Kronik

Som kontanthjælpsmodtager føler jeg mig udstødt

Hvis du er uden job, er det selvforskyldt. Det er dig, der er noget i vejen med. Du skal have nye tænder, tabe dig og holde op med at ryge. Som kontanthjælpsmodtager starter man med bare at savne et job, men ender med at miste sit selvværd og sin integritet
Når du har arbejde, så har du penge, og så kan du forbruge. Når du er arbejdsløs, har du ikke så mange penge. Så er du nul og niks, og så må samfundet gerne sparke til dig. Også selvom du i forvejen ligger ned.

Når du har arbejde, så har du penge, og så kan du forbruge. Når du er arbejdsløs, har du ikke så mange penge. Så er du nul og niks, og så må samfundet gerne sparke til dig. Også selvom du i forvejen ligger ned.

Bo Amstrup

27. december 2018

I disse år sporer jeg med bekymring et alvorligt skifte i dele af befolkningens menneskesyn.

Man er blevet mere inhuman i omtalen af visse befolkningsgrupper som for eksempel indvandrere, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, handicappede og andre grupper, der ikke er en del af det danske arbejdsmarked. Synet på disse grupper er blevet mere unuanceret og stereotypt.

Visse samfundsgrupper er nu lige pludselig en belastning for samfundsøkonomien. Det er føles uværdigt og respektløst, og det kan jeg tale med om.

Gennem de sidste cirka fem år har jeg oplevet kontanthjælpssystemet indefra som jobparat kontanthjælpsmodtager. Jeg gik fra at være en respekteret borger med samfundsrettigheder til at blive reduceret til en borger på nederste trin i samfundshierarkiet med begrænsede rettigheder og optrappede pligter.

Det er næsten 40 år siden, at jeg kom ud på arbejdsmarkedet for første gang. Jeg har altid været medlem af en fagforening, men det var en kæmpe omvæltning at gå fra at være dagpengemodtager til at være kontanthjælpsmodtager. Når du er på dagpenge, bliver du behandlet med nogen grad af respekt – når du er kontanthjælpsmodtager, er du helt alene i et koldt system.

På et tidspunkt havde jeg en jobkonsulent, som på magisk vis fik rådighedssamtaler til at ligne små entimes retsforhør, hvor jeg igen og igen skulle forsvare min egen ledighed.

Han forsøgte også at få mig til at stoppe med mit politiske arbejde, hvilket heldigvis ikke lykkedes. Måske ønskede han, at jeg stoppede, fordi jeg var for kritisk over for systemet. Men jeg opfatter ikke mig selv som udpræget kritisk; jeg påpeger bare, når noget er ulovligt eller uretfærdigt. Han kommenterede mit udseende – han syntes, jeg så for sur ud. Men det er altså svært at smile og være glad, når man holder rådighedssamtaler med en empatiløs jobkonsulent.

En besværlig kværulant

Det er en gængs opfattelse blandt ledige og andre, at kommunerne af økonomiske årsager omgås landets love og regler. Jeg har selv set, hvordan Jobcentret ser igennem fingre med, at de ledige indgår i arbejdspladsnormeringer, og at ulønnede praktikforløb varer længere, end de ifølge lovparagrafferne må.

Jeg har hele tiden holdt på min ret til at sige fra over for de aktiveringer, som ikke overholder lovkravene. Jeg har også argumenteret for, at jeg er løntrykker, når jeg indgår i normeringer, og dermed måske er med til, at medarbejdere bliver fyret, eller at der ikke ansættes nye.

Jeg har været kværulanten, der påstår, at ulønnet praktik er offentlig erhvervsstøtte. Arbejdsstederne betaler jo ikke for arbejdskraften – det gør kommunen. Og jeg har været besværlig, når jeg har argumenteret for, at det er udnyttelse af billig arbejdskraft. Kendsgerningen er, at 70-75 procent ikke får arbejde efter praktikken. Så de ledige kan i realiteten arbejde flere år i ulønnede praktikker.

Jeg har været fastansat it-medarbejder på den samme arbejdsplads i 20 år, hvor jeg var en værdsat medarbejder. Derfor var det også svært for mig at blive ansat i ulønnede praktikker. Her er du nederst i hierarkiet. Længere nede end vikarerne. Og selv om personalet såmænd kan være søde og imødekommende nok, mærker man alligevel, at man ikke rigtig tæller med.

Det var nedværdigende, at jeg med min pædagoguddannelse skulle arbejde sammen med fastansatte, som fik over dobbelt så meget i løn som mig. Jeg får kontanthjælpsydelse i praktikkerne, hvilket omregnet til en 37-timersstilling svarer til den formidable hyre af 65 kroner i timen. Uden optjening af dag- eller feriepenge.

Jeg har deltaget i flere jobsøgningskurser. Nogle bedre end andre, nogle direkte ubrugelige. Her må man være forberedt på at møde psykologer, psykoterapeuter og lignende. Jeg har oplevet, at folk er begyndt at græde. Og hvor fedt er det lige at blive så følelsesmæssigt påvirket over for en flok vildt fremmede mennesker på et jobsøgningskursus? Et kursus, hvor man bare troede, man skulle lære at skrive ansøgninger.

Et individualistisk samfund

Vi har gennem de seneste årtier fået opbygget et ekstremt individualistisk samfund. Det betyder, at hvis du er uden job, så er det selvforskyldt. Så er det dig, der er noget i vejen med. Du skal have nye tænder, tabe dig, holde op med at ryge, få dig nogle nye klæder, en bedre psyke, opførsel og kondition.

Samfundet bruger cirka 13 mia. kroner om året på beskæftigelsessystemet. Det er horribelt mange penge – og hvor mange af de penge bliver spildt på andre ledige i aktivering, som de er blevet spildt på mig? Væk med sygeliggørelse af ledige, det er samfundet og arbejdsmarkedet, der er sygt. Mange velfungerende ledige bliver dårlige af mistænkeliggørelse og dumsmarte kurser. Man starter med bare at savne et job, men ender med at miste sit selvværd og sin integritet.

