Klumme

Karen Syberg: Det er et knoklearbejde at lave sin egen kompost, men nu gør jeg det

For 24 år siden forsøgte klummeskribent Karen Syberg sig med at lave sin egen kompost, men droppede det, fordi det var for besværligt. Nu vil hun igen tage livtag med planteaffaldsbunken
For 24 år siden forsøgte klummeskribent Karen Syberg sig med at lave sin egen kompost, men droppede det, fordi det var for besværligt. Nu vil hun igen tage livtag med planteaffaldsbunken
20. december 2018

Da vi for snart 24 år siden begyndte at anlægge vores store have med køkkenhave, staudebed, rosenbed og løgbede, kastede jeg mig over at lave kompost.

Alt planteaffald blev samlet til bunke, jeg tilsatte orme, vandede og fandt vist også et eller andet substrat, der skulle få skidtet til at gære ved at sætte temperaturen i vejret. Bunken skulle vandes tit og det hele vendes med en greb. Det var et knoklearbejde, og resultatet var knap nok en hjulbør kompost.

Det tog mig kun nogle få år at blive så træt af det, at jeg holdt op. I stedet hentede vi (ikke så god) kompost på genbrugsstationen, men i de senere år har vi hentet økologisk champignonmuld fra en champignonfabrik på Sydsjælland.

Jeg har haft en anelse dårlig samvittighed over at lade den stadigt voksende planteaffaldsbunke langs nøddehegnet gå til spilde, men jeg har syntes, champignonmulden måtte række.

Ingen fejl ved kompost

Så lærte jeg en virkelig kompostnørd at kende. Helle har en have i Troense på Tåsinge, og hun ved utroligt meget om havedyrkning. Hendes vidunderlige have er en af de historiske haver omkring Valdemars Slot, hvor beboerne i Oplysningstiden blev pålagt at dyrke frugt, så nederst i den vokser gamle, krogede æbletræer. Og hendes bede og køkkenhaven er et under af frodighed og skønhed. Naturligvis dyrket med lagvis af hjemmegjort kompost.

Helle fik virkelig pirket til min ømme samvittighed.

»Alt liv på Jorden afhænger af de øverste tyve centimeter,« fastslog hun, »vi er dybt afhængige af de bakterier, der findes i jorden.«

Hun forklarede, at vi indånder dem, når vi arbejder med den, bakteriefamilien mycobakterium vaccae får os til at producere serotonin, og den giver os endnu mere lyst til at arbejde med jorden.

Det kan jeg fint følge, men-æhh komposten …

Helle komposterer lagvis ko- eller hestemøg, brændenælder, der har gæret i vand, hønsemøg, planteaffald og køkkenaffald – og så forfra igen i nye lag. Komposten dækkes med en presenning, så temperaturen kommer op på 50 grader. Så nedbrydes ukrudtsfrø og svampesporer – og ind flytter bænkebidere, skolopendre, snegle, regnorme, randorme og kompostorm.

Komposten kommer ud på køkkenhaven i begyndelsen af marts. Halvanden måned senere er den næsten væk. Så rokkes og løsnes jorden med en greb, der laves riller og jorden nedenunder krattes op, så blandingen ikke bliver for stærk at så i.

»Men brændenældevand stinker forfærdeligt,« indvendte jeg spagt.

Det var Helle sådan set enig i, men til gengæld fuldkommen uforstående over for, at det kunne holde nogen tilbage.

»Og man skal høste brændenælderne, inden de sætter frø,« stønnede jeg og tænke på de kæmpematrikler, brændenælderne bebor i udkanterne af vores have. Samt inde i rosenbuskadset, hvor man ikke kan få fat i dem uden at rive sig til blods.

Helle så ud, som om jeg bare slog en selvfølgelighed fast, naturligvis skulle de høstes, inden de satte frø.

»Jeg synes ikke, man får ret meget ud af det,« forsøgte jeg også, men det førte blot til formodningen om, at jeg behandlede komposten forkert.

Helle er forelsket i kompost, hun kan overhovedet ikke finde en eneste fejl ved kompost.

Og jeg kan udmærket følge hende, jeg ved, hun har ret, det er mig, der ikke har argumenterne i orden.

Ingen vej udenom

Nu er jeg så ovenikøbet indehaver at den fuldstændige, detaljerede og instruktive opskrift på kompostfremstilling, så jeg har indset, at der ikke er nogen vej udenom.

Jeg må i gang igen med at lave min egen kompost, så porretoppene, kartoffeltoppene, rødbedetoppene, de visne roser, stauderne, sommerblomsterne og milliarderne af blade fra vores store træer (dog ikke bøgetræet og valnøddetræet, det er for skrap kost) kan fermentere mellem hønse- og komøg og lag på lag af brændenælder, der har ligget i vand, til de virkelig stinker, og derefter køres ud på højbedene, når jorden er bekvem, som Helle kalder det, så den kan blive dybmuldet med fin krummestruktur, lige til at plante og så i.

Jeg begynder til foråret.

Serie

Julekalender: Jeg griber til handling!

Hver dag i december konfronterer en skribent fra avisen et problem, som vedkommende tumler med, og skriver sig frem til den bedst mulige løsning – en handling som i hvert fald peger i den rigtige retning.

At handle handler ikke om selvoptimering eller moralsk aflad. I en uoverskuelig verden er det bare det eneste, der føles meningsfuldt. Så nu giver vi os selv et lille skub – og opfordrer andre til at følge med.

Seneste artikler

  • Jeg arbejder til stadighed på ikke at blive handlingslammet

    24. december 2018
    Journalist Mette-Line Thorup er hverdagshykler. Hun vil gerne gøre verden bedre, men når ikke i mål med alle sine idealer. Det paradoks vil hun arbejde på at blive bedre til at leve i. Ellers kommer handlingslammelsen – og den er værre
  • Jeg vil øve mig på ikke at holde min kæft

    23. december 2018
    Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneri
  • Vi har et affaldsproblem, og der er snart ikke mere plads i mit skur

    22. december 2018
    Journalist Otto Lerche Kristiansen vakuumpakker sit husholdningsaffald og opbevarer det ude i skuret. Mest fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre ved det affaldsproblem, han selv er en del af
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Ejvind Larsen
  • Anders Graae
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glimrende oplæg til en - forhåbentligt - laaanng og lærerig klumme til Informations læsere om kompostering i almindelighed og havebrug i særdeleshed. Det ser jeg frem til, så på forhånd: Tak.

Lars Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vær hilset. Der er et par ting mere at huske på, til forbedring af komposten. Din beholder (og en beholder er nødvendig, hvis omsætningen skal kunne anvendes i kommende vækstsæson) skal have adgang til at ånde og lagene må ikke blive FOR kompakte. Det vil sige at du kan lave dine kompostbeholdere af stormasket trådvæv, hvilket gør værket meget billigere. Du skal under alle omstændigheder skovle komposten rundt på et tidspunkt, således at de ydre lag bliver blandet med de indre. Selv har jeg anskaffet mig en blandemaskine, hvilket gør den del af arbejdet til en leg. Hvis du vil have den, må du få den (jeg er gammel, med mange alderdomsskavanker, så jeg orker ikke mere havearbejde), du skal bare selv sørge for transporten. Jeg bor på Vestsjælland, hvis det skulle have din interesse. Du kan finde mig på FB. Og af to årsager kan det kan være en god ide at have låg over beholderen. Den må ikke få for meget regn, sker det dør processen. Omvendt skal du også holde på fugten i din beholder, af hensyn til det småkryb den samler. Til sidst Karen - gærende brændenælder lugter af lort, men deres nytteværdi er ubetalelig, når man laver kompost. Det er derfor en god ide at have gæringsbaljen stående lidt af vejen, så du er i stand til at trække vejret. Held og lykke med arbejdet. Bent Warburg.

Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eline Roos anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Min kompostering foregår ved, at bladene falder af træerne, planterne visner ned - og så skraber hønsene rundt i herligheden i jagt på insekter og andre godbidder. Hestemøg hentes og smides gavmildt rundt omkring i bede og der, hvor det ikke lige rammer hønsene.
Jeg VED godt, det er tarveligt at lade hønsene gøre det meste af vende-og-blandekomposteringarbejdet, men de gør så gerne. :)

Thomas Tanghus, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar