Klumme

Rædsel for eftertanken

DR lemlæster konsekvent egne udsendelser
7. december 2018

Procesrisiko. Et ord fra nysprogets ulidelige floskularium. Procesrisiko er som at køre over for gult. Overtrædelsen kan udløse sanktioner, men der er en margin til overtræderens fordel. Var det forsvarligt at bremse for gult? Procesrisikoen løbes af stadig flere. Ved at overholde en forstandig lov og ikke sætte andres liv på spil, risikerer man, at den bagvedkørende idiot, der i folkeflertallets ånd gerne løber procesrisikoen, kører op i røven på én selv.

Det er det med overgangene. De er vigtige. I trafikken, i kunsten, i medierne, i livet.

Og i anstændigheden, når det gælder internationale aftaler om øde øer og menneskers ret.

DR’s overgange er en sag for sig. DR’s forvaltere løber en daglig procesrisiko ved at krænke den kunstneriske ophavsret. Det gør de ved at lemlæste de udsendte værker. I samme sekund den sidste replik er faldet i filmen, den sidste tone i koncerten er afsendt, det sidste billede i sagaen er slukket, den sidste bid af den ydre handling til ende, og rulleteksterne begynder til musik i pagt med det værk, komponisten bidrager til at afslutte, vælter speakeren ind og pladrer jublende løs om det betagende, seeren netop har bivånet, eller om det mageløst fantastiske DR sender lige om lidt eller i næste uge og om en måned.

Fremgangsmåden er ikke en fiks idé, en manér praktiseret af vanartede medarbejdere i udsendelsesredaktionen, men en konsekvent forretningsgang dikteret af marketing. Alle værker DR sender, bliver ramt. Ikke kun gamle film eller Huset på Christianshavn og En by i provinsen, men også nye produktioner og af høj lødighed som Herrens Veje.

Netop her forekommer afmeldingerne særligt grusomme. Afsnittene slutter eftertænksomt i vemod og tragik, hvor musikken bærer videre mod en mental finale, en afsked, når stemningen langsomt toner ud, og indholdet fordøjes. Men nej, siger DR: vi skal fastholde danskerne, og speakeren kæfter op, inden tåren triller, inden forståelsen af handlingens konsekvenser er bundfældet, inden eftertanken i musikkens tegn okkuperer de tusinde sind.

Vi hader eftertanke! siger DR. Og vær så med på en kigger af næste uges afsnit, inden vi skal videre videre med et betagende afsnit af Bergerac og endnu en genudsendelse af Barnaby eller andet uendeligt helfordærvet halvkonserves.

Christian Braad Thomsen forsøgte i sin tid at tale til DR’s bedre jeg og gjorde dengang fagligt og juridisk institutionen opmærksom på, hvor groft et brud på kunsten og kunstneriske rettigheder, disse speakerovergreb er. DR hummede sig kan hænde en smule, Braad Thomsens argumenter var uimodsigelige. Men på længere sigt hjalp det ikke en skid. Tendensen er nu ikke mere en tendens, men fast praksis. Det svarer til, at galleriejeren tager en forskærerkniv og snitter siderne af malerierne for at få plads til flere.

Kun amatører uden musikalitet og poesi i kroppen finder på at kvæste andres værker. Ikke mindst formidlere af ord, lyd og billede burde vel respektere pause og ro som afgørende for efterklangen, der er lige så afgørende som værkets begyndelse og midte. Udfasningen er værkets sidste ord.

DR’s praksis er og bliver et groft moralsk brud på den kunstneriske ophavsret. Dramatikere og instruktører, komponister og musikere skulle prøve sagen retligt.

I andre tilfælde er DR ellers påfaldende tilbageholdende. Ikke hvad angår panegyrikken i præsentationen, aldrig dén. På DR3 sendes – i øvrigt prisværdigt – en af de vigtigste kritisk-satiriske nyhedsudsendelser i tiden: Stephen Colberts og CBS’ The Late Night Show. Begejstringen i DR-præsentationen mangler heller ikke her. Seeren får højrøstet lattermildt betroet, at nu kommer der stor komik med spændende gæster. Så ved man det.

Selvfølgelig må udsendelsen af tidsforskelsmæssige årsager være kronologisk forskudt. En professionel virksomhed gør lige så selvfølgeligt alt for, at dagens show ligger så tæt på ophavsdatoen som menneskeligt muligt. Men DR gør ikke alt, hvad der er menneskeligt muligt: Udsendelserne er mange dage – til tider uger – forskudt. Vel at mærke, uden at DR gør opmærksom på det.

Eller de ligefrem lyver i præsentationen, som de hårdt presset nogle gange husker at sætte på som tekst: »Dagens udsendelse stammer fra den seneste uge,« sådan noget lignende. Det skriver de nu, når de husker det. For få dage siden sendte DR en Colbert-udsendelse fra tre uger før midtvejsvalget. Dagen efter fra lige så længe før, dommer Kanavaugh blev udnævnt og før den famøse senatshøring. DR taler altså usandt, og Colberts pointer var meningsløse. DR bedrager kunstneren og kunderne.

Næppe fordi udsendelsesredaktionen er bedragere, snarere fordi de er ligeglade eller ikke indser vigtigheden af, hvad de selv sender. Herregud, folk i salen griner jo ad ham dersens Colbert, så må det være underholdning, og så er det da lige meget. Eller hvad redaktørerne nu tænker, hvis de tænker. De fatter åbenbart ikke at en misdatering af Stephen Colbert, der må regnes blandt verdens vigtigste politiske kommentatorer midt i krisen af dimensioner, er fuldt ud så kritisabel som en fejldateret TV Avisen.

Denne skribent skred for nylig til noget så uvant som at klage over ovenstående adresseret DR og fik en sludder for en sladder om, at det er meget, meget svært at sige datoen, fordi det hele ligger på bånd længe før udsendelse, osv. osv. og det bliver meget dyrt at datere korrekt, hvad der selvsagt er noget vås. En virksomhed, der kan betale en overflødig kulturdirektør 2,7 millioner kroner i aftægt, kan godt finde midler til at datere en udsendelse, højt, tydeligt og korrekt. Hvis ikke, må de jo spare på energien i speakernes gjaldende afmeldinger.

Det kan de roligt gøre – uden procesrisiko.

Og nu til noget helt andet og kulturministeren:

Vi ved jo at du ikke kan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Olaf Tehrani
  • Frede Jørgensen
  • Niels Bent Johansen
  • Christian Mondrup
  • Trond Meiring
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Tino Rozzo
  • Niels Duus Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Olaf Tehrani, Frede Jørgensen, Niels Bent Johansen, Christian Mondrup, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Tino Rozzo, Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Metz - din gæve gut - igen har du gjort det med din fænomenale evne til at tvinge uskyldige mennesker til at blotre sig mellem linjernes overdrivelser og underdrivelser i kåd leg med ordene fra konkurrencestyrelsens bullshit-ordbog fulgt op af DR´s eksistentielle angst for det spøgelse der har ført pennen i det daglige - Dansk Folkeparti - røvpartiet der har røvpulet den danske folkesjæl i alt for mange år. Lad os internere DF på øen der har fået hele verdens bevågenhed med et spørgsmål der kunne være : Hvad fanden går der af jer ?

Hans Houmøller, Niels Bent Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Min anbefaling kommer med et forbehold: Stephen Colbert er ikke længere en af vigtigste satiriske kritikere; det var han da han i sin tid spillede rollen som en dybt konservativ nar ved navn Stephen Colbert, men i vore dage er han faldet til patten som den ægte Stephen Colbert, en liberal og moralistisk komiker, der bidrager til udbredelsen af det amerikanske imperiums propaganda, ved at gøre ondskabsfuldt grin med Trump, men uden på nogen måde at rokke båden og ødelægge stemningen i de liberalt sindede amerikanske hjem.