I begynder måske at forstå min pointe: Det er jo ikke sikkert, at det er mig, der er noget i vejen med eller mig, der skal forandres. Det kunne jo være, at det bare var fordi, der manglede arbejde. Især inden for mit område har der været store besparelser med reduceringer af medarbejderstaben.

Mennesker af kød og blod

Jeg har mistet kontanthjælp, fordi jeg ikke var blevet oplyst korrekt om mine rettigheder og pligter. Jeg har taget Jobcentret i at begå fejl, men er selv blevet mistænkt for at snyde systemet og efterfølgende blevet truet med sanktioner.

På et tidspunkt faldt jeg under 225-timersreglen, hvilket betød at jeg mistede 1.000 kroner om måneden. Det er rigtig mange penge i et kontanthjælpsbudget. Prøv at forestille dig, hvordan det er hele tiden at være truet på sit eksistensgrundlag. Ikke at vide, om du kan betale din husleje. Eller om du skal søge ly under en bro med dine ejendele i fem plastikposer. Men det er heller ikke ufarligt – man kan blive sigtet for ulovligt at sove på gaden.

Det er nedbrydende for folk på offentlig ydelse hele tiden at blive beskyldt for ikke at gide at arbejde. Det bliver man syg af. Og i sidste ende kommer det til at koste samfundet mange penge i form af indlæggelser og lange sygeperioder.

Vi har i dag et samfund, hvor du er velanset, hvis du har et arbejde. Når du har arbejde, så har du penge, og så kan du forbruge. Når du er arbejdsløs, har du ikke så mange penge. Så er du nul og niks, og så må samfundet gerne sparke til dig. Også selv om du i forvejen ligger ned.

På Jobcentret oplever man en form for tingsliggørelse. De ledige er små brikker, skruer, dimsedutter, der skal passe ned i de rigtige kasser og skuffer. Derfor findes der heller ikke egentlige individuelle handleplaner – de ledige får nogenlunde samme behandling. Det er der selvfølgelig en form for logik i, for det er trods alt nemmere at skulle forholde sig til skruer og dimsedutter end mennesker af kød og blod.

Helle Nielsen er kontanthjælpsmodtager og folketingskandidat for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Elisabeth Andersen
  • Bjarne Andersen
  • Jane Jensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Erik Fuglsang
  • Randi Christiansen
  • Anne Schøtt
  • Peter Tagesen
  • Bjørn Pedersen
  • Carsten Mortensen
  • Vivi Rindom
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Flemming Berger
  • Anders Graae
  • ingemaje lange
  • Stig Bøg
  • Raido Rafn
  • Peter Wulff
  • Arne Albatros Olsen
  • Torben Ethelfeld
  • Ulla Søgaard
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Søren Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Christian Estrup
  • Ebbe Overbye
  • Marianne Stockmarr
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Katrine Damm
  • Tommy Clausen
  • Randi Overgård
  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Herdis Weins
  • Werner Gass
Kim Folke Knudsen, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Jane Jensen, Jakob Silberbrandt, Erik Fuglsang, Randi Christiansen, Anne Schøtt, Peter Tagesen, Bjørn Pedersen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Mikael Velschow-Rasmussen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Anders Graae, ingemaje lange, Stig Bøg, Raido Rafn, Peter Wulff, Arne Albatros Olsen, Torben Ethelfeld, Ulla Søgaard, Claus Bødtcher-Hansen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Søren Andersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Christian Estrup, Ebbe Overbye, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Tommy Clausen, Randi Overgård, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Herdis Weins og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Helle,
Tak for dit indlæg som beskriver ganske godt de mekanismer der udgør 'hjælpen' borgeren på kontanthjælp modtager i jobcenterregi.
Det må medgives at ikke alle kommuner er lige slemme, men individuel hjælp ydes kun ganske sjældent, selv om det bliver mere nødvendigt desto længere ledigheden varer.

Det at du skriver dette indlæg vise at du stadig har noget selvværd tilbage og jeg håber for dig at du kan bevare dette og at det vil lykkes dig at komme op af stigen igen.

Kim Folke Knudsen, Anders Olesen, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Hanne Koplev, Anja Eberhardt, Anne Schøtt, Elisabeth Andersen, Bjørn Pedersen, Viggo Okholm, Anders Graae, Henrik Peter Bentzen, ingemaje lange, Stig Bøg, Jesper Sano Højdal, Arne Albatros Olsen, Jørn Andersen, Mogens Holme, Heidi Larsen, Rolf Andersen, Søren Jensen, Minna Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Martin Mørch, Allan Stampe Kristiansen, Ervin Lazar, Marianne Stockmarr, Tommy Clausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det helt grundlæggende er, at Lykketoft, der andetsteds i dagens avis ikke helt forstår, hvorfor opbakningen til Socialdemokratiet er indtruffet, var med til at indføre, at man ikke længere UBETINGET får løn og alle overenskomstmæssige rettigheder, når man arbejder, samt er del af et system, der gør alt for at sikre, at man forbliver på arbejdsmarkedet med disse rettigheder intakt. Det kunne selv en borgerlig flertalsregering finde ud af.

Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Niki Dan Berthelsen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Palle Eghjort, Anders Graae, Arne Albatros Olsen, Jørn Andersen, Heidi Larsen, Lars Løfgren, Søren Jensen, Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Samuel Grønlund, Torben Skov, Christian Estrup, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Tommy Clausen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvis du stiller op i min valgkreds får du min stemme. Jeg tror ikke, at der er mange på Christiansborg, der har været på kontanthjælp, så det er på tide, at politikerne konfronteres med en repræsentant for ofrene fra den dysfunktionelle virkelighed, der er resultatet af politikernes selvvalgte uvidenhed.

Kim Folke Knudsen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Jane Jensen, Allan Filtenborg, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Bjørn Pedersen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Anders Graae, ingemaje lange, Stig Bøg, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Heidi Larsen, Thuan Bui, Kim Houmøller, Philip B. Johnsen, Rolf Andersen, Lars Løfgren, Søren Andersen, Søren Jensen, Steffen Gliese, Minna Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Martin Mørch, Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Samuel Grønlund, Christian Estrup, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Christian Estrup

Tak for din relevante, og særdeles tankevækkende kritik. Du ejer evnen—og derfor skal du mobilisere kræfterne til at blive ved med at råbe op, uanset hvor meget systemisk idioti du så i øvrigt bliver udsat for. At nogen fortæller historien, er første forudsætning for at ændre tingene til det bedre.

