Vi har gjort fremskridt i kampen for rettigheder for transkønnede – transkønnethed er blevet fjernet fra listen over psykiske sygdomme, Sexologisk Center er åbnet i Aalborg, mere almen oplysning – men vi er langt fra mål.
Det ses, når Information trykker en kronik dryppende af transfobi. Den 30. november skriver Karen M. Larsen, at lesbiske udskammes, hvis de frasiger sig sex med transkvinder.
Karen M. Larsen præsenterer det som et spørgsmål om sex og seksualitet, men det er faktisk ikke dét, det handler om.
Hun beskylder transpersoner for at være en sekt, der lokker ungdommen i fordærv, samtidig med at hun fejlkønner transmænd ved at kalde dem »unge kvinder« og definerer transkønnede ud fra de kønsorganer, de er født med (ikke engang de kønsorganer, de har).
Det er en kompliceret debat, som måske kan virke irrelevant for Informations bredere læserskare. Men den er vigtig, for Larsens påstande spiller direkte ind i udbredte fordomme og had, som hver dag gør livet svært for transkønnede.
Ingen tvang
Nej, Karen M. Larsen, der er ingen, der tvinger lesbiske til sex med transkvinder.
Jeg er selv nonbinær transperson (en person, der identificerer sig som uden for de såkaldt binære kønskategorier mand og kvinde, red.) i et forhold med en lesbisk ciskvinde, og jeg kender ingen, der er interesserede i at fortælle andre, hvem de skal have sex med.
Jeg kan ikke udelukke, at der findes nogle få mobbere derude – de er i enhver gruppe – men det er langtfra så udbredt, som Larsen påstår.
Alle transpersoner (m.m.), jeg kender, går hårdnakket ind for samtykke og frihed til at definere egen kærlighed. Hvis en person ikke har lyst til sex, der involverer en penis, så har den person fuld ret til ikke at have den slags sex. Altså: Hvis en person ikke har lyst til at have sex med en anden person, så skal de ikke have sex med hinanden.
Vi vil ikke bestemme over nogen.
Larsen skriver, at unge lesbiske presses af transaktivister til at identificere sig som transkønnede. Det er heller ikke sandt. Ja, nogle lesbiske opdager, at de er transmænd eller nonbinære. Der er også transpersoner, der finder ud af, at kønsnonkonform eller kønsrolleafvigende lesbisk er en bedre betegnelse for dem.
Det er helt normalt, at det tager tid at finde sig selv, og at man skifter mening hen ad vejen, især som ung.
Det er blevet mere alment kendt, at der overhovedet er noget, der hedder transkøn, og derfor er der måske flere, der finder ud af, at de er det. Det betyder ikke, at der ikke er plads til de maskuline lesbiske.
Vi er stærkere sammen
Så hvis debatten ikke handler om sex, hvad handler den så om?
Den handler om, at Karen M. Larsen kategoriserer en hel gruppe af kvinder – transkvinder – som ’ikke rigtige kvinder’ eller ’kvinder med forbehold’. De skelner mellem transkvinder og ciskvinder og devaluerer førstnævnte ved at kalde sidstnævnte »biologiske« kvinder – alle kvinder er biologiske, medmindre de er robotter.
De er lesbiske og siger, at de derfor er til kvinder, men ikke transkvinder – og gør dermed transkvinder til noget andet end kvinder. De siger implicit til lesbiske, der er sammen med transkvinder, at de er dårlige lesbiske.
Hvis man er lesbisk – eller biseksuel eller heteroseksuel mand for den sags skyld – forventer ingen, at man er tiltrukket af alle ciskvinder. På samme måde er der ikke nogen, der forventer, at man er tiltrukket af alle transkvinder, eller af alle kvinder generelt.
Larsen sætter desuden lighedstegn mellem at være tiltrukket af en transkvinde og være tiltrukket af en person med en penis. Hun lader til at antage, at alle transkvinder har peniser, hvilket er transfobisk og ikke en rimelig antagelse.
Larsen reducerer kvinder til, hvad der er mellem deres ben, hvad end det er en kusse eller en pik. Det er utroligt snæversynet, og dét hos en person, der siger, at man kan være lesbisk kvinde på mange måder, feminin som maskulin. Men under tøjet skal det åbenbart se ud på én bestemt måde.
Hvad er seksuel orientering, og hvad er præference? Det er et interessant spørgsmål og værd at diskutere respektfuldt. Men ikke i en debat gennemsyret af transfobi.
Ud over at sprede transfobi vil Karen M. Larsen m.fl. også splitte LGBTQIA+-miljøet yderligere med en separat lesbisk forening. Men tankegangen i miljøet er netop, at vi er stærkere sammen. At vi alle er ligeværdige uanset køn, orientering eller udtryk (det gælder også heteroseksuelle og ciskønnede).
Ved at fremme et mere fleksibelt kønssyn ønsker vi at skabe mere plads til og accept af transpersoner såvel som kønsnonkonforme cispersoner. Vi har alle – ikkeheteroseksuelle, transkønnede, normbrydere på alle mulige måder – stadig stor modgang og undertrykkelse at kæmpe imod, og den bedste måde at gøre det på er at være solidariske og løfte i samlet flok. Ikke at angribe hinanden.
