Kronik

Vi skal kræve, at Danmark går forrest i kampen mod klimakrisen

Verden har brug for foregangslande, der viser, at den grønne omstilling kan lade sig gøre. Og pilen peger på os. Danmark har alle forudsætninger for at stille sig i spidsen i klimakampen. Men hverken regeringen eller den samlede opposition har fremlagt forslag, der peger i den retning. Det er op til vælgerne at kræve, at folketingsvalget i 2019 bliver et klimavalg
Demonstranter til demonstrationen ’KlimaAlarm - Internationalt Opråb Til COP24‘, som bl.a. fandt sted i København tidligere i december. I alt gik folk på gaden i cirka 150 byer verden over. 

Demonstranter til demonstrationen ’KlimaAlarm - Internationalt Opråb Til COP24‘, som bl.a. fandt sted i København tidligere i december. I alt gik folk på gaden i cirka 150 byer verden over. 

Gonzales Photo

31. december 2018

2018 blev året, hvor klimakrisen for alvor kom på dagsordenen. Kort før sommeren var vi blandt initiativtagerne til et klimaopråb, som 301 af vores forskerkolleger støttede op om. I opråbet beskrev vi den videnskabelige konsensus, som tilsiger, at vi nærmer os sidste øjeblik, inden det er for sent at reagere.

Siden fulgte den historisk tørre og varme sommer. Og i oktober kom den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, som udpenslede de dramatiske konsekvenser, vi har i vente, hvis ikke vi formår at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader.

I 2018 har vi også diskuteret, hvorvidt Danmark er et foregangsland på klimaområdet. Ikke overraskende har regeringen meldt ud, at det er vi. Omvendt har grønne ngo’er, klimabekymrede borgere og et kor af klimaforskere problematiseret forestillingen om Danmark som klassens grønne duks.

Men hvad betyder det at være foregangsland? Og hvorfor er det så vigtigt, om Danmark er et foregangsland eller ej? Hvorfor peger pilen på os?

Det korte svar er, at pilen peger på os, fordi vi har alle forudsætninger for at gå forrest. Og vi bør tage handsken op af den simple grund, at ledere verden rundt har hårdt brug for eksempler på, at det kan lade sig gøre. Hvis ikke vi kan fremvise et eksempel på, at man kan skabe et godt liv inden for de planetære grænser, så vil andre landes ledere tvivle på, om det er muligt for dem. Og hvis alle giver op, så taber alle – jorden rundt. Så vi er pinedød nødt til at gøre forsøget i Danmark.

Nul inden 2040

Hvad indebærer det så at gøre forsøget? Hvad indebærer det at være et foregangsland? Udfordringen er enorm. Ifølge seneste rapport fra FN’s klimapanel skal vi halvere de globale klimagasudledninger inden 2030 og gå i nul i 2050. I hvert fald hvis vi vil undgå at forlade os på scenarier, som indbefatter ekstremt usikre teknologiske løsninger til at trække enorme mængder CO2 ud af atmosfæren.

For at være et foregangsland skal omstillingen naturligvis gå hurtigere i Danmark end i resten af verden. Det må – som minimum – betyde, at vi skal halvere vore klimagasudledninger inden 2025 og gå i nul inden 2040.

Men hvad vil det egentlig sige »at gå i nul«? Først og fremmest taler vi ikke om det samme nul, som vi plejer at høre om, når danske politikere snakker om CO2.

De plejer nemlig at henvise til FN’s opgørelser over klimagasudledninger fra selve Danmarks areal. Det betyder, at CO2 fra flyrejser og international shipping ikke tælles med, og at den CO2-udledning, der stammer fra danskeres forbrug af importerede produkter kun tælles med i opgørelser for de lande, hvor produkterne eksporteres fra.

