Partnerskaber mellem ngo’er, den offentlige sektor og den private sektor er det nye sort. Dette står særligt klart i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor det 17. har sådanne partnerskaber som et mål i sig selv.
At indgå i partnerskaber er dog ikke nødvendigvis så let, som det umiddelbart kan lyde. Det kræver, at blandt andet ngo’erne løbende vurderer de risici, der kan være i forbindelse med partnerskaber med den private sektor.
Den seneste udvikling i Saudi-Arabien er et godt eksempel på, at de største internationale ngo’er stadig kan forbedre deres undersøgelser af potentielle samarbejdsvirksomheder og være mere påpasselige med, hvilke virksomheder de indgår i partnerskaber med – og dermed er med til at brande og legitimere.
Hvad får ngo'erne ud af det?
Ifølge The New York Times er der tætte bånd mellem konsulenthusene McKinsey, Boston Consulting Group, Booz Allen Hamilton og det saudiske regime. The New York Times dokumenterer, hvordan konsulenthusene ufortrødent jagter de lukrative kontrakter, der ligger i kongedømmet, uden omtanke på regimets fremfærd i Yemen eller undertrykkelsen af kritiske stemmer.
Disse virksomheder fortsætter også deres engagement med regimet på trods af drabet på Jamal Khashoggi og ser ingen grund til at ændre kurs. Penge og profit er vigtigere end moral og værdier.
Samtidig prøver de selv samme konsulenthuse at fortælle os en anden, pænere historie om deres virksomheder. I et forsøg på at forbedre deres image har konsulenthusene over flere år dannet tættere og tættere bånd med ngo’er, hvor de indgår i strategiske partnerskaber, leverer pro-bono services, sidder med i bestyrelser mv.
Men mens værdien for konsulenthusene er klar, så må man spørge, hvad ngo’erne får ud af det. Et par eksempler:
Human Rights Watch’s erklærede mål er at forsvare menneskerettigheder. Samtidig har de en McKinsey-direktør i deres bestyrelse. McKinsey udarbejdede en rapport for det saudiske regime, som udpegede deres værste kritikere på de sociale medier.
Regimet brugte denne rapport til at arrestere en af kritikerne, arrestere to brødre til en anden kritiker, samt lukke profilerne ned.
Aktivister siger, at bare det at følge f.eks. Human Rights Watch på sociale medier kan blive opfattet som en forbrydelse. Ifølge Human Rights Watchs underdirektør for Mellemøsten skiller Saudi-Arabien sig ud »for sit ekstraordinære høje niveau af undertrykkelse«.
Man kan derfor undre sig over, hvorfor Human Rights Watch har en McKinsey-direktør i sin bestyrelse, når vedkommendes virksomhed aktivt hjælper et regime, som modarbejder deres grundlæggende formål?
Kap alle bånd
Et andet eksempel er Save the Children International, som arbejder med en vision om, at alle børn skal have ret til overlevelse, beskyttelse, udvikling og deltagelse. Boston Consulting Group har et såkaldt venture partnership med Save the Children, hvor de leverer pro-bono services mod, at deres medarbejdere kan få en oplevelse af at gøre godt.
Samtidig er Boston Consulting Group dybt involveret med det saudiske regime, som dagligt bomber Yemen og blokerer adgang for fødevarer og nødhjælp.
Ifølge FN er Yemen den værste humanitære katastrofe i 2018, og situationen kan føre til den værste hungersnød i 100 år, hvis ikke det saudiskledede angreb på landet bliver stoppet. Save the Children har advaret om, at omkring 85.000 børn er døde siden 2015 på grund af fejlernæring. Alene i 2017 menes det at være 50.000 – dvs. ca. et barn hvert tiende minut.
Man må derfor spørge, hvorfor Save the Children International vil udlåne deres brand, legitimitet og omdømme til en virksomhed som Boston Consulting Group, der aktivt hjælper med at brande det saudiske regime i Vesten, samtidig med at regimet dagligt dræber de børn, Save the Children prøver at beskytte i Yemen.
Disse eksempler er desværre ikke enestående, de samme historier kunne fortælles om Oxfam UK, International Rescue Committee, Care International og Action Against Hunger.
Det er derfor på tide, at ngo’erne får lavet nogle klare retningslinjer for deres engagement med private virksomheder og sikrer, at de ikke bliver meddelagtige i forsøg på det, jeg vil kalde brown-washing: Tildækning af ens beskidte forretninger gennem partnerskaber med værdibaserede organisationer som ngo’er.
Og indtil de retningslinjer er lavet, vil det være på sin plads, at de pågældende ngo’er sender et klart signal til disse virksomheder og det saudiske regime ved at kappe alle bånd til dem.
De danske ngo’er, som er medlemmer af nogle af disse internationale ngo-alliancer og -netværk (f.eks. Red Barnet Danmark og Care Danmark) kan passende bruge deres position i disse netværk til at føre denne dagsorden ud i livet.
Alexander Kjærum er konsulent
