Kommentar

Taglandbruget ØsterGro skal reddes af aktivistiske jurister

Forvaltningens jurister bør vise mod til at afgøre i strid med byggelovens parkeringspladsordning i København til fordel for taglandbruget ØsterGro
Forvaltningens jurister bør vise mod til at afgøre i strid med byggelovens parkeringspladsordning i København til fordel for taglandbruget ØsterGro

Peter Nygaard

19. december 2018

Taglandbruget ØsterGro må tilsyneladende forlade det hustag på Østerbro, der siden 2014 har dannet ramme om et højt skattet grønt initiativ i København.

Det skyldes ikke, at der kan spores stor modstand mod projektet. Hverken bygningens ejer, politikerne, de kommunale sagsbehandlere, naboerne, onde internationale spekulanter eller andre potentielle skurke står bag et komplot om at få stoppet projektet.

ØsterGro forekommer som et initiativ uden egentlige modstandere. Alligevel bliver der inden jul formentlig truffet en afgørelse om sløjfning af projektet.

Årsagen skal findes i en gammel lov om parkeringspladser i København, der for længe siden har afstedkommet en reservering af tagets areal til biler og ikke til blomster, grøntsager, høns og kaniner.

I Information den 12. december er Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), citeret for at have »spurgt forvaltningen på 27 forskellige måder, om der er noget at gøre«.

Svaret fra forvaltningen har i alle tilfælde været, at loven ikke tillader at redde taghaven.

Velopdragne jurister

I en kontekst af global klimakrise forekommer ovenstående hændelsesforløb og underliggende prioritering af parkeringspladser over økologiske taghaver som et håbløst forstenet levn fra en tid, hvor vi ikke anede vores råd. Det gør vi i dag.

Så hvorfor bliver ØsterGro stadig ofret ved det kommunale alter, når ingen egentlig ønsker det?

Det falder tilbage på en underliggende administration af regler i henhold til almindelige retsstatsprincipper om lighed for loven, forudberegnelighed, hjemmelskrav og så videre. En afgørelse skal være juridisk korrekt, den skal være saglig og have hjemmel i loven. Altså må selv en gammel, unyttig lov gå forud for ØsterGro, uanset hvor godt vi kan lide sidstnævnte.

De principper, der leder til dette resultat, danner grundlaget for den offentlige forvaltning af landets love, og de udgør hjørnestenen i den fælles opdragelse, jurister får på landets universiteter. Det er for så vidt også udmærket på papiret.

I dag er problemet dog, at vi står over for udfordringer, der ikke bliver løst af en velfungerende retsstat bestående af velopdragne jurister og parkeringspladser.

Vi har behov for projekter som ØsterGro, der kan udvide vores forestillingsevne, opildne til omstilling og give håb for fremtiden. Vi har ikke råd til at ofre grønne initiativer i retsstatens navn, når retsstaten konkret ikke har noget bedre at tilbyde.

Brug for aktivisme

Derfor må vi stille nye krav til forvaltningen og omfortolke visse af de juridiske principper, der ligger til grund for den, således at principper for grøn omstilling, bæredygtig udvikling og miljømæssige tiltag inddrages på linje med – og i konkrete tilfælde med forrang for – mere klassiske principper om hjemmelskrav, lighed for loven med videre.

De dygtige jurister i Danmark forvalter hver dag efter skønsvurderinger, der er et resultat af dynamiske praksisændringer, der i takt med samfundets udvikling har forandret sig. Så der er egentlig ikke noget odiøst i at forestille sig, at jurister skulle forvalte og skønne efter principper, der tilgodeser miljømæssige tiltag i bredere forstand.

Der er egentlig ikke tale om store forvaltningsmæssige revolutioner, men justeringerne falder ikke ned fra oven, og de bliver formentlig ikke vedtaget ved lov. De må indfases af jurister i de administrative myndigheder i en balance med andre hensyn og i harmoni med gældende praksis, men i en ny, tidssvarende vægtfordeling.

ØsterGro og andre lignende projekter skal have juridiske fordele. Der skal forvaltes med formodning for sådanne tiltag, ikke imod dem.

