Prognoserne for det globale klima er dystre, hvis vi ikke dramatisk reducerer verdenssamfundets klimabelastning. Alligevel halter det gevaldigt med at få vendt udviklingen og nå målsætningerne i Parisaftalen om reduktion af vores CO2-udledninger.
Som beskrevet i Information den 6. december ser 2018, ifølge den nye rapport Global Carbon Budget, ud til at blive det år, hvor der er blevet udledt mest CO2 nogensinde.
Vi er nødt til at handle nu. Ikke blot ved at reducere samfundets CO2-udledninger. Vi er også nødt til aktivt at hive CO2 ud af atmosfæren. De moderne teknologier, som kan det, er ofte meget dyre og energikrævende. De virker bedst, hvis de bygges direkte ind i eksempelvis kraftvarmeværker eller andre anlæg, som udleder store mængder CO2. Således kan ingen af disse teknologier reducere atmosfærens CO2-indhold på en energieffektiv og økonomisk rentabel måde.
Heldigvis har vi en teknologi til rådighed, som er over 450 millioner år gammel: planternes fotosyntese. Når sollys får planter til at vokse, sker det gennem en reaktion mellem vand og CO2, som skaber ilt og plantemateriale, hvori kulstoffet fra atmosfærens CO2 er bundet. Skovene er således kæmpe CO2-støvsugere.
Alene i Europa har de fjernet mere end syv milliarder ton CO2 fra atmosfæren siden 1990, hvilket svarer til, at omkring 500 millioner ton CO2 årligt holdes ude af atmosfæren. Energien, som får træerne til at vokse, kommer direkte fra solen og er altså ganske gratis for os.
Skoven hiver ikke kun CO2 ud af atmosfæren. Den omdanner det til træ, hvori kulstoffet lagres, så længe træet ikke brændes eller rådner. Den anvendelse af træ, hvor kulstoffet lagres – og derved holdes ude af atmosfæren – i længst tid, er, når vi bygger med det. Vores bygninger har en typisk levetid på 90-120 år, og derefter kan noget af træet genanvendes til nye træmaterialer og lagre kulstof endnu længere ud i fremtiden.
Ved at bygge med træ erstatter vi samtidig andre materialer som beton, som ikke alene kræver store mængder energi at producere, men også består af råstoffer som grus og sand, der ikke kommer igen, når først vi har udvundet dem fra undergrunden.
Anvendelsen af træ i byggeriet sparer altså energi, lagrer CO2 og mindsker presset på råstofkilder til betonproduktion. Når træmaterialet til sidst ikke længere kan genanvendes, kan det afbrændes, hvorved vi høster solenergien, som blev lagret i materialet under væksten. Herved frigives samme mængde CO2, som blev opsuget dengang, men energien kan bruges til at erstatte fossil energi fra kul, olie og gas, og ude i den bæredygtigt forvaltede skov lagrer nye træer atter det frigivne CO2.
Fornuftig skov
Alternativt kunne vi i Danmark lade skovene vokse uberørt og på den måde lagre CO2 i levende og døde træer. Problemet ved denne brug af skoven er, at den i længden ikke er effektiv, hvis man vil suge meget CO2 ud af atmosfæren fra det samme skovområde.
Når træer opnår en alder på 60-120 år, vokser de ikke længere så hurtigt. Gradvist opstår der en balance i skoven mellem optaget af CO2 fra luften og mængden af CO2, som frigives, når døde træer rådner.
Ved at fælde træerne før denne balance opstår, holder vi skoven ung, så den suger mest muligt CO2 om året. Skoven har dog også andre funktioner end bare at være CO2-opsamler. Den er hjemsted for et rigt dyre- og insektliv og et væld af svampe og planter. Skovene beskytter vores grundvand, ligesom de er en kilde til naturoplevelser for os mennesker.
Ikke alle funktioner kan tilgodeses i lige høj grad i hele skoven. Derfor er det vigtigt, at vi finder en ansvarlig og vidensbaseret balance mellem benyttelse af skovens råstoffer og beskyttelse af biodiversiteten i alle dele af skoven. Gennem bæredygtig skovforvaltning kan vi optimere skovenes klimabidrag, uden at det modarbejder andre målsætninger.
Vi kan yderligere styrke skovens klimabidrag ved at bremse global afskovning og rejse ny skov, så længe denne forvaltes bæredygtigt og dermed sikrer råstofferne til fremtidige generationer.
Samlet set vurderes Europas skove at kunne reducere CO2-udledningerne fra EU med op til 20 procent i 2050. Denne form for helhedsløsning for benyttelse og beskyttelse af vores skove er nødvendig i en tid, hvor klimaudfordringerne tårner sig op, og moderne teknologi ikke kan løse dem for os.
Vi skal udnytte de muligheder, skoven giver os i forhold til at suge CO2 fra atmosfæren, reducere samfundets CO2-udledninger og bringe os tættere på at opfylde Parisaftalen.
Emil E. Thybring er postdoc ved Københavns Universitet, Niclas S. Bentsen er lektor ved Københavns Universitet, Thomas Nord-Larsen er seniorforsker ved Københavns Universitet, Palle Madsen er professor ved Københavns Universitet, Vivian Kvist Johannsen er seniorforsker ved Københavns Universitet, Rob Marsh er bæredygtighedschef i C. F. Møller, Mikael Koch er direktør i Træinformation, Jakob R. Klaumann er direktør i Dansk Træforening, Simon A. Beck er konsulent i Træ- og Møbelindustrien, Jan Søndergaard er direktør i Dansk Skovforening, Anders Vestergaard-Jensen er projektleder ved Nordic Secretariat for Wood in Construction.
Tak.
Længe leve brændeovnen.
UPS.
Fy da.
Og så er der lige det med maden.
Mere skov mindre mad.
Det er ærgerligt at græslands potentiale som kulstoflagring stort set er helt overset i medierne til fordel for skovene. Jeg savner nogle flere vinkler og dybere research i debatten. Fra mit synspunkt har græsområder f.eks assisteret af kvæg kæmpe potentiale til at trække kul ned i jorden og væk fra atmosfæren. Men kvæg er den store syndebuk, fordi sagen kun bliver det fra en side og der ikke bliver gravet meget dybere end kvæg er dårlige og skov er godt. Forstår godt at artiklen prøver at tale om hvordan man kan få træer til at binde kulstof i længere tid. Fint, men kulstoflagring er mere end træer. Her en artikel om græslands stabilitet i forhold til skove og hvorfor de måske skulle få mere opmærksomhed.
Link https://phys-org.cdn.ampproject.org/v/s/phys.org/news/2018-07-grasslands...
Vi skal forbruge mindre mad - og vi skal af økonomiske, kulturelle og sociale og årsager desuden føde færre børn. Vi skal i det hele taget forbruge mindre og øge ansvarsfølelsen blandt alle ved at fordele magt og ressourcer bredere og langt mere demokratisk, på flest mulige måder minimere ulighed blandt borgere. Og især skal de, som forbruger mest og har størst indflydelse på samfundsudviklingen, de politisk og finans-/realøkonomisk magtfulde gå forrest. Gerne motiveret af glæden ved at gøre noget godt for alle, men givet de gældende omstændigheder kan frygt, underkastelse og resignation m.m. også gå an. Afviklingen af det urbane samfund, som er udtryk for en ganske idiosynkratisk forståelse/-tolkning/pervertering af potentialerne for menneskelig/social/økonomisk og økologisk trivsel/balance, bør også ske i konsekvens af lysten til at leve mere elementært og solidarisk ressourcebevidst - og helst ikke i form af epidemiske sammenbrud i anomiske livsverdener/samfund, hvor overlevelse kommer i forgrunden. Vi bør give os selv og hinanden, herunder græsset og træerne, plads og glæde, forsoningsvilje og næring - så lysten til at livets mangfoldighed kan bestå og udfoldes i harmoni med naturens til enhver tid gældende balancer kan drive værket ... eller præge vore livsløb. Vore samfund. Hvis vi fortsat dyrker lineær vækst, som vort historisk funderede, kapitalistiske verdensparadigme er baseret på, som ideal for menneskets tilværelse og bestræbelser, vil vi konstant komme på (katastrofal) kant med klodens krav om ydmyghed, samarbejde og solidarisk optræden. Båt dytår til alle.
Bravo - tak for den kommentar.
