Kronik

Som kontanthjælpsmodtager føler jeg mig udstødt

Hvis du er uden job, er det selvforskyldt. Det er dig, der er noget i vejen med. Du skal have nye tænder, tabe dig og holde op med at ryge. Som kontanthjælpsmodtager starter man med bare at savne et job, men ender med at miste sit selvværd og sin integritet
Når du har arbejde, så har du penge, og så kan du forbruge. Når du er arbejdsløs, har du ikke så mange penge. Så er du nul og niks, og så må samfundet gerne sparke til dig. Også selvom du i forvejen ligger ned.

Når du har arbejde, så har du penge, og så kan du forbruge. Når du er arbejdsløs, har du ikke så mange penge. Så er du nul og niks, og så må samfundet gerne sparke til dig. Også selvom du i forvejen ligger ned.

Bo Amstrup

27. december 2018

I disse år sporer jeg med bekymring et alvorligt skifte i dele af befolkningens menneskesyn.

Man er blevet mere inhuman i omtalen af visse befolkningsgrupper som for eksempel indvandrere, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, handicappede og andre grupper, der ikke er en del af det danske arbejdsmarked. Synet på disse grupper er blevet mere unuanceret og stereotypt.

Visse samfundsgrupper er nu lige pludselig en belastning for samfundsøkonomien. Det er føles uværdigt og respektløst, og det kan jeg tale med om.

Gennem de sidste cirka fem år har jeg oplevet kontanthjælpssystemet indefra som jobparat kontanthjælpsmodtager. Jeg gik fra at være en respekteret borger med samfundsrettigheder til at blive reduceret til en borger på nederste trin i samfundshierarkiet med begrænsede rettigheder og optrappede pligter.

Det er næsten 40 år siden, at jeg kom ud på arbejdsmarkedet for første gang. Jeg har altid været medlem af en fagforening, men det var en kæmpe omvæltning at gå fra at være dagpengemodtager til at være kontanthjælpsmodtager. Når du er på dagpenge, bliver du behandlet med nogen grad af respekt – når du er kontanthjælpsmodtager, er du helt alene i et koldt system.

På et tidspunkt havde jeg en jobkonsulent, som på magisk vis fik rådighedssamtaler til at ligne små entimes retsforhør, hvor jeg igen og igen skulle forsvare min egen ledighed.

Han forsøgte også at få mig til at stoppe med mit politiske arbejde, hvilket heldigvis ikke lykkedes. Måske ønskede han, at jeg stoppede, fordi jeg var for kritisk over for systemet. Men jeg opfatter ikke mig selv som udpræget kritisk; jeg påpeger bare, når noget er ulovligt eller uretfærdigt. Han kommenterede mit udseende – han syntes, jeg så for sur ud. Men det er altså svært at smile og være glad, når man holder rådighedssamtaler med en empatiløs jobkonsulent.

En besværlig kværulant

Det er en gængs opfattelse blandt ledige og andre, at kommunerne af økonomiske årsager omgås landets love og regler. Jeg har selv set, hvordan Jobcentret ser igennem fingre med, at de ledige indgår i arbejdspladsnormeringer, og at ulønnede praktikforløb varer længere, end de ifølge lovparagrafferne må.

Jeg har hele tiden holdt på min ret til at sige fra over for de aktiveringer, som ikke overholder lovkravene. Jeg har også argumenteret for, at jeg er løntrykker, når jeg indgår i normeringer, og dermed måske er med til, at medarbejdere bliver fyret, eller at der ikke ansættes nye.

Jeg har været kværulanten, der påstår, at ulønnet praktik er offentlig erhvervsstøtte. Arbejdsstederne betaler jo ikke for arbejdskraften – det gør kommunen. Og jeg har været besværlig, når jeg har argumenteret for, at det er udnyttelse af billig arbejdskraft. Kendsgerningen er, at 70-75 procent ikke får arbejde efter praktikken. Så de ledige kan i realiteten arbejde flere år i ulønnede praktikker.

Jeg har været fastansat it-medarbejder på den samme arbejdsplads i 20 år, hvor jeg var en værdsat medarbejder. Derfor var det også svært for mig at blive ansat i ulønnede praktikker. Her er du nederst i hierarkiet. Længere nede end vikarerne. Og selv om personalet såmænd kan være søde og imødekommende nok, mærker man alligevel, at man ikke rigtig tæller med.

Det var nedværdigende, at jeg med min pædagoguddannelse skulle arbejde sammen med fastansatte, som fik over dobbelt så meget i løn som mig. Jeg får kontanthjælpsydelse i praktikkerne, hvilket omregnet til en 37-timersstilling svarer til den formidable hyre af 65 kroner i timen. Uden optjening af dag- eller feriepenge.

Jeg har deltaget i flere jobsøgningskurser. Nogle bedre end andre, nogle direkte ubrugelige. Her må man være forberedt på at møde psykologer, psykoterapeuter og lignende. Jeg har oplevet, at folk er begyndt at græde. Og hvor fedt er det lige at blive så følelsesmæssigt påvirket over for en flok vildt fremmede mennesker på et jobsøgningskursus? Et kursus, hvor man bare troede, man skulle lære at skrive ansøgninger.

Et individualistisk samfund

Vi har gennem de seneste årtier fået opbygget et ekstremt individualistisk samfund. Det betyder, at hvis du er uden job, så er det selvforskyldt. Så er det dig, der er noget i vejen med. Du skal have nye tænder, tabe dig, holde op med at ryge, få dig nogle nye klæder, en bedre psyke, opførsel og kondition.

Samfundet bruger cirka 13 mia. kroner om året på beskæftigelsessystemet. Det er horribelt mange penge – og hvor mange af de penge bliver spildt på andre ledige i aktivering, som de er blevet spildt på mig? Væk med sygeliggørelse af ledige, det er samfundet og arbejdsmarkedet, der er sygt. Mange velfungerende ledige bliver dårlige af mistænkeliggørelse og dumsmarte kurser. Man starter med bare at savne et job, men ender med at miste sit selvværd og sin integritet.

I begynder måske at forstå min pointe: Det er jo ikke sikkert, at det er mig, der er noget i vejen med eller mig, der skal forandres. Det kunne jo være, at det bare var fordi, der manglede arbejde. Især inden for mit område har der været store besparelser med reduceringer af medarbejderstaben.

Mennesker af kød og blod

Jeg har mistet kontanthjælp, fordi jeg ikke var blevet oplyst korrekt om mine rettigheder og pligter. Jeg har taget Jobcentret i at begå fejl, men er selv blevet mistænkt for at snyde systemet og efterfølgende blevet truet med sanktioner.

På et tidspunkt faldt jeg under 225-timersreglen, hvilket betød at jeg mistede 1.000 kroner om måneden. Det er rigtig mange penge i et kontanthjælpsbudget. Prøv at forestille dig, hvordan det er hele tiden at være truet på sit eksistensgrundlag. Ikke at vide, om du kan betale din husleje. Eller om du skal søge ly under en bro med dine ejendele i fem plastikposer. Men det er heller ikke ufarligt – man kan blive sigtet for ulovligt at sove på gaden.

Det er nedbrydende for folk på offentlig ydelse hele tiden at blive beskyldt for ikke at gide at arbejde. Det bliver man syg af. Og i sidste ende kommer det til at koste samfundet mange penge i form af indlæggelser og lange sygeperioder.

Vi har i dag et samfund, hvor du er velanset, hvis du har et arbejde. Når du har arbejde, så har du penge, og så kan du forbruge. Når du er arbejdsløs, har du ikke så mange penge. Så er du nul og niks, og så må samfundet gerne sparke til dig. Også selv om du i forvejen ligger ned.

På Jobcentret oplever man en form for tingsliggørelse. De ledige er små brikker, skruer, dimsedutter, der skal passe ned i de rigtige kasser og skuffer. Derfor findes der heller ikke egentlige individuelle handleplaner – de ledige får nogenlunde samme behandling. Det er der selvfølgelig en form for logik i, for det er trods alt nemmere at skulle forholde sig til skruer og dimsedutter end mennesker af kød og blod.

Helle Nielsen er kontanthjælpsmodtager og folketingskandidat for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Elisabeth Andersen
  • Bjarne Andersen
  • Jane Jensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Erik Fuglsang
  • Randi Christiansen
  • Anne Schøtt
  • Peter Tagesen
  • Bjørn Pedersen
  • Carsten Mortensen
  • Vivi Rindom
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Flemming Berger
  • Anders Graae
  • ingemaje lange
  • Stig Bøg
  • Raido Rafn
  • Peter Wulff
  • Arne Albatros Olsen
  • Torben Ethelfeld
  • Ulla Søgaard
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Søren Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Christian Estrup
  • Ebbe Overbye
  • Marianne Stockmarr
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Katrine Damm
  • Tommy Clausen
  • Randi Overgård
  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Herdis Weins
  • Werner Gass
Kim Folke Knudsen, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Jane Jensen, Jakob Silberbrandt, Erik Fuglsang, Randi Christiansen, Anne Schøtt, Peter Tagesen, Bjørn Pedersen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Mikael Velschow-Rasmussen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Anders Graae, ingemaje lange, Stig Bøg, Raido Rafn, Peter Wulff, Arne Albatros Olsen, Torben Ethelfeld, Ulla Søgaard, Claus Bødtcher-Hansen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Søren Andersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Christian Estrup, Ebbe Overbye, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Tommy Clausen, Randi Overgård, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Herdis Weins og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det kan i større og større udstrækning ikke betale sig at arbejde - for de der er rige og lever af deres akkumulerende velstand.
Det er sgu ikke i bunden af samfundet man finder skattesvindlere og spekulanter, der parkerer pengene i udenlandske skuffeselskaber og skattely.
Der må først tages hånd om den dominerende neoliberalistiske agenda, før vi på nogen måde kan opnå et mere retfærdigt fordelingssystem.

Mogens Holme, Karsten Aaen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke nogen nem diskussion, det her med hvor meget har man egentligt fortjent at få i "løn" fra de erhvervsaktive, hvis man selv sidder stille og ikke bidrager - uanset om baggrunden for at modtage offentlig forsørgelse er sygdom, reel arbejdsmangel, uvilje til at påtage sig kedelige/opslidende jobs eller ligefrem ugidelighed.
Min tidligere underbo var en sød, venlig og arbejdsom rengøringskone , som i en årrække gik i seng hver aften kl. 20 for at stå op kl. 3 for pligtopfyldende at passe sit job, hvor hun gjorde/gør rent på offentlige institutioner, så der kunne dufte af sæbe og friskbrygget kaffe, når de ansatte og borgerne/eleverne senere mødte ind. Efter skat og transportudgifter (til og fra jobbet) kunne hun have fået lige så meget ud at være på offentlig forsørgelse, som hun fik i løn, fortalte hun mig.
Hendes værdighed, selvrespekt og opdragelse bød hende imidlertid - så vidt muligt - at tjene sine egne penge fremfor at leve af andres, for det er jo de facto det, man gør, hvis man lever af offentlig forsørgelse. Jeg har altid haft den dybeste respekt for min tidligere underbos indstilling.

Uanset størrelsen på satserne for offentlig forsørgelse så vi kan vel blive enige om, at det fortsat skal være sådan, at man ihvertfald ikke skal have mindre for at passe et arbejde eller hvad....?

Karsten Aaen, Claus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Realpolitik, tak !

- Det er folketingets flertal, der bestemmer. Ind på dagsordenen, Torsten Gejl. Kom ind i valgkampen NU ! Hvem kommer først.
- Nye Borgerlige siger : Basisydelse uden modkrav, også for børn. Folkepension og dagpenge bevares.
- Samfundsdividende er socialisme. Glem den. Har ikke en chance.
- Det universelle er udtryk for unødvendig pengecirkulation, som den skattefri UBI netop fjerner. Hvorfor så indføre noget nyt af samme skuffe.
- Administration - "Negativ skat" udbetalt af SKAT. De har allerede systemet.
- "Betale sig at arbejde". Ja, ved at sikre mindstelønnens forskel til UBI. Kan ske ved ophøjelse til lov efter hver overenskomstaftale. Afspejler respekt overfor lønarbejdet og kriminaliserer overskridelse.
- UBI-beløbet - også for børn - bestemmes hvert år i finansloven.
- Dagpengesystemet afskaffes også efter en overgangstid. Er jo delvis skatteyderfinansieret.
- Privat forsikring uden statens indblanding. Sikrer levestandarden efter eget ønske.
- Boligsikringen bevares, da den er største post i privatbudgettet. Beregningsreglerne justeres.
- Bring sagen ud af de ideologiske studiekredståger og søg de mulige fællesnævnerne.
- Tænk på Helle Nielsen og alle de andres personlige frihed og sundhed.

NB - Niels-Simon - jeg har læst gruppens oplæg - og kommenteret den til Anette 09.11.
Se mit indlæg på BIEN > Debatindlæg > 16.okt.16 : Dansk UBI i praksis.

Niels Duus Nielsen

Tak for svar, Niels-Simon, nu er jeg mere rolig. You can count me in, som de siger i udlandet.

Til Eva: Hvad jeg finder så forfriskende ved Niels-Simons tilgang er, at han ikke forudsætter at et eller andet problem først skal løses, før vi kan komme igang. Hvis vi skal afskaffe neoliberalismen og al dens væsen før vi kan ændre noget som helst, kommer det til at tage virkelig lang tid at indføre borgerløn.

For mig at se er en velgennemtænkt universel borgerløn i sig selv et angreb på neoliberalismen; en velfungerende borgerløn er så at sige et praktisk modbevis til de neoliberalistiske privatiseringsdrømme. Så hvad med at se borgerlønnen som et led i denne kamp? Ikke blot som et mål i sig selv, men også som et middel til at skabe det retfærdige samfund?

Det er selvfølgelig op ad bakke hele vejen, men der er vel ingen, der forventer, at det skal være nemt? De etablerede "samfundsstøtter" vil selvfølgelig bekæmpe enhver tanke om universelle ydelser; det er jo en af grundene til, at vi diskuterer emnet, så vi har svar parat på alle angreb fra de mange modstandere af det retfærdige samfund.

Allan Stampe Kristiansen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Bettina Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Ovenfor har jeg begrundet min modstand mod det universelle. Jeg forstår simpelthen ikke meningen, men min mistanke er, at den kommer fra vanetænkning om lighedskampen. Den kæmpes i så fald på den forkerte bane.
Børnechecken var universel fra starten til alle. Så ændrede S den til indtægtsgrænse reguleret. Hvorfor mon det ?

Gennem UBI/Borgerløn - fjernes beskatningen jo for de kendte ydelser.
Forestil jer at give 500 kr i julegave og sønnens forbavsede ansigt, når han kun får 300 kr.
Når alle får, skal alle lønmodtagere selv betale den andel, der ligger i indkomstskatten - og i alle andre skatter og afgifter. (med det skattesystem vi har nu)
UBI fjerner en enorm mængde administration gennem alt det, der afskaffes.
Hvorfor i alverden så indføre mere administration istedet for at leve op til dette princip fuldt ud.

Og så lige en anke til nogle venstreorienterede her.
Det er som om I slet ikke ser alle de forbedringer, der vil ske.
I focuserer på beløbet og på "neoliberalismen" skjulte hensigt at presse ydelserne ned.
Jamen, det sker jo allerede nu gennem folketingets beslutninger om kontanthjælpsloftet og folkepensionen osv.
Intet nyt heri.

Randi Christiansen

Den egentlige samtale må vel handle om, hvad hensigtsmæssig ressourceadministration er.

Når denne er etableret, vil vi se, hvad vi har at rutte med. For det burde være indlysende, at det at samle økonomisk magt på nogens og ikke på andre hænder ikke er attråværdigt, hvis man ønsker et velfungerende samfund.

Vi må se planeten som den enhed, den er, og udfra et oplyst grundlag forvalte den hensigtsmæssigt ifht indbyggernes overlevelse.

Status er den, at nogle få - følg pengene - er i økonomisk måske yderligere : hjernevask, fake news mv - kontrol over de mange. En grim historie.

Vi manipuleres vha fake news og frygt for udkommet. F.eks. en fordrejning af følgende, som supporteres af svensmark, lomborg og 31.000 velanskrevne forskere : den globale opvarmning finder ikke sted, snarere er kursen mod en mindre istid. Co2 er mest vanddamp og er sammen med metan gunstige faktorer i planetens varmeapparat, som skaber grøn vækst og gør planeten frugtbar og beboelig for mennesker. Men i led med pengemagtens slavegørelse af menneskene og kontrollering af planetens ressourcer fortælles den modsatte historie. Der foregår en magtkamp, som af visse parter udkæmpes med unævnelige og modbydelige metoder.

Hvad kan der gøres? Beskrive og fastholde visionen om det gode, sande og retfærdige. Rt skulle være ukorrupte.

Philip B. Johnsen

‘De gule veste’ er kun begyndelsen!
Systemet er sygt, ‘ingen’ vil løse problemet i systemet.