Kim Folke Knudsen, Henrik Peter Bentzen, Karsten Aaen, Torben Skov, Line Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Elisabeth Andersen, Bruger 378015, Jesper Sano Højdal, Arne Albatros Olsen, Bettina Jensen, Mogens Holme, Heidi Larsen, Claus Bødtcher-Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Minna Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Martin Mørch, Trond Meiring og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar

Når du føler dig udstødt, er det nok fordi, at det er lige præcist, hvad du ér.

Kim Folke Knudsen, Henrik Peter Bentzen, Karsten Aaen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Anders Graae, Bettina Jensen, Mogens Holme, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Søren Andersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kære Helle Nielsen, supergod kronik der helt nede på jorden beskriver, hvordan kontanthjælpssystemet har udviklet sig (afviklet sig) til at være en kafkask skruestik, der alene har til formål at udstille modtagerne som undermennesker - til skræk og advarsel for de arbejdsbesiddende, ifald de påtænkte et oprør mod forholdene i jernindustrien.

Som du påpeger, bliver der skaltet og valtet med lovgivning og regler, og sanktionerne sidder løst som en seksløber ved high noon på one-way street.

Held og lykke med valget, jeg håber du kommer ind på Borgen, der i den grad trænger til noget realisme i dens eksistens i et parallelt univers !!

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Michael Waterstradt, Kim Houmøller, Allan Filtenborg, Steen Bahnsen, Anne Schøtt, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Viggo Okholm, ingemaje lange, Stig Bøg, Mogens Holme, Heidi Larsen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Annemette Due, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Claus Gårde Henriksen, Søren Andersen, Christian Mondrup, Steffen Gliese, Minna Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

For nylig i et møde med det lokale jobcenters virksomhedskonsulent,
fortalte hun, hvordan hun havde deltaget i en praktiksamtale med en kandidat til et job, og den ledige havde ikke 'performet'. Han havde været til stede, men (citat) "man kunne slet ikke mærke ham, han viste ikke nok entusiasme".

Hvor meget entusiasme kan man forvente ift. et lønløst job fra en kandidat, som dårligt kan få sit liv og sit selvværd til at hænge sammen i forvejen??

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Jakob Silberbrandt, Anne Schøtt, Peter Tagesen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Christel Gruner-Olesen, Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Anders Graae, Henrik Peter Bentzen, Herdis Weins, Mogens Holme, Lasse Reinholt, Heidi Larsen, Torben Skov, Claus Nielsen, Niels Duus Nielsen, Annemette Due, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Lars Jørgensen, Vivi Bech, Søren Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej, Leo Nygaard, du kan ikke konkludere, at når mennesker ikke taler for UBI, er de tilhængere af det eksisterende system. Det er noget deduktivt vrøvl, og du ved det.

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Anne Mette Jørgensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Jesper Sano Højdal, Henriette Bøhne, Bettina Jensen, Torben Skov, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Leo og Lise Lotte, I har begge ret, og i tager begge fejl. Leo har ret i, at borgerløn er fremtiden. Lise Lotte har ret i, at man ikke kan slutte fra skepsis over for borgerløn til accept af de eksisterende forhold.

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Bettina Jensen, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Nåede aldrig helt bunden, men smagte vikariatets mange absurditeter. At blive fyret som vikar før påske, pinse samt alle helligdage, hvor de fastansatte fik fuld løn. Dette foregik på det ellers meget respekterede firma Velux i Bagsværd. Kassetænkning når det er værst. Man skal finde sig i meget for at undgå den totale udstødelse som kontanthjælp modtager.
Der er så mange kasser på vejen ned mod bunden, at det er mig en gåde fagbevægelsen intet gør. Ikke noget at sige til arbejderne står så svagt i dag!

Kim Folke Knudsen, Lars Løfgren, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Michael Waterstradt, Steen Bahnsen, Erik Fuglsang, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Henrik Peter Bentzen, Herdis Weins, Peter Wulff, Arne Albatros Olsen, Ebbe Overbye, Claus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

27/dec/2018

A-socialdemokratiet er, har altid været,
og vil altid være, klasse-forrædere :-( ...

Venlig hilsen
Claus

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Egon Stich, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Dennis Tomsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Problemet Niels Duus Nielsen er, at Leo Nygaard er centrumborgerlig liberalist, og den borgerløn han altid ævler om, kan man hverken leve eller dø af. Det liberalistiske i sagen er, at det organiserede arbejdsmarked herefter falder sammen og en hær af privateers kan byde sig til som arbejdskraft eller entrepreneurs i et ræs mod bunden. Og de som ikke kan eller vil, må så passe sig selv og leve eller dø for de smuler, der altid er nogen som Joachim B. Olsen, der vil tale om at tage fra dem.

Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nu er det lige efter jul, så kommer der et par kritiske historier om kontanthjælpsmodtagernes forhold, fordi det er særligt godt stof ovenpå alle udskejelserne. Til februar er det klinget af, ikke mindst med et folketingsvalg under opsejling, der har helt andre alvorlige emner på pamfletten.

Kim Houmøller. Som vikar er der heller ikke noget der hedder sikkerhed i ansættelse eller sygedagpenge. Sidst jeg arbejde som vikar erfarede jeg, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis man 13 uger forud ikke har haft ansættelse og løn hver eneste dag. Det er i sagens natur svært at opnå som vikar.
Og ja. Vikaransættelser er endnu en skamplet af mange på fagbevægelsen!

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Steen Bahnsen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Henrik Peter Bentzen, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"Held og lykke med valget, jeg håber du kommer ind på Borgen, der i den grad trænger til noget realisme i dens eksistens i et parallelt univers !!"

Det ville omvendt bekymre mig, hvis Helle Nielsen kommer ind 'på borgen', for det er ret høj garanti for at hun hurtigt bliver del af et ganske andet magtrationale, hvormed hendes nydeligt kritiske stemme forstummer. Jeg håber at Helle bliver udenfor 'Borgen's idiosynkratiske og forarmende mure - og at der vækkes flere indre 'heller' i alle andre frit undertrykte frikadeller.

