Kronik

Det kræver kun et enkelt fejltrin at få et helt universitetsmiljø til at ramle sammen

Bæredygtig bioteknologi og seks andre tekniske uddannelser bliver nu lukket på Aalborg Universitet, Campus København. Hvad blev der af, at AAU skulle være foregangsuniversitet for grøn omstilling?
Forskningsministeren har taget en beslutning, der er kontraproduktiv i forhold til hans egne politiske visioner, skriver lektor Christian Kaarup Baron. På billedet diskuterer ministeren med utilfredse studerende.

Forskningsministeren har taget en beslutning, der er kontraproduktiv i forhold til hans egne politiske visioner, skriver lektor Christian Kaarup Baron. På billedet diskuterer ministeren med utilfredse studerende.

Peter Nygaard Christensen

14. december 2018

Vi er netop blevet lukket ned med fuld musik. Efter aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti – og efter beslutning i Aalborg Universitets øverste ledelse – lukker bæredygtig bioteknologi sammen med flere andre ingeniøruddannelser, når de nuværende studerende har forladt uddannelsen.

Som en læser har skrevet i kommentarsporet på Information, er det en beslutning, »der er stupid på så mange planer, at man bliver helt forpustet«.

Uddannelsen har mere end 100 studerende og kan prale med en særdeles høj jobprocent. Den er etableret af erfarne og dygtige forskere på den fremsynede Sektion for Bæredygtig Bioteknologi, og har som den første på sit felt en eksplicit formuleret vision om at uddanne kandidater, der kan bidrage med tekniske løsninger til den grønne omstilling, som er nødvendig for at modgå klimaforandringerne.

Denne vision deles på flere andre uddannelser på campus, blandt andet bæredygtig design, bæredygtig byplanlægning og teknoantropologi.

Som alle gode visioner er den vokset frem ’nedefra’. Ikke som et ledelsesinstrument, men som følge af fortløbende tværdisciplinære samtaler mellem undervisere og studerende på de forskellige uddannelser, og med rig mulighed for uenigheder undervejs.

Ødelægger en sjælden succes

Jeg har været med hele vejen. Først som løstansat, mens vi kæmpede for at få akkrediteringen for teknoantropologi igennem. Siden som adjunkt på to andre institutter. Og endelig – de sidste tre år – som lektor ved Center for Biovidenskab og Teknoantropologi, der er tæt forbundet med Sektionen for Bæredygtig Bioteknologi.

Vores tværfaglige arbejde med at facilitere brobygning mellem teknisk-videnskabelige og humanvidenskabelige kompetencer er blevet stærkt beriget af vores samarbejde med sektionens specialister, som har givet os førstehåndsindsigt i bioteknologiens molekylære frontlinje og i kompleksiteten i nye teknikker for genscreening; CRISPR-Cas og genomeditering; DNA data storage og lignende.

Det er således ikke ’kun’ de konkrete uddannelser og dertil hørende forskningsmiljøer, der bliver ramt ved, at det ingeniørvidenskabelige fakultet trækker alle deres aktiviteter ud af Campus København. Det er en beslutning, som fjerner fundamentet for en usædvanlig succesrig smeltedigel af projektuniversitet, tværfaglighed på tværs af de traditionelle hovedområder og ingeniørfaglige kompetencer.

Det er ikke kun teknoantropologi, der bliver ramt af dette. Det gælder eksempelvis vores søsteruddannelse i bæredygtig design, der nu vil mangle den elektroniske ekspertise, der er en væsentlig komponent i deres tværfaglige setup.

Tværvidenskabelig synergi

Lad os dog her bare fortsætte med teknoantropologi som eksempel. Uddannelsen er på mange måder en konkret manifestation af både uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds (V) og siden Tommy Ahlers (V) forestillinger om et nyt filosofikum (Tommy Ahlers kaldte det et ’teknologikum’) med teknologiforståelse som dannelsesværktøj i en digital tidsalder. Den eneste markante forskel er ret beset, at teknoantropologi er en femårig universitetsuddannelse, mens Tommy Ahlers idé om et teknologikum vist nok skulle være begrænset til et enkelt semester.

De vigtigste elementer inkluderer kendskab til etnografisk feltarbejde og digitale metoder til indsamling af big data, teknisk-videnskabelig indsigt i udvalgte domæner, og en god portion etik og videnskabsteori, hvoraf især sidstnævnte er rettet imod at gøre de studerende i stand til at navigere mellem vidt forskellige fagkulturer.

Underviserne i teknoantropologi kommer fra vidt forskellige institutter, og mine kolleger inkluderer både folk med baggrund i antropologi, biologi, biokemi, datalogi, etnologi, kemi, kunsthistorie, litteraturvidenskab såvel som diverse ingeniører. For nu at nævne nogle stykker.

Den store forskningsmæssige gevinst her er selvfølgelig muligheden for at åbne helt nye tværdisciplinære fronter op i synergien fra mødet mellem så mange forskellige fagligheder. Med den foreliggende beslutning risikerer dette projekt at få sit tekniske ben kompromitteret. Det vil på sigt ikke længere være muligt for vores studerende i København at få førstehåndskendskab til laboratoriearbejde eller på anden måde drage nytte af sektionens tekniske ekspertise.

Og da det ingeniørvidenskabelige fakultet nu helt er ved at trække sine aktiviteter ud af København, er det tvivlsomt, om der overhovedet kan findes en erstatning med samme hårde teknisk-videnskabelige profil.

Forskningsministeren har altså taget en beslutning, der er kontraproduktiv i forhold til hans egne politiske visioner.

Det blev skåret ud i pap for alle involverede mandag den 26. november, da ledelsen på Aalborg Universitet sammen med Teknologipagten havde været så uforsigtige at lægge et ’topmøde’, der ironisk nok havde til formål at diskutere, hvordan man kunne styrke danskernes ’STEM’-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Math).

Tredje taler på programmet – efter rektor og forskningsministeren – var en af vores kolleger, der skulle berette om sit arbejde med at kombinere etnografiske undersøgelser med big data og digitale metoder. Det burde have været en anerkendelsens dag. I stedet stod hans studerende nu og demonstrerede mod, at deres uddannelse var blevet forringet af hans to forgængere på talerstolen.

Ingen forklaring

Tilbage på Sektionen for Bæredygtig Bioteknologi er man kastet ind i en omkring fem år lang dødskamp, hvor de ansatte nu må søge deres forskningsmidler på en brændende platform. To lektorer har allerede fået andet arbejde. Indtil videre holder resten sammenbidt sammen, mens vores institutleder og sektionsleder prøver at samle stumperne.

Men bioteknologi er ikke en branche, der mangler lukrative jobtilbud, og guderne må vide, hvor længe det holder. Jeg selv må nok håbe på et institutskifte. Det bliver i så fald mit tredje af slagsen.

Det er en bitter, men ofte gentaget lektie i universitetsverdenen, at det er en lang og sej kamp at bygge noget ordentligt op. Men det kræver kun et enkelt ledelsesmæssigt fejltrin at få det hele til ramle sammen igen.

Den nuværende new public management-inspirerede universitetsreform fra 2003 har skabt en topstyret struktur, hvor ingen i den øverste ledelse holdes ansvarlig for konsekvenserne af deres beslutninger.

Det er endda kommet så vidt, at de ikke engang forsøger at retfærdiggøre dem. På bedste lukkede koncernstil blev processen ved et internt møde præsenteret som en ’strategisk beslutning’ over for de berørte ansatte på Campus.

Der blev hverken fremlagt ledelsesanalyser, datamateriale eller nogen anden saglig begrundelse. Heller ikke selv om det blev efterspurgt af de af vores kolleger, der immervæk selv underviser i ledelsesteori. Hvordan den slags harmonerer med at være offentlighedens tjener er noget, der går over min forstand.

Hvad der vil ske med visionerne om Aalborg Universitet som et foregangsuniversitet for grøn omstilling, står hen i det uvisse. Sidste nyt er, at rektor er gået sammen med DTU Space for at søge midler fra den nyligt oprettede European Defence Fund. Den næste store satsning ser således ud til at være våbenbranchen.

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Christian Kaarup Baron, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet

»I får ikke et mere generøst uddannelsessystem end det her,« sagde Tommy Ahlers til de utilfredse studerende fra Aalborg Universitet i København, da han mandag måtte kæmpe sig forbi dem for at komme til et topmøde om teknisk-naturvidenskabelige fag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bettina Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Flemming Berger
  • Benjamin Bach
  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Morten Balling
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
Bettina Jensen, Carsten Mortensen, Flemming Berger, Benjamin Bach, Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Morten Balling, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Nu ved jeg ærlig talt ikke, hvad teknoantropologi dækker over - jeg må gætte ud fra det sammensatte ords dele.
Men forsker sådan et fag i, hvad der sker med sammenhængskraften i samfundet, hvis teknologiens sprog bliver et helt andet end begolkningens!?
Hvis de højtuddannede danner miljøer med et internationalt sprog, uden at kommunikere på befolkningenns sprog i det land, hvor skatteyderne betaler deres uddannelse - hvad sker der så?

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Teknoantropologi er en tværdisciplinær universitetsuddannelse hvor man arbejder med samspillet mellem mennesker og teknologi.

"Hvis de højtuddannede danner miljøer med et internationalt sprog, uden at kommunikere på befolkningenns sprog i det land, hvor skatteyderne betaler deres uddannelse - hvad sker der så?"

De fleste mennesker i dette land lærer engelsk i folkeskolen, og bruger engelske hjemmesider på nettet, så den sproglige barriere ligger nærmere i at vi benytter ord som er svære at forstå. Det er jeg personligt modstander af, men alle videnskaber har deres eget sprog, og nogle gange kan det være praktisk at have et ord for "de der lange spiralformede kæder af information som vi finder i alle celler". Her er det nemmere at sige DNA i det daglige.

Det er også bare sådan at videnskab er svært og indviklet. Hvis jeg skulle forklare, hvad jeg arbejder med (jeg skriver pt. speciale på Bæredygtig Bioteknologi), så var jeg nødt til at benytte nogle indviklede begreber, og hvis jeg siger orthofosfat, så ved mine kolleger hvad jeg mener. Siger jeg ortho-phosphate så forstår de engelsktalende det også. Den korrekte betegnelse er iøvrigt: pentacalcium triorthophosphate fluoride hydroxide. Til gengæld arbejder jeg på et emne som ser ud til at være mindst ligeså stort et problem for menneskehedens overlevelse som klimaet, og jeg prøver også at finde realistiske løsninger.

Jeg skal ærligt indrømme at der også findes de mennesker i videnskaberne som bruger de svære ord, fordi det lyder sejt, og man skal heller ikke undervurdere at nogle kolleger tror man er dum, hvis man insisterer på at sige "putte gæret ned i beholderen" i stedet for "inokulere inokulum". Det kan jeg skrive baseret på personlig erfaring.

Flemming Berger, Benjamin Bach, Niels Duus Nielsen, Runa Lystlund, Jens Thaarup Nyberg, Torben Bruhn Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det skulle jo være oplyste mennesker, der vader rundt på universiteterne, men ind imellem kan man tvivle.
Jeg kender nogen, der læser på universitetet, og det virker til, at universitetsmiljøet er blevet et konsensusmiljø, der skriver og taler til sig selv og hinanden.
Når opgaver skal afleveres, så er det mere formen end indholdet. Indholdet bliver ikke læst, hvis ikke formen er i orden.
Man forledes til at tro, at universitetet er blevet et udvidet gymnasium.

@Jens J. Pedersen

"det virker til, at universitetsmiljøet er blevet et konsensusmiljø, der skriver og taler til sig selv og hinanden"

Lige i dag sidder jeg og arbejder på en model som viser at 4-8 milliarder mennesker, med stor sandsynlighed, vil dø af hungersnød inden 2100, hvis vi fortsætter som vi gør nu. Jeg er ikke færdig med mine beregninger, men jeg kan garantere dig, at hvis mine beregninger holder, så vil det få indflydelse på andet end universitetsmiljøet.

"Når opgaver skal afleveres, så er det mere formen end indholdet. Indholdet bliver ikke læst, hvis ikke formen er i orden."

Det er ikke sandt. Det er korrekt at formen er en del af bedømmelsen, men det fokuseres der primært på i løbet af studiet. Når de studerende skriver speciale kommer de ikke langt med at skrive noget vrøvl som er pakket pænt ind. Samtlige de eksaminer jeg har været til undervejs, har primært fokuseret på indholdet, og formen har været en sidebemærkning. Derudover er de studerende f.eks. nødt til at lære noget om at kunne citere og referere korrekt.