Ehm Hjorth Miltersen, lingvistikstuderende, transperson
Først og fremmest findes ”rigtige kvinder” ikke. Det er et begreb skønhedsindustrien og damebladene har lanceret for, at alle kvinder kan føle sig forkerte, hvilket skønhedsindustrien og damebladene så kan leve af.
Så vidt jeg læser Karen M. Larsens kronik taler hun ikke om hvem der er ”rigtige kvinder” eller om ”kvinder med forbehold”. Hun taler om forskel i måden at definere køn på:
”Den radikale transaktivisme hævder, at biologiske køn er en social konstruktion, og at køn i stedet handler om, hvem man identificerer sig som. Men hvis homoseksualitet (og heteroseksualitet) skal give nogen mening, skal man kunne definere, hvad det for eksempel er, man kan lide ved kvinder, som mænd ikke har, og hvad man begærer ved mænd, som kvinder ikke har.
Det er nemt nok, når vi taler om kroppe og kønsorganer. Men det giver ikke rigtig nogen mening, hvis køn basalt set blot handler om, hvilket mærkat man hæfter på sig selv.”
Dvs. – for nogle mennesker konstitueres kønsidentiteten og den seksuelle præference (to adskilte kategorier) via det biologiske køn. For andre gør det ikke.
Er det ikke her hunden ligger begravet?
At denne forskel i konstituering af køn og seksualitet, dvs. den via det biologisk køn, er ikke OK, hvis man tilslutter sig det queerske, socialkonstruktivistiske kønsparadigme, hvor kønnet er ”flydende”, ”performativt” og derfor helt og aldeles adskilt fra biologi og anatomi som betydning?
Er det ikke korrekt, at ur-moderen til queer, Judith Butler, siger –her kort opsummeret: Al tale om biologisk køn er diskursivt betinget - derfor er biologisk køn en fiktion?
Ergo – i queerfora og transaktivisme findes det biologiske køn ikke og derfor er det pr. definition tricky og ofte ligefrem krænkende for transpersoner og dermed transfobisk at henvise til det som konstituerende for kategorier kvinde og mand, selvom det jo bruges generelt i sproget som sådan?
Dette til trods for, at nogle transkønnede henviser til smerten ved aldrig at kunne blive som en fra fødslen anatomisk og biologisk defineret kvinde. (Bl.a. i udsendelsen ”Hunkøn”.)
Det synes som om, at transkvinder gerne må tale om – og henvise til – kvinder som kvinder med kvindelig biologi og anatomi fra fødslen, men andre må ikke.
Det kan være at udtrykket ”biologiske kvinder” er uheldigt brugt i kronikken af K. M. L. i forhold til queer-terminologien men at opfatte det som (E.H.M), at K.N.L. mener /det betyder, at andre ikke har en biologi, er ude af kontekst og misvisende.
Uanset hvordan vi vender og drejer sproget, er det forskel på transkvinder og cis-kvinder. De sidste er født med en kvindelig anatomi og kvindelig biologi. De første er ikke. Det bliver vi nød til at kunne italesætte.
Men hov vent – nogle af de mange TV-udsendelser om køn, der er strøget henover skærmen den sidste tid, peger på, at kønsidentiteten måske sidder i hjernen – så tja – måske transkønnethed alligevel er biologisk/fysisk betinget. Bare på en anden måde end det, vi almindeligvis definerer det anatomiske og biologiske køn.
Men i så fald falder hele det socialkonstruktivistiske kønsparadigme til jorden – queer og Butler - hele molevitten. Så er kønnet ikke socialt konstrueret alligevel.
Hmm. Se - det var en nyhed.
Jeg anbefaler til videre læsning: https://killjoy.dk/da/Blog/trollhunter/hvad-er-terf
Ehm Hjorth Miltersen,
Som en del af 'Informations brede læserskare', finder jeg nu diskussionen hvinende interessant.
Har du mulighed for at uddybe følgende citat fra dit debatindlæg?.
"[...]Larsen sætter desuden lighedstegn mellem at være tiltrukket af en transkvinde og være tiltrukket af en person med en penis. Hun lader til at antage, at alle transkvinder har peniser, hvilket er transfobisk og ikke en rimelig antagelse."
Hvori består det 'transfobiske'?
Er det i sig selv 'transfobisk', hvis man er af den opfattelse, at der eksisterer en kvalitativ forskel på kvinder og Trans-kvinder? Eller udfoldes 'transfobien' først i sekundære antagelser, som muligvis - muligvis ikke - udspringer af denne første antagelse?
"Al tale om xxx er diskursivt betinget - derfor er xxx en fiktion".
Her spidder Pernille Rübner-Petersen den fejlslutning, som begås af alt for mange halvstuderede røvere, der kun har læst forordene i de postmoderne tænkeres værker. Fordi vi kan tale om alt, må alting være ord, og intet kan være virkelighed.
