Læserbrev

Arbejdsskadet SOSU-assistent: Jeg er en af dem, der er skyld i det høje sygefravær

De offentlige ansatte er ikke selv skyld i deres sygefravær. De løber livet af sig, og spørgsmålet er om ministeren, Sophie Løhde, kunne tænke sig at bytte?
Innovationsminister Sophie Løhde præsenterer her reformen 'En offentlig sektorrustet til fremtiden' i Finansministeriet, onsdag den 9. januar 2019.

Innovationsminister Sophie Løhde præsenterer her reformen 'En offentlig sektorrustet til fremtiden' i Finansministeriet, onsdag den 9. januar 2019.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

17. januar 2019

Jeg er en af dem, der er skyld i det høje sygefravær blandt offentligt ansatte. Jeg arbejdede i psykiatrien i en del år og var rigtig glad for det. Men på grund af utallige runder med besparelser skulle vi løbe stærkere og stærkere, og folk gik ned med stress.

Jeg møder en aften ind til, sammen med en vikar, at skulle have ansvar for 16 beboere, hvor alle var hårdt ramte. Vikaren skal sidde vagt ved én af beboerne, hvilket vil sige, at jeg har ansvaret for de resterende 15.

Efter tre kvarter bliver jeg desværre overfaldet af den beboer, som vikaren sidder vagt ved. Overfaldet ender med en operation, hvor jeg ender med at få en bakteriel meningitis med hjem. Hvilket igen er kommet, fordi personalet løber livet af sig selv – også på sygehusene.

Vi har efterfølgende fået at vide, at det var et spørgsmål om få timer, før jeg ikke var her mere.

Om få dage venter et møde om førtidspension. Jeg har kæmpet og kæmpet for at være i et job. Men som hjerne- og rygskadet kan jeg ikke klare arbejdsmarkedets krav.

Havde der ikke været alle de runder med besparelser, havde jeg heller ikke været en del af dem, der er skyld i sygefraværet.

Så kære Sophie Løhde, vil du bytte?

Jeg kan i det mindste se mig selv i spejlet hver morgen og sige, at det ikke var min skyld det her.

Pia Aalestrup, SOSU-assistent.

Demonstration foran Forligsinstitutionen under forhandlingerne til OK18. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Peter Tagesen
  • Jane Jensen
  • Ib Christensen
  • Katrine Damm
  • Marie Jensen
  • Anne Eriksen
  • Torben Ethelfeld
  • Christian Mondrup
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Hans Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Hanne Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Flemming Berger, Peter Tagesen, Jane Jensen, Ib Christensen, Katrine Damm, Marie Jensen, Anne Eriksen, Torben Ethelfeld, Christian Mondrup, Ebbe Wagner Smitt, Hans Larsen, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Så kære Sophie Løhde, vil du bytte?"

Det må være det mest retoriske spørgsmål længe hørt.

Steen K Petersen, Anne Eriksen, Lotte Suwalski, Anne Mette Jørgensen og Berith Skovbo anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Go' ide; SOSU assistenten kan sikkert nemt klare de fysiske krav, der er i Løhdes job. Så er det jo spændende, om Sophie kan klare SOSU assistentens fysisk krævende job. Disse tilfælde er der mange af i psykiatrien, forsorgen, plejehjemmene, anbringelsesstederne for utilpassede unge o.s.v - alle hårdt nedskårne job i det offentlige. Såhh, Sophie, hvad kan du gøre,for at reducere antal sygedage i det offentlige. Dovrehoved; besparelser blandt offentlige ansatte øger risikoen for sygedage; elementært Frk. Løhde.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Berith Skovbo, John Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Susanne Schmidt

Hvor er det bare en tragisk historie. Enhver SOSU-medarbejde ligegyldigt arbejdsområde har mærket besparelser og nedskæringer på egen krop. At tro at det ikke har konsekvenser for personalet at udhule svage borgeres service er så uendeligt naivt.

Vi kender til mange lignende historier om overfald på ansatte og svigt af dem vi skal passe på. Helt korrekt at Løhde selv burde prøve presset.

Steen K Petersen, Ib Christensen, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Berith Skovbo og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Peter Beck-Lauritzen, nu er spørgsmålet jo ikke, om SOSU-assistenten kan klare de fysiske krav, der stilles i Løhdes job, men om hun kan klare de krav, der stilles i Løhdes job (hvoraf de fleste ikke er fysiske). Og det kan hun jo nok ikke. Hvis SOSUen mener at kunne klare de krav, der stilles til en minister, så ligger en politisk karriere jo lige for. Oven i købet en karriere, der byder på en noget bedre vederlæggelse end en SOSU-løn. Og: vupti, så behøver SOSUen ikke længere belaste sygefraværsstatistikken i det offentlige...

