan man generelt regner på tingene, og jeg tager mig til hovedet. Et eksempel: Stort set enhver beregning af, hvor længe en begrænset ressource holder endnu, er baseret på nulvækst. Det tager 20 sekunder at google sig frem til at det ikke er en sand forudsætning. Hvorfor sker det ikke? Evne eller vilje?

Tilsvarende undrer nogle af de beregninger jeg ser ift. CO2 mig, for nu at sige det mildt. Hvis et stillesiddende menneske udleder ca. halvdelen af det tilladte, bare ved at trække vejret, så er der ikke meget tilbage til flyrejser, biler eller røde bøffer. Bare man bevæger sig overskrider man hurtigt grænsen for, hvor meget CO2 man må udlede. Hvor tit hører du nogen være realistiske og sige at det er sguda et problem?

Jeg ved ikke, hvorfor folk er konfliktsky, men jeg har et par bud: Nogle har økonomiske interesser og er ligeglade med efterkommerne, andre kan ikke magte at indse at deres børn går en fremtid i møde som minder om bogen/filmen The Road, og atter andre er bare ekstremt naive når de tror på at det nok skal gå med teknologiske løsninger fra videnskaben. Siden Rom Klubben har det været kendt at teknologien ikke kan følge med.

Jeg plejer selv at linke klimabenægtere videre til denne side:

https://www.skepticalscience.com/breathing-co2-carbon-dioxide.htm

Siden er overordnet yderst troværdig og saglig, men prøv at læse hvad de skriver om udåndet CO2. CO2 er CO2, og når det havner i atmosfæren er det "ligegyldigt" hvor det stammer fra.

Siden skelner mellem den CO2 vi udånder, og den f.eks. en bil udleder. Sådan tænker jeg ikke. Jeg ser på sammenhængen, og så tænker jeg at mennesker flest, nok hellere vil gå end dø. Alt det med at skære ned på flyrejser er nødvendigt, men det er slet ikke nok, og hver gang jeg hører en forsker sige dét, får de "slap-nu-lidt-af" blikket og attituden.

Det grundlæggende problem er at vi er for mange mennesker, og det vil folk SLET IKKE forholde sig til. Måske kunne vi lige få det hele til at løbe rundt, hvis vi holdt op med at føde flere børn fra i dag, men det gør vi ikke, og vi ændrer ikke adfærd. Derfor er vi alt for mange.

Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Det er altid noget andet, der skal focus på.
Den taktik er brugt af olie, gas og kul sektoren i over 50 år med købte politikere, forskere og debatøre mf.

Den tid der bliver brugt på udenomssnak, bliver af olie og gas sektoren samtidig over halvtreds år brugt til, at investeret i forbedring af deres olie og gas udvinding i takt med de selvskabte klimaforandringer, forbedre deres mulighed for nye olie og gas forekomster i tidligere permafrost områder.
Du spreder frygt og utryghed ved din passivitet, velvidende det vil ende fatalt, men jeg har læst dig i årevis, jeg genkender dig og denne taktik.

(Som tidligere skrevet)
Op med humøret i 2019 folkens, der ude, vores nuværende politikere, deres pseudo eksperter, traditionelle vækst økonomer fantaster og debattør medløbende, er allerede indhentet af virkeligheden.

Kun med handling på udfordringerne vil flere overleve, for det er ikke overbefolkning af fattige, der intet eller næsten intet udleder der er problemet udover, at de der har mulighed vil flygte i takt med vores overforbrug dvs. klimaforandringer og katastrofer fjerner deres eksistensgrundlag, men det er de rige der overforbruger, der er problemet.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Enrich Not Exploit

Morten Balling

@Philip

Jeg skal ærligt indrømme, at det er første gang i mit 56-årige liv, nogen har fejllæst mig så meget. Cool nok!

Hvad var det dit personlige carbon footprint var? ;)

En af mine pointer er at, hvis vi vil løse problemerne, så må vi starte med manden/kvinden i spejlet. Det er fint at skyde skylden på politikere mm., men hvis du kappede knoppen af dem, som du ynder at foreslå, hvor meget tror du så deres personlige CO2 bidrag ville betyde. Du ved, der er ikke så mange af de allermest rige.

Det som belaster systemet, er at vi er 7,6 milliarder mennesker, som alle gerne vil have mad, vand, tag over hovedet, internet, varme eller aircon, transport, et arbejde, gadebelysning, osv. Det er hér der skal kigges hen, hvis en løsning skal give mening. Det er langt fra alle som har råd til en bil, og alligevel kører der en milliard af dem. De rige har sikkert to eller tre, men der findes ikke ret mange rige mennesker. Man kan sige at det er uretfærdigt, at nogen har været mere eller mindre uberettiget rige, men det er dem som vil mærke den største ændring på sigt. I Afrika er man vant til at leve på en sten, og dernede udleder de "spøjst nok" lidt mindre end de må, hvis det skal være bæredygtigt, og vi alle skal have lov til at svine lige meget. Det sidste mener jeg helt personligt er en rimelig forventning fra mine medverdensborgere og omvendt, men jeg er nødt til at acceptere at jeg ikke deler den holdning med alle.

I de rige lande har vi teknologi, som nogen gange gør os i stand til at udnytte energien bedre, med mindre CO2 udledning som resultat, men langt over 90% af det globale energiforbrug stammer stadig fra fossile kilder. Det er transport, varme og el.

I har helt ret i at det bare er at komme i gang. Det er ikke en søforklaring eller en afledning, når jeg skriver at vi er for mange mennesker. Det kan vi ikke lave om på, så derfor må vi dele de muligheder der er bedre, men "os i Danmark" har slet ikke indset, hvor meget vi skal til at lave vores levevis om. Det er det jeg prøver at forklare, og her møder jeg ofte den konfliktskyhed artiklen her nævner.

Troels Brøgger

@Morten Balling
Hvor læste du lige at jeg skrev du var klimabenægter ? Det mener jeg da ikke at have påstået.

Morten Balling

@Troels Brøgger

Hvor læste du lige at jeg skrev at du skrev at jeg var klimabenægter? ;)

Jeg har netop taget turen København - Tokyo endnu engang og siddet og tænkt lidt over CO2-udslippet. Flyet var ikke helt fyldt, i hvert fald ikke på business class. Vi kender naturligvis alle drivhuseffekten og Tyndalls forsøg i 1859, som fik ham til at konkludere, at yderligere tilførsel af CO2 ikke ville få temperaturen til at stige yderligere ud over Bolzmann ligevægtstemperaturen fordi atmosfæren ved den daværende koncentration af CO2 allerede er uigennemsigtig. Det var så ikke helt korrekt. Det hele afhænger af koefficienterne, som vi ikke ved så meget om. Det er også derfor at IPCCs modeller giver vidt forskellelige resultater, ligefra den russiske, som kun forudsiger en let og gunstig opvarmning til de to outlier modeller, som ligger bag den sidste skræmmekampagne præsenteret ved COP24.

Hvis der overhovedet er et problem, så bunder det, som Morten Balling pointerer, netop i at aktiviteter som flyvning ikke længere er forbeholdt de rige. Dengang i halvtredserne, da en billet over Atlanterhavet kostede det meste af en årsløn for en skolelærer, var udslippet af CO2 ubetydeligt.

Der skulle naturligvis stå, at atmosfæren allerede er uigennemsigtig i CO2s absorptionsspektrum.

Morten Balling

@Frank Hansen

Med risiko for at trippe ud af den tangent jeg ikke må:

En af de ting jeg personligt har studset over for nylig er at Jorden reessourcemæssigt kan opfattes som et næsten lukket system. Der damper lidt brint ud i Verdensrummet, og af og til falder der en sten eller snebold ned fra himlen.

Så plejede jeg, for en sikkerheds skyld, at påpege, at det ikke var hele sandheden, fordi Jorden også modtager energi fra Solen. Da jeg begyndte at se nærmere på systemet gik det op for mig at det heller ikke var nogen god forklaring.

Jorden modtager, ganske rigtigt, energi i form af lys fra Solen, men den udstråler stort set samme mængde energi til rummet. Det er ikke energien fra Solen som får "maskinen" til at køre. Det er omdannelse fra den ene energiform til den anden, ligesom i en dampmaskine. Det lys vi modtager er primært i det synlige område, men "reflekteres" som infrarødt lys. Herved øges entropien med en faktor x20, og det er det som får alting til at fungere.

Hvis man tænker på konserveringslovene, så "parakonserveres" entropien, jvfr. den 2. lov. Hvis man for alvor vil forstå bæredygtighed, så tror jeg den snak vi har om energi, på længere sigt vil blive suppleret eller sågar erstattet af snak om entropiforøgelse.

En anden spøjs ting i den sammenhæng er information. Jeg har læst nogen fremsætte en hypotese om at man kan se information som negativ entropi. Det er jeg ikke sikker på er sandt, men der er ingen tvivl om at information også spiller en rolle ift. det samlede system.

Jeg så bla. fysikeren Lawrence Krauss tale til en gruppe afgangsstuderende IT folk. Han startede med at forklare Landauers Princip, som siger at der findes en minimum mængde energi, som skal bruges for at flippe en bit. Så inddrog han Moore's lov, som selvom den ikke er en egentlig naturlov, alligevel har passet temmeligt godt med udviklingen. I og med at Moore's lov beskriver en eksponentiel udvikling med en fordoblingstid på ca. 18 mdr, er konsekvensen af de to principper, at den mængde energi vi bruger til IT ca. fordobles på et par år.

Pt. bruger vi relativt meget energi på at flippe bits. Formentlig 5-10% af klodens samlede energiforbrug. Hvis denne mængde energi bliver ved med at fordobles, vil den samlede mængde energi vi bruger på Facebook et al. om få hundrede år være så stor, at et årligt forbrug vil svare til at omsætte hele det Synlige Univers' samlede masse til energi!

Det kommer jo nok næppe til at ske i praksis, men det fortæller noget om, hvor stor en påvirkning, selv små ting vi gør i hverdagen har. Samtidig viser det at vi er meget lidt bevidste om nogle af disse konsekvenser.