De vildførte pomoer kunne med fordel læse Adornos Negative Dialektik, hvor han gør sig store anstrengelser for at tale om det, hvorom vi ikke kan tale - den "rest" af virkelighed, som altid undslipper selv de mest præcise definitioner.
Det eneste sted, der findes "rigtige kvinder" er i diskursernes univers. Min hankat kan ikke tale, men et par gange om året er den ikke i tvivl om, hvile katte, der er hankatte og hvilke er hunkatte, og den er bedøvende ligeglad med, om hunkatten er "rigtig", blot den er villig til at parre sig. Hvis en transkat udsender de rigtige feromoner, vil min hankat med glæde betragte den som en rigtig hunkat og handle derefter. Helt uden diskursive omskrivninger af tingenes tilstand.
Jeg kan ikke finde ud af alle de betegnelser og varianter. Du siger bare hvad du gerne vil være/kaldes: kvinde eller mand (jeg gider ikke alle de der bogstavkombinationer), så kalder jeg dig det.
Kære Torsten -
Når nu du spørger mig direkte, vil jeg gerne give dig et svar. Det er transfobisk at antage at transkvinder har peniser, blandt andet fordi det ikke er tilfældet. Nogle har fx undergået operationer. Generelt kan man ikke antage hvordan fremmede menneskers kroppe ser ud, for der er stor variation i hvordan de ser ud både fra fødslen og grundet diverse hændelser gennem livet. Jeg vil også vove at påstå at det er lidt skummelt sådan at lave antagelser af hvordan andre mennesker ser ud mellem benene.
Så er der hele det med at sætte lighedstegn mellem at være tiltrukket af mennesker af et bestemt køn og at være tiltrukket af bestemte kønsorganer: Med andre ord at reducere målet for ens kærlighed og begær til én kropsdel - jeg ved ikke om "transfobisk" nødvendigvis er den rigtige betegnelse her, men jeg holder i hvert fald på at det er voldsomt usympatisk.
@ Niels Duus Nielsen: "Al tale om xxx er diskursivt betinget - derfor er xxx en fiktion". Her spidder Pernille Rübner-Petersen den fejlslutning, som begås af alt for mange halvstuderede røvere...
Det er ikke Pernille Rübner-Petersen, der 'spidder en fejlslutning' o.s.v. Pernille Rübner-Petersen henviser blot til formuleringen begået af 'ur-moderen til queer, Judith Butler'.
Hvis transpersoner må "lomme- diagnosticere" lesbiske som fobiske, hvorfor må lesbiske ikke "lomme- diagnosticere" transpersoner som lidende af en vrangforestilling?
Og siden Informations læsere plejer at blive sure hvis jeg ikke inkludere noget dokumentation, så er der noget her. Det er jo snart jul.
Fra Twitter:
Zenesis Jenesis What Transgendenesis (Zinnia Jones)
These angry declarations that they have some absolute right to not want to be with trans women are just misplaced and inappropriate
Anina Weber, du anerkender altså, at Judith Butler begik en fejlslutning?
Endnu mere dokumentation:
"Your dating "preferences" are discriminatory"
https://www.youtube.com/watch?v=2X-PgHSZh6U
@ Niels Duus Nielsen (18:24) Tak for at du gjorde mig opmærksom på min bommert (er pt åbenbart for udkørt til at opfatte/tænke klart): ja, jeg er i den grad enig i at "Al tale om biologisk køn er diskursivt betinget" er en dundrende fejlslutning.
Det ville bære kærkomment, hvis vi kunne begynde at tale om menneskeligt indhold i stedet for hele tiden at skulle definere sig selv som menneske.
Søren Kierkegaard har trods alle sine kvababbelser sagt noget vigtigt: Accepter dig selv som du er, dernæst kan andet komme på tale.
Samfundet er så fikseret på sexualitet og fysisk udseende.
Vi er mennesker og forskellige som mennesker. Det normale menneske eksisterer ikke. Vi er alle anormale, lær at leve med det, men respekter samtidig, at andre er anderledes, hvilket de skal have lov til.
@ Ehm Hjort Miltersen
Vedr. henvisning: TERF eller ikke TERF – that is the question I guess.. Denne opgørelse over den rette indstilling signalerer lidt a la Bush’s statement – at hvis man ikke er 100 % med, så er man imod.. Den bekræfter pudsigt nok et godt stykke af vejen K.M.L.’s opråb, samtidig med, at kommentaren her klantrer den for paranoia: Hvis ciskønnede lesbiske kvinder udelukker transkvinder med penis på forhånd som mulighed for seksuel samvær og som partner opfattes det som transfobisk. Men man må gerne afvise personen på sengekanten, hvis vedkommende alligevel ikke svarer til ens smagsdomme på indre kvaliteter..
Man påduttes altså kun datingtvang. Ikke sextvang. Ciskønnede lesbiske kan ånde lettet op..
Ville det ikke være OK blot konstatere, at her er man uenige om hvorvidt man skal administrere sin dating indenfor queermiljøet uden at pådutte folk en etikette (TERF) / transfobisk, der på forhånd har sat dem helt udenfor døren?