Henrik Peter Bentzen, Karsten Aaen, Jan Jensen, Randi Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Fagforeningerne har snorksovet siden Thomas Nielsen i slutningen af 1970erne, proklamerede:
"Vi har sejret ad hevede til."

Dækningsgraden for en understøttelse har siden da været stærkt faldende, og alle vikårene for de arbejdsløse er blevet forringet over en bred front.

Den dag de vågner , er medlemmerne forsvundet.

Lars Løfgren, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Steen Bahnsen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Claus Nielsen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Man må sige at nidkærheden ikke fejler noget, når det gælder kontrol af de medborgere der søger hjælp hos det offentlige. Det står rigtig nok skrevet i Grundloven, at de der er berettigede til hjælp må underkaste sig de forpligtelser loven påbyder. Der står dog også i samme paragraf i Grundloven (75) at; det skal tilstræbes at alle arbejdsduelige har mulighed for arbejde på vilkår der betrygger tilværelsen. Med dette "påbud" til lovgiver er det dog så som så, for man gør ikke meget for at der er danske arbejdspladser til "almindelige" begavelser.

Lars Løfgren, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Karsten Aaen, Steen Bahnsen, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Sven Elming, Niels Duus Nielsen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Vores folkevalgte politikere kan prøve med den mest avancerede moderen ‘fake news’ kampanger, tilbage står ‘fakta’ bøjet i neon.
Denne vores nuværende politiske og økonomiske vækst krævende undertrykkende klasse, har ikke evnerne, det er det hele.

Kontanthjælpsmodtager føler sig udstødt!
Så må de må stille sig op i køen.

Sandheden er et kommende folketingsvalg, gør det ikke, systemforandring må på valg, hvis ikke vores folkevalgte fravristes deres afhængighed af finanssektoren, stjæler de folkevalgte vores børns fremtid.

Det er fakta!

Wake up and smell the coffee..

“We have 12 years to limit climate change catastrophe, warns UN
Urgent changes needed to cut risk of extreme heat, drought, floods and poverty, says IPCC.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2018/oct/08/global-warming-must-...

Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Hvor er jeg enig, og kan genkende faktisk alt, du beskriver. Tak for, at sætte ord på.

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Steen Bahnsen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Selvfølgelig gør det indtryk at læse Helle Nielsens kronik. Det gør også indtryk at læse bogen, De reformramte, men hvad skal der gøres? Der er flere her, der er ramt af systemet. Der er ingen mere, der råber på socialisme, for luften er gået ud af den røde balon. Der er ikke stemmer i den. Hvad gør vi så?
Lappeskrædderne vil bare lappe huller her og der, men det, vi er vidne til, er nedskæringer. Der er ikke vilje til at give penge til de nederste.

Så er det på tide at ryste posen, og der ligger minsandten en ting på bunden: Borgerløn. Den løser ikke alle problemer, men alligevel siger jeg borgerløn, hver gang jeg hører folk sukke. Der er ingen andre valg.

Vi skal bort fra klientsamfundet (alle får smuler fra de riges bord, og de rige tager fra de fattige).
Vi skal lave en grundydelse, der er kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Den kommer til at ligge mellem 8000-10000 kr/md/netto. Det rigtige beløb er det, de borgerlønsvenlige partier bliver enige om til sin tid. Dermed ryger offermentaliteten ud af samfundet (med undtagelsen af de rige der synes, det er synd for dem). Hvis ikke underklassen og dens sympatisører samler sig om borgerløn, kommer vi ikke ud af trældommen.

Der er ikke andet at samles om. Socialismen fejlede. Kapitalismen er en perversitet, som desværre alt for mange ønsker sig. I dag tror flertallet på, at man kan pine arbejdsløse og syge ind på arbejdsmarkedet. Lykkes det, er alt godt. Den hellige arbejdshimmel venter forude. Det er den tro, der skal gøres op med. Vi skal ikke tigge om flere penge. Vi skal skubbe kapitalismen på røv og albuer ud af samfundet. Indfører vi et borgerlønsgulv, som beskrevet, er første skridt taget, og folk falder ikke mere ned i kælderen.

Det er rigtigt som Leo skriver. Der er kun valget mellem borgerløn og lappeløsningerne (der alligevel ikke kommer). Borgerløn er hverken liberalistisk eller socialistisk. Den tager udgangspunkt i: Hvad er en anstændig måde at indrette os på, en effektiv måde at administrere på og det, der åbner for drømmen om et bedre samfund.
Ammen.

Jakob Silberbrandt, Randi Christiansen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Samuel Grønlund og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Det er svært ikke at give dig ret, men samtidig skriver du jo til menigheden her på Information.

Jobkonsulenter behandles i de fleste tilfælde bedst som rådne æg der strutter af selvfermentering, Sagt fordi jeg valgte at hytte mit eget skind ved at udnytte de lyspunkter systemet åbnede adgang ud til. Det er kommet andre til gode.

Kommunen overskred sine budgetter. Også uden min hjælp men skulle skolen shines op, var det nu. De fik min assistanse på dagpengene det sidste halvår før min efterløn. Jeg malede og var med, når sanitet skulle udskiftes. Noget var rart, andet møgbeskidt med brud på sikkerheden. Sammen med pedellen lod meget sig gøre indenfor økonomien og også udover rammerne. Gjort var jo gjort.

Det er det, jeg mener med rådne æg. Hellere give børnene en renere skole end fise den af hos Frelsens Hær som mange jo har gjort som ledige. Man må jo vælge, når man sidder i saksen i systemet. Det ændrer ikke ved at ledighedssystemet ofte redigeres af bureaukratiske distanceblændere på Christiansborg og i kommunerne.

Problemet er jo at den ledige oftest står alene med sit valg. Man kan så more sig lidt ved erindringen om at foragten var stiltiende men gensidig. Udtrykke kritik (var) ikke på agendaen. På det private jobkursus skulle vi synge glæden ud. Helt bogstaveligt. Jeg løb skrigende bort og valgte i stedet at arbejde 'ulønnet' på en skole der trængte til kærlig hånd. Det gav en slags mening, men nok ikke for de ufaglærte der blev brændt af i udbuddet, fordi jeg underbød dem. Og jobbet havde jo ingen opkvalificerende begrundelse. Jeg var 'en route' min efterløn.

Og resten er historie.

Karsten Aaen, Randi Christiansen, Trond Meiring og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Evald M: Jeg håber ikke, at der går menighed i debatten om borgerløn, da jeg er meget interesseret i de kritiske spørgsmål. For nogle år siden var tonen nok fordømmende, men det er forbi nu.
Vi har et nutidigt problem, og det skal vi ikke have med ud i fremtiden. Derfor skal vi forestille os en acceptabel fremtid, og det er den, vi diskuterer. Der er kun to punkter, der keder mig. Det ene er det negative menneskesyn. Det andet er, at der ikke er råd til efterløn. Begge er påstande. Man må gerne fyre dem af, hvis man kan give fornuftgrunde for dem. At en og anden mener, at de fleste mennesker er dovne og egoistiske, har ikke specielt noget med borgerløn at gøre. At vi hellere vil bruge penge på tant og fjas er bare en prioritering over for borgerløn.

Kom ellers bare med spørgsmål.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det offentlige bruger 1.100 mia. kr. om året, og de penge kommer primært fra afgift på arbejde.
De der går på arbejde skal derfor være super effektive, og dem der ikke er det, er der ikke plads til.
De skal så forsørges af Statens og dens dyre væsener - f.eks. Jobcentrene koster 17 mia. kr. om året og formidler færre en 10 % af jobsene.

Selv verdens højeste skatte- og afgiftstryk rækker ikke, hvorfor Staten hvert år låner i udlandet - og smider regningen i børneværelset.

Svaret er helt åbenlyst, at reducere det offentlige forbrug, og dermed få flere med i fællesskabet.

Som langtidsarbejdsløs finder man forholdsvis hurtigt ud af at de fleste jobkonsulenter i jobcentrene kun er det fordi de ikke selv kan finde ansættelse andre steder. Hvordan fanden kan de så skaffe ordinært arbejde til dig. Svaret er simpelt. Det kan og skal de ikke. Det skal du selv. Deres job er primært at ‘motivere’ dig til at tro på det og ubehageligt for dig ikke at gøre alt for at slippe væk om det så er at arbejde gratis i et nyttejob. De er ikke andet end systemets forlængede arm, og det er naivt at tro på andet.
Heldigvis støder man fra tid til anden på en jobkonsulent af den gamle skole. Med kontakt til det lokale erhvervsliv, med ordinære ansættelser og regulære efteruddannelse i baghånden. Desværre er der ikke megen plads til dem længere, så hellere en overentusiastisk peptalk og samlebåndspraktik.

Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Mogens Holme, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Jakob Silberbrandt, Randi Christiansen, Steen Bahnsen, Peter Tagesen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Trond Meiring, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ikke for at prædike borgerløn, men det er nødvendigt, at der kommer forslag på bordet. Tænk, hvis man havde et tælleapparat, der målte lidelser og smerter ifm udstødelse.
Jeg har det dobbelt med lidelseshistorier, for det ‘er’ dokumenteret, at udstødelse bringer smerte. Den udstødelse, vi ser i dag, er ment og søgt, for ellers ville vi ikke have den. De fleste politikere mener, at sygdom kan helbredes med nogle timer meningsløst arbejde. Arbejdsløshed er et bevis på, at man ikke vil tage et arbejde til en lav løn, hvad man skal. Man kan altid finde arbejde, er deres slogan.
Jeg vil hellere have løsninger end fortællinger om, hvor forbandet tingene er. Enhedslisten vil gerne forbedre, altså lappe på systemet, der åbenbart er sundt og godt i bunden. Dermed er systemforandringen som tanke forladt. Socialisme blevet til socialdemokratisme. Derfor kan EL også stemme for Mette Frederiksen. Hun garanterer nemlig gode lapper på buksebagen.

S er meget imod borgerløn, som de ser som den borehammer, der får deres Jobcenter-akasse-fagforeningssystem til at bryde sammen. Vi er nemlig til for det, ikke omvendt. Tiggeriet for at få lidt mere i brødposen er så indgroet, at de ikke kan se, at der findes andet. Det nye skal komme fra en anden kant, og jeg ser hen til et tværpolitisk samarbejde om borgerløn. Alternativet kan ikke få det igennem alene.

Randi Christiansen, Ebbe Overbye og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Du kan godt spare dig dine anstrengelser. Vi har godt tjek på bollerne i Å, og du er en enlig svale, der flyver lidt forvirret rundt i forhold til os.

For det første er borgerløn ikke en social ydelse, når den er kompensation til den der enten ikke kan eller ikke vil tage et lønarbejde. I borgerlønssamfundet behøver man ikke tage lønarbejde, men man må gerne. Lever man på ren borgerløn og er syg, går man til socialforvaltningen og får den fornødne hjælp.

Til jer andre vil jeg sige, at I ikke skal lade jer forvirre af de de forskellige benævnelser. Det er borgerløn det hele. Kald det basisindkomst, UBI, grundydelse eller noget helt femte. Ligegyldigt. Borgerlønsgruppen, som jeg tilhører, har valgt borgerløn, og det er det, der mest bliver brugt.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels K. Nielsen, desværre viser du endnu engang, at du ikke aner, hvad du taler om.

Allan Stampe Kristiansen, Jan Weber Fritsbøger og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

@ Niels-Simon

Dagpengeretten 'unlimited'.

Borgerløn ville jo være for alle. Italierne har det på agendaen. Det er dyrt. Folkepension får jo alle, men her diskuterer man jo uophørligt det rimelige i at tildele rige penge de kunne undvære. Man har det så stadig som det kit der holder os sammen som samfund.

Så hellere en forfordeling af de midaldrende. Yngre opfstter efter sigende dette udtryk som at give dem mere end de unge. Det er vist nok oprindeligt at give mindre, men 'never mind'. I min tid bevarede midaldrende over en vis alder deres dagpengeret. Det kunne redde især nok mange kvinder fra kontanthjælpen. Mænd har vel lidt lettere ved at påtage sig ukvalificeret, manuelt arbejde end kvinder i den alder.

