Kommentar

Regeringens slingrekurs på energiområdet står i vejen for en grøn omstilling

En underprioritering af energiforskningen og investeringer i biomasse frem for i udbygningen af vores vindkapacitet vil gøre overgangen til vedvarende energi dyrere på langt sigt – både når det gælder klima- og nationalregnskabet
En underprioritering af energiforskningen og investeringer i biomasse frem for i udbygningen af vores vindkapacitet vil gøre overgangen til vedvarende energi dyrere på langt sigt – både når det gælder klima- og nationalregnskabet

Emma Line Sejersen

22. december 2018

Følger man energidebatten, kan man få indtrykket af, at vi er verdensmestre i grøn omstilling. Men faktum er, at vi er langt fra verdensmesterform. Faktisk er tempoet på vej ned som direkte konsekvens af en selvmodsigende og utilstrækkelig politik.

Regeringen har i denne valgperiode formået først at indføre en registreringsafgift på elbiler, så salget styrtdykkede, for derefter at erklære at der om blot 11 år skal være en million el- og hybridbiler på vejene.

Trods denne kovending og et symbolsk fradrag til elbilejere i klimaudspillet, fandt regeringen og Dansk Folkeparti alligevel ikke penge til at fremme elbiler yderligere på finansloven for næste år. Derimod blev det billigere at eje privatfly og lystbåde.

Energiforskningen – selve fundamentet for energiområdet som en af Danmarks styrkepositioner – har ligeledes været offer for politikernes skiftende luner. Energiforskningen er blevet drastisk beskåret, og selvom den seneste energiaftale øger forskningsbevillingerne fra cirka 250 millioner kroner i 2018 til en milliard i 2024, er der blot tale om en tilbagevenden til niveauet i 2010 – altså ikke et fremskridt.

Men forskningsmiljøer er ikke termostater, man bare kan skrue op og ned for. Udsultningen af energiforskningen har været en så katastrofal beslutning, at selv hvis bevillingerne i 2024 kommer tilbage til 2010-niveau, vil det stadig tage mange år herefter at genopbygge et stærkt forskningsmiljø.

Danmark er ikke frontløber

Et tredje eksempel er biomasse. Langt størstedelen af den vedvarende energi i vores energisystem kommer fra biomasse som for eksempel træpiller og træflis, hvoraf cirka 40 procent importeres. Denne energiform opfattes af eksperter som en overgangsteknologi – ikke et endemål.

Men i Danmark har man investeret voldsomt i biomasse frem for andre mere bæredygtige og fremsynede energiformer. Det stikker en kæp i hjulet på den grønne omstilling.

Biomasse er en dyr energiform og langtfra CO2-neutral eller bæredygtig. Klimarådet peger blandt andet på, at Danmark allerede bruger langt mere biomasse, end hvad der ville være muligt, hvis resten af verden gik i Danmarks fodspor. Regeringens klimaudspil, der satser yderligere på biomasse, tager ikke højde for disse forhold.

Danmark er altså ikke frontløber, når det gælder vedvarende energi. Når det kommer til andelen af vedvarende energi af vores samlede energiforbrug, ligger Danmark med godt 30 procent nummer ni i Europa.

Til sammenligning ligger andelen i vores nabolande Sverige og Norge på henholdsvis 53 og 69 procent. Og når man ser nærmere på de danske tal, viser det sig, at vindenergi kun står for syv procent af det samlede danske energiforbrug.

Behov for ny infrastruktur

Kigger man isoleret på vores elproduktion, ser det faktisk positivt ud. Den gennemsnitlige andel af vindenergi i vores elnet har i de seneste fem år ligget på over en tredjedel. Et tal, der forventes at stige betydeligt i de kommende år, når flere nye store vindmølleparker bliver koblet på elnettet.

Vi er således dygtige til at fylde vedvarende energi på vores elnet, og vi er i front på vindteknologi. Derfor bør vi i langt højere grad satse på udbygning af vores vindkapacitet og elektrificering af samfundet – dvs. koble flere sektorer på elnettet via stikkontakter og batterier – i stedet for fortsat at poste en masse penge i løsninger, hvis klima- og miljøeffekter der kan stilles spørgsmålstegn ved.

Elektrificering er uden tvivl den mest effektive metode til at nedbringe CO2-udslippet fra vores energiforbrug – så længe vores vedvarende energiproduktion og elnettet altså kan følge med. Og det kan de ikke i dag.

Det er en massiv infrastrukturel opgave, der kræver langsigtede investeringer, gennemtænkte politiske løsninger på blandt andet afgifts-, energilagrings- og energibesparelsesområdet – og derfor en vedholdende politisk indsats. Uden dette er det ikke muligt at nå vores klima- og energimål for 2050.