Eller - hvis man så fortsat mener, at det netop er ciskønnede lesbiske, der selv på forhånd ekskluderer transkønnede kvinder med pikke pga. af det, man opfatter som ciskønnede lesbiskes diskriminerende seksuelle præferencer, – så ER det måske tid til at opsplitte LGBTQIA+ miljøet.
Det er efterhånden absurd, at et miljø, der ustandselig prædiker safe space overhovedet ikke er i stand til at skabe det.
Overordnet set sætter K.M.L. fingeren på et ømt punkt i den nuværende feministiske aktivisme – nemlig – at selvom kønsidentiteten som kvinde er den samme, så opleves og konstitueres den forskelligt. Og den forskel er åbenbart eksplosiv.
Den er især eksplosiv, fordi vi muligvis ikke en gang har et fællessprog, som kan italesætte den. Eller det tror vi, vi har, men vi forstår alligevel ikke det samme ved det.
Tak for svar Ehm Hjort Miltersen.
Jeg forstår fortsat ikke hvorfor det er transfobisk at formode, at transkvinder har peniser. Jeg er med på, at det kan betragtes som en urimelig generalisering - og den slags skal man selvfølgelig ikke roses for - men hvori består det specifikt 'transfobiske' i en sådan fejlslutning?
Det undrer mig ligeledes, at du finder en udtrykt kobling mellem følt begær og genitaliets udformning "Voldsomt Usympatisk". Men sådan er vi mennesker jo selvfølgelig så forskellige..;)
Du svarede ikke på, om en kvalitativ skelnen mellem 'kvinder' og 'transkvinder' i din forståelse er et udtryk for 'transfobi'?
Det spørgsmål stiller jeg derfor igen, i forlængelse af Pernille Rübner-Petersens indlæg ovenfor, som i og for sig kredser om samme spørgsmål.
Nej det er ikke. https://www.youtube.com/watch?v=F_5FFGrGzJw
Hør også Germaine Greer tale om emnet https://youtu.be/aU_csXGfdVM?t=1522
"Female is real and it's sex, and femininity is unreal and it's gender, and it's a role you play"
TERF er et sexistisk skældsord transaktivister bruger imod kvinder
https://www.youtube.com/watch?v=3E6Ab0K9AaY
Nu kaster jeg en stinkbombe: jeg synes, det er en meget maskulin retorik, transkvinder anvender.
@Torsten,
Fobien består netop i den fejlagtige generalisering - man antager at person A har kvalitet X fordi de tilhører gruppe Y, fordi man antager at alle i gruppe Y har kvalitet X. Fobisk adfærd og tankemønster behøver ikke være intentionelt hadefuld for at være skadelig (selvom jeg vil påstå at KML er intentionelt hadefuld i sine tekster om transpersoner generelt, ikke bare hendes kronik fra 30/11).
Jeg troede egentlig at jeg implicit havde besvaret dit andet spørgsmål, så måske ved jeg ikke hvad du mener med "kvalitativ" her. Selvfølgelig er der forskel på ciskvinder og transkvinder, men denne forskel er (nok primært) hvilket slags cpr-nummer de blev tildelt ved fødslen. Alt andet er antagelser og generaliseringer (og jeg tør ikke engang sige at det med cpr-nummeret gælder universelt, det er jo fx mest en dansk ting).
Ehm Hjorth Miltersen,
Hvorfor dog tale om had overhovedet? Du vil formentlig medgive, at had er en følelse, der ofte står i forbindelse med endog særdeles destruktive menneskelige handlinger? Med andre ord er det altså ikke helt uden konsekvens, når man ‘diagnosticerer’ en sådan følelse i andre mennesker. Og der er intet ‘formildende’ ved at kvalificere påstanden om ‘hadefuldhed’ med et udsagn om, at dette had muligvis er ‘ikke-intentionelt’. Tværtimod berøver man med dét retoriske trick blot målet for sine beskyldninger den sidste rest af mulighed for at protestere.
Men nuvel. Er det korrekt forstået, at du betragter enhver form for generalisering som hadefuld? Hvis ikke, har jeg desværre stadig ikke forstået hvorfor netop den - indrømmet ubetænksomme - generalisering: “transkvinder har peniser” med nødvendighed er transfobisk.
Når jeg taler om en ‘kvalitativ forskel’ på kvinder og transkvinder, så mener jeg ganske enkelt, at der er tale om to meningsfuldt distinkte fænomener. Eller sagt mere direkte: En transkvinde er ikke en kvinde. I betydninger, der rækker ud over cpr-nummeret.
Jeg er ikke primært interesseret i sandhedsværdien i dette udsagn, i det mindste ikke for nuværende. Blot spørger jeg dig, om udsagnet er transfobisk? Hvis du allerede har besvaret det spørgsmål, er jeg desværre ikke skarp nok til at opfange det.
@ Ehm Hjorth Miltersen
12. december, 2018 - 13:56
Tak for linket til Killjoy, hvor jeg har tilbragt et par timer med at oplyse mig selv om de mange forskellige diskurser og termer, der florerer i den kønspolitiske verden. (Især artiklerne om Manosfæren var øjenåbnende - på den ekstremt ubehagelige måde).
Jeg læste også om, hvordan en lille gruppe lesbiske 'hijackede' Priden i London, og delte anti-trans materiale ud til folk. Og andre happenings i samme dur.
Nu er det svært at dele sol og vind lige, når man i udgangspunktet mest har læst den ene side af sagen, (Killjoys artikler), og ellers disse to meget velargumenterede synspunkter fra henholdsvis Karen M. Larsen og dig selv.
Det synes mig, som begge sider misforstår hinanden, eller har fordomme mod hinanden.
Og det er en stor skam.
I mine ører lyder TERF's nedsættende, og det undrer mig ikke, at nogle lesbiske bliver harmdirrende over at blive betegnet sådan.
På den anden side lyder nogle af de antagelser visse lesbiske har om transpersoner decideret nedsættende, og ja, fobiske.
Det er til at blive rundtosset af alle de betegnelser og alle de alfabetiske kønskategorier der skal til for at folk kan finde sig selv. Men måske er det også nødvendigt at ruske op i det alt for vante.
Ihvertfald tror jeg nok, jeg er blevet en smule klogere pt ;-)
Emma Hansen, jeg synes ikke Magdalen Berns adressere selve påstanden: "dine seksuelle præferencer er diskrimination." Hun siger bare at hendes seksuelle orientering ikke er et valg, og så går hun videre til at prøve at frame transsiden som dem med strukturel magt og hendes side som ofrene... fordi sådan diskutere man på venstrefløjen.
Lad os sige at diskrimination er negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper.
Hvorfor indrømmer vi ikke bare at vi har dømt på forhånd, at der er grupper af individer vi ikke vil tage i betragtning som partnere? Uanset grunden. Bare indrøm det. "Ja, jeg vil kun have sex med kvinder." "Ja, jeg vil kun have sex med muslimske mænd." "Nej, jeg vil ikke have sex med fysisk og psykisk handicappede." "Ja, jeg vil kun have sex med andre lesbiske kvinder." "Ja, jeg vil kun have sex med aldersgruppen 25-40."
Det virker som klassiske eksempler på diskrimination for mig. Der er ingen vurdering på basis af individuelle kvalifikationer her, den kommer først efter grovsorteringen.
And so what?
@Torben - Jeg henviser dig til at læse titlen på min kommentar igen. Der skulle du gerne finde svaret.
@Eva - Selv tak, Eva, jeg er glad for at du kunne bruge det. For præcisionens skyld vil jeg gerne pointere at jeg ikke er ude på at kritisere lesbiske. Man er ikke transfobisk fordi man er lesbisk, og mange transfober er ikke lesbiske. Jeg tror at vi er enige om at det hurtigt bliver mudderkastning hvis man retter sin kritik mod identitetsgrupper på den måde - jeg kritiserer kun folk med transfobiske holdninger.
@ Ehm
Nej, jeg gik ikke ud fra at du kritiserede lesbiske over én kam på nogen måde.
Går da også ud fra, du betegner dig som feminist?
Synes bare det er ærgerligt med skyttegravskrig mellem grupper, der burde holde sammen..
Når venstrefløjen kriges indbyrdes, ved vi hvem der vinder.
PS. Skriver du selv på bloggen? Så ikke dit navn derinde.
Ehm Hjorth Miltersen,
Tak for forsøgene.
Jeg forstår fortsat ikke hvorfor det er transfobisk - dvs. et udtryk for had - hvis man hævder en kvalitativ forskel på kvinder og transkvinder. Mon ikke der trods alt findes et mulighedsrum, hvor en sådan betragtning ikke er grundet i had, men blot udtryk for en anden forståelse?
Det kan du jo eventuelt tænke lidt over, inden du næste gang flyver i tasterne. Blot et venligt forslag, naturligvis. Held og lykke med kampen ;)
Ehm Hjorth Miltersen, jeg forstå altså heller ikke hvorfor det, per definition, er hadefuldt og fobisk at sige at der er forskel på kvinder og transkvinder. Du siger at det er "antagelser og generaliseringer" at mene at der er en forskel. Men siden hvornår er "antagelser og generaliseringer" blevet til had? Hvis jeg siger at mennesker er en art med to ben og to arme, så kommer jeg med et meningsfuldt udsagn, en simpel observation, jeg spreder ikke had og fobi mod folk der har mistet en legemsdel.
Eva Schwanenflügel,
Det forekommer mig urimeligt at antage, at LGBTQIA+-miljøet per definition er venstreorienteret ;).
Torsten Jacobsen, ja, det kan du da have ret i - såfremt det er en subjektiv generalisering.
Men min antagelse funderer sig på artiklerne jeg læste på bloggen Killjoy, som Ehm Hjorth Miltersen henviste til længere oppe i tråden :-)
@Eva - Jeg er helt enig med dig - både ift skyttegravskrigen og hvem der vinder, når vi gør det. Min tanke bag den sidste del af min kommentar var også at slå et slag for mere sammenhold frem for splid. Jeg er ked af hvis det ikke kom tydeligt nok igennem.
