Kronik

Slavoj Žižek: De Gule Veste markerer Macron-drømmens undergang

Protestbevægelsens mange krav er for radikale til at kunne imødekommes inden for det nuværende kapitalistiske system, men ikke radikale nok til at udfordre det
Demonstranter fra De Gule Veste på gaden tidligere på måneden. Deres krav om forandring er både for store og for små, mener Slavoj Žižek. Der mangler en samlet vision, og kravene er alle sammen formuleret inden for rammerne af det eksisterende system, hvor de burde udfordre dem.

Demonstranter fra De Gule Veste på gaden tidligere på måneden. Deres krav om forandring er både for store og for små, mener Slavoj Žižek. Der mangler en samlet vision, og kravene er alle sammen formuleret inden for rammerne af det eksisterende system, hvor de burde udfordre dem.

Jacob Ehrbahn

20. december 2018

De Gule Vestes protestaktioner i Frankrig fortsætter på sjette weekend i træk.

De begyndte som en græsrodsbevægelse, der på kort tid voksede sig stor på en udbredt folkelig vrede over regeringens bebudede nye grønne afgifter på benzin og diesel. Afgifter, der blev set som urimelige over for de franskmænd, der bor uden for storbyerne og mangler ordentlige kollektive trafikforbindelser og behøver deres bil for at komme rundt.

På få uger har bevægelsen mangedoblet sine krav, der nu også omfatter Frexit (fransk udtræden af EU), lavere skatter, højere pensionsydelser og en styrkelse af almindelige franskmænds købekraft.

De Gule Veste fremstår som et pragteksempel på venstrepopulisme baseret på folkelig vrede og alle dens selvmodsigelser: At forene lavere beskatning med større velfærdsgoder, herunder flere penge til uddannelses- og sundhedssektoren, og billigere benzin med grøn omstilling – det ligner ikke et sammenhængende projekt.

Og selvom økoafgifterne på motorbrændstof kun var et påskud for, hvad protesterne ’i virkeligheden drejer sig om’, er det værd at notere sig, at protesterne blev udløst af et lovforslag, der havde til hensigt at modvirke den globale opvarmning. Det er derfor heller ikke overraskende, at Trump entusiastisk udtalte sin støtte til De Gule Veste (og endda hallucinerede om, at nogle af demonstranterne skulle have råbt We Want Trump!), og at han fremhævede, at et af deres krav var, at Frankrig trækker sig fra Paris-aftalen.

Populismens vrede

De Gule Vestes bevægelse er i tråd med den franske venstrefløjstradition om at iværksætte store offentlige protester imod den politiske elite (snarere end erhvervslivets eller finansverdenens top). Men modsat oprøret i maj ’68 udgår De Gule Veste især fra La France profonde som en opstand imod metropolen Paris og andre franske storbyer, hvilket slører venstrefløjsislættet.

Protesterne støttes da også af både venstrepopulisten Mélenchon og højrepopulisten Marine Le Pen. Og som forventet strides kommentatorerne om, hvilken politisk fløj der vil indoptage og vinde på revoltens vredesenergier: Le Pen eller en ny venstrebevægelse.

Samtidig forlanger De Gule Vestes purister selv, at bevægelsen skal vedblive med at være en ’ren’ protestbevægelse og ikke må besudles af kontakt med det etablerede politiske system. 

Det er således klart, i denne eksplosion af alskens krav og forurettelser, at de protesterende Gule Veste egentlig ikke aner, hvad de vil. De har åbenlyst ikke en klar vision for, hvilket samfund de ønsker – blot en blanding af krav, som umuligt kan imødekommes af systemet, selvom det er over for netop systemet, at kravene fremføres. Og det er afgørende: Deres krav udtrykker protestbevægelsens interesser, men formuleret inden for rammerne af det eksisterende system. 

Macron-drømmens undergang

Vi skal holde os for øje, at De Gule Veste henvender deres krav til det politiske systems øverste magt, hvilket i Frankrig vil sige: Macron.

Derfor markerer disse protester også Macron-drømmens undergang.

Tænk blot tilbage på den store glædesrus og håbefuldhed, som Macron blev mødt med, da han besejrede den højrepopulistiske trussel og fremlagde nye visioner for en progressiv europæisk identitet, der fik filosoffer fra Habermas til Sloterdijk til at udtale deres støtte til ham. Husk også, hvordan enhver venstrefløjskritik af Macron og alle advarsler om hans projekts fatale begrænsninger blev afvist som ’en objektiv alliance’ med Marine Le Pen.

Men med de fortsatte protester i Frankrig har Macron-begejstringen nu nået sin grænse og røbet sin triste bagside; Macron gjorde i sin tv-tale til franskmændene den 10. december en elendig figur som halvt kompromissøgende, halvt undskyldende – og med sit fuldkomne fravær af visioner overbeviste han absolut ingen.

Macron er muligvis det bedste, det eksisterende system kan byde på, men hans politik er tydeligvis urokkeligt forankret i det liberal-demokratiske teknokrati. 

Betinget støtte

Vi bør på venstrefløjen derfor erklære vores betingede støtte til De Gule Veste. Betinget, fordi det står klart, at venstrepopulismen ikke tilbyder et levedygtigt alternativ til det nuværende system. For hvad ville der ske, hvis De Gule Veste på en eller anden måde kom til magten og selv skulle agere inden for det eksisterende systems koordinater (på samme måde, som da Syriza kom til magten i Grækenland)?

Formentlig ville konsekvensen blive en økonomisk katastrofe.

Men det betyder ikke, at vi blot skal indføre et andet socioøkonomisk system, der ville være i stand til at indfri protestbevægelsens krav: en sådan radikal transformationsproces vil nemlig uvægerligt skabe nye krav og forventninger.

Med hensyn til benzinafgifter er det, som behøves, jo ikke bare billigere benzin – nej, det sande mål må være at mindske vores afhængighed af olie for at redde klimaet. Noget, der ikke bare kræver en anderledes transportsektor, men en forandring af hele vores levemåde. Og det samme gør sig gældende med kravene om lavere skat og bedre sundhedspleje og uddannelse: hele paradigmet må skiftes for at løse problemet. 

Tilsvarende med vor tids store etisk-politiske problem: Hvad stiller vi op med de stadige flygtninge- og migrantstrømme? Løsningen kan ikke være at åbne grænserne og basere denne åbenhed på en generaliseret vestlig skyldfølelse (»Vestens koloniseringer af andre folkeslag er en af historiens største forbrydelser, som vi aldrig vil kunne gøre god igen«).

Bliver vi på dette niveau, tjener vi blot magthavernes interesser, for de vil kunne puste til ilden i konflikten mellem indvandrere og de lokale arbejderklasser (der føler sig truet af indvandrerne) og opretholde deres højere moralske holdning.

Så snart man gør sig overvejelser i denne retning, bliver man af den politisk korrekte venstrefløj udskammet for at være fascist – se blot de hysteriske angreb på Angela Nagle og hendes fremragende essay The Left Case against Open Borders.

Men modsætningsforholdet mellem fortalerne for åbne grænser og  de fremmedfjendske populister er en falsk, ’sekundær’ modsætning, hvis funktion i sidste ende er at tilsløre behovet for at ændre selve systemet: Hele det internationale økonomiske system, som i sin nuværende form er netop er det, der genererer flygtningestrømmene.

Betyder det så, at vi blot tålmodigt skal vente på, at store forandringer pludselig kommer? Nej, vi kan begynde med skridt, som nok kan forekomme små, men som ikke desto mindre kan undergrave fundamentet for det eksisterende system. Hvad med gennemgribende at reformere hele vores internationale finanssystem, så spillereglerne ændres for, hvordan kreditter og investeringer fungerer? Og hvad med at indføre nye reguleringer, som kan sætte en stopper for udbytningen af de tredjeverdenslande, hvorfra flygtningene kommer?

Umulig realisme

Det gamle ’68-slagord Soyons realistes, demandons l’impossible er så relevant som nogensinde, når blot vi besinder os på, hvordan det skal effektueres i vores egen tid. Først må det handle om at ’kræve det umulige’ og bombardere det eksisterende system med krav, som det umuligt kan imødekomme: åbne grænser, bedre sundhedspleje, højere løn ... og det har vi i dag måske allerede opnået med De Gule Vestes hysteriske provokation af magthaverne, de teknokratiske eksperter.

Men provokationen må følges op af et altafgørende skridt: Vi må ikke nøjes med at overvælde systemet med umulige krav – vi må også kræve ’umulige’ forandringer af selve systemet. Og selvom sådanne forandringer kan forekomme ’umulige’ (utænkelige inden for det nuværende systems koordinater), er de åbenlyst uomgængelige og nødvendige for at løse de klimamæssige og sociale udfordringer, vi står over for – og udgør dermed den eneste realistiske løsning.

© Slavoj Žižek og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Man taber en vigtig pointe om de franske uroligheder, hvis man reducerer dem til de fattige mod de rige eller udkanten mod centrum, skriver Bruno Latour og Nikolaj Schultz.
Læs også
Kun halvt så mange demonstranter gik på gaderne i Frankrigs storbyer lørdag, men trods den svækkede mobiliseringskraft tyder intet på, at protestbevægelsen vil gå i sig selv igen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Alvin Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anders Graae
  • Palle Yndal-Olsen
  • Ervin Lazar
  • Samuel Grønlund
  • Torben K L Jensen
lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Palle Yndal-Olsen, Ervin Lazar, Samuel Grønlund og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

"Man kan ikke forestille sig en filosofi, som ikke retfærdiggør sig selv!"

En parafrase, muligvis, da jeg ikke kan finde det direkte citat i mine støvede bøger..

Parafrase eller ej, meningen er god nok, og Albert Camus' tanke - for det er ham jeg parafraserer - er skam god nok, dyb nok..

Den tanke udtrykker i og for sig blot det fortvivlende forhold, at vi som mennesker har endog meget svært ved at 'tænke os selv ud af ligningen'. At det er næsten umuligt at forestille sig en 'retfærdighed', som ikke først og fremmest tilgodeser én selv.

Vi, de retfærdige..

Slavoj Žižek har efter sigende besynderlige vaner:

Belæst som han er, ikke blot i marxismens tekster, men også i en Lacansk tilgang til psykoanalysen, har han som konsekvens valgt at frasige sig de privilegier, der ellers per automatik tilfalder en globalt efterspurgt kommentator på både dette og hint.

Således udbeder han sig ikke salær, når han deltager i paneler, arbejdsgrupper, eller på anden vis forelæser offentligt. Og en tredjedel af indkomsten fra hans særdeles vellønnede stillinger, indbetaler han til en fond til fremme for almenvellets..vel...

Det er blot den type menneske, som Slavoj Žižek er.

Inviteres han til at tale på et universitet, i en erhvervsklub eller hos google, så insisterer han altid på at blive indkvarteret privat. Og hvis denne mulighed ikke byder sig til - af praktiske årsager - så kræver han som minimum at blive indkvarteret på byens billigste hotel.

Det er blot den type menneske, som Slavoj Žižek er.

Med sit dybe kendskab til marxismens indbyggede fælder - ikke mindst belært af en dyb forståelse af Lacans psykologiske teorier - er en Slavoj Žižek ikke tilnærmelsesvis blevet millionær på at tale de 'forurettedes sag'. Han forstår nok, hvad 'the lack of lack' betyder, og har med ekstra omhu formøblet den lærdom i sit eget virke.

En sand global patriot...

Stort set alt, hvad jeg hidtil har skrevet, er formentlig løgn...Gæt selv, kære læser, hvor falskheden står klarest...

Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, jens christian jacobsen, Marianne Bjerg, Kurt Nielsen, Ervin Lazar og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Selvfølgelig har demonstranterne med gule veste ikke forholdt sig til "det eksisterende systems koordinater", de forholder sig til, at de ikke har råd til mad sidst på måneden.

Nille Torsen, Per Torbensen, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Henrik Peter Bentzen, Thomas Andersen, Torben Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Philip B. Johnsen, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Slavoj Žižek hvilket system er det?
Systemet er sygt, ‘ingen’ vil løse problemet i systemet.

Resultatet er uundgåligt.
Kapitalisme er en dødsdom.
De menneskeskabte klimaforandringer er skabt af de rige.
Revolution er under opsejling.

