Kommentar

Skattereformer bør ikke indregne usikre effekter på arbejdsudbuddet

Det er på tide, at velfærd bliver taget lige så alvorligt som skattelettelser i regnemaskinen. Men man kan begynde med at vise de store usikkerheder, der er forbundet ved at regne med effekterne af skattelettelser, sådan som vismændene opfordrer til
Nye analyser af skattereformer fra 1997 til 2015 fortaget af de økonomiske vismænd, viser at Finansministeriet regnemodeller er forbundet med høj usikkerhed.

Nye analyser af skattereformer fra 1997 til 2015 fortaget af de økonomiske vismænd, viser at Finansministeriet regnemodeller er forbundet med høj usikkerhed.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

13. december 2018

Når de danske politikere diskuterer og disponerer nationens økonomi, læner de sig i stigende grad op ad Finansministeriets regnemodeller. Det til trods for, at der er overordentlig stor usikkerhed ved ministeriets beregninger. Intet sted er usikkerheden større, end når ministeriet beregner effekten af skattelettelser på det såkaldte arbejdsudbud.

Folketingets sekretariat har tidligere udarbejdet to rapporter, der ret entydigt har konkluderet, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, hvilken effekt ændringer af de sociale ydelser og skattesatser har på arbejdsudbuddet og slet ikke på den afledte beskæftigelseseffekt.

Ikke at det fik Finansministeriet til at ryste bare det mindste på hånden.

Stor usikkerhed

Nu har rigets højeste økonomiske sagkundskab – vismændene – også rettet blikket mod den såkaldte arbejdsudbudselasticitet i Finansministeriets udgave. Og deres konklusion er – også – ganske entydig. Modellerne er meget usikre.

Vismændene har gennemført en analyse af effekterne af de skattereformer, der har fundet sted fra 1997 til 2015 og deres indflydelse på arbejdsudbuddet. Altså hvor meget mere eller hvor meget mindre arbejder danskerne, når skatten sættes ned.

Analysen viser, at der er effekter af skattelettelser på arbejdsudbuddet. Analysen viser også, at det primært vil have en effekt for kvinder og ikke nogen nævneværdig for mænd.

Men det som analysen især viser, er, at der er utroligt store usikkerheder forbundet med at regne med sådanne effekter.

Faktisk så store, at Det Økonomiske Råd råder Finansministeriet til at vise disse store usikkerheder, når man beregner selvfinansieringsgraderne. Sætter man f.eks. bundskatten ned med en milliard kroner, så beregner Det Økonomiske Råd, at det vil kunne give en effekt på arbejdsudbuddet svarende til 333 ansatte på fuld tid. Men usikkerheden er så stor, at den går lige fra et plus på 775 personer til et minus på 119.

Det er bare ikke den virkelighed, politikerne er blevet forelagt, når de har skullet tage stilling til de senere års store økonomiske reformer. De har kun set positive effekter – ikke usikkerhederne.

På tynd is

Man kan måske også sætte spørgsmålstegn ved analysen i sig selv. Når man måler effekterne over så lang tid, hvad måler man så – kan der være andre forhold, som har påvirket folks arbejdslyst, end lige skatten? Man kan spørge sig selv, hvordan analysen ville have set ud, hvis man havde målt på effekterne af ændringerne i det offentlige forbrug.

Ville man måske i virkeligheden kunne se en større effekt af investeringer i velfærd frem for i skat?

Ville en milliard investeret i kortere ventelister på sygehusene f.eks. kunne give en større effekt end de 333 fuldtidspersoner, som en skattesænkning måske kunne give, hvis man ser bort fra de meget store usikkerheder?

Det er på tide, at vi tager investeringer i offentlig velfærd mere alvorligt og får balance i regnereglerne, så velfærd bliver taget lige så alvorligt som skattelettelser i regnemaskinen. Og et sted at starte kan være ved at vise de store usikkerheder, der er forbundet ved at regne med effekterne af skattelettelser, sådan som vismændene opfordrer til.

I kølvandet på Vismændenes konklusioner har Nationalbanken også meldt sig i koret med en understregning af, »at man skal være påpasselig med på forhånd at indregne sådanne effekter som finansieringselementer i skattereformer. De kan indregnes, når og hvis de har materialiseret sig«.

Nu mangler erkendelsen kun at trænge ind bag de tykke røde mure i Finansministeriet: Det duer ikke skråsikkert at henvise til økonomiske effekter, vi kun har usikker dokumentation for. Vi har brug for bedre analyser.

Indtil det sker, bør vi kun med stor forsigtighed benytte os af Finansministeriets usikre modeller. Og ikke mindst kan man håbe på, at Finansministeriet i det mindste følger vismændenes indtrængende opfordring til fremover at betone denne usikkerhed ved fremlæggelse af eksempelvis skattereformer og i svar til Folketingets udvalg.

Det duer jo ikke at bilde politikerne ind, at de bevæger sig på sikker grund, hvis de i virkeligheden er på tynd is.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Torben Skov
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Lillian Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Erik Riis
  • Samuel Grønlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Vivi Rindom, Torben Skov, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Niels Duus Nielsen, Poul Erik Riis, Samuel Grønlund, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det har vist mere med magt end fornuft at gøre - når det drejer sig om finansministeriet.

Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Thorbjørn Thiesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Finansministeriets regnemodeller har karakter af religiøse dogmer.
Gud er arbejdsudbuddet der skal legitimere dansen om guldkalven, hvor præsteskabet kan velsigne sine partistøtter og valgkredse, og give aflad til befolkningens øvre lag.
Altimens må de små proselytter belave sig på at blive på det hellige arbejdsmarked til de dratter i graven for at bie på dommedagsbasunerne.

Lillian Larsen, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Philip B. Johnsen, Mogens Holme, Torben K L Jensen og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Torben K L Jensen
Du skriver “Det har vist mere med magt end fornuft at gøre”
Lige nøjagtig, det handler om magten.

Det er kun røgslør der lægges ud, at diskuter marginalindkomstbegrebet, adfærdsændringer og substitutionseffekten det handler ikke om bæredygtig vækst og velfærd, men om hvem der har magten, hvem der diktere fordelingspolitik.

Magteliten stjæler vores børns eksistensgrundlag og dermed fremtid, for kortsigtede økonomiske gevinster fordelt på stadig færre mennesker?

Fra fagfolk.
“Konkurrencestaten er en stat, der uddanner og udstyrer sin befolkning med kompetencer, der sætter den i stand til at konkurrere bedst muligt med andre stater.

I økonomisk henseende er NPM baseret på liberalistisk markedsøkonomi. Effektiviseringen af den offentlige sektor ønskes foretaget gennem udlicitering, privatisering og fri konkurrence mellem udbydere af offentlige tjenester. Kontrollen med disse bygger blandt andet på kontraktstyring og evaluering.

En kendt forsker har betegnet disse elementer som et af fundamenterne for konkurrencestaten.

En væsentlig del af argumentationen bygger på, at globaliseringen har betydet, at konkurrencen på de internationale markeder er afgørende for statens politiske ageren.”

Sådan beskrives vildfarelsen af fagfolk.

Konkurrencestaten det vi kender som ‘nødvendighedens politik’.

Det skal naturligvis ikke i den nuværende eksistentielle kritiske situation, hvor de menneskeskabte klimaforandringer fjerner eksistensgrundlaget for stadig flere mennesker i verden, inklusiv vores egne børn og skaber stærkt stigende folkevandringer, være økonomi der diktere politik, men naturligvis politik der diktere økonomi, vi bør forlange demokrati.

Magteliten diktere denne Konkurrencestaten det vi kender som ‘nødvendighedens politik’, der ligger i lommen på finansministeriets regnedrenge, men selvom det er fagligt dygtige økonomer i finansministeriet, så bør økonomer alene sættes til at regne på det økonomer, får besked på at regne på, af ‘politikere’, der så må bære ansvaret for den førte politik, er i borgernes interesse.

Der er fuldstændigt ligegyldigt, hvad magteliten og økonomer i finansministeriet mener om de nødvendige indgreb, der bør foretages, for at sikre vores børns fremtid, det er et spørgsmål om tillid.

Ingen kan have tillid til regeringsbærende partier, der er styret af en ‘ikke’ folkevalgt magtelite og finansministeriets økonomer.

Det er muligt, at den af magteliten dikterede økonomiske politik til finansministeriets regnedrenge, hvis resultater overleveret til folkevalgte politikere, nogle få år fremover, kan fuskes med, så det ser ud til, at de fungere efter hensigten, at regnemodellerne faktisk skabe en form for rigdom eller velstand for borgerne, på den kortsigtede vækst, BNP-væksten, men den er som alle ved, på globalt 97% ikke bæredygtig olie, gas og kul afbrænding og der er absolut ingen udsigt til teknologiske landevinger, der kan modvirke denne massive klimakatestrofe skabende CO2 udledning væsentligt.

Den omtalte økonomiske vækst er fup og svindel!

Enrich
Not
Exploit

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Torben Skov, Steen K Petersen, David Adam, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

I Informations butik kan man købe bogen '' Dougnot Økonomi '' en fntastisk velskrevet bog af Kate Raworth. der er nogle helt andre løsnings forslag. Bl.A. at smide bnp væk.Bnp er udtryk for omsætning der er båret af forbrug af fossile brændstoffer der skal skabe væksten.Vi skal finde nogle andre energikilder. Vind, sol og termisk varme.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man skal væk fra denne behandling af myndige borgere som pavlovske hunde. Man skal også væk fra at betragte 'penge' som en ægte værdi - sådan som det sker i en reklame for en udsendelse på DR: hvordan man kan blive rig på investeringer i en ung alder; men man kan kun blive rig på investeringer, fordi der ude i virkeligheden er nogen, der foretager sig faktiske og fysiske ting, som udgør grundlaget for vores fortsatte eksistens. Der er åbenbart en drift imod at blive ren ånd og opgive den fysiske tilværelse; men det er ikke dér, vi er endnu.
Derfor handler det om at sikre arbejdskraft til det, der er uomgængeligt i fællesskabet ved at mindske indsatsen dér, hvor vi hurtigt kommer til at spilde for mange ressourcer.

Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Niels Jakobs og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar