Kronik

Når mangfoldighed kvæler livet som givet

Alt er ikke op til den enkelte. Vi kan ikke selv bestemme vores køn eller fastsætte datoen for, hvornår livet slutter. Når vi alligevel insisterer på at definere alting selv, forbryder vi os mod Guds skabelsesorden
Spørgsmålet om mangfoldighed ændrer sig i disse år fra et nuanceret billede til et intolerant krav om etisk mangfoldighed for alle, skriver dagens kronikør.

Spørgsmålet om mangfoldighed ændrer sig i disse år fra et nuanceret billede til et intolerant krav om etisk mangfoldighed for alle, skriver dagens kronikør.

Ritzau Scanpix

2. januar 2019

Alle kan se mangfoldighed – i hudfarve, i højde, i drøjde, i personlighed og desværre også i, hvilke genetiske sygdomme og laster vi bærer på. Imens det til alle tider har været fristende for mennesker at foretrække sin egen type, så lærer livet os, at vi er mange forskellige her på jorden.

Spørgsmålet om mangfoldighed ændrer sig i disse år fra ovenstående, nuancerede billede til et intolerant krav om etisk mangfoldighed for alle. Det er en del af et skifte mellem to livssyn med forskellige grunddogmer.

Den grundlæggende konflikt ligger i synet på, om menneskets vilkår og rammer er givet på forhånd, eller om de formes og dannes af den enkelte gennem livet. Det er spørgsmålet om, hvorvidt nogen forhold i livet er et vilkår?

Skal noget uden for mig virkelig bestemme, om jeg er dreng eller pige – mand eller kvinde? Er der dermed givet nogle rammer for, hvordan et liv skal leves? Skal nogen bestemme, om mit liv skal leves, indtil en anden magt (sygdom, alderdom eller ulykke) tager livet af mig – eller skal jeg selv bestemme, hvornår det skal være slut? Skal nogen bestemme, om min kropsoplevelse skal være inden for rammen af at være mand eller kvinde – eller kan og må jeg selv forandre køn, som jeg vil?

Bibelen og mennesket

Bibelens svar, som afspejles i de kristne kirkers bekendelser, er, at menneskets liv er givet som skabt. Det fremgår af 1. Mosebog og Paulus’ brev til romerne, hvor det hedder, at Gud skabte dem som mand og kvinde. Som to køn i en skabelsesorden.

Salme 39 i Bibelen siger, at »mine dage måler du ud i håndsbredder« om Gud som livets herre. I salme 139 nævnes, at Gud ser det enkelte menneske i fosterstadiet ved livets begyndelse. Både i Det Nye og i Det Gamle Testamente fremgår det, at mennesket har fået kald og mål med livet som henholdsvis kvinde og mand.

Bibelen viser også, at menneskets overtrædelser af de 10 bud er synd – og har følgevirkninger. Dem møder vi i sygdom på vej mod døden, og når vi som ikkenormale kan længes efter at være normale eller optimale – i psyke og i legeme – indtil syndens løn, døden, medfører, at livet stopper.

Norm og normal

Når Bibelen beskriver opgaver, mål og roller, er det udtryk for de skabelsesordninger, som Gud har givet. Det angår parforhold mellem kvinde og mand, det er forældres myndighed over børn, det angår arbejdstid og hvile (den syvende dag som hviledag) og øvrighed i staten som støtte og beskyttelse af forældres mulighed for at opdrage deres børn.

I det perspektiv er det samfundets opgave at understøtte et liv, der ordnes og leves efter de ti bud. Da er vi bundet til en anden i hengivelse – primært til Gud – og dernæst til ægtefælle og børn. Dette er fra Guds side samfundsnormen. Det normale liv er da at leve langs normen. Det er netop, hvad normal betyder. Normer beskriver det, der leves som normalt.

Når Bibelen ikke tages for sand, og når normerne ændres, sætter mennesket selv reglerne. Så bliver normerne individuelle og situationsbundne. Den postmoderne afmontering af alt fast og givet har medført, at alle traditioner og værdier har stået for skud. I stedet for bibelske normer for det normale er det nu det personligt oplevede, der er baggrunden for normerne. Så kan man på engelsk sige:

»My body belongs to nobody but me,« for jeg er kun mig selv nærmest. Dette står i skærende kontrast til det, Bibelen lærer.

Når Bibelen beskriver Guds kendskab til barnet i mors mave, betyder det, at livet er begyndt i undfangelsen ved sammensmeltning mellem æg- og sædcelle. Derfor er enhver form for livsafbrydelse ensbetydende med at tage et liv. Imod den opfattelse bringes argumenter i spil, som ’Det ville ødelægge moderens liv,’ ’Det ville blive et liv uden kærlighed’ (som om kærlighed kan gøres op i status/penge), eller ’Kvinden har ret til magt over egen krop’.

Det er argumenter for at kvæle det nye liv mellem ovarie og fødsel. Dette drab strider afgjort mod de ti bud – og Bibelen betegner det som en synd. På samme måde er det, når livet bliver svært at leve. Når jeg ikke længere kan overskue det, og når jeg på forskellig vis mærker, at jeg er en byrde for samfundet. Da oplever vi i udlandet, at det selv-normerende samfund stiller selvmordsinstitutioner til rådighed for den, der vil have ret til at tage sit eget liv med en andens hjælp. Denne ’selvmordshjælp’ strider mod de ti bud – og Bibelen kalder det en synd.

Grænser rykkes

På samme måde ophæves den gudgivne kønsorden. Det sker, når seksuallivet kommer ud på ét, hvad enten det er rettet til en af samme køn eller følger Guds skabelsesorden. Det sker med ideen om, at ’jeget’ på næsten gnostisk vis skilles fra min krop, så kroppens køn ikke behøver at være ’jegets’ køn. Det sker, når et barn ikke tiltales med det køn, det er født med. Som om køn blot er et socialt koncept, der kan dekonstrueres. Derved modsiges naturens vidnesbyrd i for eksempel biologi og hjerneforskning, hvor der tydeligt ses kønsforskelle. Dermed krænkes den bibelske skabelsesorden. Det strider mod de ti bud – og Bibelen kalder det synd.

Dermed manifesteres troen på, at alt kan defineres af en selv. Så bliver livets mål kun mig selv og min egen oplevelse af tilfredsstillelse – i modsætning til når livet leves i kald og pligt sammen med andre. I selvtilfredsstillelse vælges frigjorthed frem for frugtbarhed og selvanerkendelse frem for selvhengivelse. Konsekvenser for både samfund og den næste generation er uoverskuelige, og næste generation bliver uden valg tvunget ind i denne generations eksperiment.

Mangfoldighedens diktatur

Når jeg gør det normale situationsbestemt, vil jeg ikke modsiges. Modsigelse vil opleves som begrænsende normer udefra. Det er i konflikt med en naturlig erkendelse af Guds lov i samvittigheden, for ’jeg’et’ søger at stoppe talen om, at Gud i Bibelen kalder noget for synd.

Samvittighedens uro vil dog til stadighed sukke efter at finde den rette vej. Derfor er det kristne budskab, at den, der erkender sin synd og lader sig omvende af Guds ord, bliver mødt med det kristne samvittighedsfrigørende budskab om frihed fra synd og skyld og med vejledning til at leve efter Guds normer og vilje.

Grundlæggende er disse forsøg på selv at bestemme over livet også et forsøg på at nægte livets gang fra barndom over teenageår til voksenliv og alderdom. Der findes en barnlig og ungdommelig nysgerrighed og afprøvning af livet. Her er det fristende at blive hele livet, selv om livets gang byder på et andet vilkår. Når man søger at forblive i ungdommens uforpligtende, nysgerrige mangfoldighedsunivers, modarbejdes og kvæles langsomt det liv, der skal holde liv i livet gennem forplantning og opdragelse af næste generation.

I oktober blev to internationale kirkelige udtalelser om disse problemstillinger udgivet i dansk oversættelse. De ligger på linje med det, der er skitseret her for at fremholde et sundt og helbibelsk menneskesyn. Dermed siges, at ’Guds normer definerer normalen’, i stedet for at ’Menneskets omskiftelige normal definerer normen’. Mangfoldighed er efter Bibelen ikke det samme som omskiftelig, individuel selvkonstruktion.

Knud W. Skov er kandidat i teologi og it

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Sygdom skyldes overtrædelser af de ti bud? Når jeg læser ting som dette, bliver jeg så uendeligt glad for de sociale og videnskabelige fremskridt, som har brudt kirkens magt over vores liv.

Palle Bendsen, Niels-Simon Larsen, E Z, Poul Erik Pedersen, Johanna Haas, Mogens Holme, Steen Obel, Minna Rasmussen, Ib Gram-Jensen, Hans Larsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Interessant at nogen stadig bruger bibelens indhold til at underbygge egne synspunkter.

At slå mennesker oven i hovedet med en bog, hvis oprindelse påstås at været givet af en gud, de ikke tror på, er absurd ud i ekstremerne. Det svarer til at jeg begrunder mine anskuelser til en halv times googling foretaget af den stedlige 14årige, som ikke har lært om kildekritik.

Johannes Jensen, Palle Bendsen, Niels-Simon Larsen, Carsten Pedersen, Mogens Holme, Kim Øverup, Maya Fink Amit og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

"... og næste generation bliver uden valg tvunget ind i denne generations eksperiment." Ja, og det kan gå grueligt galt. Men det kan det også, når næste generation uden valg tvinges ind i forældrenes religiøse forestillinger, som de forventes ukritisk at acceptere, og som kan gøre dem totalt uegnede til at leve i virkeligheden. Jeg tror ikke, man fra religiøs side skal ønske sig en opgørelse af, hvem der har flest forkvaklede menneskeskæbner på samvittigheden.

Britta Hansen, Poul Erik Pedersen, Johanna Haas, Steen Obel, Bjarne Bisgaard Jensen, Minna Rasmussen, Sten Stenbæk og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Sten Stenbæk

Man skulle tro det var den 1. april. Bare sproget viser en afgrundsdyb kløft mellem moderniteten og denne mærkelige stemme fra en anden tid/en sær kult. Biblen 'viser' ikke noget, postulerer derimod en masse.

Palle Bendsen, Poul Erik Pedersen, Johanna Haas, Mogens Holme og Maya Fink Amit anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

’Guds normer definerer normalen’

Guds normer er defineret af de mænd, der skrev bibelen.

Britta Hansen, Hans Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Pedersen, E Z, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Steen Obel og Maya Fink Amit anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gad vide hvor Knud W. Skov er kandidat fra - det er i hvert fald ikke gængs teologi i den grundtvigsk-evangeliske folkekirke, vi i dag bekender os til, hvor vi ikke forveksler menneskers forklaringshorisont med Guds ordning for verden.

Michael Andresen

Jeg var i sidste uge syg af influenza. Gad vide hvilket af de ti bud, jeg har overtådt?

Finn Egelund, Poul Erik Pedersen, Johanna Haas, Lise Lotte Rahbek, Lasse Semler og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tak til Information for at bringe en sådan kronik. Det er et tegn på rummelighed at bringe noget, som ikke er avisens naturlige holdning, og det overraskede mig at læse. Jeg kom til at tænke på kronikken som en slags installation (helt sikkert ikke intentionen fra afsenderen, beklager). Det er altid godt at blive spejlet af nogen, der er meget uenige, og som gør et indtryk, det være sig forargelse, vrede, modløshed, men også en bekræftelse i mit syn på, hvad næstekærlighed og religion er - og hvad den bestemt ikke er eller bør være!

Carsten Pedersen, Nis Jørgensen, Tina Larsen, Helle Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Engang s k u l l e man være Kristen. Nu m å man ikke være det. Hir hir. Omend jeg er katolik, så forstår jeg udmærket godt at mange fik nok. I den danske folkeskole lærte jeg, s k u l l e jeg lære, Luthers katekismus. Og jeg - som heller ikke dengang var lutheraner - læste så sveden sparg mig af panden. Og det løb mig iskoldt ned ad ryggen. - Jeg må indrømme, at min forestilling om Gud meget ligner forestillingen om en ven. Det er såmænd det hele. At man i Danmark har villet smide min Lutherske katekismus` straffende S.... ud, forstår jeg så godt, så godt. Man bøjer sig jo heller ikke for en dårlig lærer. Her tænker j e g på min rædselsfulde fysiklærer, som afsluttede sin rædselsfulde timer med, at vi 13-årige i kor skulle synge "Gak under Jesu kors at stå ..."
Jo. Men med ordet g a k forstod vi jo noget andet, som pegede på ham selv.

Hæ ..... ja det er jo progressivt. Altså, det er Luthersk Fri Mission (i Herning) der spøger her. Det er god træning i at forstå hvad folk mener, ... (altså hans 'Guds normer' er det andre kalder evidens ... til en start, ikke ?) ....og oveni i det et udmærket indblik i at den helt hjemmegroede anti-folkekirkelige virkelighed er alt andet end 'ateistisk samfund's klovnerier. Også kvalitativt.

Poul Erik Pedersen

Vel egentligt en ganske god illustration af to ting:
1. At religion bør være en privat sag, hvor den enkeltes forhold til og fortolkning af de hellige skrifter netop kun angår hin enkelte.
2. At religion og demokratisk politik går endog meget dårligt i spænd. Abonnerer man på et verdenssyn defineret af et eller andet helligt skrift og deraf følgende hellige dogmer, kan det blive ganske svært at nå frem til hensigtsmæssige beslutninger baseret på netop den demokratiske debat. Sandheden er nemlig allerede åbenbaret i de kanoniske skrifter, der kan som følge deraf heller ikke gennemføres en politisk debat af de væsentlige samfundsproblemer. En debat hvor debattørerne deler sig efter anskuelser.
Konklusionen ligger sådan set lige for: kronikken er, i al sin hjerteskærende enkelthed, en ganske god demonstration af at religion og demokratisk debat er hinandens modsætninger. Set i det lys fortjener kronikredaktøren sådan set tak for at have vovet pelsen og ladet teologikandidatens epistel gå i trykken. Som opfølgning kan man håbe på at vi får indlæg, der argumenterer for at få skilt kirke og stat - hermed også et vi endelig får taget hul på en grundlovsrevision. Ligger der her en opgave for den kommende regering? Lad høre Mette Frederiksen. mvh. poul.

Lise Lotte Rahbek

Balling - hvis du er skabt i guds billede, kan du så stille spørgsmål, som gud ikke har svar på? ;-)

Niels-Simon Larsen

Kan vi ikke snart blive enige om, at Gud ikke hører til i det offentlige rum?
Jeg skriver Gud med lille, men min iPad ændre det til stort. Bare et eksempel på, at appel tror på Gud med stort og ikke med lille.

Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

Den religion folk som Knud W. Skov praktiserer, den hvor man diskuterer kommaer i biblen, den har jeg også svært ved at se det fornuftige i, at vi har som en officiel del af Danmark. Det er sågar skrevet ind i grundloven.

Personligt er jeg ikke medlem, og jeg tror heller ikke på det de andre religioner påstår. Dog er jeg nødt til at acceptere at røvehistorierne om at gå på vandet mm., er nødvendige for at give livet mening for nogen.

I videnskaberne er man ret enige om det man kalder årsag og effekt. Det skal forstås ret bogstaveligt. Alting har en årsag, og alting har en effekt. F.eks. er årsagen til, at vi pr definition er bange og fjendtligt indstillet overfor noget vi ikke kender, ren evolution. Hvis man er frygtsom overlever man bedre, og man skal overleve for at kunne reproducere sine egne gener. Årsagen til mange ting kender vi, og resten leder vi efter. Noget forskning ender med en konklusion som folk ikke bryder sig om, og nogen gange ryger forskningsresultaterne ned i den dybe ende af skuffen, fordi man godt ved at de vil skabe ramaskrig.

Der er dog en spøjs grænse for, hvor meget man må undre sig over, selv i videnskaben. Der findes et gammelt spørgsmål som er: "Hvorfor findes der et Univers? Hvorfor findes der noget i stedet for ingenting? Hvad er den helt dybe årsag til at du og jeg eksisterer?"

Dét spørgsmål er næsten tabu i videnskaben. Årsagen til dette (hehe) er at videnskaben har svært ved at finde et svar, som er ret meget mere meningsfuldt end at det hele findes, fordi en eller anden mand oppe i himlen, med et skæg så langt som en røvsyg søndag, har lavet det hele. Forklaringen med at gud (med småt) skulle være den "første årsag" holder iøvrigt heller ikke, for hvem har så været årsagen til gud?

Faktum er at videnskaben ikke kan svare og at religionerne kommer med svar som tydeligvis er skrevet ned før man vidste bedre. Alligevel er spørgsmålet formentlig det spørgsmål vi alle gerne vil have svar på: Hvorfor?

Lise Lotte Rahbek, Minna Rasmussen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Morten: Der er noget at svare på der.
Ang. løgnehistorier, som dansk historie er så rig på, er det flagår i år. I 1219 faldt Dannebrog ned fra himlen ovre i Estland. Dermed kunne den danske hær knalde hedningene en på bærret med Guds hjælp. DF må være glade for den nåde, der blev vist os der. Hvis ikke vi havde de løgnehistorier at overhøre børnene i, hvad var vi så? Intet. Som jeg ser det er religionernes første og største opgave at terrorisere befolkningen med religion og danne hierakier. På gudens befaling vel at mærke. Danmark er ingen klog undtagelse, tværtimod.

Skal vi ikke se videnskaben som en klog spørgsmålsstiller, og først i næste omgang som den, der kommer med et par kloge svar? Ingen ved, hvorfor Big Bang rullede ud, hvorfor biologisk liv opstod eller hvad bevidsthed er. Vi har meget til gode, når vi får tid. I øjeblikket har vi nok at gøre med ikke at formøble hele ejendommen.

Hvorfor kan vi ikke lade være med at plage livet af hinanden eller ødelægge os selv? Det er da en pervers fornøjelse. Det er godt på et tidspunkt at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor er der noget og ikke intet? Hvad kom før det store knald i universet? Men det er nok mere gavnligt at spørge, hvorfor en selv og andre har knald i låget. Det kan man bruge til noget. Måske til at forhindre det store kollaps her på Jorden.

Jeg har ikke brug for svaret på det store hvorfor. Hvad skulle jeg bruge det til?