Link: https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Jens Kofoed og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”At forene lavere beskatning med større velfærdsgoder.... det ligner ikke et sammenhængende projekt.”
Ikke hvis man som Zizek tror, at en suveræn stat opkræver skat for at dække sine udgifter. En fransk udtræde af euroen (eller af EU), vil betyde, at den franske stat selv kan skabe sine penge. Den er derfor ikke – som eurolandene – henvist til at låne penge for at dække et evt. underkud. I den situation kan det ikke udelukkes, at lavere skatter kan forenes med større velfærdsgoder. Men økonomi har aldrig været Zizek's stærke side.

Alvin Jensen, Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

For en gangs skyld er jeg enig med Slavoj Žižek, de gule veste mangler Gud ske lov, teori og ideologi for at blive til noget.

Han udstiller lidt af venstrefløjens moralsk hykleri, der desværre alt for sjældent har en reel fornemmelse for mange menneskers dagligdag.

Jeg er ikke ekspert i de såkaldte "gule veste" i Frankrig. Men jeg har været ansat af hovedkontoret for en stor fransk dækproducent i en årrække, og kender lidt til Frankrig både i og udenfor Paris, hvilket faktisk fungere som 2 forskellige verdener.

Men jeg tror ikke på, at "de gule veste" kan betegnes som venstreorienterede. Nogle er det formentlig, men andre er det ikke. Faktisk har de slet ingen ledelse, der kan styre begivenhederne. Og "indkaldelserne" til demonstrationer er foregået via sociale medier - og især via det yderste højres medier.

Man kan også sige, at dette ikke er en "folkebevægelse", al den stund at de såkaldte "gule veste" er kommet ind fra provinsen, og stort set ikke har tilslutning fra Paris.

Den ansete og helt politisk uafhængige institution, Expo, hvis opgave er at forske i og holde opsyn med ekstremisme af enhver art, - altså både højre, venstre og religiøs ekstremisme, mener, at nogle taxa-ejere startede "de gule veste" i vrede over stigende brændstofpriser. Og at andre, med forskellige motiver, sluttede sig til. Men Expo mener også, at især katolske og højreekstremister forsøger at overtage, og har gjort det med et vist held.

https://expo.se/2018/12/s%C3%A5-f%C3%B6rs%C3%B6ker-extremh%C3%B6gern-kap...

@Gert Romme, du har ret, "de gule veste" kan ikke betegnes som venstreorienterede.

De kan faktisk ikke betegnes som orienterede i det hele taget. Hverken orienterede i betydningen "at støtte en politisk/ideologisk retning" eller orienterede i betydningen "at besidde viden om forskellige sammenhænge".

Philip B. Johnsen

Undskyld mig, men det er helt uden betydning, alt det vås der forgår oppe i hoved på befolkningen, vedrørende “venstrefløjen”, Slavoj Žižek er total grineren.

Det er en diskurs af udenomssnak.

Alle må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden og ingen menneskeskabte landegrænser optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum.

“Venstrefløjen”er en pseudo præmis, hele verdens befolkning er i samme båd med de menneskeskabte klimaforandringer.

Slavoj Žižek er grineren, flertallet af alle i Folketinget er grineren og EU er grineren, hvor har de gjort af deres forstad, hvor er løsningerne?
LOL.

Det er vel blot udtryk for frustration, helt løsrevet fra en veldefineret ideologisk ramme.
Dem som ikke har penge til mad sidst på måneden, er nok temmelig ligeglade med hvem, der tager protesterne som gidsel i et forsøg på at fremme bestemte politiske dagsordener.
Sultne mennesker er farlige og har ikke tålmodighed til at vente på politiske løsninger på deres frustrationer.

Tommy Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, lars søgaard-jensen, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Egon Stich, Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

Det er da mit indtryk, at de gule veste har udfordret systemet. At de ikke er enige, er klart, men der har jo for eksempel været krav om proportionalvalg og andre krav om ændring af det politiske system. Ændring af det politiske system kunne føre til ændring af det økonomiske system. Det kunne styrke det kollektive element i den eksisterende blandingsøkonomi, hvis udvikling har tendens til markedsfundamentalisme med hovedvægt på egennytte og profit.

Vi skal styrke fælles interesser over for egoisme. Det er et budskab, der er let at forstå og let at gå ud med. Og vi skal styrke demokratiet. At det så ikke er alle gule veste, der vil være enige, er en anden sag.

Der ligger godt nok nogle godbidder og venter, hvis i følger Zizek og gennemgribende reformerer hele vores internationale finanssystem.