Bygningsminister Birk (!) (alias Ole Birk Olesen) bør gøre alt for at kræve af "bygherrerne" at de bruger mest muligt træ. Ja, hvorfor ikke forbyde, at bruge andet ?
Nogle vil måske indvende, med brandfare. Men limtræsbjælker, som de kendes fra mange idrætshaller, holder længere end stålkonstruktioner under en kraftig brand.
Havde Twin Towers været bygget med limtræsbjælker ville flere have nået at komme ud !
Desuden bør der gøres en markant indsats for at øge humusindholdet i landbrugsjorden.
Det industrielle landbrug med dræninger og kunstgødet monokultur har igennem de sidste 100 år bidraget alvorligt til det nuværende CO2-problem.
Plant mere skov, genetabler mose- og engarealer.
Konklusion: Bygningsminister Birk bør blive endnu mere træmand.
Det er godt tænkt - med nænsom håndtering ift fældning/nyplantning kan man godt tilgodese biodiversiteten så den også bibeholdes og endda vokser.
Langtidsplanlægning ift at træer tager lang tid at give afkast, ift støtteordninger med nyplantning skal jo gøres.
Skoven er jo også meget smuk og revitaliserende, alle mennesker får gavn af adgang til skoven så.
Ny vs gammel skov
Private skove har ikke regeringens interesse. Indsatsen fokuserer på statsskovene. Og ny skov.
Kulstoflagringen i eksisterende skov er jo allerede fungerende. Der burde derfor tilskyndes til omlægning til mere bæredygtig, privat skov.
En professor ved KU har allerede for år tlbage pointeret merværdien af denne strategi og prioritering, men borgerlig ideologi lægger sig åbenbart fortsat på tværs af dette intelligente spor.
Øget humusindhold i landbrugsjorden vil også modvirke effekterne af en tørke som den i sommers, så det er i høj grad også i landmændenes interesse.
Skovene har flere interessante fordele. Bl.a. at restproduktet fra papirfremstilling umiddelbart og ganske billigt kan raffineres til et produkt, der kemisk set er identiske med fossil brændstof. Videre kan skovaffald anvendes som supplement til alm. motorbrændstof, og f.eks. i Sverige vil det udgøre 20% af al solgt brændstof i 2019.
Hvis vi planter skov på et område på størrelse med Ethiopien, løser det co2-problemeter for de næste 50 år - uden andre tiltag. Altså uden mindre flyvning, skibsfart, bilkørsel, varme- og elforbrug osv.
Og desuden, så er den globale træfældning nu så voldsom, at hele co2-problemet kan føres tilbage til overdreven træfældning. Det hele.
Så løsningen er enkel, lige for, billig og nem at håndtere.
Det er måske sjovere at føre co2 ned i undergrunden og skære ned på forbruget af rødt kød osv., men det er overspringshandlinger.
Det er interessant hvordan vi mennesker altid kan fucke ting op i stedet for bare at smøge ærmerne op og komme i gang.
Så er det godt vi planter 2km2 ekstra statsskov om året her i Danmark.
Kunne man forstille sig at vi betalte for at genoprette regnskovene. Det har jo vist sig at kunne lade sig gøre. Man kunne jo betale Brasilien Vietnam Afrika for at en genoprette plan.
Det er verdens lunger der er væk.
Det kunne man sagtens. Sammenlagt skal der plantes så meget land at det svarer til Danmarks areal 22 gange. Hvor det sker er underordnet. Jeg husker ikke mine udregninger, men lad os sige at et par millioner arbejdere der er i gang hele tiden kan klare det. Altså burde det kunne klares for nogle få hundrede milliarder om året, globalt. Det er altså let. Ingen sag. Billigere end rumprogrammet. Billigere end udviklingen af nye sportsvogne. Billigere end stort set alle moderne krige. Ingenting. Så lad os få sat det i gang, ikke sandt? Næh, det sker ikke. Problemet er åbenbart ikke interesant nok. Vi er nødt at diskutere det til døde og trække tiden til sidste øjeblik. Suk. Det er sgudda underligt.