Går vi kun i nul efter FN-systemets nuværende standard, kan vi dårligt kalde os et foregangsland, fordi vores samfund og levevis fortsat baserer sig på udledning af store mængder CO2 i de lande, hvor vores forbrugsgoder stammer fra. Kun ved hurtigt at omstille Danmark til et samfund, hvor vi ikke forlader os på, at andre lande skal løse de klimamæssige udfordringer forbundet med vores levevis, kan vi reelt kalde os et foregangsland.

Rigdom forpligter

Med andre ord bliver vi altså nødt til at tælle det hele med.

At gå forrest betyder, at vi sigter mod at nå et reelt nettonulemissionssamfund i 2040. Det betyder, at udledningerne forbundet med opretholdelsen af det danske samfund og danskeres forbrug skal modsvares af et optag inden for landets grænser. Dermed vil vi nå i mål, 10 år før resten af verden skal følge trop. Det giver andre lande en – godt nok kort – periode til at anerkende og anvende vore løsninger til at komme i mål med omstillingen af deres samfund.

Og vi skal gennemføre denne massive omstilling på en måde, så vi også tager hensyn til de mange andre globale miljøproblemer. Det handler om forurening med mikroplastik og miljøgifte, som truer os mennesker via den direkte påvirkning af vores kroppe, men også via deres effekter på de dyr, insekter og økosystemer, som udgør fundamentet for vores fortsatte eksistens.

Det handler om overudnyttelse og forurening af vort drikkevand – en ressource, som allerede i dag er meget knap i mange dele af verden. Og det handler om måder at producere, fordele og forbruge fødevarer på, som sikrer os alle en sund og nærende diæt, uden at vi udpiner jord eller ødelægger biodiversitet, som er kritisk for vores fortsatte overlevelse og trivsel herhjemme såvel som globalt.

Så det er ikke småting. Men det kan klares. Og hvis nogen kan vise vejen, så er det os. Danmark er et af de rigeste og mest velfungerende samfund i verden. Vi har store virksomheder, som udvikler løsninger inden for vedvarende energiløsninger og energibesparelser.

Vi er internationalt førende i forhold til beskyttelse af drikkevand og genanvendelse af materialer i forbrugsgoder. Vi har fortsat et relativt solidarisk samfund, med begrænset økonomisk ulighed og høj tillid til vores politikere og hinanden. Det betyder, at vi kan omstille i hastigt tempo uden at risikere protester, som dem vi netop har set under De Gule Vestes oprør i Frankrig.

Og hvis vi i Danmark lykkes med at starte en hastig omstilling og år for år kan vise vejen mod et reelt bæredygtigt samfund, så burde vi også kunne forvente øget eksportmulighed og massiv interesse fra omverdenen om samarbejde. Nøjagtigt som vi i årtier har oplevet det på miljø- og energiområdet.

Klimavalg

Så der er en løsning. Vi kan vende skuden væk fra det rædselsbillede, som globale temperaturstigninger på tre, fire og fem grader repræsenterer. Vi har muligheden for at vise vej og måske endda opnå langsigtede økonomiske fordele ved at gå forrest.

Men vinduet er ved at lukke sig i. Og den nuværende regering og de fleste af oppositionspartierne har endnu ikke fremlagt politikker, der antyder, at de vil forsøge. For eksempel har ingen partier for alvor politikker for, hvordan man vil tilpasse økonomien et CO2-budget, der viser en hurtig og realistisk vej imod et reelt nettonulemissionssamfund.

Derfor er det kommende folketingsvalg et klimavalg. Intet er mere vigtigt end de globale klima- og miljøproblemer. Hvis vi ikke for alvor får startet på at løse disse problemer inden for den næste valgperiode, så når vi det ikke.

Og når vi det ikke, så vil vores evne til at håndtere alle de andre vigtige problemer – beskæftigelse, sundhed, ældrepleje, flygtninge, ulighed – blive stærkt begrænset, når vi bliver tvunget til at bruge en stigende andel af vores ressourcer på at imødegå de ødelæggende effekter af klima- og miljøforandringerne og det politiske kapløb om at sikre sig og sine, som de formentlig vil medføre.

Så til det kommende valg må vi sætte klima og miljø øverst og fokusere på alle de gevinster for fællesskabet, vi kan få ud af at lave en hastig omstilling. Vi må give det stærkest mulige mandat til de politikere, som vil se virkeligheden i øjnene og sørge for, at Danmark kommer til at vise vejen frem mod en løsning af klimakrisen.

Jens Friis Lund er professor i politisk økologi ved Københavns Universitet og Stefan Gaarsmand Jacobsen adjunkt i global historie på RUC

Der er afsat godt trekvart milliard kr. over fire år til at sende omkring 100 udlændinge på tålt ophold ud på øen Lindholm.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Svenson
  • Arne Albatros Olsen
  • Flemming Berger
  • Dorte Sørensen
  • Nikolai Beier
  • Torben K L Jensen
  • Steffen Gliese
  • Margit Kjeldgaard
  • Ervin Lazar
  • Morten Lind
  • Jeppe Poulsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
Jan Svenson, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Nikolai Beier, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Margit Kjeldgaard, Ervin Lazar, Morten Lind, Jeppe Poulsen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

At løse klimaopvarmning er det samme som at finde en anden planet, hvis Universet bliver for os klar til at kollapse. Et foregangsland hjælper ikke; vi skal i såfald alle sammen gøre noget. For mig er det så svært som Universet skal kollapse. Det er ikke som at stoppe med at ryge

KIna har fundet metoder til at bekempe "Sahara eller ørken", det ser ud meget interessant; Algeriet og Tunesien rejste i Kina for at lære. Tænk hvis Ørken i Kina og Nord Afrika , i stedet for at forblive gold, plantes med træer, det vil sikkert nedsætte CO2 i atmosfæren. Forskellige og små løsninger vil hjælpe meget med at bekempe klimaopvarmningen, og der er mange små løsninger.

Fossil energi fortsætter men med neddempet tempo, så klimaet kunne leve med. Et farvel til olie er en illusion. Ingen ser Universet kollapser.

Achim K. Holzmüller

Alt hvad Stefan Gaarsmand Jacobsen og Jens Friis Lund nævner i artiklen er den realisme, vi forefinder idag. Også rigtig erkendt, den politiske vilje til omsætning af målene mangler, og det værste er, de afgørende folk, med miljøministeren Lilleholt i spidsen, mener, de allerede nu gør alt det nødvendige, så målene nok kan opfyldes, og ledsaget af en befolkning der fokuserer på andre forventninger end at sætte miljø- og klimaskift øverst på dagsorden. Den indsigt er ikke sivet ind i bevistheden, så længe store dele af befolkning glæder sig over at se frem til samme og endda bedre somre fremover af slagsen 2018, planlægger samme eller endnu fjernere feriemål fremover, ikke påtænker at ændre deres forbrugsvaner, kun måske istedet det klassiske indkøb at gå mere over til e-handel, med øget transportbehov til følge.
Kort sagt, samfundet er endnu ikke parate til at erkende alvoren, ligesom Tyskerne i slutning af 20erne heller ikke erkendte hvad der var i opsejling, omend på et helt andet område, og vores politiker er ikke i stand og/eller villig til at formidle på den blide eller også den hårde måde det nødvendige, hvis intet andet hjælper.

Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Morten Lind og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Fra artiklen : " For eksempel har ingen partier for alvor politikker for, hvordan man vil tilpasse økonomien et CO2-budget,..."
Vi lever i et kapitalistisk verdenssamfund. Vi alle skal finde veje til at få økonomien til at støtte klimaet i stedet for at skade det.
Appellen til borgerne - verdensborgerne - om at ændre adfærd, moral og opofrelse er intet værd, medmindre det flytter den politiske elite. Og slet ikke i lille Danmark alene.
For flere år siden sagde Løkke : Vi skal beskatte det, vi vil ha` mindre af - og friholde/belønne, det vi vil ha`mindre af.
Mon han selv var klar over betydningen af de ord.

I min barndom købte jeg 100 g leverpostej hos slagtere, indpakket i pergament papir, 5 tomater i en medbragt papirspose, dyrket i et drivhus lige udenfor byen, og en liter mælk i genbrugsflaske.

Søren Fosberg, Arne Albatros Olsen, jørgen djørup, Kim Houmøller, Ejvind Larsen og Mie Bonde anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der er mange gode grunde, både miljømæssige og værdimæssige, til at blive uafhængig af mellemøstlig olie og fossile energikilder i det hele taget. Men omstillingen kan ikke forceres, af den simple årsag at teknologien omkring de alternative energikilder, sol, vind og vand endnu ikke kan hamle op med vores nuværende livsstil. Indtil det mål er nået - eller målet passende nedjusteret, er der ingen grundt til at et lille lande som Danmark går forrest, som en flok meninge soldater mod en overlegen supermagt. Naturen er jo en overlegen supermagt og den makker ikke ret, før vi har lært at behandle den ordentligt, hvilket vil sige at det i virkeligheden er os, menneskeheden, der skal lære at makke ret. Den fordring gælder hele klodens befolkning og det tror jeg sådan set også at verdens ledere, måske lige bortset fra parentesen Trump, er klar over. De lande der må gå forrest og sikkert også vil gøre det, er de lande der har mest på spil. Herhjemme skal vi sådan set bare gøre vores lille del af arbejdet og hvis det ikke er godt nok, er det sikkert fordi løbet allerede er kørt.

Skattefrihed i 10 år for firmaer der udvikler implementerbare 0 energiløsninger til eksisterende huse.

Reduktion i registreringsafgift på biler ved for benzinbiler at have gennemsnitskørsel over 25km/l og for diesel med over 35km/l efter de nye vurderingsnormer

"Så det er ikke småting. Men det kan klares. Og hvis nogen kan vise vejen, så er det os. Danmark er et af de rigeste og mest velfungerende samfund i verden. Vi har store virksomheder, som udvikler løsninger inden for vedvarende energiløsninger og energibesparelser"

Vi skal være foregangsland - de bedste - bla bla - heldigt hvis vi ikke ender sidst, som det ser ud nu - en hastig overgang og et reelt bæredygtigt samfund. Se bare på det velfungerende skattevæsen, sundhedssektoren og kontrol af vandboringer...
Snakke, det kan man.
Måske skal der netop nogle skrigende farver på noget for at ruske op i nogle handlinger!

Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Overskriften: "Vi skal kræve, at Danmark går forrest i kampen mod klimakrisen" og teksten: "Danmark har alle forudsætninger for at stille sig i spidsen i klimakampen."
To påstande, der skurrer lidt i ørerne på en, der ved lidt om energi og klima.
1. Der er kun to store stabile og CO2-fri energikilder i hele verden. Det er vandkraft og kernekraft. Somme tider skriver jeg: 2½ energikilde, for biomasse kan i de fleste lande supplere med 10-20-30 % af energien. - I Danmark ca. 20 %.
2. Så længe politikere, journalister og debattører ikke ved dette og indretter energipolitikken efter det, så længe kan vi ikke opnå de CO2-reduktioner, vi alle ønsker - og som IPCC anbefaler.
Helt konkret for Danmark: Hvis vi fortsætter med at tro, at vindmøller og solceller kan levere stabil el og energi til vores højt udviklede samfund, så vil vi opleve større og større afhængighed af importeret strøm. Det er vi mange, der finder uacceptabelt!
Det er ubegribeligt, at der ikke er et par engagerede journalister, f.eks. Frede Vestergaard, der afslører, at den nuværende energipolitik umuligt kan opfylde vores egne klimamål.
Det var faktisk det, som klimarådet - meget forsigtigt - afslørede for en måned siden, og som førte til afskedigelse af formanden.
Vågn op! - Tænk mere på hvilke energikilder, der virker - og ikke virker!

" Der er kun to store stabile og CO2-fri energikilder i hele verden. Det er vandkraft og kernekraft."

Islændingene vil nok være en smule uenige med dig.

I sin nytårstale fandt statsministeren det kun passende at bruge et par sætninger på klimakrisen, og en helt uforholdsmæssig mængde ord på udlændingepolitikken.
Det er op ad bakke....

Kim Houmøller

@Touhami Bennour - KIna har fundet metoder til at bekæmpe "Sahara eller ørken". Kan du ikke linke til en artikel, så vi andre uvidende lan blive oplyst. Tror det lys er rimeligt blåt (blålys).

Tja, jeg drømmer også om at Danmark går forrest i klimakampen. Men bliver mismodig over den politiske indsats.
Tak til alle jer der gør en indsats og forsøger at drive mod i politikerne til at handle adækvat til de udfordringer vi står overfor. Tak til jer vidensbanke der ufortrødent gør opmærksom på forskellige løsningsmuligheder og strategier. Jeg er jer dybt taknemmelig, I holder mit personlige håb oppe, af hjertet tak ❤️

"Tja, jeg drømmer også om at Danmark går forrest i klimakampen. Men bliver mismodig over den politiske indsats."

Så må du selv i gang. Ned med varmen indendørs til 18C og på med sweateren, varme bade max 1 minut resten med koldt vand, op på cyklen (også når du skal på ferie), og stop indkøb af enhver slags i plastikemballage. Stop opvask i hånden da det bruger alt for meget vand.

Karsten Olesen

Om Kinas “Store Grønne Mur”, startet 1978 og beregnet at fortsættes indtil 2050:

https://en.wikipedia.org/wiki/Three-North_Shelter_Forest_Program

9 minutters film, landsby på grænsen til Gobi-ørkenen forsøger at overleve:

https://www.youtube.com/watch?v=pSn6S-H7m-8

Først og fremmest skal man standse sandstormene omkring Gobi-ørkenen.

I mange områder er regnfaldet kun 100 mm pr år, og I tørkeperioder går mange træer ud.

Film – indbyggerne er meget fattige – nogle rejser østpå til byerne, andre bliver

https://news.nationalgeographic.com/2017/04/china-great-green-wall-gobi-...

http://www.theplaidzebra.co

Jens Henrik Pedersen

Der er en anden mulig årsag til den globale opvarmning end CO2.

Vores energi produktion er i sig selv en kæmpe varmekilde.
Hvis man beregner, hvor meget vores energi produktion opvarmer klimaet, svarer størrelsen temmelig nøjagtigt til den globale opvarmning.

Vi har et kæmpe bål, som afgiver varme og røg (CO2).
Varmen bliver negligeret og CO2 anses som skyld, i at klimaet opvarmes med temmelig nøjagtigt den mængde varme, som bliver negligeret i første omgang.
Det lyder bare ikke troværdigt.

Hvis varmen fra vores energi produktion tages med i beregningerne af den globale opvarmning, er den mængde strålingsvarme, vi modtager fra solen, den samme som den altid har været, og den mængde strålingsvarme, som afgives tilbage til himmelrummet - CO2 eller ej - er også den samme, som den altid har været.

Alle aspekter af den globale opvarmning burde overvejes og det er uprofessionelt ikke i det mindste at diskutere denne anskuelse. Det er en reel mulighed og jeg savner, at nogle videnskabsmænd, som ved noget om emnet, lige sætter sig sammen og diskuterer anskuelsen et øjeblik. Ved første øjekast synes vores energi produktion betydningsløs, men jo mere man tænker over det, jo mere mening giver det.
Jeg savner en fodnote i en eller anden rapport, som siger noget i retning af, at vi har taget stilling til at vores energi produktion også opvarmer klimaet, men er kommet frem til, at denne opvarmning er uden betydning.