Hvilket ikke skal trække fra i kritikken af, at DR ikke engang kan finde ud af at sende hans dagfriske kritik før den er blevet gammel og ligegyldig.

Da jeg hverken ser eller hører DR kan jeg ikke udtale mig om speakervældets ulideligt stupide selvpromovering, jeg nåede at smide mit fjernsyn ud allerede da de første tendenser til utidig leflen for forbrugerismen og den ublu fabrikation af selvfed middelklassekonsensus begyndte at stikke hovedet frem på statsradiofonien. Men jeg kan se, at jeg tolkede tendensen korrekt: DR taler til befolkningen som var de børn.

Og så en stor tak til Metz for atter en sproglige nyskabelse: "floskularium". Med sprog skal nysprog bekæmpes!

Kurt Nielsen, Herdis Weins, Niels Bent Johansen, Jørgen Vogelius, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Maria Francisca Torrezão, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

Er det ikke noget, de altid har gjort? Tale ind over, sende et afsnit på et andet tidspunkt, evt udelade det eller andre forstyrrelser. Så er folk nødt til at købe produktet selv i stedet for at optage.

Christian Mondrup

Jeg har en enkelt indvending mod Metz' klumme: i sidste sætning viser han kulturministeren den ære at tiltale hende med "du". Den ære fortjener hun ikke. Jeg ville foretrække et distanceret "De".

Niels Duus Nielsen

Lillian Larsen, da jeg var ung havde DR speakerpiger ansat, som tonede frem på skærmen EFTER at rulleteksterne havde rullet færdig, og fortalte os, hvad vi så nu skulle se. De var meget populære i befolkningen, da de aldrig afbrød udsendelserne for at tale ned til os, men blot oplyste os, og var søde at se på.

Så nej, det er ikke noget, de altid har gjort.

Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Herdis Weins, Erik Fuglsang, Hans Houmøller, Per Meinertsen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

Tak for indlægget,det var spot on. Jeg har altid fjernbetjeningen i hånden i hånden,når en udsendelse slutter,så jeg kan undgå den larm.
Jeg husker engang,hvor speakeren begyndte at kæfte op et godt stykke tid FØR rulleteksterne begyndte.Filmen sluttede med en lang scene med helikoptere,der fløj mod horisonten,og det var mere end speakeren kunne klare,så desperat var hun for at få fyret snakketøjet af.

Erik Fuglsang, Herdis Weins og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Nej,jeg tror ikke man kan bebrejde Dansk Folkeparti noget her.Det er ren mediestrategi.Bliv hængende!

Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Manglende opdragelse og respekt for kultur er, hvad DR viser, når de gør, som Georg Metz beskriver.
Jeg har det sådan, som en anden kommentator også beskriver det i tråden her, at jeg også slukker for lyden omgående, når speakereiet begynder og samtidig prøver at ødelægge de slutoplevelser, der for mig også er så vigtige oven på koncentreret at have set for eksempel en god film.
Det er ubeskriveligt, men hvad kan man gøre?

Olav Bo Hessellund, Herdis Weins og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Eftertanken skal der være plads til - stilhed når filmen slutter -
det kan være noget af det bedste
f.eks: Den store badedag eller Deer Hunter
og meget andet

Olav Bo Hessellund, Erik Fuglsang og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Henrik Poulsen -
det er IKKE speakerne selv, der bestemmer, hvornår de skal på. Det gør den daglige afviklingleder - eller hvad det lige hedder.
En af TV2's speakere fortalte mig, hvor ulykkelig han havde været over at skulle speake ind over rulleteksterne på Titanic. Hanhavde protesteret, men fået at vide, at det SKULLE han.

Maj-Britt Kent Hansen

Og i biografen rejser tilskuerne sig også op og ifører sig med udpræget langsommelighed overtøj, alt imens de spærrer for andres udsyn til rulletekster, credits m.v.

Møgirriterende!

Men de har masser af tid til at sende deres uendelige spots om hjernelamme programmer, som vi er så heldige at få adgang til.