Klumme

Må man godt i et stille øjeblik ønske sig et helt andet liv?

Udlandsredaktøren finder det nogle dage svært tillokkende at droppe det hele og forsvinde væk til en afsidesliggende lun krog af verden, hvor man kun skal bekymre sig om at give sine børn kærlighed nok
Udlandsredaktøren finder det nogle dage svært tillokkende at droppe det hele og forsvinde væk til en afsidesliggende lun krog af verden, hvor man kun skal bekymre sig om at give sine børn kærlighed nok
9. december 2018

»Stille beskedent liv giver mere lykke end succesfuld stræben, forbundet med konstant rastløshed«, skrev Albert Einstein i 1922.

Den korte signerede note var angiveligt erstatning for drikkepenge til et bud, der kom med en besked til Einstein under et ophold i Tokyo, og den blev først berømmet sidste år, da den blev solgt på en auktion for 1,5 millioner dollar. Medierne døbte den ’Einsteins lykketeori’.

Men den her gang tror jeg, Einstein tog fejl. Et er, at det lyder som noget, han har hevet ud af en lykkekage. Noget andet er, at han nærmest selv havde modbevist teorien i sit eget liv.

At jeg overhovedet giver mig til at diskutere med Einstein med knap hundrede års forsinkelse er naturligvis et udslag af min egen tvivl (og megalomani). Længslen efter det simple liv kan være svær at modstå.

Nu er jeg langt fra den journalist i Danmark, der arbejder mest eller på de mest vanskelige tider af døgnet. Men som udlandsredaktør er der aldrig noget givet tidspunkt for, hvornår du er færdig med dit arbejde. Der sker altid noget vildt og spændende et sted i verden, som du kunne og måske burde sætte dig ind i.

Det er ikke uden nostalgi, at jeg tænker tilbage på den tid, hvor jeg stod bag disken på den lokale Statoil, og arbejdet var slut, når kassen var talt op.

Jeg forestiller mig, at Einstein på samme måde har kigget misundeligt på buddet i døren i Tokyo, der med garanti har kigget tilbage med en blanding af ærefrygt og forbløffelse, mens den angiveligt geniale europæer gav sig til at rode efter brevpapir og pen for at give ham et ord med på vejen.

Einstein var på det tidspunkt 43 år, og havde året forinden modtaget Nobelprisen i fysik. Det må have været udmattende konstant at søge svar på livets største spørgsmål, og så kunne man sikkert godt ønske – midt under en sådan en turné i Japan, hvor den første glamour over at modtage nobelprisen var klinget af, og prisen allerede var uddelt igen til den næste i rækken, mens du selv baksede videre med en tilsyneladende endeløs række af forelæsninger, der skulle afholdes, og verdensforandrende erkendelser, der lige trængte til en sidste hånd – at man skulle noget helt andet.

Mon Einstein ville være blevet lykkeligere af at have skruet ned for sin stræben og leve det stille liv? Eller ville han som nyansat bud for Hotel Tokyo hurtigt være begyndt at kaste sig over andre hobbyprojekter som udslag af en form for rastløshed?

Det sidste havde Einstein på en måde selv allerede svaret på. Da han som nyuddannet akademiker ikke kunne få job på universiteterne, endte han med at arbejde på et schweizisk patentkontor. Det gav ham en masse fritid, og den brugte han ikke bare på at vandre i Alperne med sin kone.

Det var her – og i øvrigt med en etårig søn derhjemme – at Einstein på ét år skrev fem videnskabelige artikler om blandt andet den specielle relativitetsteori og teorien om den fotoelektriske effekt, som han senere fik Nobelprisen for.

Jeg er fri

Jeg vil vædde med, at han ikke kunne lade være. Jeg tror ikke, man kan vælge, hvad der driver en. Man kan bare forsøge at følge med.

Så hvad er det, jeg vil gøre for at modarbejde min egen tvivl om, hvorvidt lykken i virkeligheden venter mig på Statoil eller måske i en afsidesliggende lun krog af verden, hvor jeg kun skal bekymre mig om at dyrke mine egne grøntsager og give mine børn kærlighed nok?

Noget af svaret er selvfølgelig at sætte rammer for, hvornår jeg ikke arbejder, så jeg kan holde ægte fri. Alt med måde og den gyldne middelvej og så videre. Men arbejdslivet er bare ét element, og jeg taler faktisk om hele livet. 

Løsningen må være at være dér, hvor du er, og leve det liv, du lever, i stedet for at forestille dig, at du ville være lykkeligere, hvis alting var anderledes, og du ikke efterstræbte de ting, du efterstræber.

Jeg tror, jeg vil prøve at minde mig selv om hver morgen, at jeg er fri. Den ene gang i døgnet skal jeg stille mig selv det åbne spørgsmål om, hvad jeg faktisk vil. Og huske på, at intet stopper mig fra at leve det stille liv, hvis jeg faktisk ville.

Serie

Julekalender: Jeg griber til handling!

Hver dag i december konfronterer en skribent fra avisen et problem, som vedkommende tumler med, og skriver sig frem til den bedst mulige løsning – en handling som i hvert fald peger i den rigtige retning.

At handle handler ikke om selvoptimering eller moralsk aflad. I en uoverskuelig verden er det bare det eneste, der føles meningsfuldt. Så nu giver vi os selv et lille skub – og opfordrer andre til at følge med.

Seneste artikler

  • Jeg arbejder til stadighed på ikke at blive handlingslammet

    24. december 2018
    Journalist Mette-Line Thorup er hverdagshykler. Hun vil gerne gøre verden bedre, men når ikke i mål med alle sine idealer. Det paradoks vil hun arbejde på at blive bedre til at leve i. Ellers kommer handlingslammelsen – og den er værre
  • Jeg vil øve mig på ikke at holde min kæft

    23. december 2018
    Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneri
  • Vi har et affaldsproblem, og der er snart ikke mere plads i mit skur

    22. december 2018
    Journalist Otto Lerche Kristiansen vakuumpakker sit husholdningsaffald og opbevarer det ude i skuret. Mest fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre ved det affaldsproblem, han selv er en del af

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Oluf Husted
  • Jørn Andersen
Kurt Nielsen, Oluf Husted og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Løsningen må være at være dér, hvor du er, og leve det liv, du lever, i stedet for at forestille dig, at du ville være lykkeligere, hvis alting var anderledes, og du ikke efterstræbte de ting, du efterstræber.
Jeg tror, jeg vil prøve at minde mig selv om hver morgen, at jeg er fri. Den ene gang i døgnet skal jeg stille mig selv det åbne spørgsmål om, hvad jeg faktisk vil. Og huske på, at intet stopper mig fra at leve det stille liv, hvis jeg faktisk ville.

Kunne du virkelig det - leve et stille sted uden ambitioner og krav om at tjene penge og konkurrere, som er nutidslivets ypperste mål - det tror jeg ikke. Der er intet sted i verden, hvor du kan leve af kærlighed og kildevand. Og herhjemme er ideen i direkte modstrid med jobcenter-konceptet.
Beklager, men din frihed er ikke-eksisterende.

Erik Fuglsang, Jørn Andersen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar