Kommentar

Jeg mødte racismen på en bar

Aftalen om en fotoudstilling gik i vasken på grund af et enkelt foto af en marokkansk mand. Han kunne ikke hænge der og genere stamkunderne
20. december 2018

Hvornår er et billede kontroversielt?

Dette indlæg handler om et portrætfotografi af en mand med en guitar i skødet og en cigaret i munden, der griner. I baggrunden ses caféstuen i Hotel Suerte Loca – ’Hotel det skøre held’. Jeg mødte manden, Abdel Kader, i Sidi Ifni, en havneby i det sydlige Marokko, hvorfra spanierne tidligere udskibede fosfor, som bruges til fremstilling af gødning.

Abdel fortalte mig om sit band, halvfjerdsernes marokkanske svar på The Rolling Stones, illustrerede alle instrumenterne og spillede en sang for mig. En sang på tre akkorder, en slags ’chant’ eller en langsom, sufi-agtig hymne. Der var håb og galskab tillige med skønhed i den.

Det går ikke

Nogen tid senere. Hjemme i København. Jeg er i færd med at få mine billeder fra Marokko udstillet og opsøger en bar, som er kendt for deres slow beer – øl skænket over lang tid. Tid til eftertanke. Refleksion over tilværelsen. Lige et sted for mig og mine billeder, tænkte jeg, og mindedes indtryk fra min rejse i et land, hvor alting, eller i al fald det meste forløb langsomt, besindigt.

Jeg mødes med medejeren, der er ansvarlig for de udstillinger, som løbende afholdes på stedet. En gæst, der gerne vil se billederne, kigger med. Der er stor begejstring. Både værten og gæsten finder flere fotos, som de synes er rigtig gode. En udstilling kan komme på tale.

Jeg kan få en udstilling i december. Vi drøfter de mere formelle aspekter ved udstillingen som en kommende realitet. Endnu har vi ikke kigget alle de ca. 80 billeder igennem. Hvilke billeder skal udstilles, skal der passepartout om, passer nogen sammen i serier? Og så videre. Den slags drøftelser, som er helt naturlige, når man laver udstillinger.

Pludselig udbryder værten:

»Det her, det går ikke, det vil mine kunder ikke kunne lide!« Op foran sig holder han billedet af Abdel Kader. Jeg ser undrende på ham. Hvorfor ikke? Han ler nervøst og ser forlegent til siden. Jeg er målløs. Han forklarer sig, men jeg glemmer at lytte.

Generer stamkunderne

Mine tanker vender i stedet tilbage til en situation, som udspillede sig, der på stedet, en måned før:

Jeg havde lige hentet en serie på fem af billederne hos fotolaboratoriet og var på vej hen til en anden café, hvor de skulle hænges op. Jeg havde lagt vejen forbi baren for at spørge til, om de også kunne være interesseret i billederne.

Jeg havde vist dem til bartenderen. En bekendt. Og en stamkunde, som sad ved et bord tæt ved baren, havde kommenteret på dem. Hun mente, at de ville være »problematiske«. Hun fortsatte med at tale om de »afghanske, muslimske mænd«, og hvordan de »fleste af dem voldtager deres døtre!«.

Jeg svarede hende, at det ville vi to aldrig blive enige om.

»Det handler ikke om religion eller tro, men personlig moral – bare tænk på historien med familien fra Tønder.«

Jeg havde drukket min øl, var gået videre og havde siden glemt alt om den snak.

Men nu står samtalen igen helt klart for mig, og det næste, jeg hører værten sige, er:

»Hvis de portrætter skal udstilles her, så skal det være ude i baglokalet!« Implicit: ’Hvor de ikke kan genere mine stamkunder’.

De andre billeder med neutralt, skønt indhold, f.eks. et foto af småbåde i en havn, er »fine« og vil ikke »genere« nogen. De kan så hænges op i forlokalet.

Jeg står i et dilemma. Vil gerne udstille mine billeder, men finder det helt unaturligt at skulle tage dét med i mine overvejelser: om et billede er uegnet til udstilling i et forlokale, blot fordi det er et portræt af en marokkansk mand. Eller er dette et særligt provokerende portræt?

Tanken ligger mig så fjern, at jeg bare bliver tavs, ikke kan finde svar. Jeg pakker mine ting sammen, takker og går, alt imens værten gentager, at jeg er »meget velkommen til at udstille der« og runder af med, at jeg »ikke skylder noget for de øl, som jeg har drukket«.

Der er intet kontroversielt ved det foto. Det kontroversielle er, at jeg ikke kunne afholde en udstilling på det sted, og at det først er nu, flere år efter hændelsen, at jeg sender mit debatindlæg til Information. Det var en høj pris at betale for mig, som fotograf og kunstner, i mit led af racismens fødekæde.

Dengang blev jeg forlegen – i dag er jeg vred.

Jakob Trägårdh, fotograf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Samuel Grønlund
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Frede Jørgensen
Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Samuel Grønlund, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Den identitære krænkelseskultur breder sig og du skal sgu ikke blive sur over ingen gider at se dine billeder på et stamværtshus der i mange tilfælde er et kuturpolitisk helle hvor man ikke krænker hinanden over en kop øl.