Resultatet er uundgåligt.
Kapitalisme er en dødsdom.
De menneskeskabte klimaforandringer er skabt af de rige.
Revolution er under opsejling.

Konklusionerne i den seneste rapport fra FN's Klimapanel (IPCC).

“Rapporten beskriver, at der er behov for en reduktion i de globale CO2-udledninger på 45 procent de næste 12 år, hvis den globale opvarmning skal holdes på 1,5 grader.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/svaere-klimaforhandlinger-gaar-i-overtid

Philip B. Johnsen

Det mest skræmmende er desværre ikke, at den førte politik vil føre til en stigende voldelig konflikt i takt med fattiggørelsen, de menneskeskabte klimaforandringer, panik i kølvandet på det svindende nationale og globale eksistensgrundlag, men at den nuværende politiske og økonomiske undertrykkende klasse, med denne bevist fodslæbende manglende bæredygtige omstilling, selv overlagt udløser denne vold.

The Dark Triad!

Niels-Simon Larsen

Pia: “Problemet med borgerløn er at selv hvis en borgerløn starter på satser som er mulige at leve af så vil de med tiden temmelig sikkert blive skåret i...”
Det er ikke problemet med borgerløn, men problemet med regeringen. Hvis man kører videre med at lægge skylden det forkerte sted, kommer man et forkert sted hen.

Duus: Enig. Det er dog svært at forudsige, hvad indførelsen af borgerløn vil forårsage. Vil den være et angreb på neoliberalismen? Det vil jeg mene, idet den har andet mål end penge. Begrebet, berigelse, fortolkes som det at være af-klientiseret og leve meningsfuldt. En borger skal mindst have 4500 efter huslejen er betalt. Dertil gratis transport og visse kulturelle fordele.

Borgerlønstanken er en fællesskabstanke. Målet er, at borgerne ikke skal kunne trues med sult. Det er det, man ser nu med dem, der falder ud af forskellige ordninger. Ren deroute.

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Trond Meiring, Samuel Grønlund, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Vanskeligheden ligger ikke i diverese ismer, men i ældgammel kultur. Partierne mener det samme, sagt på forskellig måde.
- Gør din pligt og kræv din ret
- Du skal yde, før du kan nyde
- Kan du klare dig selv, skal du ikke forsørges af det offentlige
- Mange vil finde borgerløn så attraktiv, at de ikke vil forsørge sig selv.

Disse slogans findes i folketingets store flertal.
De kan sammenfattes i : Mange lavtlønnede er nogle dovne slyngler.

Sagt mere positivt : Mange lavtlønnede har det bedre med UBI end med lønarbejde.

Trond Meiring, Samuel Grønlund og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Enig, bortset fra sidste linje, idet man oven på sin borgerløn kan tage lønarbejde (i Borgerlønsgruppens version). Der eksisterer ikke lavtlønnede i borgerlønssamfundet. Der er kun én klasse, da alle får borgerløn. Nogle vælger at tage et lønnet arbejde, men betaler sikkert 50% i skat. Der er således nogle, der har flere penge mellem hænderne end andre.
I øvrigt vil der til den tid nok også være nogle, der drikker pengene op i løbet af en uge. Man kan ikke tvinge folk til at være problemfri. Det er ikke en ny menneskehed, der opstår sammen med borgerlønnen, men det er måske begyndelsen til det.

Trond Meiring, Samuel Grønlund, Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Ja, der er flere forhold vedr. indtægt, bagatelgrænse og bundfradrag, der skal tilrettelægges.
Så er vi ovre i skattesystemet.
Men total universialitet er en narresut. Modtage med den ene hånd og aflevere med den anden.

Niels - Jeg har set ca 10 forskellige betegnelser og forklaringer. Erik Christensen/Borgerløn, 2005. indledningen giver et godt overblik over historien og meningerne om det hele.
UBI :
Unconditional Bacic Income
Ubetinget Basis Indkomst

Jeg mener, at det er nødvendigt at undgå selv at skabe modstandernes argumenter. Derfor 22.08.
Kald det politisk realitetssans.

Niels Duus Nielsen

Tak for præciseringen af hvad u'et står for, Leo, det burde jeg have vidst.

Men for nu at være pernittengrynet: Hvis den er ubetinget, er den vel også universel - for hvis der slet ikke stilles betingelser, kan alle og enhver jo gøre krav på den? Og så er den jo også universel!

???

Nej, Niels. Nu vrøvler du :-)
Det er selve det bærende princip, at alle kan vælge den, hvis de ikke selv tjener penge - og omvendt.
Det betingelsesløse går på, at alle de kendte regler er væk - herunder den gensidige forsørgelsespligt, hvilket gør den individuel.
Det universelle betyder at alle borgere modtager, 22.08.

Men igen - UBI/Borgerløn er, hvad folketinget vil gøre den til i detaljen.
Erik Christensens bog/indledningen kan sikkert stadig findes på BIEN`s hjemmeside.

Niels-Simon Larsen

Det er nødvendigt at være mere præcise. Egentlig kan man ikke tale om borgerløn sådan i almindelighed. Man kan heller ikke tale om socialisme, liberalisme og andre ideologier bare sådan ud i luften. Der skal navn, adresse og postnummer på for nu at sige det skarpt.

Der er altså mange borgerlønner, ubi’er og basisindkomster. Den borgerløn, som jeg forfægter, er den jeg har været med til at lave i Alternativets borgerlønsgruppe.
BIEN hører under den internationale borgerlønsbevægelse og er derfor ikke partipolitisk.
Der er andre, der har opfundet deres egen borgerløn. Man skal altid udbede sig navn adresse. Hvis man er Palle alene i verden med sin borgerløn, kan den være nok så god, den er dog stadig uinteressant, når den ikke funderet i en politisk gruppe.
For at skære det ud i pap: Alternativet er det eneste parti, der har en respekteret borgerlønsgruppe, men jeg håber da, at flere partier følger trop.