Jeg vil derfor opfordre til en vis judiciel aktivisme og et mod til at teste en administrativ praksis, der i højeste grad er tiltrængt. Et glimrende sted at starte ville være at afgøre i strid med byggelovens parkeringspladsordning i København til fordel for ØsterGro, der tilsyneladende ingen modstandere har – under henvisning til principper for bæredygtighed og grøn omstilling.

Når juraen bliver absurd, må vi som jurister bidrage til at udvikle praksis i en mere retfærdig retning, der imødeser de udfordringer, vi står over for. Det har vi gjort før, og mange gange i historien er nye principper om individuelle rettigheder eksempelvis blevet indfaset i forvaltningsretten.

Det er tid til, at den grønne omstilling tænkes ind i forvaltningsretten og indgår som et kerneelement i den daglige administration af danske regler og love. Det er nødvendigt, for en økologisk taghave må ikke længere tabe til parkeringspladser fra 1970’erne.

Jens Christian Dalsgaard, jurist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • lise zeuthen
  • Marianne Stockmarr
Eva Schwanenflügel, lise zeuthen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Er der ikke lidt rigeligt med målet helliger midler artikler i dagens avis? Når det drejer sig om taghaver og parkeringspladsbekæmpelse skal embedsmændene bare se igennem fingre med loven, når det drejer sig momskaruseller skal de være mere vågne?

Niels Duus Nielsen

Nej, Henrik, de aktivistiske advokater bruger bare loven på samme måde som de store selskaber bruger den. Når det gælder skatteunddragelse er der enighed langt ind i regeringen om, at alle smuthuller i lovgivningen bør udnyttes i profittens hellige navn.

Her er det så nogle progressive advokater, der efterlyser en ordning, hvor man på grundlag af et skøn suspenderer dele af lovgivningen. Der er jo forskel på lovens bogstav og lovens ånd, og i dette tilfælde vil en blind efterlevelse af lovens bogstav føre til fuldstændig absurde tilstande, der er i direkte modstrid med lovens ånd - hvis altså den grønne omstilling er indbefattet i lovens ånd, og det er den jo.

Har politikerne ikke på samfundets vegne skrevet under på nogle højtflyvende hensigserklæringer om forbedring af miljø og klima, som de gerne fortæller os om ved festlige lejligheder? Disse hensigtserklæringer må man da kunne bruge i en argumentation for at tolke reglerne i miljøets og klimaets favør.

Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels Duus Nielsen

Ja, men den slags kører man ved at ejeren anlægger en sag mod kommunen ved domstolene, og forlanger kravet om omdannelsen af den grønne have til parkeringspladser taget af bordet - ikke ved at starte en kampagne mod embedsmændene.

Byggeloven gælder for hele landet, mens bygningsreglementet har tilpasningsmuligheder I den enkelte by:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183662
§ 7
“I bygningsreglementet kan fastsættes regler om størrelse, anlæg og indretning af ejendommes ubebyggede areal til sikring af tilfredsstillende *opholdsarealer for børn og voksne*, adgangs- og tilkørselsforhold, redningsmuligheder for redningsberedskabet og parkering.”

Kravene til *ubebyggede arealer* omfatter krav til både parkering- og opholds- og legearealer, og er samlet I samme kapitel, kapitel 20.

Kapitel 20, med titlen:

“Ubebyggede arealer ved bebyggelse”

fastsætter således kravene til både opholds- og legearealer og parkeringspladser I eet og samme kapitel:

http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/20/Krav

§ 393
Til en bebyggelse skal der udlægges arealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed i form af opholdsarealer , arealer til opbevaring af affald og arealer til parkering. Der skal etableres tilkørselsarealer, der sikrer let adgang for redningskøretøjer.

§ 394
Opholdsarealer skal placeres på terræn.

Stk. 2. *Hvor opholdsarealer ikke kan placeres på terræn*, kan opholdsarealer placeres på et overdækket eller hævet gårdareal, eller de kan delvist etableres på et tagareal eller på større altaner.

Opholdsarealer *kan* altså etableres på tagareal.

Opholdsarealer er altså en beskyttet interesse på *lige fod* med parkeringspladser.

Taghaverne må være en form for opholdsareal, og hører således med til de interesser, som kommunen ifølge § 393 skal varetage.

I forhold til de udfordringer til grøn omstilling vi/Danmark og verden står overfor har Østergros 600m2 have ingen reel praktisk betydning. En storm i et glas vand, men Østergro er gode til at komme i medierne.