Det kunne man sagtens. Sammenlagt skal der plantes så meget land at det svarer til Danmarks areal 22 gange. Hvor det sker er underordnet. Jeg husker ikke mine udregninger, men lad os sige at et par millioner arbejdere der er i gang hele tiden kan klare det. Altså burde det kunne klares for nogle få hundrede milliarder om året, globalt. Det er altså let. Ingen sag. Billigere end rumprogrammet. Billigere end udviklingen af nye sportsvogne.
Billigere end stort set alle moderne krige. Ingenting. Så lad os få sat det i gang, ikke sandt? Næh, det sker ikke. Problemet er åbenbart ikke interesant nok. Vi er nødt at diskutere det til døde og trække tiden til sidste øjeblik. Suk. Det er sgudda underligt.
@Niels Bøjden: Der skal plantes ca. 30-35 km2 årligt i Danmark. Forbløffende tæt på, ikke sandt?
"Der skal plantes ca. 30-35 km2 årligt i Danmark. Forbløffende tæt på, ikke sandt?"
Jamen så er det bare om at komme i gang. De 2km2 er kun statsskove. Jeg ved ikke hvor meget der rejses i privat regi.
"Kunne man forstille sig at vi betalte for at genoprette regnskovene"
Så synes jeg at du skal tage til Brasilien og fortælle bogerne at de har valgt en helt forkert præsident.
@Niels Bøjden: Lad os se... Det er jo indviklet det her...30 - 2 = 28. Okay, og 35 - 2 = ....33?
Altså mellem 28 og 33 km2. Jeg forstår ikke din kommentar til Rene Rafn? Du må undskylde at jeg pukker på dig, men det er faktisk det her jeg ser som en af hovedårsagerne til at det ikke bliver til noget. Dem der skulle sætte det i gang, vil hellere være sarkastiske.
@Rene Rafn: Der er faktisk nogen der har startet det. Søg på Google efter "reatblering af regnskove" (Gerne uden stavefejl, men det virker alligevel). Første hit er dette link: https://shop.verdensskove.org/?gclid=CjwKCAiA9qHhBRB2EiwA7poaeEnq2gd8OT2...
Men desværre virker det ikke af samme grund som alle de andre ting folk snakker om i Information: Ingen gider. Nej, i virkeligheden er der Ingen der interesserer sig en skid for det. Man kan godt lide at hælde vand ud af ørerne, men ingen gider stille op. Og inden jeg kommer for godt i gang: jeg gider altså heller ikke.
Men jeg har selvfølgelig en god undskyldning: FN har ikke kunnet komme med én eneste rapport der understøtter at antallet af oversvømmelser er steget. Så det sker nok ikke. Vel?
Den eneste mulighed jeg kan se, er at nogen (Ikke mig) forsøger at starte en virksomhed der skal tjene penge på skovdrift. Den skal fungere på gratis lån fra interessenter. Dvs. at du stiller 1000 kr. til rådighed for virksomheden i f.eks. 15 år. Virksomheden investerer så disse gratis penge i at nyplante fyrretræer i et område i mellemøsten f.eks. Efter 14 år fældes træerne, og hvis der er overskud får investorerne deres penge tilbage og et pænt stykke papir man f.eks.kan hænge op på sit kontor. Hvis der ikke er overskud er pengene tabt. De får så et pænere stykke papir. Desværre ved jeg absolut intet om skovbrug, så det jeg foreslår her er sikkert det rene ævl. Men hvad ved jeg. Der er jo andre der kan få det til at fungere, så måske...?
"Jeg forstår ikke din kommentar til Rene Rafn? Du må undskylde at jeg pukker på dig, men det er faktisk det her jeg ser som en af hovedårsagerne til at det ikke bliver til noget. Dem der skulle sætte det i gang, vil hellere være sarkastiske."
Vores udfording er at hvis vi blander os i hvordan Brasilien driver klima , landbrugs, miljø osv. osv politik, er dette samtidigt en invitation til alle andre lande om at de selvfølgelig gerne må få indflydelse på dansk politik på tilsvarende området. Og det er ikke en mulighed.
"Men desværre virker det ikke af samme grund som alle de andre ting folk snakker om i Information:"
Og for det andet vil det blot betyde at de lande vil finde nogle andre skove at nedlægge.
Ideer som det at købe skov virker på mig nærmere som et forsøg på at købe aflad end et forsøg på at løse problemer.