Trond Meiring, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Arbejde er et vidt begreb og der udføres allerede meget ulønnet frivilligt arbejde.
Ulønnet arbejde burde faktisk begrænses, i stedet ser det ud til at brede sig.

Jens Kofoed, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Forslag til kommende socialdemokratisk ledet regering.
Modregning af julehjælp i kontantydelsen i december måned.
Altså det er der vi snart er.

Dennis Tomsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Niels-Simom - Jeg slettede min anbefaling af 20.16.
Årsag : " Der eksisterer ikke lavtlønnede i borgerlønssamfundet. Der er kun én klasse, da alle får borgerløn." og " Der er således nogle, der har flere penge mellem hænderne end andre."
Læs, hvad du selv skriver ! Enten er det en fejl eller uforståeligt nonsens.

I min kommune er afsløret sociale bedragere for 12 mill. i 2018 - 14 mill. sidste år.

Kun nævnt 2 eksempler :
- Kontantshjælpsmodtager - På ferie uden at give besked. Straf - tilbagebetaling af kontanthjælp for ferieperioden.
- På uddannelseshjælp - Spillegevinst ikke opgivet, men senere dokumenteret. Manden påstår at spilleriet har givet underskud, men udgiften kan ikke dokumenteres. Tilbageholdelse af ydelsen. Erkender ludomani.

Reglerne skærpes nu : Politianmeldelse, 2/3 kontanthjælp i 20 uger, og tilbagebetaling.

Det er kommunens Kontrolgruppe, der efterforsker.
Flere husker måske udsendelserne på TV om disse gruppers Stasimetoder, som angiveligt overskred almindelig retsbeskyttelse af den enkelte borger.
Sådan er "velfærdsstaten" også - på bagsiden.
Helle Nielsen beskriver det tydeligt i kronikken.

Hvad er svaret ?

Lise Lotte Rahbek, Dennis Tomsen, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Så prøver jeg at udtrykke mig tydeligere:
Alle får borgerløn.
Mange vil tage lønarbejde oven på borgerlønnen og får derfor flere penge mellem hænderne.
Nogle vælger at tage lønarbejde i perioder for at supplere borgerlønnen.
Man kan derfor ikke tale om to eller flere klasser. Der er kun én. Man kan heller ikke sige, at nogle er fattige, når de får borgerløn. Der vil sikkert være nogle, der ikke kan holde på pengene, spiller eller drikker dem op. Det gør dem ikke til fattige økonomisk-strukturelt set.
Det forudsætter selvfølgelig, at borgerlønsatsen ikke er ussel, men beskeden må den være.

" Mange vil tage lønarbejde oven på borgerlønnen og får derfor flere penge mellem hænderne."
- som de så bruger til at betale tilbage i skat.
Jeg gentager, et illusions nummer. Å burde indmelde sig i Dansk Artistforbund, hvis I vedtager dette.

Niels-Simon Larsen

Ja, kære Leo, fortæl os så lige, hvem du stemmer på, for med dine flixfaxerier bliver det svært for dig at finde skyggen af et parti, du kan sætte et kryds ved. Det er ingen kunst at marginalisere sig selv og fortælle alle andre, hvor speciel man er. På den måde rykker du dig selv ud af diskussionen. Du bliver desværre uinteressant. Du vil så meget, men vil det alene. Dette i øvrigt ikke sagt uden sympatier nogle af dine synspunkter.

Du har desværre ret - hvis Å ikke er til at rokke. Men vi har jo ikke set partiets præcise programpunkt om Borgerløn. Men UBI er jo ikke den eneste motivering for at anbringe sit kryds.

Så længe, der er liv, er der håb. Hvorfor skulle jeg så ikke fortsætte.
Når jeres første kontanthjælptrin i raketten er fyret af her efter nytårsaften ude i den virkelige verden, så ........?

Jeg er medlem af BIEN og ved godt at alle socialisterne dér går ind for den universelle model.
Derfor markerede jeg på et årsmøde min liberale tilgang - hvilket f.eks Erik Christensen anerkender.
Derfor min bemærkning ovenfor om tværpolitik, som du selv nævner 13.51.

Som jeg har nævnt før - også i BIEN - stiller man sig i vejen for en udbredelse ved at gøre den så "sær", at ingen sympatiserer.
Det universelle vil med rette blive opfattet som socialistisk - altså ikke mulig.
Jeg er bare realistisk.
Og Nye Borgerlige har fattet pointen ;-)

Niels-Simon Larsen

Leo: Nej, det ved den søde grød, de ikke har. De vil kun udpine underklassen.
Anerkender selvfølgelig dit synspunkt og liberalisme. Vi har alle lov at være her.
Kedeligt, at du opfatter vores borgerløn som ‘sær’. Jeg taler med mange, og i Å har jeg kun mødt opbakning. Det gælder jo om ‘også’ at finde noget, som finder støtte. At stå på sin lille tue og have ret, fører ikke til noget. Man skal kunne gøre sig forståelig med sit borgerlønsforslag.
Din liberale ballast vil sætte dig i bås med De nye borgerlige, og de er marginaliseret. Den kyssevillige Vermund kan ikke få nogen som helst acceptabel borgerlig borgerløn igennem. De er for dårlige til at argumentere.
Godt nytår til dig.

Randi Christiansen

Nu må jeg altså lige udbede mig en forklaring vedr den 'universelle model' - hvordan giver det mening, at selv de, for hvem borgerløn ville være ubetydelige lommepenge, skal have den?

Niels-Simon Larsen

Med grøntsagerne i ovnen er der lige et hul intimeplanen.
Randi: Alle får. 10% har brug for den. Resten får den udlignet over en til den tid effektiv SKAT. Ellers skal man til vurdere i værdigt trængende og de øvrige.
Kan ikke se problemet i det.
Godt nytår. Vi mødes...

I 2016 skrev Mogens Lykketoft det her i Berlingske

https://www.avisen.dk/den-stigende-ulighed-strider-imod-alt-hvad-jeg-har...

Og jeg kan bare konstatere, at manden er en hykler af format! Det var jo bl.a. ham, der i 1998-1999, sammen med Poul Nyrup, forringede efterlønnen, indførte forskellige tiltag, som gjorde, at man som arbejdsløs og kontanthjælpsmodtager fik frataget nogle af sine rettigheder, ligesom Karen Jespersens socialreform (fra 1999-2000?) satte den bevægelse i gang, som Venstre fortsatte i 2001 med at socialpolitik nu pludselig blev til beskæftigelsespolitik. Kort sagt: Mogens Lykketoft har selv - ret markant endda - skubbet til - den stigende ulighed i det her land. Og derfor er han en hykler!

Må jeg tolke den udlægning :
- Alle er alle uden undtagelse, også børn.
- Alle modtager overført til bankkonto - for børn til den voksnes konto.
- Alle, der betaler personskat, betaler mere i skat, herunder "børneskat".
- Alle - også de tilmeldte - betaler mere eller mindre i forbrugsskatter i det omfang disse ændres.
Alt er naturligvis afhængig af detaljerne i en nødvendig skattereform.
Godt Nytår !
.

Randi Christiansen

Niels simon : "Resten får den udlignet over en til den tid effektiv SKAT." - udlignet? Skal borgerlønnen modregnes øvrig indtægt og i så fald ved hvilken grænse? 100%? "Ellers skal man til vurdere i værdigt trængende og de øvrige." - det lyder som enten den ene eller den anden form for bureaukrati?

Potato, potato .... udligning før eller efter? Lyder som et logistisk problem, der blot skal findes den mest praktiske løsning på, for resultatet må vel være det, at vi bliver enige om, hvor meget mere end borgerlønnen, man må tjene uden reduktion. Eller er vi ude i en model, hvor reduktionen sker gradvist efter en eller anden sats?

Spør bare ...

Randi - Jeg forstår godt din forvirring og tvivl. Lige præcis sådan vil både politikere og vælgere stille sig.
Men der er ikke noget svar før modellen er fuldt klarlagt. Herunder en uundgåelig og uoverskuelig skattereform hvis man vælger den universelle model.
Det har Alternativet planlagt at debattere på en møderække - første gang 27.03.(ved du sikkert).
Jeg har flere gange anbefalet Å at forenkle for forståelsens skyld, og sænke den ideologiske fane, ved at gøre BASISINDKOMSTEN til en ydelse til "Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine .......er berettiget til hjælp af det offentlige ...." - som der står i Grundloven §75, stk 2.
- Og nøjes med den absolut nødvendige, mindre korrektion af skatteprincipperne i denne forbindelse. Skat er et enormt politisk område, hvis reform af andre årsager ikke må forstyrre ideerne om en almindelig tryghedssikring med bortfald det enorme, eksisterende bureaukrati.

NB - Jeg har lige genlæst : Jørgen Lindegaard Pedersen, "Borgerløn er en udmærket idè, men ......" 20.feb.2018.

Randi Christiansen

Er det egentlig ikke 'bare' sådan, at vi som kollektiv og individer må lære, hvorledes vor interaktion i skabelsen fungerer. Forstået som at vi ved, at alt er forbundet og interagerer. Vi har endnu ikke helt tjek på vort eget råderum men er i færd med på den hårde måde, må jeg nok sige, at erfare, hvad det betyder at have medansvar for skabelsen.

Jeg ser ingen anden mulighed for at undgå dette endeløse, bureaukratiske pindehuggeri, end at vi som kollektiv vågner op til et funktionsniveau, hvor vi kan være her uden at forårsage så megen lidelse og kaos. Vi må dog erkende, at vi som art befinder os på et så konfliktfyldt udviklingsniveau, at der er plads til forbedring. Hvorledes denne vil forme sig, må tiden vise.

Mht borgerløn forudsætter indførelse et opgør med den fremherskende tænkning vedr ressourceadministration. Kollektivet må forstå og respektere, hvad fælleseje er. Og at - såfremt dette ikke sker - vil vi møde de kaotiske konsekvenser, vi nu ser udfolde sig i verdenssamfundet.

Man kan sige, at dette perspektiv er for vidtløftigt og verdensfjernt. Mit svar er, at det ikke er mig men kollektivet, som er verdensfjernt.

Samtalen om designet af borgerløn er en vigtig del af dette nødvendige udviklingsforløb. Hvad foregår handling? Det gør bevidsthed eller mangel på samme. Derfor forsøger jeg at fastholde perspektivet, at resultatet usvigelig sikkert afspejler udgamgspunktet. Så mon ikke grundforskning er på sin plads her.

I og med samtalen er dissekeret ned hertil, mener jeg, at det endegyldige argument imod den herskende økonomiske tænkning = administrationen af fællesejet, er etableret. Og hermed anvises også den solide argumentation og designvejledning for borgerløn, som ikke kan tilbagevises, uden at egen vildfarelse afsløres.

Kort sagt : konkurrence om fællesejet er lig med indbyrdes krig. Hvordan skulle det kunne være konstruktivt og hensigtsmæssigt for det globale kollektiv?

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Randi - det hele er jo politik. Der er langt igen, når det forstenede politisk liv skal ændres.
Som du ved, ser jeg en nøje sammenhæng i tænkningen om personlig frihed under ansvar, mindre stat, mindre bureaukrati - og fællesejet til jorden og resurserne.
Mange vil sikkert mene at, dette er modsætninger, fordi de tænker - den stærkes ret og ejendomsrettens ukrænkelighed.