Carsten Mortensen, Ole Frank, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Benjamin Bach, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Jens J. Pedersen, Rasmus Bartram og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

"Lige i dag sidder jeg og arbejder på en model som viser at 4-8 milliarder mennesker, med stor sandsynlighed, vil dø af hungersnød inden 2100, hvis vi fortsætter som vi gør nu"

Er det forskning ? For mig lyder det mere som digitaliseringens genfødte spådomskunst. Vi ser det samme misbrug af det nye apparatus fantasticus inden for klima 'forskningen', hvor det eneste output der genereres af de mange kørsler er endnu en dystopi for de små børn at falde i søvn med.

Hvad gør vi den dag, vi begynder at tro på disse algoritmernes skrækscenarier ?

"Hvad gør vi den dag, vi begynder at tro på disse algoritmernes skrækscenarier ?"

Forhåbentlig vågner vi op. Pointen er at dystopierne oftest bygger på det man i systemteori kalder business as usual. Hvis vi kan råbe folk op, er der en mulighed for at ændre adfærd, og vi forsker jo ikke kun i problemerne, men også i løsningerne.

Tror du ikke nærmere din og andres modstand, skyldes at det er svært at turde se realiteterne i øjnene, specielt hvis man har børn? Samtidig strider enhver tanke om bæredygtighed mod økonomisk vækst som den vi ser i dag. Decoupling er en skrøne.

Carsten Mortensen, Flemming Berger, Benjamin Bach, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Problemet med at forudsige fremtiden er, at virkeligheden kontinuerligt udfolder sig på basis af uendeligt mange variable og parametre, og jo længere ud i fremtiden modellen bevæger sig, jo mere divergerer resultaterne fra sandheden om fremtiden. Der er længe siden vi erkendte, at Gud spiller med terninger i en kaotisk verden, også efter digitaliseringen.

Jens J. Pedersen

Morten Balling
Jeg ville ønske, at du havde ret.
Når jeg læser tekster fra klassisk tid, så var der noget nyt. Nu har jeg indtryk at, at universitetsfolk skriver til hinanden for dupere og fortælle, hvor gode de er. Jeg har læst tekster af "moderne filosoffer", hvor jeg intet grundlæggende nyt ser, det er blot kommentarer til hinanden, men erkendelsesmæssigt er det status quo.
Når vi taler om miljø, så læste jeg tilbage i tiden økologi og hæftede mig især ved en bog af E. P. Odum, der skrev om, at Verden ikke er uendelig, men intet fundamentalt er sket siden. Der graves stadig fossile brændstoffer, der fældes stadig skove, der sprøjtes stadig gift og kemikalier ud på jorden, havene fyldes stadig med plastik o.a.
Greediness is still the leading does not matter with something else!

"Problemet med at forudsige fremtiden er, at virkeligheden kontinuerligt udfolder sig på basis af uendeligt mange variable og parametre, og jo længere ud i fremtiden modellen bevæger sig, jo mere divergerer resultaterne fra sandheden om fremtiden."

Sorry, det udsagn kræver et længere svar:

Set med reduktionistiske øjne, er det kun fundamentet som er usikkert. Når man når op på molekylært niveau ser virkeligheden ud til at være mekanisk, styret af Newtons love.

Den klassiske reduktionistiske model er bygget op i lag. F.eks.: Partikler- atomer- molekyler- celler- organismer. Holistisk videnskab ser på de egenskber, som opstår imellem lagene. F.eks.: En celle er levende, men den består kun af molekyler. Man siger derfor at det ser ud til at der opstår en ny egenskab, liv, når "man" sætter molekyler sammen på en bestemt måde.

Holister ser efter mønstre i den samme virkelighed som reduktionisterne, men det er vigtigt at forstå, at det er den samme virkelighed de kigger på. Det er lige så vigtigt at forstå at holistisk videnskab følger de samme stramme regler som klassisk reduktionistisk videnskab.

Da jeg begyndte at studere, i en halvhøj alder, var jeg personligt meget skeptisk overfor holisme. For mig lød det som overtro og hokus pokus. Jeg er blevet klogere. F.eks. kan man ikke lave et neuralt netværk eller kunstig intelligens uden at bruge holistisk videnskab. Det er ikke sådan at holistisk videnskab udelukker reduktionistisk videnskab, eller omvendt. Det er dybest set bare to værktøjer man kan benytte til at blive klogere, og hvis ikke holisme både passer med den klassiske videnskab, og er i stand til at opstille falsificerbare hypoteser, så bliver den ikke accepteret.

Man kan synes hvad man vil, afhængig af ens personlige præferencer ift. virkeligheden, men ordentlig redelig holistisk videnskab er lige så god videnskab som reduktionistisk videnskab. Dens mål er ligesom den reduktionistiske videnskab at forstå virkeligheden og sætte den på formler som stemmer overens med det vi betragter som værende epistemologisk sandhed.

De egenskaber som opstår imellem lagene kaldes emergente egenskaber, og fænomenet kaldes emergens. Vi kender det alle. Hvis du skiller et ur ad, er der ikke nogen af de enkelte dele uret består af, som kan vise tiden. Samler du delene, opstår der en ny egenskab, værende urets evne til at vise tiden. Urets mekanisme kan stadig forklares med reduktionistisk videnskab, men emergensen af den nye egenskab, kan ikke forudsiges, hvis man kun benytter reduktionisme. Holisterne leder efter emergens, og mønstre i udviklingen af systemer.

Personligt har jeg mine politiske etiske holdninger til, hvordan videnskab kan bruges og misbruges, men det er dybest set ikke holdninger jeg kan forklare eller forstå. Dem kan jeg dybest set kun mærke, og det har ikke noget med viden at gøre. Jeg kan til gengæld blande den heuristiske metode ind i det hele. Det er lidt et smart ord for det Feynman udtrykte som at "Først så gætter vi", hvilket medførte højlydt latter fra de studerende. Feynmans næste pointe er at vi ikke gætter ud i det blå. Vi gætter baseret på det vi ved. Så opstiller vi en hypotese. Derpå opstiller vi et forsøg som kan falsificere/"bevise" hypotesen, og hvis det forsøget viser passer med vores hypotese, så bliver vi glade, og siger at hypotesen er vores bedste bud på hvordan virkeligheden virker. Virker indebærer tid, og dybest set er vi interesseret i viden, fordi vi er usikre på fremtiden. Helt evolutionært, kan man sige at det forbedrer vores arts muligheder for at overleve.

Når jeg opstiller en "model", så starter jeg med at se på den historiske udvikling i "systemet", baseret på empiriske data. Så leder jeg efter korrelation, baseret på det jeg ved. Derefter prøver jeg personligt at visualisere en model som værende en 4-dimensional mekanisme. Her benytter jeg viden jeg har fået via 25 år som 3D-animator, men det er bare noget jeg har med. Der er mange måder at prøve at gætte sig frem til modellen. Når jeg har et billede af en simpel model inde i hovedet, prøver jeg at omsætte dens udvikling visuelt til nogle kurver som udvikler sig over tid. Med simpel menes her at jeg kun kan gætte kvalificeret på hvilke faktorer som har mest indflydelse på systemets udvikling.

Derpå omsætter jeg de kurver jeg ser for mit indre blik til matematiske formler. Det er lidt som at lege med Lego. Man starter med helt simple formler, og så bygger man på. Til sidst ender man op med en formel, som logisk giver mening, og som forhåbentlig stemmer overens med virkeligheden, repræsenteret af mere eller mindre pålidelige empiriske data. Dem vurderer man kritisk, og til sidst sammenligner man de to datasæt, modellens og virkeligheden, vha. statistik. Mine modeller passer f.eks. på de sidste 118 års udvikling, når de kun får tallene for år 1900, og modellen så skal beregne sig frem til nu.

Det man ender op med er en model, som kan forudsige en udvikling, hvis alting fortsætter som hidtil. Hvis man ser nærmere på et system, vil man finde al mulig kaotiske udvikling, men det samlede system er som regel ikke særligt følsomt overfor små lokale udviklinger. Det kan man også bevise med statistik. Det jeg f.eks. kan se på de kurver mine modeller spytter ud, er nogle klare udviklinger, og de variationer jeg kan se, kan jeg derpå bruge til at finde flere faktorer som mangler i modellen.

Hvis man vil vide mere om systemteori, kan man starte her:

https://www.youtube.com/watch?v=nsnTAyrz61M&index=2&list=PLsJWgOB5mIMCo-...

Husk at være skeptisk :)

Carsten Mortensen, Torben Ethelfeld, Flemming Berger, Karina Vejlin, Niels Duus Nielsen, Jens J. Pedersen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Morten Balling.
DF forsvarer deres beslutninger med, at der er alt for mange veluddannede. De siger, at vi mangler håndværkere og ikke veluddannede.

Der er bare det, at Dansk Industri heller vi entrere med underbetalte polakker og asiater end danske håndværkere.

De unge, der har valgt håndværket, har meget svært ved at få praktikpladser.

DF er tydeligvis også rykket ind på Information.

Fortiden er fremtiden for DF. Sådan tænkte min farfar også.

Der er bare det, at Danmarks eneste råstoffer ligger i hovedet og dermed også i hænderne på befolkningen.

Ole Frank, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Rettelse
hellere vil..

DF og regeringen har vist en mageløs foragt for de unge mennesker, der er startet på disse uddannelser.

Tusind tak for din udfoldning af modellering af virkeligheden. Jeg indrømmer blankt min primitive forsimpling af begrebet udvikling med referencer til den atomare verden. I vores verden af middelværdier er begivenheder mere deterministiske og usikkerhederne mindre betydningsfulde, men stadig nok til at enhver fremskrivning (kørsel) bliver mere usikker over tid, og når du udformer formlerne i modellen, kan du ikke undgå at udgøre en del af denne.

Et eksempel på metodens succes kunne være vejrudsigterne, men det grundliggende problem er stadig det samme. Vi kan forudse vejret længere frem i dag end sidste år, men udsigterne kan stadig fejle allerede på trediedagen, selv om det er overordentlig sjældent. Hvis man løbende forbedrer og vælger den bedste model med en stadig strøm af inputdata og sammenligninger mellem output og fremtidigt vejr, bliver forudsigelserne bedre og bedre, og hvis du vedligeholder din model med kontinuerligt nyt input og løbende evaluering over lang tid, vil den nærme sig den perfekte krystalkugle, men det første skud vil altid være tæt på et skud i blinde på grund af kompleksitetens egen variabilitet over tid, da modellen er bygget på fortidige betingelser. Unøjagtigheden for en model kan reduceres men aldrig fjernes helt, og unøjagtigheden vokser stadig med tiden for fremskrivning, ofte eksponentielt.

Jens J. Pedersen

Det er gevaldig interessant at arbejde med matematiske modeller for udvikling. Men som Robert Storm P. sagde/skrev, så er fremtiden det vanskeligste at spå om.
Det har været mange naturvidenskabsmænd/-kvinder, der har udviklet matematiske modeller om naturen. Der er blot et stort problem, naturen kender ikke disse modeller. Modellerne er som regel statistiske gennemsnit af forsøg, ellers er det ren teori.
Selvfølgelig skal vi gøre os overvejelser angående samfundsudvikling og ligeledes udviklingen i bl.a. ødelæggelse af Jorden. Her er der flere problemer. Der kan være en enkelt faktor, der får det hele til at kæntre. Jorden som helhed er udstyret med et meget stort antal buffere, er er med til at holde balancen relateret til mange forskellige faktorer. Et problem kan være, at en buffer "giver op", terskelværdien bliver overskredet, så bufferen ikke længere virker.
Det er nogle af de fundamentale problemer, der er i udvikling af matematiske modeller for meget komplekse emner.
Men god arbejdslyst!

"Uddannelsen har mere end 100 studerende og kan prale med en særdeles høj jobprocent."

Det var med argumentet om høj arbejdsløshed blandt geografer, at man lukkede geografistudiet ved Århus Universitet for mange år siden, mens kandidater fra netop det sted havde en arbejdsløshedsprocent på 0,0.

@Jens J. Pedersen

De ting du nævner tager man både højde for, og udnytter, når man laver modeller. Man har selvfølgelig fundet på nogle nye ord, så i systemteori taler man om stocks, flows, feedback loops mm.

Hvad man ikke kan tage højde for er om vi får en overset meteor i hovedet, men i så fald bliver det, i det mindste, mere spektakulært end at se os ødelægge planeten langsomt.

Jens J. Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens J. Pedersen, enhver model forudsætter, at alt andet er lige. Men da alt andet aldrig er lige, skal vi altid tage modellernes resultater med et gran salt. I tilfældet varmedød har Morten beregnet, at 4-8 mia. mennesker vil omkomme i nær fremtid, alt andet lige.

Der kunne selvfølgelig ske det, at en meteor dræber os alle inden da, ligesom det er muligt, at en forbuflyvende asteroide vil tvinge jorden ud af sin bane på en måde, så afstanden til solen forøges, og problemet med varmedød vil gå i sig selv igen.

Begge scenarier er mulige, ligesom mange, mange andre scenarier, som vi måske ikke engang kan forestille os, før de sker. Derfor må vi anvende sandsynlighedsregning for at få en ide om, hvor plausibelt denne varmedød er. Ud fra den viden vi har, er det indtil videre meget plausibelt, så med mindre der kan gives konkrete grunde til, at alt andet IKKE er lige, er det dumt ikke at reagere på fremskrivningerne.

Kritikken af økonomernes fremskrivninger baserer sig jo på konkrete eksempler på tilfælde, hvor alt andet ikke var lige, hvorfor fremskrivningerne var forkerte. Mortens fremskrivning kan også være forkert, men det kræver konkret kritik, det er ikke nok blot abstrakt at erklære, at "alt andet er er lige". Hvis jeg hopper ud af vinduet vil jeg alt andet lige med stor sandsynlighed brække benet eller slå mig ihjel.

"Spring bare, vi har lagner", råbte brandfolkene til Osvald Helmuth. "Så sprang jeg. De havde sgu ingen lagner!"

Jens J. Pedersen

Og imens de undersøgte døde patienten.
I retssager skulle de være sådan, at tvivlen kommer den tiltalte til gode.
Hvorfor beregne hvor lang tid vi har igen?
1. Stop plastik produktion
2. Stop opgravning af fossile brændstoffer
3. Stop regnskovsfældning
4. Plant ørknerne til
5. Stop anvendelse af kemi i jorddyrkning
6. Stop kapitalismens hærgrn
7. Stop konkurrencen som drivkraft
8. Stop produktion til bortsmidning
Etc etc.

Jens J. Pedersen og til dels Peder Bahne - sikke mange holdninger og kommentarer, I har til noget universitetsarbejde, som Morten Balling blot tillod sig at nævne for at give en nuancering, der kunne stå i kontrast til en unuanceret påstand. Han valgte sit eget arbejde, så det er svært at sige, at han ikke skulle have forstand på det :) Hvis i det mindste, I spurgte interesseret til de konkrete udkast eller refererede til Mortens tidligere arbejde, ville det give mening at kommentere på dette... videnskabelig mening altså :)

Jens J. Pedersen

Nu tror jeg nok, at jeg kommenterede universiteternes konsensusmiljø, hvilket jeg for så vidt stadig gør også i det følgende.
Det er et samfundsmæssigt problem, at universiteterne mere og mere bliver nørdet.
Når Morten anvender sit arbejde som argument i forbindelse med universitetsmiljøet, så er det vel rimeligt, at der kommenteres på de, da det stadig har at gøre med universiteterne.
Jeg er fuldstændig sikker på, at Morten Balling har forstand på det han arbejder med. Spørgsmålet er, om det fører til andet end det arbejde.
Niels Bohr udtalte for år tilbage, at fysiske forsøg fortalte noget om, hvor gode fysikerne var til at lave forsøg, men han var usikker på, om det sagde noget om naturen.

@Jens J. Pedersen

Jeg kan også en anekdote om Bohr. Jeg arbejdede for mange år siden på Fysisk Institut på KVL. Her fortalte professoren, Knud Maack Bisgaard (i daglig tale "Bissen"), at han havde læst hos Bohr. Bohr skrev helt vildt hurtigt på tavlen, og han mente at det var meget dumt ikke at tage notater. Det stressede hans elever voldsomt.

En dag da Bohr skulle pointere rigtigheden og vigtigheden af en lov han netop havde skrevet, slog han kridtet rutineret mod tavlen, for at sætte et punktum. Her knækkede kridtet, og tiden gik i næsten stå. Kridtet fløj over Bohr's skulder og bag ryggen på ham, mod gulvet, men...

Bohr var også en ret god fodboldspiller, så uden at fortrække en mine, hælsparkede han kridtet tilbage i hånden, hvorpå han skrev videre.

Ift. mit arbejde er det fint at diskutere emnet, så knock yourselves out! :)

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Point taken Benjamin. Jeg tromler bare frem med min kongs(tvangs)tanke omkring vores anvendelse af statistiske computermodelkørsler, som jeg finder uforbeholdent kritikløs i lyset af de mange faldgruber i selve det grundliggende princip om en statisk (alt andet lige) verden ud fra et formodet startscenarie.

Samtidig finder jeg emnet overordentlig interessant og ikke mindst skelsættende for vores fremtidige udvikling, og mit håb er, at vores modelchauffører prioriterer selvkritik, når de bevæger sig ud i den offentlige trafik. I morgen bliver modellerne selvkørende på en måde, så vi ikke har en chance for at se, hvordan de fungerer, fordi vores hjerne ikke er bygget til at lære som en maskine.

Udviklingen er under alle omstændigheder spændende, og vi har slet ikke set noget endnu som den første generation af det oprejste menneske med en computer. Husk at vi bliver klogere med stor sandsynlighed.

Nej, universiteterne bliver ikke mere og mere nørdede, de har altid først og fremmest produceret viden til fagfæller, som er dem, der beskæftiger sig med det samme område. Det står enhver frit for at sætte sig ind i materien, hvis de er tilstrækkeligt nysgerrige eller mener, at de har behov for det. Ligesom med al anden faglighed.

Jens J. Pedersen
Hvis universiteterene kun var en ramme omkring det vi mener er forskningsrelevant for den tid vi lever i, ville vi muligvis stadigvæk tro, at jorden var flad. Hvis vi ikke tænker hinsides det fornuftige, finder vi aldrig nye veje. Vi skal også huske at vejen til nye ideer er brolagt med fejl.

Mange opdagelser blev til på en måde man ikke havde forudset. F.eks Alexanders Flemmings opdagelse af penicillin. Han tog på ferie og sjuskede, det løste hans problem.

"Sidste nyt er, at rektor er gået sammen med DTU Space for at søge midler fra den nyligt oprettede European Defence Fund."

Ja, for EU siger at forskning i våben er yderst vigtig. Det er godt at vi er med i dét arrangement, så er vi sikre på at der prioriteres efter herskabernes ønsker og ikke klodens behov.

Jens Thaarup Nyberg

Jens J.Petersen
"Niels Bohr udtalte for år tilbage, at fysiske forsøg fortalte noget om, hvor gode fysikerne var til at lave forsøg, men han var usikker på, om det sagde noget om naturen."
Well, til Bohr må vi så sige, at forsøgene nok siger noget om fysikernes omgang med naturen, om deres opfattelse af naturen, og altså om naturen - men ikke alt om naturen.

Ah, Nils Bøjden, der undervises på Aalborg Universitet begge steder; men jeg er enig i, at det er en tåbelighed at lægge læreanstalter sammen, som ikke hører sammen.

Jens Thaarup Nyberg

Nils Bøjden
Det er Ålborg Universitet også, placeret i Ålborg; men der er så også både "kunder" og faciliteter i København.
Hvor jeg bor, Kbhv SV., har Ålborg Universitet placeret en filial, og tit og ofte projekter i bydelen, som led i forskning og uddannelse.
Bl. a. har Københavns Kommune haft problemer med at forene det gamle Sydhavn og det nye, en moderne bebyggelse på de gamle industriområder ved Ørstedsværket. Bydelen, Sydhavn, er spaltet af en stor færdselsåre og ÅlborgUniversitet har fået til opdrag at undesøge muligheden for bedre kommunikation, "brobygning", mellem det nye og det gamle.
Apropos artiklen ovenfor, blev jeg og andre i sommers interviewt af et par studenter fra den teknoantropologiske uddannelse, ÅU; de skulle studere det lokale erhvervsfiskeris praksis, teknik, miljøpåvirkning etc, og sprog.

"Bl. a. har Københavns Kommune haft problemer med at forene det gamle Sydhavn og det nye, en moderne bebyggelse på de gamle industriområder ved Ørstedsværket. Bydelen, Sydhavn, er spaltet af en stor færdselsåre og ÅlborgUniversitet har fået til opdrag at undesøge muligheden for bedre kommunikation, "brobygning", mellem det nye og det gamle."

Så lad os dog flytte humaniora til Tulle land mellem vejle, Give og Vorbasse. Humaniora og DF base camp ville have godt af hinanden.

Jens Thaarup Nyberg

Nils Bøjden
ÅU er ikke udflyttet til København, men har etableret en filial.
Næ. humaniora skulle gene være grundlag for ethvert universitet, uanset dets beliggenhed - men, at oprette et i Tulle land er da en fremragende idé, men uden at udflytte nogetsomhelst, .