Klumme

Bag aggressionerne over Gillettes reklame ligger frygt og selvfornægtelse

Hvorfor hader så mange mænd Gillettes nye reklame? Ægte maskulin styrke er at erkende og ikke frygte egne svagheder
Debatten om vores opfattelse af manden raser. En reklamefilm fra Gillette har vagt furore blandt tusindvis af mænd, som stiller sig kritiske over for det maskulinitetsideal, der fremstilles i videoen.

Debatten om vores opfattelse af manden raser. En reklamefilm fra Gillette har vagt furore blandt tusindvis af mænd, som stiller sig kritiske over for det maskulinitetsideal, der fremstilles i videoen.

Peter Leth-Larsen

25. januar 2019

Sårbarheden er det, som slår mig mest. Gillettes reklamefilm, der lovpriser mænd, som kan finde ud af at opføre sig ordentligt, har fremkaldt en syndflod af raseri fra tusinder af mænd, der har svoret aldrig igen at købe Gillette-produkter.

Kollektivt hysteri så vi også i konservative medier, da det amerikanske psykologforbund, APA, i sidste uge advarede imod, at maskulinitetsidealer, der hylder dominans, aggression og undertrykkelse af følelseslivet, kan skade mænds psykiske sundhed. Hvad blev der af de stærke, tavse typer?

Hvis ’rigtige mænd’ skal være hårdhudede og mestre selvbeherskelse, hvorfor skal der så ikke mere til at få disse mænd til at miste fatningen og kaste sig ud i en sådan testosteron-shitstorm?

Mænd, der hviler trygt i egen identitet, vil aldrig føle sig truet af stærke kvinder. I en fascinerende artikel hævdede den indiske forfatter, Pankaj Mishra, for nylig, at mænds oplevede maskulinitetskriser som oftest indtræffer i samfund, der er ramt af angst som følge af økonomisk eller national tilbagegang.

Ligesom USA’s ydmygende exit fra Vietnam skabte efterspørgsel efter mandeforbilleder som Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger, blev 11. september 2001 udløser for en morbid frygt for kastration af de vestlige samfund og for et tilsvarende behov for at hævde et nyt ideal om mandighed. I samme retning peger tidens kultagtige tilbedelse af den canadiske psykolog Jordan Petersons feminismekritik.

Ingen selvomsorg

Frygtsom maskulinitet kan skade både mænd og kvinder. De mænd, som holder en traditionel manderolle mest i hævd, er kun halvt så tilbøjelige til at gå til forebyggende undersøgelser og søge psykoterapeutisk hjælp som mænd, der går mindre op i traditionelle kønsroller, viser en undersøgelse fra 2011. Her ligger ifølge APA også forklaringen på, hvorfor mænds selvmordsrate er højere end kvinders.

Da jeg satte mig ind i konsekvenserne af prostatakræft og ensomhed, gik det op for mig, hvor dødbringende mandlig selvfornægtelse kan være.

Når vi ikke kan sætte ord på vores frygt, risikerer vi, at den udvikler sig til en tyngende hemmelighed, der kun bliver vanskeligere at dele med andre og derfor også vanskeligere at stå igennem. På grund af mandlig modvilje mod at diskutere sygdom, der både kan koste viriliteten og livet, er forskning i prostatakræft påfaldende underfinansieret sammenlignet med andre alvorlige lidelser.

Da jeg var på tour med sangeren Ewan McLennan og det album om ensomhedsepidemien, jeg har skrevet sangtekster til, mødte jeg tusinder af mænd, der virkede til at have ventet på en sådan lejlighed til at bløde op. Er vi ærlige om vores frygt og rækker ud til andre, kan vi finde en kollektiv styrke, vi aldrig ville kunne mobilisere ene mand.

De mænd, som argumenterer for, at en mand bare skal tage sig sammen og gro større nosser, presser derimod kun kønsfæller ud mod fortvivlelsens rand.

Machomænd

En af de nye machomænd, David French, skrev i National Review i et indlæg mod APA’s nye retningslinjer, at »en voksen mand« bliver man kun, hvis man er i stand til at mønstre disciplin, selvundertrykkelse, være i kontakt med sine aggressioner og tage chancer.

Jeg ser helt modsat på det: At blive voksen som mand eller kvinde vil sige at lære at tale om frygt, sorg, glæde og kærlighed.

At blive voksen er at give afkald på aggression og behov for dominans. Det er at lære at lytte og dele, at kunne sætte ord på følelser og at kunne engagere sig i andre mennesker. Det er ved at indrømme sine svagheder over for sig selv og andre, at man opbygger sand styrke.

