Klumme

Sådan et drivhus bygger jo ikke sig selv

Informations dataansvarlige Niels Alstrup drømmer om et drivhus, så han kan dyrke sine egne klimavenlige grøntsager. Han vil selv bygge det, men lider af en drivhusblokering
Informations dataansvarlige Niels Alstrup drømmer om et drivhus, så han kan dyrke sine egne klimavenlige grøntsager. Han vil selv bygge det, men lider af en drivhusblokering

Sofie Holm Larsen

10. december 2018

Jeg vil gerne bygge et drivhus.

Det har jeg villet i flere år, men jeg bliver ved med at udsætte projektet. Først skulle jeg være færdig med noget andet vigtigt — i flere omgange. I sommer var det alt for varmt. Nu er det for koldt, for vådt eller for mørkt.

Jeg har afmærket et område på to gange tre meter af mellem rododendronen og et gammelt urtebed. Jeg har læst blogs og artikler om konstruktion og vedligehold. Og så er jeg gået i stå.

Drivhuse mod drivhuseffekten

Klimaforandringerne bør få mig til at tænke mere grønt og lokalt. Det kan godt lyde som en overdrivelse at tænke et uanseligt drivhus i en villahave ind i den globale klimaindsats. Men CO2-belastningen fra grøntsager kommer primært fra transport og opvarmede drivhuse.

Når nu vores børn har fundet deres egne koordinater og hunden ikke spiser salat, så rækker økologisk dyrkede grøntsager i et 4,4 m2 uopvarmet drivhus langt i en topersoners husholdning. For ikke at tale om den emballage, der spares. Når grøntsagerne er af egen avl, kan man jo også håbe, at de kan fortrænge en endnu større andel af kødet på vores middagsbord.

Der findes helt sikkert mere effektive og radikale bidrag, jeg kunne yde, men jeg kan nu godt lide ideen om at bekæmpe drivhuseffekten med drivhuse.

Selvforsyning og sæsonfølsomhed, ja tak. Men for mig handler det nok lige så meget om en trang til at skabe noget konkret og håndgribeligt, midt i en symbolanalytisk hverdag med tal og processer på Information.

Motivationen og meningsfuldheden er der. Jeg tvivler egentlig heller ikke på, om jeg kan finde ud af det. Alligevel lader jeg hele tiden noget andet komme i vejen. Så måske lider jeg af en drivhusblokering.

Slut med den tomme plet på plænen

I sin bog The Midnight Disease (2004) undersøger neurologen og psykiateren Alice Flaherty kreativitetens væsen. Hun sniger sig ind på begrebet blandt andet ved at se nærmere på kreativitetsbarrierer som den type skriveblokering, mange skribenter oplever, og det beslægtede fænomen, overspringshandlingen.

Jeg kan gribe mig selv i at stirre på den tomme plet ved siden af rododendronen, som en forfatter, der stirrer på det blanke papir, og jeg kan uden tøven finde tre-fire andre gøremål, jeg hellere må udføre først. Nok kan mine kvaler med drivhuset på ingen måde sammenlignes med den smertelige blokering, som rammer mange forfattere på deres identitet. Men det generer mig som projektmager og i mit ønske om at mindske min miljøbelastning.

Overspringshandlinger kan have deres fordele, siger Flaherty. De erstatter en krævende, energiforbrugende opgave med en mindre anstrengende. Vi sparer energi og får alligevel afløb for trangen til at gøre noget. Det er langt hen ad vejen fornuftigt, at vi ikke bestiger hvert eneste bjerg, vi møder på vejen, men det er selvfølgelig et problem, når det kommer ud af kontrol og forhindrer os i at gøre det, vi gerne vil.

Skyldes min tøven, at det mest af alt er en symbolsk handling, og at min evolutionært optimerede hjerne beder mig bruge energi på noget mere nyttigt? Eller er det frygten for ikke at kunne gennemføre projektet ordentligt, der stopper mig? Formentlig er det begge dele.

Skriveblokeringer og overspringshandlinger kan ifølge Flaherty langt hen ad vejen bekæmpes med praktiske adfærdsreguleringer som deadlines og belønninger, men en drivhusdeadline hjælper ikke rigtigt. For skal jeg opgive, hvis jeg overskrider den? Drømmen og den tomme plads på græsplænen vil stadig være der.

Det bedre er som bekendt det godes værste fjende. Jeg må skyde alle forbehold til side og satse på, at min ærgerrighed som projektmager vejer tungere end min frygt for ikke at leve op til klimakrav og mine egne ambitioner. Med disse linjer hæver jeg indsatsen. Nu står det i avisen. Der er ingen vej udenom. Jeg går i gang med drivhuset.

Serie

Julekalender: Jeg griber til handling!

Hver dag i december konfronterer en skribent fra avisen et problem, som vedkommende tumler med, og skriver sig frem til den bedst mulige løsning – en handling som i hvert fald peger i den rigtige retning.

At handle handler ikke om selvoptimering eller moralsk aflad. I en uoverskuelig verden er det bare det eneste, der føles meningsfuldt. Så nu giver vi os selv et lille skub – og opfordrer andre til at følge med.

Seneste artikler

  • Jeg arbejder til stadighed på ikke at blive handlingslammet

    24. december 2018
    Journalist Mette-Line Thorup er hverdagshykler. Hun vil gerne gøre verden bedre, men når ikke i mål med alle sine idealer. Det paradoks vil hun arbejde på at blive bedre til at leve i. Ellers kommer handlingslammelsen – og den er værre
  • Jeg vil øve mig på ikke at holde min kæft

    23. december 2018
    Journalist Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der var et diskussionslystent barn, har i de sidste 15 år været bomstille i større forsamlinger. Men det må snart stoppe, fordi konfliktskyhed i virkeligheden bare er et pænere ord for kujoneri
  • Vi har et affaldsproblem, og der er snart ikke mere plads i mit skur

    22. december 2018
    Journalist Otto Lerche Kristiansen vakuumpakker sit husholdningsaffald og opbevarer det ude i skuret. Mest fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre ved det affaldsproblem, han selv er en del af
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Mit næste drivhus skal også fin-planlægges. Jeg har tænkt, at drivhuset indvendig, måske på halvdelen af arealet, godt må gå et par spadestik dybere end fundamentet. Sådan en slags drivhuskælder, skal der være.
Formålet er opbevaring af grønt i halm eller lign.. Det ku være eddersmart at udnytte jordvarmen til at holde grøntsagerne frostfrie, og drivhuset skal jo alligevel ikke bruges om vinteren.
Ideen er til fri afbenyttelse. :)

Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Mogens Holme og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

...og så kan man dyrke super skunk til hele nabolaget, hvis man springer grøntsagerne over en sæson. Grøn rekreativ omstilling mod en berigende oplevelse.