Jeg skriver ikke selv for bloggen, men jo, jeg ville kalde mig selv feminist :)
@Torsten (& Mads) - Jeg tror vi alle misser pointen lidt hvis vi fokuserer for meget på ordet "had", for som sagt er fobi ikke (kun) "had" i betydningen overlagte, aggressivt negative attituder mod dét man hader. Så lad os glemme det lidt, for der hvor fobien er sværest at komme til livs er netop der hvor folk ikke mener noget ondt med det og ikke er klar over at det er skadeligt. Og det er lige præcis antagelser og generaliseringer, især når de leder til negativ forskelsbehandling. Det er ikke fobisk at sige at der er forskel på ciskvinder og transkvinder (det KAN være fobisk, alt efter hvilken forskel man siger at der er). Det ER fobisk at sige at der er forskel på KVINDER og transkvinder, fordi man derved benægter at transkvinder er kvinder, hvilket er en ret stor del af pointen ved at være transkvinde.
Mads, du kan sagtens generalisere og sige at mennesker har to arme og to ben uden at sprogpolitiet kommer efter dig, men hvis hele samfundet benytter sig af den generalisering og på baggrund af den bygger alle bygninger således at man er nødt til at gå op af trapper for at komme indenfor, så har det ledt til diskriminering mod personer der ikke har to ben (eller ikke kan bruge deres ben til at gå op af trapper), og så er det et problem (og faktisk meget tæt på hvordan verden rent faktisk ser ud ...)
- det sagt, så har den her diskussion efterhånden varet længere end jeg kan afsætte tid og energi til at holde kørende, så jeg vil trække mig for nu. Men jeg snakker gerne videre med jer en anden gang :)
"Jeg tror vi alle misser pointen lidt hvis vi fokuserer for meget på ordet "had", for som sagt er fobi ikke (kun) "had" i betydningen overlagte, aggressivt negative attituder mod dét man hader."
Det lyder jo alt sammen meget godt, men transmiljøet (og andre identitets aktivister) bruger jo anklager om "had" og "fobi" til at feje alle indvendinger til side. Når I så bliver presset lidt, så siger I "nå, det var ikke ment på den måde." Men det var det jo. I ville male jeres opponenter som Forkerte med stort F, og lur mig om I ikke gør det igen i morgen. Ikke fordi det passer. Ikke fordi det er etisk, respektfuldt eller inkluderede.
Men fordi det virker.
Hej Mads. Jeg er uenig. Jeg vil ikke kalde nogen forkerte. Men lad os snakke om det en anden gang.
"Jeg vil ikke kalde nogen forkerte."
Hvis du siger at nogen er skadelige, fobiske eller hadske, så siger du dermed også at de er forkerte. Og det ville nok ikke have noget problem med at se hvis det var din identitetsgruppe der blev kaldt de ting.
Og det er problemet med identitets politikken. Alle disse grupper har intet problem med at kalde alle andre alt muligt, og strø om sig med hashtags som "kill all men" og "die cis scum die." Men når f.eks. cis mænd begynder at tage til genmæle, så er det frem med offer hatten. Hele projektet synes at bygge på at dem "til højre" for en selv stoisk afholder sig fra at spille samme spil, og i stedet arbejder hårdere og hårdere på at stille alle tilfreds.
Transkvinder er TRANSkvinder, Transmænd er TRANSmænd. Selv mange transkønnede er enige i dette. Heriblandt Buck Angel. Mænd producere sæd og kvinder producere æg. Dette er den biologiske forskel på mænd og kvinder, den anden er at mænd har en pik og nosser, og kvinder har en kusse.
Hvis Karen M. Larsen er transfobisk, så er forfatteren til dette indlæg homofobisk, for når man fjerne det biologiske køn, fjerner man også homoseksualitet, da homoseksualitet netop handler om tiltrækning af der biologiske køn, derfor SEKSUALITET. Da det netop handler om det biologiske SEX.
"Nej, Karen M. Larsen, der er ingen, der tvinger lesbiske til sex med transkvinder."
Det er rigtignok ikke præcist det, trans aktivist ekstremister gør, når de udskammer lesbiske kvinder, som åbent opponerer den narrativ, der er kalkuleret til at normalisere et sprogbrug, der ville omtale personer med en penis, som lesbiske.
Som observatør af denne diskussion uden personlig interesse i det (og dog), mindes jeg om Æsops fabel om den stolte hund, som får et pragtfuld kødben af slagteren, men på vejen hjem med den krydser en flod på en bro, hvor han kommer til at kigge ud over broen ned i vandet, hvor han så ser en afspejling af sig selv i vandet med den mægtige kødben. Hunden gør straks af den "anden" hund af misundelse da den virker til at have fået fat i en endnu mere lækre kødben. Og derved taber selvfølgelig sin kødben.
Sagen med udskamning af lesbiske er på et og samme tid lidt mere kompliceret og lidt mere banale, tror jeg, end at det blot handle om at heteroseksuelle (set fra biologiske vinklen) trans kvinder vil have lov at snyde sig til at dyrke sex med lesbiske ved at omdefinere heteroseksuel sex som lesbiske sex.
