Læserbrev

Alternativet: Drop jagten på de hjemløse, og rul forbuddet mod tiggeri tilbage

Hjemløsheden i Danmark er stødt stigende, mens forbuddet mod tiggeri og zoneforbuddet er dårlige tiltag, som kun forringer livsvilkårene for de hjemløse. Derfor skal disse love ændres som det første, og de fattigdomsreformer som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet kunne med fordel også rulles tilbage
21. januar 2019

Først gjorde Folketinget det ulovligt at tigge på gaden. Siden indførtes et zoneforbud, som betyder, at hjemløse kan idømmes bødestraf og udvises af kommunen, hvis de sover på gaden.

Med andre ord straffes hjemløse i dag for at være hjemløse. Det mener vi i Alternativet er uværdigt, og derfor foreslår vi nu at rulle lovgivningen tilbage.

For nylig viste en rapport fra Kraka, at hjemløsheden stadig går den gale vej i Danmark. Mens der bliver færre hjemløse i Norge og Finland, får vi flere hjemløse i Danmark. Siden 2009 er antallet af hjemløse vokset med cirka 1.600 personer, hvilket svarer til en stigning på næsten 33 procent. Alene blandt unge hjemløse er tallet steget med cirka 1.200 personer.

Hverken forbuddet mod tiggeri eller zoneforbuddet kommer til at hjælpe på statistikkerne. Skal udviklingen ændres, er der brug for helt andre og reelle løsninger. Løsninger, der kan mærkes for mennesker på gaden, som flytter folk fra bænk til bolig, og som tager fat om de egentlige årsager til, at mennesker bliver hjemløse i første omgang.

De mange fattigdomsreformer som eksempelvis integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet kunne med fordel rulles tilbage. Problemet med overnatningsmuligheder kunne løses med herberger og billigere boliger, som hjemløse faktisk har råd til at betale.

Ved at reducere kontrollen og styrke tilbuddene i beskæftigelsessystemet kunne de mest ressourcestærke hjemløse hjælpes ind i småjob og måske mere fast arbejde.

Og med investeringer i gadepsykologer og fremskudt socialpersonale, som kunne operere mere direkte med de hjemløse på gadeplan, kunne vi hjælpe hjemløse der, hvor de selv er.

Alle disse forslag indgår i Alternativets gadeudspil fra 2017, som vi lavede i samarbejde med de hjemløse selv. Derfor er vi faktisk ikke i tvivl om, at forslagene vil gøre en forskel. For de hjemløse er eksperterne i deres eget liv.

Ligeledes er vi heller ikke i tvivl om, at forbuddet mod tiggeri og zoneforbuddet er dårlige tiltag, som kun forringer livsvilkårene for de hjemløse. Derfor skal disse love ændres som det første, hvilket Alternativet nu vil bede Folketinget om at bakke op om.

Torsten Gejl er beskæftigelses- og socialordfører for Alternativet

Danmark er det eneste land i Norden, hvor andelen af unge hjemløse i alderen 18-29 år stadig er stigende, viser nye tal – faktisk er antallet næsten fordoblet siden 2009. 22-årige Lasse Rasmussen har været hjemløs de sidste fire år. Selv om han mener, man kan finde lykke alle steder – også på gaden – bliver han skuffet over, »at politikerne taler om, hvor godt vores samfund er, selv om antallet af unge hjemløse stiger«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Arne Albatros Olsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Viggo Okholm
  • Trond Meiring
  • Frede Jørgensen
  • Torben Skov
  • Gert Romme
  • Per Klüver
  • Ebbe Overbye
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Samuel Grønlund
  • Lise Lotte Rahbek
Kim Folke Knudsen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Trond Meiring, Frede Jørgensen, Torben Skov, Gert Romme, Per Klüver, Ebbe Overbye, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Samuel Grønlund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Behold forbuddet mod tiggeri og indfør borgerløn.
Vi er alle forskelige og kan acceptere forskelligt. Tiggere og gadesælgere overskrider min personlige tryghedszone og gør det ubehageligt for mig at færdes i det offentlige rum. Når det er værst, vælger jeg bevidst gader og varehuse fra i en periode, til uvæsnet er aftaget.

Først skaber landets ansvarlige politikere fattigdom, og herefter gør man fattigdom og hjemløshed strafbart.

Gud fader bevar os for dette sygelige hykleri.