Der er en lige linje mellem borgerløn/basisindkomst og fællesretten nemlig borgerne i centrum og statens ydmyghed. Svært med de politiske partier vi har.

Denne omvæltning/nytænkning er overskuelig i vore lille land. Men der skal findes et hul i muren.
Murbrækkeren skal være en tydeliggørelse af vores samfunds dårlige funktioner, som allerede beskrives ustandselig.
Og mange bliver syge deraf (se artiklen om emnet).

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Leo - "Mange vil sikkert mene at, dette er modsætninger, fordi de tænker - den stærkes ret og ejendomsrettens ukrænkelighed."

Netop disse begreber bør udsættes for nøje granskning. Først 'den stærkes ret' : survival of the fittest - således at racen ikke degenererer? Og har vi overhovedet et valg? Når det kommer til stykket - og det gør det jo - er det et spørgsmål om overlevelse. Privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet har været og er accepteret som individets ret.

Således kommer vi til spørgsmålet om 'ejendomsrettens ukrænkelighed'. Ejendomsret til hvad? Når vi definerer fællesejet, vil vi være nødt til grundlæggende at redefinere begrebet 'ejendomsret'. At nogen ejer, hvad der tilhører alle, er - som det ses - komplet ødelæggende for ethvert nok så oprigtigt forsøg på statsdannelse. Heri ses vigtigheden af at definere fællesejet.

Når dette er afklaret, vil design af ressourceadministration herunder borgerløn følge naturligt. Fordi mennesker er sociale og har potentiale til at være intelligente nok til at forstå altings forbundethed og interaktion bør jesus' enkle ord : 'hvad du gør mod enhver af disse mine små, gør du mod mig' give fornyet mening. Vi kan også snakke kvantemulighedsfelt i den universelle matrice - same same.

Så med hensyn til 'hvor langt der er igen' afhænger det af perspektiv. Det er klart, at set i et menneskes nuværende livslængde er der langt igen. Men det er indtil videre name of the game, og det skal man ikke lade sig slå ud af. Den, der ager med stude, kommer også frem. Det sætter jeg min lid til.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Netop - "Ejendomsret til hvad?" Grundloven præciserer det ikke, men udgangspunktet er 1849 , så det er underforstået. Derfor må der en ændring til.
Retsforbundet har gået en snedig mellemvej - beskatning af jorden, kaldet inddragelse af jordrenten uden ejerskifte og ekspropriation. Det skal bare støves lidt af.

Jeg blev afbrudt af Deadline
Det ikke bare jura, men kultur. Det er fuldt anerkendt at jordejere kan inddrage den samfundsskabte værdistigning. Dygtig jordspekulant ! Det samme med landets undergrund.
Det burde være nemt at forklare, at når motorveje er fælleseje og meget andet er fælles, hvorfor så ikke naturen.
Og UBI - dèr er også en kulturel barriere der skal overvindes.
Hvis galejslaverne var medbestemmende om, hvor galejen skulle sejle hen, kunne slavepiskeren bidrage istedet for at piske. Men det tillader kejseren og hans kaptajn ikke.

Trond Meiring, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Helle Nielsen

Du er ikke alene. Bliv ved med dit politiske og meningsfyldte arbejde for Enhedslisten. Jeg er borgerlig og socialliberal af observans men jeg tager hatten af for dit indlæg her. Det er så sandt, at ingen kan beskrive det bedre og mere dækkende. Sandheden om den danske arbejdsmarkedsmodels fallit overfor den gruppe af borgere, som de påstår at hjælpe men som de istedet for ødelægger ved at nedbryde deres selvværd og beskylde de arbejdsløse for at være dysfunktionelle. Nej I er ikke dysfunktionelle. Systemet er dysfunktionelt og sygt langt ind i sjælen. Det er det som der skal gøres op med.

Det er konsekvensen af den blinde neoliberalisme, kassetænkningen og den respektløse behandling af de arbejdsløse, som vi her ser udfoldet. Det politiske ansvar bærer alle de partier, som blindt har bakket op om dette system og som systematisk nægter at tale om de reelle uværdige forhold for de arbejdsløse. Kun Enhedslisten og Alternativet har formået at fastholde kritikken af dette umenneskelige system og ønsket om en grundlæggende forandring til det bedre.

Jeg følger mig fristet til at flytte mit kryds ved næste valg. Jeg vil ønske Dig alt held og lykke med din fremtid Helle.

Fra min post kan jeg love dig, at jeg vil fastholde din kritik også i mit parti: Det Radikale Venstre, selvom jeg for tiden har talt for døve ører i mange år.

Tak for et fremragende indlæg om Jobcentrenes ødelæggelse af menneskers selvværd, og så går de (arbejdsgiverne) rundt og beklager sig over, at der mangler arbejdskraft i forskellige brancher ? Hvor er rummeligheden på det danske arbejdsmarked ?

Erik Fuglsang, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Må jeg supplere fra "højre".
Prøv at læse LA`s hoved punkter. I vil sikkert, som jeg, konstatere, at de ikke lever op til egne mærkesager ved at konfirmere systemet.
Jeg har gentagne gange mindet dem derom med negativt resultat.
Såh.... personlig frihed - for hvem ? - mindre bureaukrati og mindre stat - hvordan ?
Ikke gennem UBI, er svaret !

Randi Christiansen

Efter afsløringerne af hvor dumt og korrupt fællesejet administreres, er det vel efterhånden kun få udgrænsede stemmer i debatten, der hævder, at en borgerløn tjenes og betales af flittige hænder, som må aflevere en del af deres løn til nogen andre, der således snylter på de arbejdendes indsats.