@Nils Bøjden: Ja, der er sikkert mange der vil forsøge at udnytte situationen. Det er jo et kendt fænomen. Og hvad så?
Og, ja det er muligvis et forsøg på at købe aflad. For min skyld må folk da gerne give deres samvittighed en tur i vaskemaskinen hvis de bliver gladere af det. Så længe de bare gør noget.
Men sådan er folk åbenbart. Undskyldning efter undskyldning for ikke at gøre noget. Sløjt. Det irriterer mig. Hvis folk ikke gider gøre noget, okay. Jeg selv gider ikke gøre noget. Men hvorfor signalere at man da gerne vil gøre noget, der er bare lige dette her og så dette her og dette her...
Det er hykleri.
@Nils Bøjden: Undskyld glemte dit første argument. Vi må altså ikke forsøge at løse et oriblem fordi så vil andre blande sig i vores politik? Det tvivler jeg meget på. Vi siger da bare nej. Så kan de jo også bare sige nej, hvis de er utilfredse. Men så siger de jo også nej til penge. Og skulle de gøre det alligevel kan vi jo bare spørge nogen andre. Australien, Venezuela, USA, der er nok at tage af. Nej den holder altså ikke, Nils.
Men bortset fra det, Godt nytår
". Vi må altså ikke forsøge at løse et oriblem fordi så vil andre blande sig i vores politik? "
Jo da. Men vi skal ikke glemme værdien af Danmark set internationalt. Ville man kunne måle i den globale CO2 forurening hvis Danmark ikke eksisterede? Det tror jeg ikke.
Kina opfører kulkraftvæker i rasende tempo efter planlægning for dette er overgået fra central til delstatsniveau. USA forøger energiforbruger med kul svarende til mere end Danmarks energiforbrug.Polen opfører nye kulminer. Osv. Så alt hvad jeg bed om er lidt forståelse for proportioner.
" Men så siger de jo også nej til penge. Og skulle de gøre det alligevel kan vi jo bare spørge nogen andre. Australien, Venezuela, USA, der er nok at tage af. Nej den holder altså ikke, Nils."
Projektet med at plante træer er langvarigt da det tager min 25 år før træerne har en størrelse.
Derimod er der lavthængende frugter som man uden problemer kunne plukke. Her tænker jeg i første omgang på varme genindvinding i firmaer firmaer. Ulempen er at vi skal lave vores energilovgivning om. Og der er ikke flertal for at ændre lovgivningen således at firmaer ikke skal betragtes som energiproducenter hvis de genindvinder. Det vil venstrefløjen ikke være med til. Derefter er der indlysende motivationsområder som at inddrage energimærkning af boliger i beskatningsgrundlaget. Der er masser af områder vi kan inddrage for at formindske vores CO2 udledning. Ulempen er at vores lovgivning , især på skatteområdet, er så komplicerede at inger tør pille ved det. Se hvad der skete da man tillod opstilling af solceller på privatområdet. Fordi man ikke helt havde gennemtænkt det kom man til at give private ret til at bruge nettet som batteri, således at strøm kun blev afregnet 1 gang om året.
Næh, træerne spiser co2 når de vokser. Og hvor meget effekt giver genindvinding af varme? Muligvis - sandsynligvis (jeg synes det er en udmærket ide) - nok til at det bør gøres, men da ikke nok til at andre ideer - som fx. plantning af træer - bør stoppes. Beklager, men på mig virker det altså som oversprings handlinger. Det vigtige er åbenbart at snakke om tingene. Men skidt. Jeg dør alligevel inden det bliver vildt slemt og så tror jeg heller ikke rigtigt på det. Søgte efter "beviser på klima problem". Ganske få hits og det var stort set altsammen varianter på "hvorfor folk nægter at tro på det". Selvfølgelig må der da være noget, antager jeg. men det står sgutte i kø. Prøv det selv.
"Og hvor meget effekt giver genindvinding af varme? "
Et sted mellem 2 og 8% af det samlede danske energiforbrug.
https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/noegletal-og-int...
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/analyse_af_mulighede...
Jeg mener at der skal gøres en større indsats for at plante flere træer i verden.
Og ja jeg mener at det er alle lande der skal presses til at gøre en indsats.