Elefanten i rummet er den indlejrede narcissismen, der ligger til grund for denne udskamning. For en ting er derhjemme i egne privat rum, at kigge i spejlet og ser der en kvinde og definerer sin identitet derefter. Selvfølgelig skal enhver have lov til det. Problemet opstår når man forlader det private sfære, og bevæger sig ud i det offentlige rum, hvor spejlet ikke altid lige virker, som det magiske spejl derhjemme. Her bliver man ikke nødvendigvis altid set som kvinde, da der mere ofte end det modsat, findes afslørende detaljer i ens anatomi og præsentation, der gør andre mennesker opmærksom på at ikke alt er som det "skulle" eller "normalt" ville være hvis det var en ægte kvinde de stod overfor.
Aktivisternes respons til dette problem det sidste årti har været en massiv og organiseret kampagne til at få indrettet og ændret på det kæmpe spejl et samfund er, således at trans kvinder også i dette spejl kan se en kvinde. Men at ændre på noget så omfattende er selvsagt et gargantuansk projekt, som aldrig kan blive helt færdigt. Det omfatter ikke mindst en politisk kampagne til at forpligte resten af samfundet til at ændre sprogbruget på ret så væsentlige områder, sådan at f. eks. det vedtages at ordet "kvinde" får en helt nye betydning i kontrast med den tidligere ukontroversielle og universalt forstået mening ordet havde i alle de mange århundreder, det har eksisteret. Det er selvsagt et urealistisk projekt for der er masse af mennesker, som ikke er interesseret i at ændre sprog, tænkning og adfærd så radikalt, som denne opskrift ville diktere. Projektet er således ikke som vi så ofte hører, noget der ikke vedrører dig og har ingen påvirkning på dig, det er noget der kommer til at påvirke og tvinge dig og alle i mange retninger og sammenhæng før du en gang får lov at tage en debat om du egentlig gerne ville følger i denne retning.
Det er især de lesbiske, der er en torn i øjet for den trans samfundsomvæltnings projekt. For selvom man kan træne folk i det offentlige rum til at undgå i en vist omfang taktløs fejl, der afslører at de ikke ikke mener, at en person med en penis kan være en kvinde, (selvom der kan ingen tvivl være om at enhver har indiskutabelt ret i et frit samfund til at holde på sådan en mening - vi kan ikke forfalde til en tro om at vi er så mægtige vi kan og skulle have ret til at kontrollere andres tanker), ville det at være lesbiske altid være et adfærd der, - lige så godt som det talte sprog - fortæller sandheden om, hvor grænsen går for den manglende realismen i det trans projekt.
Det er det, det sidste årtis ideologisk korstog har satset på: hvor så end man møder en grænse, så skal den udfordres og nedbrydes. Det er klassik imperialist maskulin adfærd. Nej, bevares, lesbiske skal ikke tvinges til at have sex med "lesbiske" med penis. (The "cotton ceiling"). De skal blot tvinges til at indrømme, at det teoretisk set kunne være en mulighed at gøre så og kalde det autentisk lesbisk sex. Og for at bevise at man indrømmer det, skal man selvfølgelig være med til at nedlægge alle de eksklusive single sex lesbiske rumme og mødepladser og dating sites, der er opstået i de tredive år siden lesbiske første fik sin frigørelse, og åbner dem til trans kvinder, der gerne ville blive spejlet som lesbiske ("valideret" kalder de det nok). Trans rettigheds forkæmpers kapring af LGBT på det seneste har gjort det nærmest til et homofobisk selskab!!
Det skal opfattes som et nødvendigt led i en menneskerets kampagne, der ikke tager noget fra dig og andre mennesker men blot sikrer og udvider rettigheder af en undertrykt og offer gjort gruppe i samfund. Jeg ser, at jeg ikke er alene i at opfatte denne narrativ som problematisk og i bund og grund uærlig.
"Nej, Karen M. Larsen, der er ingen, der tvinger lesbiske til sex med transkvinder."
Det er rigtignok ikke præcist det, trans aktivist ekstremister gør, når de udskammer lesbiske kvinder, som åbent opponerer den narrativ, der er kalkuleret til at normalisere et sprogbrug, der ville omtale personer med en penis, som lesbiske.
Som observatør af denne diskussion uden personlig interesse i det (og dog), mindes jeg om Æsops fabel om den stolte hund, som får et pragtfuld kødben af slagteren, men på vejen hjem med den krydser en flod på en bro, hvor han kommer til at kigge ud over broen ned i vandet, hvor han så ser en afspejling af sig selv i vandet med den mægtige kødben. Hunden gør straks af den "anden" hund af misundelse da den virker til at have fået fat i en endnu mere lækre kødben. Og derved taber selvfølgelig sin kødben.
Sagen med udskamning af lesbiske er på et og samme tid lidt mere kompliceret og lidt mere banale, tror jeg, end at det blot handle om at heteroseksuelle (set fra biologiske vinklen) trans kvinder vil have lov at snyde sig til at dyrke sex med lesbiske ved at omdefinere heteroseksuel sex som lesbiske sex.