Og dog forekommer det mig, at ledende politikere, erhvervsfolk og andre alligevel trækker den mølædte krikke af stald.

Hvad vil I sige til dem, så de forstummer?

Når det er gjort, kommer næste spørgsmål. Hvordan finansiere en borgerløn? Der skal penge i kassen, det ved vi jo godt. Er der i vort nuværende system råd til at omlægge økonomien så drastisk, at mennesker selv kan bestemme, om de vil deltage i produktionsræset eller ej?

Bortset fra det moralske forkastelige i at nogen få skal definere ikke kun arbejdsliv men hele tilværelsen for andre - det frie valg, de priviligerede turnerer med, er afsløret som en bedragerisk illusion - må det på nuværende tidspunkt i historien stå klart for de fleste, at verdensøkonomien balancerer på en knivsæg af eksplosive miljø-og socioøkonomiske kriser. Magten - følg pengene - har spillet fallit, har i ufattelig grad misrøgtet det ansvar, 'den' på primitiveste vis har tilranet sig.

Derfor er tiden inde til at vove nye måder. Borgerløn bør kunne finansieres alene ved de mange milliarder, som nu allokeres ind i beskæftigelsesområdet, og som kun tjener til at plage de ledige og til at opretholde de priviligeredes løgn om det frie valg. Men så mister magten selvfølgelig kontrollen med arbejdsstyrken, med produktionen og den dermed forbundne magt. Det tør/vil magten og dens mæhende proselytter ikke. Man ved, hvad man har men ikke, hvad man får.

Et kæmpespild af menneskelige og økonomiske ressourcer. Og hvor dumt er det?

Randi Christiansen

Et andet frygtscenario er, at så mange vil vælge at melde sig ud af produktionsræset, at nuværende økonomi vil kollapse.

Tør man vove påstanden, at det er på høje tid at omstille til permakukturel, bæredygtig økonomi.

Hvis ikke der foretages seriøse ændringer i nuværende administration, må vi alligevel imødese små og store kollapser, hvor lappeløsninger og akutindsatser ikke løser men kun skubber de grundlæggende problemer foran os. Så er det bedre at være på forkant. Er borgerløn en god måde at administrere fællesejet? Vi kan jo håbe, at det ville bringe os nærmere en hensigtsmæssig ressourceadministration og dermed en funktionel miljø-og socioøkonomi. Det kan jo næsten ikke blive værre.

Randi Christiansen

Niels simon og andre - følgende citat er fra vores gode ven karsten kølliker på fb :

"Jeg er tilhænger borgerløn af netop de grunde du nævner. Altså som opgør med al den umyndiggørende og uværdige behandling af personer, som af den ene eller den anden grund, midlertidigt eller mere vedholdende, ikke kan finde beskæftigelse på det herskende jobmarked. Der er noget hyklerisk og letkøbt ved holdningen, at det er folks egen skyld hvis de ikke kan finde beskæftigelse. Med den anskuelse slipper man ligesom for at tage stilling til de store strukturelle ubalancer samt den opblæste og kunstige karakter af masser af de velbetalte jobs på det nuværende jobmarked. Var vores økonomiske forestillinger ressourcebaserede frem for pengemæssige ville det være indlysende, at en arbejdsløs som laver frivilligt foreningsarbejde eller passer sin kolonihave vil være mere værdiskabende end mange reklamefolk, spekulanter, journalister eller politikere.

Men når det er sagt, er jeg meget i tvivl om borgerløn overhovedet har en gang på jord. Mit problem er, at når tilhængerne argumenterer for hvorfor vi som samfund nemt vil have råd til at indføre sådanne ordninger, så forudsætter de i mine øjne, at en alt for stor del af vores nuværende økonomier overhovedet er reel. De tager alt for mange af de økonomiske tal for pålydende, og overser efter min opfattelse dermed, at tallene for bruttonationalproduktet og skatteprovenuer og akkumulerede formuer er korrumperede af årtiers fuldkommen hæmningsløse udvidelser af pengemængden. Når man hører at klodens otte rigeste personer nu ejer lige så meget som den fattigste halvdel af hele klodens befolkning, så siger det måske nok noget om de ekstreme uligheder der har udviklet sig over de seneste år, men det siger først og fremmest noget om, hvordan vores pengesystemer er trådt ind i en lallende forrykt fase lige inden samme systemer kollapser, som de fatamorganaer de er.

I henhold til mine økonomiske begreber hænger regnestykkerne for finansieringen af borgerlønsinitiativer ikke sammen. Og hvad mere er, så vil ethvert selv relativt beskedent initiativ i retning af en mere ligelig fordeling af pengeformuerne formentlig være tilstrækkeligt til at hele illusionen brister, og ni tiendedele af alle de hidtidige ”formuer” vil forsvinde som dug for solen. De var alligevel aldrig virkelige. De var kun virkelige så langt som at nogen for en periode kunne bruge disse matadorpenge til at købe jord og produktionsmidler for, men vil dette ejerskab til jorden og produktionsmidlerne blive respekteret på den anden side af det store finansielle kollaps? Jeg tror det ikke. Faktisk har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig det. Selvfølgelig vil den almindelige befolkning generobre ejerskabet til jorden og produktionsmidlerne i en eller anden form. Det behøver ikke at være socialisme eller kommunisme, men måske i form af en slags økonomisk demokrati og/eller bæredygtig kapitalisme."

Kølliker er her jo ikke. Men alligevel :
Jeg kan ikke se, hvad alle disse betragtninger har med UBI/"socialhjælp" at gøre ? De penge flyder jo allerede nu. Det, som den individuelle UBI koster mere, opvejes af besparelsen ved den afskaffede del af den offentlige sektor. De borgeres nyttige indsats kan så betyde, at vi ikke behøver at "stjæle" andre landes værdifulde borgere.

Sider