Skiftende regeringer har desværre valgt noget andet end en vedholdende plan for energiområdet: Lappeløsninger og klatinvesteringer, der bruges som brikker i finanslovsforhandlingerne. Lidt biomasse for en udlændingestramning. Et lille skattefradrag til firmaelbiler til gengæld for billigere lystbåde.

Med den nuværende energipolitik når Danmark ikke de klimamål, regeringen selv har sat, og som vi har forpligtet os til i Parisaftalen. Det er en underlig måde at føre politik på, når det er vores børns fremtidige levevilkår, der er på spil. Med et halvt år til valget kan man konkludere, at vores regering ikke magter opgaven.

Vi har fortjent en regering, der tager klimakampen alvorligt og tør lave en visionær og sammenhængende omstillingsplan. Vi kan kun nå målet om Danmark som CO2-neutral i 2050 (og da helst før!), hvis vi med en ambitiøs politisk indsats planlægger og implementerer i mere end én valgperiode ad gangen.

Katrine Lumbye er ph.d.-stipendiat på CBS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Estrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Samuel Grønlund
  • Hans Larsen
Christian Estrup, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Samuel Grønlund og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Sammen om en grønnere fremtid.

Teksten på det hæfte banditterne i habitterne står med i deres små svedige.

Banditterne kan heller ikke finde på en tekst der giver mening.

Der er blevet økonomisk ‘blåerer’ LOL.

Opstanden er under opsejling, men hvorfor stopper den undertrykkende politiske klasse så ikke deres mishandling af mennesker og denne udpining af eksistensgrundlaget nationalt og globalt, det virker helt besynderligt på de mange, at de få ikke ser afgrunden åbne sig foran dem.

Problemet er at den undertrykkende politiske klasse og økonomer, typisk ikke føler ubehag ved, at deres handlinger er modbydelige.

Det er der en god grund til Det Konservative Folkeparti mf. i folketinget ikke ønsker bæredygtig omstilling det handler om, hvordan rigdom skabes.

The Dark Triad

Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Alle mennesker kan have en lille flig af trækkene, men nogle – såsom den gennemsnitlige studerende på økonomi – scorer altså højere end andre.
Link: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2017/6/forskning--oe-konomistuderend...

Big Five personality traits
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Big_Five_personality_traits

Alle ved det, men ingen taler om det.

Det er tabu, det burde det ikke være, der må tales om det, for at gøres noget ved det, politikere og finanssektoren bør ikke modarbejde den bæredygtige omstilling.

Det er ikke raketvidenskab.

Børn forstår det.
Link: https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Enrich
Not
Exploit

Bjarne Bisgaard Jensen

Slingrekurs er vores varemærke her i det blå når blot det ikke gælder de fremmede. Der er vi mejslet i jernarmeret beton

En plan ! I forhold til hvad. Følge med eller gå foran. Uden international aftaler, som overholdes eller ikke. Af de tunge drenge i klassen. Vi er en ubetydelig lille del af det globale klima.

Vi burde kunne enes om et stort forlig, som ikke kan fraviges uden forligsbrud, uanset hvem der danner regering.

Den danske regerings slingrekurs står faktisk i vejen for alt andet også. - Forhåbentlig også for genvalg.

I stedet for at passe sit arbejde med at udvikle landet, og tjene penge hjem til samfundet, har denne regering gået fra den ene utroligt ligegyldige enkeltsag til den anden, blot for at tilgodese et enkeltsagsparti, der end ikke er med i regeringen. Iflg. Danmarks Statistik gik den økonomiske udvikling tilbage allerede i Danmark i 2016, medens den fortsat tordner frem - bl.a. i Danmarks nabolande.

Og så er der jo lige denne Løkke Fond, hvor man kan få statsministeren i tale for 50.000 DKK. Men det må da være rimeligt, at alle kan møde op og få en snak med statsministeren i Danmark, ligesom man kan det i andre europæiske lande. Men arbejdet med at rage penge til sig i Løkke Fonden tager måske al den lade statsministers tid?

Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Flemming Berger og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

"Men i Danmark har man investeret voldsomt i biomasse frem for andre mere bæredygtige og fremsynede energiformer. Det stikker en kæp i hjulet på den grønne omstilling."
- Ikke nødvendigvis fru CBS økonom. Hvis den dannede "grønne" bio- CO2 således bortskaffes til geologiske lag, ja så retter man således op på fortidens SYNDER! Det betyder faktisk en tilbagekastelse af klimakrisen, som meget vel kan blive en rigtig god investering, naturligvis kun hvis det sker i stor skala , som store varmekraftværker , Avedøre og Amager og KøgeAlle steder med træflis afbrænding. Her ligger et nyt "Vindmølle"-eventyr i at udvikle den bedste CO2 håndtering og bortskaffelse, for danske ingeniører og virksomheder , som bare ligger og venter på at nogen kysser frøen:)