Efterlønnen giver en vis sikkerhed, dvs også krav på et fast job, men skal folk arbejde til en høj alder, er det kun rimeligt at de oplever at samfundet kærer sig om dem. Noget for noget. Ellers får vi et aldersproletariat. Efterlønnens 500 kr om måneden mistes ikke som sådan men skal jo dog også kunne indbetales af en kontanthjælpsmodtager, medens han/hun forsøger at genvinde dagpengeretten. Er det ikke stadig sådan?

Niels-Simon Larsen

Johanne S H: En underlig bemærkning, der ikke kan være møntet på mig. Det her er ikke facebook. Her argumenterer vi.

Niels-Simon Larsen

Evald: Italien taler om en form for kontanthjælp. Aviserne kalder det bare borgerløn.
Hvem er det, der diskuterer folkepensionen? Alt bliver udlignet over skatten, så ingen får noget, de ikke skal have. Man diskuterede det i sin tid og landede på, at alle kunne få. Man skal stadig søge om den, men så får man også. Dermed slipper man for at kontrollere, om folk er værdigt trængende.
Dagpengeretten er en ordning, man kan skrue på. Der er ikke vælgere nok til at udvide den, tværtimod. Alle sociale ordninger er upopuæære hos flertallet af vælgerne. Mistilliden er stor mellem befolkningsgrupperne. Når vi får borgerløn i kraft af et flertal, kan den ligesom folkepensionen ikke afskaffes af den næste regering. Slingrekurs er ødelæggende for demokratiet.

@ Niels-Simon

Realpolitik

Du omtaler forbedringer i dagpengesystemet som udenfor politisk rækkevidde men vil så samtidig arbejde for en borgerløn.

De Radikale har, så vidt jeg har hørt, i nogen grad indset at de beskæringer i dagpengene, de trumfede igennem, er for vidtgående set i bakspejlet.

Hvilket er altså tættere på realitet? Bedre dagpenge eller borgerløn?

Iøvrigt har DR gentagne gange omtalt spørgsmålet om folkepension til alle uanset formueforhold o.l., men det er et par år siden og uden dog at det kom frem at ydelsen udlignes over skatterne. Hvis den altså de facto bliver det. Nok svært at gennemskue og modstandere vil derfor have let ved at hævde at borgerløn er dyr og for dyr for samfundet.

Niels Duus Nielsen

Niels-Simon, som du ved er jeg tilhænger af borgerløn, men har visse forbehold i forhold til størrelsen af den udbetalte ydelse: Hvis det blot betyder færre penge mellem hænderne for de fattige, vil jeg selvfølgelig som relativt fattig modarbejde en sådan spareøvelse.

Nu skriver du så, at borgerlønnen ikke skal være universel, men blot en betingelsesløs kompensation til dem der "ikke kan eller ikke vil" arbejde. Her ser jeg et problem: Hvis jeg ikke gider arbejde - hvad jeg ikke gør - kan jeg få udbetalt en borgerløn, som ikke er fyrstelig, men som vil tillade mig at overleve på anstændig vis med et noget nær absolut minimum af luksus. Og da ydelsen er betingelsesløs, vil den principielt ikke kunne fratages mig igen (med mindre lovgiverne afskaffer borgerlønnen igen).

Men hvad med dem, der arbejder? Især hvad med dem, der kun får mindsteløn? Skal det ikke sikres, at de mennesker, som mere eller mindre ufrivilligt påtager sig at udføre et skodjob for at nyde lidt luksus her i tilværelsen kompenseres fyrsteligt for denne anstrengelse? Jeg tænker ikke på middelklassen, den får i hoved og røv, og hvis middelklassens medlemmer ikke kan få pengene til at slå til, er det dens egen skyld.

Som det er nu, er kontanthjælpsmodtagere stigmatiserede - hvordan vil en ikke-universel borgerløn undgå det stigma, som for tiden plager kontanthjælpsmodtagerne?

Selv har jeg altid ment, at universalismen var svaret på denne de riges misundelse på de fattige: Hvis alle modtager borgerløn, vil der ikke være nogen, der får ondt i røven over det. Så vidt jeg ved, var det samme argument, som gav den universelle folkepension og børnepengene legitimitet og langtidsholdbarhed: Alle får disse universelle ydelser, så ingen føler sig forfordelte, og har derfor ingen grund til at være misundelige.

Hvad skal forhindre den forkælede middelklasse i at blive misundelige på de mennesker, som de betaler til uden at få noget igen? (Op i røven med overklassen, den har masser af råd, og kan derfor nemmere overtales med rationelle argumenter).

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg synes, vi skal ud over problemet borgerløn eller ej ved i stedet at indføre samfundsdividende, der gives til alle i november måned som et årligt beløb, en ved trepartsforhandlinger forhandlet andel af BNP. En større sum kan for de fleste være mere anvendelig end dryp året igennem. Man kan disponere og f.eks., hvis man arbejder i det år, vælge at nedbringe sin evt. gæld - eller undgå at skulle låne, selv ved en større investering.

Allan Stampe Kristiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Spændende kommentarer.
Først Leo. Jeg arbejder for en tretrinsraket i Å. Vedtaget er Kontanthjælp uden modkrav, og det føres frem i folketinget af Torsten Gejl. Det næste er borgerløn, som nu består af det debatoplæg, borgerlønsgruppen har udgivet som e-bog. Det er et oplæg ikke blot til partiets medlemmer, men også til alle øvrige borgerlønsinteresserede. Derfor afholder vi fem emnemøder inde på Borgen, hvor alle er velkomne. En dag kan vi nok få andre partier med på vognen og opstille et fælles forslag med den månedlige ydelse.

Så springer jeg videre til dig, Steffen. Samfundsdividende er det tredje trin, som borgerlønsgruppen anbefaler - Å kender det ikke rigtigt endnu. Det er en større ting, nærmest en revolution af samfundet, hvor alle har (og føler) ejerskab. En slags andelsstat. Den har vi ikke haft tid til at gøre så meget ud af endnu, men den står mit hjerte nærmest. Vi har tænkt på at danne en samf.div.gruppe, men har ikke haft tid endnu.

Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg tænker, Niels-Simon, at den - sin radikalitet til trods - vil være det letteste for mange at forstå og acceptere.

Niels-Simon Larsen

Alle tilskudsordninger er en del af klientsamfundet, som jeg er imod. Ud af klientrollen med dens evige tiggen om flere penge, og hen til livet som myndig og selvberoende borger, der har ret til en del af samfundskagen. Alle ordninger fordrer et effektivt skattevæsen. Det har vi ikke, og det er en skamplet på samfundet, læs regeringen. Borgerløn er en effektiv ordning, der vil forenkle administrationen betydeligt (vores påstand). Også af den grund er den ikke dyr at indføre.

Niels-Simon Larsen

Duus: Borgerlønnen skal være universel. Alle får. Vores til den tid effektive skattevæsen udligner. Det er sådan, at når borgerlønssamfundet er indført (over en periode på ti år, regner vi med), bestemmer alle selv over deres tid. Kunsten er at indrette sig med borgerlønnen og leve et aktivt liv som god samfundsborger. Tager jeg et lønarbejde, hvad langt de fleste nok vil, så gør jeg det frivilligt. Jeg bestemmmer selv hvor tit, og hvor længe jeg vil blive ved, måske til jeg bliver 90, måske tager jeg aldrig et lønarbejde.

Jeg tror også, at vi bliver nødt til at se på boligmarkedet og indrette det efter borgerlønnen. Den almene sektor ligger lige for. En husleje må ikke være højere end 4000 for en toværelses.
Vil skal derfor diskutere borgerløn som eksisterende under andre forhold. Det nuværende samfund er enormt effektivt, men med en enorm nedslidning af mennesker, enorm psykisk belastning og ønske om at blive fri. I virkeligheden er det få, der er brug for. Derfor ordet pseudoarbejde, nyttejob osv. Det er én stor teaterforestilling af bedrag på bedrag.

Misundelsen kan vi undgå. De, der brokker sig, kan jo bare gå på ren borgerløn. Mange, der sidder i dyre huse, bliver nødt til at arbejde, så der bliver nok en del omrokering. I det hele taget bliver der lavet en del om. Der bliver mange nye valg at træffe.

Torben Skov, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Problemet med borgerløn er at selv hvis en borgerløn starter på satser som er mulige at leve af så vil de med tiden temmelig sikkert blive skåret i, indtil de antager en fattighjælp som er nødvendig at supplere med lønarbejde. Der vil stadig være et skel mellem dem som mener de er nyttige samfundsborgere og dem som lever af - ha ha - arbejdsfri ydelse. Og hånden på hjertet så er der stadig arbejde som er kedeligt, nedslidende og dårligt lønnet hvilket også vil afspejle sig i satsen for borgerløn – og tale for en lavere sats. At folk er tvungne til at arbejde på grund af huspriser og huslejens himmelflugt gør det ikke bedre.
Ydelser er under pres og det vil en borgerløn også komme.Tænk blot på hvordan der i dag skæres i velfærdsydelserne som nu i flere tilfælde er under eksistensminimum (de synlige resultater er foreløbig de rekordmange unge hjemløse og det stigende antal børn der lever i fattigdom i en af de rigeste lande i verden) Der synes ikke at være nogen nedre (nedrigere) grænse. Os og dem. Os de nyttige samfundsborgere og dem, nasserøvene der udnytter og svindler og som ikke gider arbejde. Misundelsen vil alligevel være der.

Og problemet er så kort fortalt – hvis ydelsen bliver for lav til at man kan leve af den ender man alligevel i fattigdom med mindre man kan finde supplerende arbejde. Dette vil øge konkurrencen om stadig færre jobs, og efterhånden som teknologien tager over vil problemet bare blive større og føre til lavere løn og så er vi tilbage hvor vi startede. En nedadgående spiral. Du er hverken sikret mod fattigdom eller på nogen måde fri til at vælge en lavere levestandard. Hvis du er heldig får du mulighed for at supplere med flere jobs for at få det til at løbe rundt og de velhavende kan få pudset deres sko, gjort rent og holde tyende som i gamle dage . Tillykke.

Måske en jobgaranti til en løn man kan leve af, nedsættelse af arbejdstiden på den lange bane så alle får gavn af teknologien er mere realiserbar og solidarisk? Dette kunne danne grundlag for en vitalisering (og måske også en nødvendig demokratisering) af fagbevægelsen som længe nok har snorksovet.

Henrik Peter Bentzen, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Grethe Preisler, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kan i større og større udstrækning ikke betale sig at arbejde - for de der er rige og lever af deres akkumulerende velstand.
Det er sgu ikke i bunden af samfundet man finder skattesvindlere og spekulanter, der parkerer pengene i udenlandske skuffeselskaber og skattely.
Der må først tages hånd om den dominerende neoliberalistiske agenda, før vi på nogen måde kan opnå et mere retfærdigt fordelingssystem.

Mogens Holme, Karsten Aaen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke nogen nem diskussion, det her med hvor meget har man egentligt fortjent at få i "løn" fra de erhvervsaktive, hvis man selv sidder stille og ikke bidrager - uanset om baggrunden for at modtage offentlig forsørgelse er sygdom, reel arbejdsmangel, uvilje til at påtage sig kedelige/opslidende jobs eller ligefrem ugidelighed.
Min tidligere underbo var en sød, venlig og arbejdsom rengøringskone , som i en årrække gik i seng hver aften kl. 20 for at stå op kl. 3 for pligtopfyldende at passe sit job, hvor hun gjorde/gør rent på offentlige institutioner, så der kunne dufte af sæbe og friskbrygget kaffe, når de ansatte og borgerne/eleverne senere mødte ind. Efter skat og transportudgifter (til og fra jobbet) kunne hun have fået lige så meget ud at være på offentlig forsørgelse, som hun fik i løn, fortalte hun mig.
Hendes værdighed, selvrespekt og opdragelse bød hende imidlertid - så vidt muligt - at tjene sine egne penge fremfor at leve af andres, for det er jo de facto det, man gør, hvis man lever af offentlig forsørgelse. Jeg har altid haft den dybeste respekt for min tidligere underbos indstilling.

Uanset størrelsen på satserne for offentlig forsørgelse så vi kan vel blive enige om, at det fortsat skal være sådan, at man ihvertfald ikke skal have mindre for at passe et arbejde eller hvad....?

Niels Duus Nielsen

Tak for svar, Niels-Simon, nu er jeg mere rolig. You can count me in, som de siger i udlandet.

Til Eva: Hvad jeg finder så forfriskende ved Niels-Simons tilgang er, at han ikke forudsætter at et eller andet problem først skal løses, før vi kan komme igang. Hvis vi skal afskaffe neoliberalismen og al dens væsen før vi kan ændre noget som helst, kommer det til at tage virkelig lang tid at indføre borgerløn.

For mig at se er en velgennemtænkt universel borgerløn i sig selv et angreb på neoliberalismen; en velfungerende borgerløn er så at sige et praktisk modbevis til de neoliberalistiske privatiseringsdrømme. Så hvad med at se borgerlønnen som et led i denne kamp? Ikke blot som et mål i sig selv, men også som et middel til at skabe det retfærdige samfund?

Det er selvfølgelig op ad bakke hele vejen, men der er vel ingen, der forventer, at det skal være nemt? De etablerede "samfundsstøtter" vil selvfølgelig bekæmpe enhver tanke om universelle ydelser; det er jo en af grundene til, at vi diskuterer emnet, så vi har svar parat på alle angreb fra de mange modstandere af det retfærdige samfund.

Allan Stampe Kristiansen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Bettina Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Den egentlige samtale må vel handle om, hvad hensigtsmæssig ressourceadministration er.

Når denne er etableret, vil vi se, hvad vi har at rutte med. For det burde være indlysende, at det at samle økonomisk magt på nogens og ikke på andre hænder ikke er attråværdigt, hvis man ønsker et velfungerende samfund.

Vi må se planeten som den enhed, den er, og udfra et oplyst grundlag forvalte den hensigtsmæssigt ifht indbyggernes overlevelse.

Status er den, at nogle få - følg pengene - er i økonomisk måske yderligere : hjernevask, fake news mv - kontrol over de mange. En grim historie.

Vi manipuleres vha fake news og frygt for udkommet. F.eks. en fordrejning af følgende, som supporteres af svensmark, lomborg og 31.000 velanskrevne forskere : den globale opvarmning finder ikke sted, snarere er kursen mod en mindre istid. Co2 er mest vanddamp og er sammen med metan gunstige faktorer i planetens varmeapparat, som skaber grøn vækst og gør planeten frugtbar og beboelig for mennesker. Men i led med pengemagtens slavegørelse af menneskene og kontrollering af planetens ressourcer fortælles den modsatte historie. Der foregår en magtkamp, som af visse parter udkæmpes med unævnelige og modbydelige metoder.

Hvad kan der gøres? Beskrive og fastholde visionen om det gode, sande og retfærdige. Rt skulle være ukorrupte.

Philip B. Johnsen

‘De gule veste’ er kun begyndelsen!
Systemet er sygt, ‘ingen’ vil løse problemet i systemet.

Resultatet er uundgåligt.
Kapitalisme er en dødsdom.
De menneskeskabte klimaforandringer er skabt af de rige.
Revolution er under opsejling.

Konklusionerne i den seneste rapport fra FN's Klimapanel (IPCC).

“Rapporten beskriver, at der er behov for en reduktion i de globale CO2-udledninger på 45 procent de næste 12 år, hvis den globale opvarmning skal holdes på 1,5 grader.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/svaere-klimaforhandlinger-gaar-i-overtid

Philip B. Johnsen

Det mest skræmmende er desværre ikke, at den førte politik vil føre til en stigende voldelig konflikt i takt med fattiggørelsen, de menneskeskabte klimaforandringer, panik i kølvandet på det svindende nationale og globale eksistensgrundlag, men at den nuværende politiske og økonomiske undertrykkende klasse, med denne bevist fodslæbende manglende bæredygtige omstilling, selv overlagt udløser denne vold.

The Dark Triad!

Niels-Simon Larsen

Pia: “Problemet med borgerløn er at selv hvis en borgerløn starter på satser som er mulige at leve af så vil de med tiden temmelig sikkert blive skåret i...”
Det er ikke problemet med borgerløn, men problemet med regeringen. Hvis man kører videre med at lægge skylden det forkerte sted, kommer man et forkert sted hen.

Duus: Enig. Det er dog svært at forudsige, hvad indførelsen af borgerløn vil forårsage. Vil den være et angreb på neoliberalismen? Det vil jeg mene, idet den har andet mål end penge. Begrebet, berigelse, fortolkes som det at være af-klientiseret og leve meningsfuldt. En borger skal mindst have 4500 efter huslejen er betalt. Dertil gratis transport og visse kulturelle fordele.

Borgerlønstanken er en fællesskabstanke. Målet er, at borgerne ikke skal kunne trues med sult. Det er det, man ser nu med dem, der falder ud af forskellige ordninger. Ren deroute.

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Trond Meiring, Samuel Grønlund, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Enig, bortset fra sidste linje, idet man oven på sin borgerløn kan tage lønarbejde (i Borgerlønsgruppens version). Der eksisterer ikke lavtlønnede i borgerlønssamfundet. Der er kun én klasse, da alle får borgerløn. Nogle vælger at tage et lønnet arbejde, men betaler sikkert 50% i skat. Der er således nogle, der har flere penge mellem hænderne end andre.
I øvrigt vil der til den tid nok også være nogle, der drikker pengene op i løbet af en uge. Man kan ikke tvinge folk til at være problemfri. Det er ikke en ny menneskehed, der opstår sammen med borgerlønnen, men det er måske begyndelsen til det.

Trond Meiring, Samuel Grønlund, Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tak for præciseringen af hvad u'et står for, Leo, det burde jeg have vidst.

Men for nu at være pernittengrynet: Hvis den er ubetinget, er den vel også universel - for hvis der slet ikke stilles betingelser, kan alle og enhver jo gøre krav på den? Og så er den jo også universel!

???

Sider