Nå, tilbage til realiteterne. Det er naturligvis en tragisk historie - det er arbejdsskader altid. Men SOSUer eller offentligt ansatte i det hele taget har ikke patent på arbejdsskader. Også i den private sektor forekommer arbejdsskader desværre - selvom der gøres en stor indsats for at nedbringe antallet - og de påvirker også sygefraværsstatistikken i den private sektor.

Jeg har medlidenhed med den stakkels SOSU, det har alle vel.

Men når det er sagt, så lider skribenten af den sædvanlige vrangforestilling blandt offentligt ansatte: Vi har det hårdt, vi løber hurtigere end alle andre - derfor er vi mere syge end alle andre, vores hverdag er vildt stresset, og alt ville løse sig, hvis vi var flere om at udføre arbejdet. Desuden er politikerne (især de blå - naturligvis) nogle fjolser, der kun er ude på at genere de offentligt ansatte.

Det bliver man træt af at høre på...!

Eva Schwanenflügel

@ Jens Winther

Vi vender lige Madam Svendsen :

Nu er spørgsmålet jo ikke, om Sophie Løhde kan klare kravene i SOSU-assistentens job, men om hun kan klare de fysiske krav der stilles i SOSU-assistentens job, (hvoraf de fleste er fysiske).
Og det kan hun jo nok ikke.
Hvis LØHDE'en mener at kunne klare de krav, der stilles til en SOSU, så ligger en karriere som social- og sundhedshjælper lige for. Oven i købet en karriere, der byder på en noget værre vederlæggelse end en minister-løn.
Og: vupti, så behøver LØHDE'en ikke længere belaste sygefraværsstatistikken i det offentlige...

Det hjælper af og til på forståelsen at vende tingene på hovedet.

Steen K Petersen, Ib Christensen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel, dit venden på hovedet er ikke andet end netop venden på hovedet - det bidrager ikke til noget som helst.

Sophie Løhde ser umiddelbart ud til at hun nok skulle håndtere et SOSU-jobs fysiske udfordringer.

Det er ikke mit indtryk, at Løhde belaster sygefraværsstatistikken - tvært i mod. Hvis SOSUerne havde det samme antal årlige sygedag som Løhde, ville der jo ikke være noget problem!

Sagen er en hel anden: Pia Aalestrup, der er arbejdsskadet SOSU, føler sig tilsyneladende urimeligt forfulgt af Løhde. Hun synes, at Løhde burde afholde sig at udtale sig om SOSUer og opfordrer til et jobbytte, idet hun lyder til at mene, at så ville Løhde sikkert komme til kort. Mens fr Aalestrup mener, at Løhdes job kan enhver klare uden større anstrengelse.

Synspunktet er både tåbeligt og urimeligt!

Et ministerjob berettiger til samme respekt som et SOSU-job - og de fleste andre jobs i øvrigt. Og lugten af armsved er ikke det eneste gyldige bevis på, at jobbet er krævende.

Hvorfor skulle en minister ikke kunne udtale sig om sygefravær i den offentlige sektor uden at have praktisk erfaring som SOSU? Fr Aalestrup, der utvivlsomt har stor erfaring som SOSU, afholder sig jo heller ikke fra at have meninger om ministre. Det ville være befriende, hvis offentligt ansatte ikke til enhver tid afviste alle, der påtager sig et ansvar for den offentlige sektors (mangel på) effektivitet, men faktisk gik positivt ind i dialogen, uden at fyre automatreaktionen af (vi har det hårdt, og vi burde være to om mit job).

Kim Houmøller

En minister har pligt til at holde sig til fakta, og ikke lytte til sin mavefornemmelse. Dybt beskæmmende at se en regering, der konstant mistænkeliggør den del af borgerne, som holder samfundet oppe. At forvente respekt for Sophie Løhde, kræver ministeren har gjort sit hjemmearbejde. Noget vi ikke er forvent med!

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

@Kim Houmøller, det er Løhdes opgave at få forøget effektiviteten og omkostningsbevidstheden i den offentlige sektor - så enkelt er det!

Det er beskæmmende, at medarbejderne i den offentlige sektor ikke er indstillet på at spille med, når det gælder at få mere for indsatsen og pengene i det offentlige. Det er barnligt at spille fornærmet og mistænkeliggjort!

Medarbejderne i den offentlige sektor har vigtige opgaver at løse. Men at påstå, at det alene er dem, der holder samfundet oppe er narreværk. Der er altså også andre, der yder en betydningsfuld indsats, og forudsætningen for at de offentlige medarbejdere kan få deres løn hver måned skabes altså i den private sektor.