For det første, som han nævner ikke flere flygtningestrømme,

og for det andet vil staten Danmark ikke længere skulle agerer i international konkurrence med andre stater om at skabe økonomisk vækst. Dermed kunne vi skrotte konkurrencestaten med dens foretrukne midler: økonomiske politik som regulering, rammestyring og aktivering af ledige og borgeren er forbruger på et marked. Vi kunne vende tilbage til velfærdsstaten hvor borgeren er en aktiv politisk borger.

Alf Bjørnar Luneborg og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

De gule veste, Brexit og Trump er alle udtryk for en tiltrængt disruption i en tid, hvor centraliseringens bivirkninger bliver stadig tydeligere og gini koefficienten går mod en.

Globaliseringens anarki kræver måske et andet anarki for opløsning ? Fremtiden er uvis men spændende.

Per Torbensen, Ole Arne Sejersen, Henrik Peter Bentzen, Jens Kofoed og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"At besidde viden om forskellige sammenhænge" Jens Winther tilhører ifølge hans eget udsagn, gruppen af personer "som ved noget". Men Jens Winther ved nok ikke noget om, hvad det betyder, ikke at kunne få pengene til at slå til. Og han ved slet ikke noget om, hvad det vil sige at blive vred på systemet. Vrede har ikke nogen politisk farve. At forlange at vreden skal udtrykke sig via en bestemt ideologi er middelklasse-nonsens fremsat af personer, som aldrig har prøvet at være på røven, og som tilsyneladende ikke har den fjerneste idé om, hvorledes et barbarisk system udstøder og fattiggør mennesker.

Dette er kun begyndelsen på et oprør mod EU's austerity politik. Intet oprør er nogensinde startet med en fix og færdig plan for fremtiden. Ingen borgerlig revolution - inklusive den franske revolution - er startet ud fra en bevidsthed om et bestemt mål for indretningen af fremtidens samfund. Robespierre og jakobinerne kendte ikke en gang ord som kapitalisme eller borgerligt, parlamentarisk demokrati. Som alle andre oprørere fægtede de i blinde. Alligevel blev det absolutte enevælde i Frankrig styrtet og afløst af et borgerligt demokratisk system baseret på en kapitalistisk økonomi. Allle systemomvæltninger er startet af mennesker som uden en bestemt ideologi fægtede i blinde. Det eneste de vidste var, at det system, som de var underlagt, ikke længere var i stand til at opfylde deres behov.

Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Mette Jørgensen, Egon Stich, Achim K. Holzmüller, Torben Skov, Steen K Petersen, Henrik Peter Bentzen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, John S. Hansen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth, sikke noget ævl! Folk må og kan udtrykke deres vrede, som de vil. Men det er usigelig barnligt og ukonstruktivt uhæmmet at køre frem med en "vrede" over, at alt ikke lige former sig, som man gerne så det. De kræfter var bedre anvendt på at tage ansvar for sin egen situation, at gøre noget for at bedre situationen i stedet for at vælge den nemme løsning: uartikuleret vrede og ansvarsfralæggelse. "Jeg har det elendigt, og det er de andres skyld" - det er sgu ikke på den måde, man skaber en bedre verden for sig selv og alle andre!

Thomas Andersen, Erik Pedersen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

I andre debatter på information.dk agiteres der kraftigt for et ikke-vækst-samfund, i høj grad af de samme mennesker, som nu viser sympati for de gule veste. Jeg tror altså, I får et problem med sammenhængen i jeres argumentation. Hvis ikke man er parat til at tage den politiske kamp med alle dem, som får mindre, når man prioriterer klimaløsninger højere end økonomisk vækst, kan man lige så godt opgive på forhånd.

Peder Bahne, forestiller du dig, at Brexit og Trump - eller for så vidt de gule veste - fører til en LAVERE Gini-koefficient??

@Erik Pedersen

Hvorfor ikke. Den nuværende fordeling af rigdom og velstand ændres ikke, uden der bliver rørt godt og grundigt rundt i gryden.

Digitaliseringens globale landsby udartede mod den grænseløse effektivisering med udnyttelse af den billigste arbejdskraft og den mindste omkostning i form af omfordeling.

Gini stiger, profitten stiger og nu også utilfredsheden.
Det bliver ikke let at ændre den udvikling med fortids politik. Måske Ctrl+Alt+Del er den digitale tidsalders udgave af revolutionen.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
20. december, 2018 - 22:17

En undersøgelse blandt 489 studerende på Århus universitet viste, at økonomistuderende i højere grad end andre studerende udviste træk som hensyns- og samvittighedsløse, narcissisitiske, psykopatiske og machiavellistiske. ”Alle mennesker kan have en lille flig af trækkene, men nogle – såsom den gennemsnitlige studerende på økonomi – scorer altså højere end andre.”

”Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.”

https://www.djoefbladet.dk/artikler/2017/6/forskning--oe-konomistuderend...

Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Og desuden er økonomistuderende og datidens mainstream økonomer i høj grad karakteriseret af en fatal mange på historisk bevidsthed. (Rigeligt demonstreret ovenfor.) På økonomistudiet er historien i den grad fraværende. Man lærer derfor ikke at relativere økonomiske modeller og teorier. De fremtræder som eviggyldige sandheder, og det eneste det enkelte menneske kan gøre er at forsøge at tilpasse sig så godt som muligt - eller gå under. Disse opfattelser er i opbrud, og de vil som så meget andet ende på historiens losseplads til stor frustration for de, som troede at historien var ophørt.

@Ivan Breinholt Leth, du taler om noget (økonomi), du ikke ved et klap om - igen.

Og du kender tilsyneladende heller ikke nogen økonomer personligt. At visse karaktertræk træder stærkere frem hos økonomer, betyder jo ikke at de er totalt hensyns- og samvittighedsløse, narcissisitiske, psykopatiske og machiavellistiske.

Du lever i en selvskabt én-dimensionel verden uden nuancer. Alt er sort - eller hvidt. Det kan kun være udtryk for intellektuel fattigdom.

Men @Ivan Breinholt Leth, alle ledere - hvad enten det er statsministre - uanset partifarve - direktører, brugsforeningskommis'er, majorer i hæren, sjak-formænd, fagforeningsledere eller partiledere i Enhedslisten, scorer højere end gennemsnittet på de pågældende egenskaber. Og der gør ingeniører med lederegenskaber også.

Alle mennesketyper, som er afgørende for, at vores samfund kan fungere.

"Peder Bahne, forestiller du dig, at Brexit og Trump - eller for så vidt de gule veste - fører til en LAVERE Gini-koefficient??"

Det er et smukt formuleret spørgsmål. BREXIT har udelukkende fordel for USA og Rusland. Uk kommer til at lide meget, arbejderklassen i UK kommer til at lide rigtigt meget og EU bliver svækket,

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
21. december, 2018 - 17:23
Nå da! Du følte dig vist nok ramt. Det var også meningen. Det undslap din opmærksomhed, at min kommentar overhovedet ikke handler om økonomi. Jeg har fulgt dine kommentarer i over et år. og aldrig en eneste gang har jeg læst, at du er bekymret over stigende ulighed, fattigdom og social udstødelse. Derved adskiller du dig fra f.eks. mødedeltagerne i Davos, IMF og OECD. Jeg konkluderer, at din manglende interesse for disse presserende emner er årsagen til, at det er umuligt for dig at forstå et fænomen som de gule veste. For dig er de ikke andet end ballademagere, for systemet er i sig selv godt nok. Derfor er det altid individet som er problemet. Det kalder jeg social afstumpethed.

@Ivan Breinholt Leth, er du nu også begyndt at udtale dig om psykologi uden at vide, hvad du taler om? Du behøver ikke at lave langdistance-psykologi på mig.

De gule veste stemte på Le Pen, som heldigvis tabte valget i sidste runde - i USA har de ikke gule veste på. Det stemte de på Trump, og synes at han gør det fremragende. Er man i din særlige begrebsverden socialt afstumpet, fordi man foretrækker andre typer end Le Pen og Trump som nationale ledere?

Eller er man socialt afstumpet, hvis man ikke tror at kommunistisk-marxistiske såkaldte lighedssamfund er løsningen på alle sociale problemer?

Niels K. Nielsen

De gule Veste forekommer blot at være uoplyst pøbel, der vil fastholde Frankrig i en ulevedygtigt stivnet mega stat sump.