Kim Houmøller, Egon Stich, Vibeke Døssing, Nicolai Halken Skytte, Johanna Haas, Carsten Svendsen, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, Per Langholz, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Thomas Tanghus, Benta Victoria Gunnlögsson, Tue Romanow, Philip B. Johnsen, Torsten Jacobsen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Frede Jørgensen, Torben Skov og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg savner et forbud mod handicappede:

Forleden stod jeg i køen i et supermarked - kasse 1 - med ambitioner om at komme hurtigt hjem, uden behov for at se mig til hverken højre eller venstre. Men nej! Sådan skulle det ikke gå. For modbydelige Mads - eller var det hjælpeløse Hanne? - stod med sit gangstativ og sin forpulede rullesæk, og nølede noget så gevaldigt med sit betalingskort. Nok så mange himmelvendte øjne - jeg er nu ganske løbet tør - faldt uvirksomme til jorden, og til sidst måtte jeg gribe misæderen under armen, og trods vilde protester vise gespenset døren...

Borgerpligt!

Så almindelige mennesker kan komme til. Det manglede dog bare..

Jeg er så uendeligt træt af at betale skat i dette land, mens hjemløse og handicappede og andre samfundsnassere konstant og dagligt stikker mig en kæp i hjulet. Det er sguda for fanden ikke dét, jeg betaler til?

Det er sguda ikke rimeligt?

Gid de dog ville passe sig selv og blive hjemme! Alle disse hjemløse og handicappede og forbandede driverter...

Gid de dog ville blive hjemme - så endelig et sandt menneske kan få lov til at gå i fred!

Lise Lotte Rahbek, Nicolai Halken Skytte, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Viggo Okholm, Trond Meiring, Frede Jørgensen, Jens Erik Starup og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Forbuddet mod tiggeri og Ghettoplanen er de mest modbydelige forslag, et dansk Folketing har besluttet siden 1945. Lavpunktet er indtruffet og kan tilskrives en dysfunktionel forsamling af flertalspolitikere, der ser deres egen karriere fremmet ved at splitte befolkningen og sparke ned af på de grupper, som de selvsamme poliitkere ved med forsæt ikke kan forsvare sig.

De samme historieløse politikere har sørget for at deres eget ve og vel er grundigt forsikret helt op i himmelen med tidlig pensionering god løn og frynsegoder. Der er ingen indenfor Christiansborgs mure, der nogensinde kommer til at dele levevilkår med danske hjemløse, udenlandske hjemløse eller koreanske arbejdere der udnyttes som billig arbejdskraft. Måske er den der med Fru Støjbergs fejring med Lagkage af alle udlændingestramningerne udtryk for, at hun og ligesindede DF politikere først og fremmest evner en ting - AT MELE DERES EGEN KAGE.

Vi er blevet så reaktionære herhjemme i Danmark at det er en parodi at høre på dem som omtaler Danmark som et foregangsland - for hvad ærlig talt ?? Vi skal længere end 100 år tilbage for at finde en lignende feudal og modbydelige nedladende indstilling til mennesker, der intet har, andet end et liv på gaden.

Jeg får med det samme det historiske billede på nethinden af den tyske soldat som tigger i Berlin efter den 1. Verdenskrigs afslutning. Der sidder han ensom på fortorvet med et ben tilbage medens en ældre nobel klædt herre giver en skilling til livets opretholdelse.

Det kan de konforme danske levebrødspolitikere ikke holde ud at se på i deres land og så er det nemmeste jo i et folkevalgt idioti at forbyde tiggeri ved lov.

Skam Jer - I er en æreløs forsamling, som misbruger jeres folkevalgte magt.

https://www.in-die-zukunft-gedacht.de/de/page/68/epochen-abschnitt/12/do...

Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Nicolai Halken Skytte, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Dejligt at Alternativet i 2017 har udformet et gadeudspil i samarbejde med hjemløse. Sådan! Og et stort tak.
Fint med så mange konkrete forslag til forbedringer i et debatindlæg, det er socialpolitik og løsningsorienteret samfundstænkning med begge ben solidt plantet i virkelighedens verden. Det er politik med et menneskeligt ansigt. En stor glæde og lettelse at læse.
Mere af den slags konstruktiv tænkning i dansk politik også fra andre partier end Alternativet ville være en befrielse.

Nicolai Halken Skytte og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Kramers og Lykketofts grundsalgspolitik I København fordyrer boligerne

Lejlighederne på Engholm, Teglholm m.m.

koster fra 3,5-4,5 mio for de billigste – en m2-pris på 50.000 kr

- 6 - 7 mio for "familieboliger".

https://engholmene.dk/lyngholm/

https://engholmene.dk/soegeresultat/?projekt=1&Boligtype=ikkevalgt&KvmFr...

Da mindstelønnen ligger på 130-180 kr for fuld tid, 200 – 250.000 før skat,
svarer det til > 25 års mindsteløn

Tabene ved tomme boliger forøger prisen

Siden Weidekamp har kommunens politik gået ud på - i stedet for at hjælpe de mest trængende grupper - at drive lavindkomstgrupperne ud af byen.

Hjælpeopgaven - som hører til en kommunes oprindelige mission - efterlades uløst, og de ramte mister politiske foretrædere.