Elefanten i rummet er den indlejrede narcissismen, der ligger til grund for denne udskamning. For en ting er derhjemme i egne privat rum, at kigge i spejlet og ser der en kvinde og definerer sin identitet derefter. Selvfølgelig skal enhver have lov til det. Problemet opstår når man forlader det private sfære, og bevæger sig ud i det offentlige rum, hvor spejlet ikke altid lige virker, som det magiske spejl derhjemme. Her bliver man ikke nødvendigvis altid set som kvinde, da der mere ofte end det modsat, findes afslørende detaljer i ens anatomi og præsentation, der gør andre mennesker opmærksom på at ikke alt er som det "skulle" eller "normalt" ville være hvis det var en ægte kvinde de stod overfor.
Aktivisternes respons til dette problem det sidste årti har været en massiv og organiseret kampagne til at få indrettet og ændret på det kæmpe spejl et samfund er, således at trans kvinder også i dette spejl kan se en kvinde. Men at ændre på noget så omfattende er selvsagt et gargantuansk projekt, som aldrig kan blive helt færdigt. Det omfatter ikke mindst en politisk kampagne til at forpligte resten af samfundet til at ændre sprogbruget på ret så væsentlige områder, sådan at f. eks. det vedtages at ordet "kvinde" får en helt nye betydning i kontrast med den tidligere ukontroversielle og universalt forstået mening ordet havde i alle de mange århundreder, det har eksisteret. Det er selvsagt et urealistisk projekt for der er masse af mennesker, som ikke er interesseret i at ændre sprog, tænkning og adfærd så radikalt, som denne opskrift ville diktere. Projektet er således ikke som vi så ofte hører, noget der ikke vedrører dig og har ingen påvirkning på dig, det er noget der kommer til at påvirke og tvinge dig og alle i mange retninger og sammenhæng før du en gang får lov at tage en debat om du egentlig gerne ville følger i denne retning.
Det er især de lesbiske, der er en torn i øjet for den trans samfundsomvæltnings projekt. For selvom man kan træne folk i det offentlige rum til at undgå i en vist omfang taktløs fejl, der afslører at de ikke ikke mener, at en person med en penis kan være en kvinde, (selvom der kan ingen tvivl være om at enhver har indiskutabelt ret i et frit samfund til at holde på sådan en mening - vi kan ikke forfalde til en tro om at vi er så mægtige vi kan og skulle have ret til at kontrollere andres tanker), ville det at være lesbiske altid være et adfærd der, - lige så godt som det talte sprog - fortæller sandheden om, hvor grænsen går for den manglende realismen i det trans projekt.
Det er det, det sidste årtis ideologisk korstog har satset på: hvor så end man møder en grænse, så skal den udfordres og nedbrydes. Det er klassik imperialist maskulin adfærd. Nej, bevares, lesbiske skal ikke tvinges til at have sex med "lesbiske" med penis. (The "cotton ceiling"). De skal blot tvinges til at indrømme, at det teoretisk set kunne være en mulighed at gøre så og kalde det autentisk lesbisk sex. Og for at bevise at man indrømmer det, skal man selvfølgelig være med til at nedlægge alle de eksklusive single sex lesbiske rumme og mødepladser og dating sites, der er opstået i de tredive år siden lesbiske første fik sin frigørelse, og åbner dem til trans kvinder, der gerne ville blive spejlet som lesbiske ("valideret" kalder de det nok). Trans rettigheds forkæmpers kapring af LGBT på det seneste har gjort det nærmest til et homofobisk selskab!!
Det skal opfattes som et nødvendigt led i en menneskerets kampagne, der ikke tager noget fra dig og andre mennesker men blot sikrer og udvider rettigheder af en undertrykt og offer gjort gruppe i samfund. Jeg ser, at jeg ikke er alene i at opfatte denne narrativ som problematisk og i bund og grund uærlig.
Igen, en af de mange udtalelser i Ehm Hjort Miltersens skriv det afslører det dobbelthed Trans ideologi er peberet med er udtalelsen "samtidig med at hun fejlkønner transmænd ved at kalde dem »unge kvinder«". Er det ikke en af de absolutte kardinale punkter i den Trans katekismus at køn og kønsidentitet er to helt forskelligt og separate ting aktivisterne ynder at belære os uvidende om? Og at det er eksklusivt individet selv der definerer sin identitet? Hvorfra så ved Miltersen at vi "fejlkønner" transmænd ved at vi henviser kollektivt til dem som unge kvinder? Uanset hvad vi formoder ved vi ret beset ikke hvad hver enkelte af disse personer identificerer sig som.
Det andet eksempel der lige springer i øjnene i første paragraf er bemærkningen om, at et af de fremskridt i kampen for trans rettigheder, der er sket for nylig er åbning af en Sexolog Center i Aalborg, igen tilsyneladende en direkte kobling af begrebet sex med kønsidentitet i selv modsigelse med ideologiens hoved budskab.