Læserbrev

Slut med sløseri i gymnasiet – hæv karakterkravet til seks

Der mangler en anerkendelse af, at man ikke længere er gymnasieelev, som går ud og drikker hver weekend, men en som skal passe sit studie
Debat
18. december 2018

Gymnasierne tabte titlen som seriøse uddannelsesinstitutioner, dengang man valgte, at de skulle være tilgængelige for alle og enhver. På samme måde har titlen som student tabt alt form for prestige, da det i dag kræver lige omkring ingenting at få en studenterhue.

Mange af de nyudklækkede studenter har det seneste halve år fundet ud af, at de videregående uddannelser kræver mere, end at man bare sidder bag sin PC og kigger på Facebook.

Mange ved ikke, hvordan man skal konstruere en opgave, eller hvordan man fungerer i en professionel sammenhæng. Der mangler en anerkendelse af, at man ikke længere er gymnasieelev, som går ud og drikker hver weekend, men en som skal passe sit studie, læse sine lektier og deltage i timerne.

Jeg tror på, at baggrunden for dette ligger i gymnasiet. Her dominerer en sløset tilgang, hvor det er unødvendigt at læse lektier, og hvor det er vigtigere at følge med på Facebook end at deltage i timerne. Det er vigtigere at feste, end det er at få lavet den der opgave, som skal afleveres dagen efter, men som man ikke engang er gået i gang med.

Nu er jeg hverken imod at feste, hygge sig eller at tjekke de sociale medier i ny og næ, men leger man fluen på væggen bagerst i et gymnasieklasseværelse, vil man hurtigt kunne tælle, at i hvert fald halvdelen ikke deltager aktivt. De har i stedet travlt med at tjekke tøj eller de sociale medier.

Der er nogle studerende, som er aktive og deltager i timerne. De klarer sig også godt, og det skal hædres. Men jeg synes, det er synd for dem, for deres studenterhuer betyder i sidste ende ligeså meget som huerne på dem, der ikke har deltaget aktivt i undervisningen.

Det eneste sted, hvor der er en differentiering, er, når man skal optages på et studie. Her er der ramaskrig, fordi karakterkravene er for høje. Men karakterkravene er jo i sidste ende repræsentative for hvilket fagligt niveau, der forventes af de studerende.

Derfor skal der være et karakterkrav på mindst seks for at komme i gymnasiet, og der skal være mere vejledning i folkeskolen om de gymnasiale uddannelser.

Gymnasierne skal på slankekur, for vi mangler seriøsitet i gymnasiet.

Mads Sahl Torjusen, bestyrelsesmedlem, DF Jammerbugten og lærerstuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Erik Pedersen

Indlægget her er præget af forfatterens egne påstande og iagttagelser - uden iøvrigt at der gøres ret meget for at dokumentere de fremførte synspunkter. Det er muligt at indlægget kunne gøre sig i et internt blad, på det unge menneskes læreanstalt. Men som indlæg i et samfundskritisk dagblad forekommer det mig ærlig talt for uigennemtænkt.
mvh. poul.

Mads Sahl Torjusen

Kære Poul - Tak for din kommentar til mit indlæg. Er meget glad for alt feedback jeg kan få - men som skribent af denne artikel må jeg være uenig med dig, da artiklens hovedpointer udelukkende er baseret på de observationer, jeg har lavet mig gennem min gymnasie tid (jeg dimitterede sidste år).

I en tidligere version af artiklen har der da også været større fokus på dokumentation, men for at korte det ned, har det været nødvendigt at klippe det ud.

Når det så er sagt, så vil jeg da tage din kommentar til efterretning i mine fremtidige indlæg.

Poul Erik Pedersen

Mads Sahl Torjussen.
Al respekt for at du har gjort dig nogle iagttagelser i din gymnasietid. For mig er problemet blot at du lader dine iagttagelser få generelle politiske konsekvenser, både for folkeskolen og gymnasieskolen. Du ønsker et hævet karakterniveau, for at kunne blive optaget på en gymnasial uddannelse. Du kræver bedre vejledning i folkskolen og at gymnasierne skal på slankekur - her går jeg ud fra, at det må betyde et mindre optag. Kernespørgsmålet er her, om personlige iagttagelser kan/bør være udgangspunkt for en generel uddannelsespolitisk linie. Det mener jeg ikke. Her bør alle de involverede parter, folkeskolen, gymnasieskolerne, rektorerne og aftagerinstitutionerne tages med på råd. Her til kan såmænd også føjes dem det (også) drejer sig om, nemlig eleverne selv. En lovgivning der får generelle uddannelsespolitiske konsekvenser bør ikke tilrettelægges på mavefornemmelser, men på en ordentlig politisk debat og et deraf følgende oplyst grundlag.
Som en mere generel kommentar: jeg mener man som politiker er forpligtet på at den politiske debat forgår på det nævnte oplyste grundlag, hvorfor man også har pligt til at at levere argumenter og dokumentation der kan kvalificere både debat og beslutninger. Her er personlige iagttagelser fra et, i denne sammenhæng, tilfældigt gymnasieforløb på et tilfældigt gymnasium stadig ikke tilstrækkeligt.
Hvad endeligt angår indlæggets karakter og indhold: for den almindelige læser er vilkårene for indlæggets tilblivelse ikke af interesse. Læseren har kun en ting foran sig: indlægget. Det er dettes indhold der skal stå sin prøve i debatten, det er det afsender er ansvarlig for og må forsvare.
mvh. poul.