Kim Houmøller

Winther-- du mener åbenbart ikke at det arbejdende folk holder samfundet oppe? Tak for kaffe!

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Mette Haagerup og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jens Winther :
"Et ministerjob berettiger til samme respekt som et SOSU-job - og de fleste andre jobs i øvrigt. Og lugten af armsved er ikke det eneste gyldige bevis på, at jobbet er krævende."

Uha, nu bliver jeg da nysgerrig..
Hvordan ved du, at Sophie Løhde har problemer med svedkirtlerne ???

Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens Winther, hvis du er økonom, må du også vide, at der skal skelnes mellem det arbejde, der direkte skaber værdierne, og så det arbejde, som udfører støttefunktioner for dem, der arbejder. Statens ansatte udøver næsten alle sådanne støttefunktioner, uden hvilke det ikke ville være rentabelt at producere værdier. Så du har da ret i, at offentligt ansatte ikke alene holder samfundet oppe, men det gør de privat ansatte så sandelig heller ikke - begge grupper er nødvendige i det samlede billede.

Så hvorfor du bliver ved med at insistere på denne forskel, forstår jeg faktisk ikke. Hvor skulle industrien få sin arbejdskraft fra, hvis ikke skolelærerne uddanner børnene? Hvordan skulle varerne fordeles ud over det ganske land, hvis ikke staten opretholder et moderne vejnet? Hvordan skulle landbruget overleve, hvis ikke statsansatte hele tiden donerer dem skattefinansieret landbrugsstøtte? Jeg kunne blive ved...

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen og Jane Jensen anbefalede denne kommentar

@Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen, jo netop! HELE det arbejdende folk, holder samfundet oppe.

Det er faktisk lige præcis det, jeg skriver, som svar på påstanden om, at det i særdeleshed er de offentligt ansatte, der løfter!

“Hvis du er økonom..” - haha.

Rune Stilling

@Jens - Du skriver:

"Det er beskæmmende, at medarbejderne i den offentlige sektor ikke er indstillet på at spille med, når det gælder at få mere for indsatsen og pengene i det offentlige."

Hvor skriver SOSU-assistenten det?

Jeg hører tværtimod om i dette indlæg, og utallige andre fra den offentlige sektor, at:

"... på grund af utallige runder med besparelser skulle vi løbe stærkere og stærkere, og folk gik ned med stress."

Her adskiller den offentlige sektor sig fundamentalt fra den private. Den offentlige sektor er nemlig styret af politikere, der i stadig højere grad tillader sig at se stort på realiteterne, som er, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at spare på et område uden, at det går ud over service og medarbejdertrivsel. Det ville ledere i en privat virksomhed aldrig kunne gøre, for så ville kunderne være væk. De bestemmede politikere synes i stadig større omfang at ignorere realiteterne. Det er blevet en sygdom, hvor alting handler om at fortælle den politiks strategisk velfungerende historie uanset om den er sand eller ej. Eksemplerne er legio, hvor man ignorerer, udskammer, tvinger folk med reel viden ind i en usand virklighed.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Er det snart tid til at iføre sig gule veste?
Gule veste er apolitiske og sigter netop imod politikers stigende og umenneskelige krav, både for ansatte og for arbejdsløse/syge, og at de rigeste er blevet meget rigere siden vi reddede deres rø. I bankkrisen med mia.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Rune Stilling, det er et generelt problem i den offentlige sektor, ikke noget vores SOSU berører.

Der er flere problemstillinger.

I mangel på resultat- og kvalitetsmålinger (som de fleste offentligt ansatte er imod) er politikerne henvist til at nøjes med at styre udgiftssiden, hvilket du har ganske ret i ikke er hensigtsmæssigt. Det fører til uintelligente tiltag som fx besparelser efter grønthøstermetoden.

Noget andet er, at offentligt ansatte hævder at resultat og kvalitet kun kan højnes gennem en forøgelse af personale og udgifter - hvilket naturligvis ikke er korrekt.

Et tredje problem er offentligt ansattes modvilje mod at bortrationalisere arbejdsopgaver (bortset fra kontrol og resultat- og kvalitetsmålinger). Derfor kender de offentlig udgifter kun én retning: opad.

Et fjerne problem hænger lidt sammen med de øvrige, og er, at de offentligt ansattes evne til at forklare politikerne om de negative virkninger af besparelser og - ikke mindst - politikernes accept af medarbejdernes fagligt funderede synspunkter er ikke eksisterende. Fagforeningspolitik, énøjethed og gentagne krav om flere ressourcer overskygger medarbejdernes neutrale faglige autoritet.