Niels-Simon Larsen

Efter denne af talbanden (må ikke kaldes klimabenægtere) fjendtlige magtovertagelse, får jeg forskellige tanker: Jeg tror fx ikke, at nogen af jer vil købe et hus i vandkanten i dag.
I har nok jeres på det tørre.

Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

Jeg er 56, bor på 10 kvm og er på SU (skriver speciale om bæredygtig), så jo, jeg har mit på det tørre (ift. et barn i Yemen :)

Hvis jeg skal "oversætte" mit sidste indlæg: Vi mennesker "roder" helt vildt i naturen, og det koster energi (CO2) at rydde op igen. Vi om at spare på energien, men måske er det noget andet (rod) som er problemet.

Dermed ikke sagt at klimaet ikke er et problem. Jeg har bare ikke set en eneste realistisk løsning endnu, og tro mig, jeg har ledt.

Du kender situationen hvor en politiker begynder at snakke om ikke at kunne forudse, og "i bagklogskabens lys" osv. Det kan man til dels leve med, hvis de har smidt et par milliarder væk, men det ser anderledes ud, hvis vi fucker planeten. Så kan du stå og pege fingre, f.eks. af dem som foreslog løsninger som ikke var nok, men det ændrer ikke på at du til den tid sikkert står i kloakvand til næsen, og ikke har fået noget at spise i et par dage.

Morten Balling

bæredygtig=bæredygtighed
Vi om at spare=Vi taler om at spare

@Niels-Simon Larsen

Nu er det jo et friskt nyt år. Kunne du ikke bare prøve at reducere dit mindreværdskompleks, der stritter så kraftigt? Jeg trak indledningsvist overbærende på smilebåndet, da du noget ovenfor skrev: "...og det skal ikke være med hjælp fra økonomer, ingeniører og professorer i diverse fag. De kan ikke stikke en pind i en l..., uden at ødelægge begge dele". Hvor meget det end må gøre ondt på dig, så lever du i en rig virkelighed på grund af de nævnte - og andre - højrøvede professioner. Så nyd det - ryg en cigar! Godt nytår.

Niels-Simon Larsen

Morten: Tak for dit indlæg. Jeg påskønner din åbenhed og din viden. Fantastisk, at du klør på som 56 årig, og jeg håber, du når i mål. Jeg er 77 og i fuld vigør. Livet er spændende, men jeg må nok sige, at det ser sort ud for mine tre børnebørn, når de når min alder.

Du mangler en realistisk løsning, siger du. Hvad skal jeg svare på det? Mangler jeg en? Både ja og nej. Vi er dyremenesker endnu, så når vi nu står foran et globalt problem, mangler vi en globalt udviklet bevidsthed. Det er der, hele problemet opstår. Vi evner ikke at se bort fra egen fordel. Kigger vi ud i verden, kigger vi først efter, om der ikke er en i nærheden vi kan voldtage på en eller anden måde. Det har vi gjort siden vi lå i ursuppen, og vi er ikke kommet videre. Det har altid heddet: “Frem”. Efter 3.8 mia år skal vi pludselig til at sige: “After you, sir”, og det på enhver tænkelig måde, for ellers flyver vi ud over afgrunden. Værsgo!

10 mio sædceller i et sprøjt skal give plads for hinanden eller holde et møde om, hvem der skal være den heldige. Hvis ikke, så skal sådan nogle som du og jeg holde et møde om, hvem vi skal foretrække af Danske Bank eller Nordea. Begge skal selvfølgelig have et gok i nøden, men skal vi så vælge Merkur eller Arbejdernes Landsbank?

Du vælger at skrive speciale om bæredygtighed. Held med det! Jeg flotter mig med at være aktivist. Lad os begge skrive så gode indlæg, som vi kan og prøve at udrede trådene i emnerne.

Niels-Simon Larsen

Michael: “Smoke a cigar’, som Leo Mathisen sang i 40 ‘erne.
Nå, så du mener, at jeg skal takke alle de eksperter, der er ved at sejle skuden i sænk? Men du har ret i, at jeg kan takke dem for den ‘rige virkelighed’, jeg lever i. Det er dog kun et spørgsmål om tid (og det er ikke pga min alder, jeg lige har oplyst om), før det er slut med at takke nogen som helst. Vi smadrer hele butikken under høje jubelskrig og eksperternes anvisninger om, hvordan vi bedst gør det.

Det er rigtigt, at jeg har et mindreværdskompleks. Jeg og nogle få andre har ikke kunnet stoppe nedbrydningen. Hverken af naturen, samfundsmoralen eller den sociale sammenhængskraft. Det var sløjt af os, men vi gjorde, hvad vi kunne og gør det stadig.

Kunne du ikke tænke dig at møde op til en klimademonstration? Der er mange at vælge imellem. Find dem på nettet!

Troels Brøgger

@Morten Balling
2 januar 2018 kl 16:08:
"@Troels og Troels
En gang til for prins Knud: Jeg er ikke klimabenægter. Jeg tror på at klimaændringerne er.....osv"

Det ser da ud som om du synes at nogen beskylder dig for at være klimabenægter :)

Sider