Min beregninger, af hvor meget vores energi produktion opvarmer klimaet, er meget forenklede og simple. De kan læses sammen med lidt yderligere aspekter her www.jenshenrikpedersen.dk

Touhami Bennour

KIm Houmøller
Det er et par dage siden jeg har læst en artikel i "leaders. Com.tn" en ugentlig tunesisk magasin. Den er væk. Men jeg husker det rigtig, som jeg sagde det i avisen.
Men du kan sagtens finde mange artikler om "ørken og Kina" i internet. for ex: "hvad gør Kina på ørken området".

jens peter hansen

Ja det lyder godt , men de to artikelskrivere er jo ikke teknikere. Så læseren får ikke et eksempel på HVAD der lige skal gås foran med for blive nr 1. Det mest effektive ville være at reducere befolkningen til under det halve i stedet for at skrige på arbejdskraft for at øge forbruget og befolkningstilvæksten. Taghaver på Østerbro er vist ikke nok.

jens peter hansen

Næh folk har det med at afgå ved døden helt af sig selv og hvis børnetallet er tilstrækkeligt lavt ja så ender vi med meget færre indvaanere. Færre individer på kloden forbruger mindre, især dem der bor på vore breddegrader. Ikke sandt.

Nils Lauritzen

Det er så rigtigt set !
Vi har i Danmark et fantastisk oplagt sted at lave en hurtig, gennemgribende og absolut nødvendig omstilling. Og som et af de lande i verden, hvor denne omstilling kan ske med færrest alvorlige konsekvenser for befolkningen, har vi en entydig forpligtelse til at vise vejen frem.
Det er endda muligt, at vi på sigt kan tjene penge på at eksportere løsninger og knowhow, men det er sekundært. Det vigtigste er, at indsigt følges af handling og den handling sker ikke uden politisk styring.
Kræv ansvarlige politikere nu.

Touhami Bennour

En reduktion af verdens befolkningen bliver nødvendig med i klima debat. det skal være på basis af arealet "100 personer per km2". Dem der er over 100 skal mindske antallet, og dem der er under, får lov at øge antallet..
100 personer per km2 svarer ca til fransk tætheden.

Danmark skal gå foran - siger mange. Ok, uddel gratis kondomer - med bruger tvang - og bøder ved overtrædelse. Godt for klodens klima.
Men uha ...... må muslimer bruge prævention ? Hvis nej, skal vi snart integreres den anden vej eller flygte til Grønland - og straks annullere ghettoloven.
Løkke mangler fantasi til at sammenkoble klima og indvandring.

Touhami Bennour

De fleste muslimske lande, måske med undtagelse af Egypten og Indonesien, er normal eller under befolket, med under befolket mener jeg, med under 100 personer per km2.
Prevention er ingenlunde logisk forbundet med flere indbyggere.
Danmark har 125 personer per km2.

Jørgen Mathiasen

Man kan kun ønske kongeriget held & lykke med at opstille forbilleder, men af større betydning er valgresultaterne for De Grønne i Tyskland, fordi der er tale om en helt anden kvantitet. Det bliver en hård opgave at ændre retningen for den tyske industri og Europas største økonomi, og fra Brexit-UK, kontinentets næststørste økonomi, skal man ikke regne med noget bidrag, hvis markedsradikalister trækker det længste strå.
Den grønne dagsorden bliver afgørende ved EP-valget. Modforslaget kommer fra Brexiteers og andre populister og EU-modstandere, som mildt sagt ikke har en grøn politik og som bl.a i Polen, Ungarn og i Italien bekæmper den nationale og den internationale retsorden. Uden sidstnævnte kan man regne med kaotiske forhold i international klimapolitik.

Søren Fosberg

Vi løser ikke problemet med alle mulige tekniske fix son foreslået herover. En nødvendig forudsætning for at stoppe forureningen er at gøre det rentabelt ikke at forurene. Det er økonomien der bestemmer teknologien.

Vi lever i en global markedsøkonomi. Hvordan kan det være der er så mange der tror at centralplanlægning skal løse problemerne?