Den urgamle vrangforestilling, som har forkrøblet så mange liv – at fysiske og emotionelle strabadser i barndommen kun hærder og danner personligheden – er svær at komme til livs. Sandheden er, at den indstilling skaber sårbarhed, som kan slå om i selvdestruktiv adfærd. Emotionelt skadede mænd kommer alt for ofte til at smadre deres egen, deres partneres og deres børns tilværelse.

De, som fornægter egne følelser, har også let ved at fornægte andres. Nogle mænd finder det tydeligvis lettere at give ordre til et droneangreb, at skille børn fra deres familier eller at lade en mur opføre end at forholde sig til deres egne svagheder.

Jo mere vi mænd søger at udstråle styrke og dominans, jo mere afslører vi, hvor svage vi inderst inde selv er.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anders Olesen
  • Jørn Vilvig
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Steffen Gliese
  • Kristin Marie Lassen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
David Zennaro, Anders Olesen, Jørn Vilvig, Kurt Svennevig Christensen, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese, Kristin Marie Lassen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Lidt af en opgave - som en ny Marlboro-mand der har droppet smøgerne.

Anina Weber, David Joelsen, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Den urgamle vrangforestilling, som har forkrøblet så mange liv – at fysiske og emotionelle strabadser i barndommen kun hærder og danner personligheden – er svær at komme til livs."

Det burde Martin Aagerup fra Cepos måske overveje, inden han kommer med udtalelser om at det gavner børn at være fattige, fordi de så lærer udholdenhed.

Henrik Peter Bentzen, Mogens Holme, David Zennaro, Anina Weber, Elisabeth Andersen, Ulla Søgaard, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, David Joelsen, Arne Lund, Thessa Jensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

"De, som fornægter egne følelser, har også let ved at fornægte andres. Nogle mænd finder det tydeligvis lettere at give ordre til et droneangreb, at skille børn fra deres familier eller at lade en mur opføre end at forholde sig til deres egne svagheder." Det siges ikke bedre og Gillette reklamen er noget af det klogeste sete i mange år.

David Zennaro, Anina Weber, Ulla Søgaard, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, David Joelsen, Torben K L Jensen, Thessa Jensen, Steffen Gliese og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rent faktisk er manges reaktion den samme automatiske, som man ser med MeToo og andre steder: at man bliver stødt på manchetterne, fordi man FØLER, man bliver tilskrevet synspunkter og handlinger, man ikke deler. Det er især grillscenen, den er gal med, såvidt jeg har forstået.
Folk er med andre ord gale over en reklame, der faktisk siger, hvad de selv mener. Den er også en gift, der virker som komodovaranens: langsomt. Når det er sagt, er forandringen allerede på vej, den kan meget vel vise sig at være det maskuline modstykke til MeToo: en velartikuleret påpegning af det hidtil usagte, som åbner øjne og skaber refleksion.

David Zennaro, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Tak, George Monbiot og Information!

Nu kan jeg igen li' Gillettes reklamer!!

Anina Weber, Eva Schwanenflügel, David Joelsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det er med få undtagelser kun tabermænd der taler om manderoller. Succesfulde mænd tænker lige så meget på hvordan de skal være mænd, som på hvordan man drikker en whiskey. Det er bare noget man gør. Herunder at man ignorerer reklamer og petitjournalister.

Jens Kofoed, Anina Weber, Flemming Berger, Tommy Gundestrup Schou og John Østergaard Madsen anbefalede denne kommentar

Gilettes skraber er ganske udmærket, robust og billig. Men deres reklame er da noget værre over-gearet hø og hakkelse. Typisk for amerikanerne, ingen nuancer, kun stereotyper og klicheer.
Helt efter lærebogen - smid en amerikansk pind, og medierne halser efter den.
Tak til Monbiot for at gøre obs på Pankaj Mishra - skimmede Google om hans Age og Anger - den vil jeg godt læse.

Susanne Schmidt

Gad vide om det ville være populært hvis Gillettes produkter til kvinder blev markedsført som "sådan her er rigtige kvinder". Hvordan ville sådan en reklame se ud? Og hvilke gamle uduelige stereotyper ville den støve af til sin utidige moralske indblanding?

Det ville udløse ramaskrig at vise at nogle måder at være kvinde på er forkerte. Her sker så det omvendte. De hyldes af alt og alle, undtagen dem der køber produkterne. Markedsføringsafdelingen hos Gillette har åbenbart aldrig hørt om Hillary Clintons basket of deplorables kommentar, som muligvis er det dummeste der nogensinde er sagt om en vælgerskare man forsøger at overvinde... men det burde de have. De har fået det samme som Clinton, støtte fra en masse bloggere og "meningsdannere" mens kunderne ser sig om efter andre muligheder.

Peter Jensen, Trond Meiring og Christian Skoubye anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Jeg tænker aldrig på om jeg nu opfører mig som en mand. Men jeg kan genkende Gillette reklamens budskab, og er ikke forbavset over hvor mange der har overreageret. Der er langt at gå for nogle mænds vedkommende.

Anina Weber, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Susanne Schmidt, jeg synes sådan set jeg er blevet tæppebombet med reklamer for hvordan man er en rigtig kvinde hele mit liv. Der har været nange utroligt dumme reklamer for f.eks. bind og tamponer i tidens løb - dem har vi grinet af og så har vi købt produkterne alligevel, fordi vi var nødt til det. Jeg har ikke set Gillettes reklame, men undrer mig over hvor meget røre, den har skabt. Den må jo ramme et ømt punkt hos nogen.

David Zennaro, Anina Weber, Elisabeth Andersen, Ulla Søgaard, David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Susanne Schmidt

Marie Jensen. Se reklamen først og så fortæl mig om en tilsvarende moderne reklame der belærer og taler ned til dig som kvinde.

@ Susanne Schmidt 12:36 & 14:53
Jeg har set Gillettes reklame https://www.youtube.com/watch?v=koPmuEyP3a0 og mine voksne sønner forstår den også. Det kunne jo være, at der ikke er tilsvarende grunde til at indspille en reklame med modsat kønsfortegn? Grimme undtagelser findes hos begge køn, eller burde jeg snarere skrive - alle køn?.

Undskyld mig, men emnet handler om nogle mænds reaktion på Gillette-reklamen - ikke om kvinders forfærdeligheder. Efter at have læst dine kommentarer her i kommentarsporet, samt https://www.information.dk/node/659965#comment-1344664 til debatindlægget 'Vi feminister taber, når vi sidder fast i vores safespaces', føler jeg, at det kunne lige så godt være en vred, kvindekritisk mand, der kunne finde på at skrive lignende kommentarer.

Bjørn Pedersen

Folk bryder sig vel ikke om at blive tilskrevet tanker, holdninger, følelser og ideer de ikke har? Særligt hvis de tilskrevne holdninger bliver præsenteret som meget negative. Hvis de fleste amerikanske mænd idag er som dem, der bliver præsenteret som ideelle i reklamen, så er det vel ikke så sært at så mange amerikanske mænd føler sig talt ned til? Jeg synes dog de går langt over gevind mht. hvor vrede de bliver, men da slet, slet ikke så vrede som amerikanske minoriteter, kvinder og berømtheder kan blive på det de selv tror er eksempler på racisme eller sexisme. Jvf. den der sag med de der drenge i de røde "Make America Great Again" hatte, som blev korsfæstet i medierne for at være racister, der svinede stakkels, gamle indfødte amerikanske Vietnam-veteraner til og hvordan tonen var der de første dage. Sådan er det jo bare i USA - og man ser den samme tendens vokse herhjemme nu.

Generelt er selve ideen om at købet og ejerskabet af et stykke plastic med et barberblad for enden, skulle betyde noget andet et køb af det produkt - jo latterlig. Idag prøver firmaer at sælge deres produkter på alt muligt andet end selve produktets værdi og kvalitet. Hvis de vil vise at de bekymrer sig om andet end deres profit, kan deres reklamer handle ærligt om at hvilke materialer de bruger, hvor meget genbrugt materiale de er udtryk for, hvor miljøvenligt produktion og transport har været for at producere dem. Eller de kunne ligefrem vise nogle barberingstips, rengøringstips, eller lign. Gillette's CEO og PR afdeling er sgu ikke mine rollemodeller.

Susanne Schmidt

Det er der bestemt relevant for emnet om der er en bias og det føler jeg personligt at der er. At du er uenig er fint nok. Vi har alle ret til vores holdning, og til at dele den.

Jeg er SOSU-assistent og jo jeg er kvinde men din kommentar er jo så tilfældigvis helt i tråd med mine indtryk af elitære elementers syn på feminismen og at andre kvinder og minoriteter har andre oplevelser end de i feministisk indsnævrede kredse er muligt at forestille sig. Kvinder er mangfoldige. Også når de er uenige med dig Anina.

Det drejer sig om en reklame, som forsøger at sælge et produkt til en målgruppe, med udgangspunkt i en opfattelse af, at der er noget grundlæggende galt ved den pågældende gruppes menneskelige egenskaber. Uanset hvad der er lavet af dumme reklamer til kvinder, er der nu aldrig nogen der har forsøgt at sælge noget til kvinder på netop denne måde, og jeg gad gerne se nogen gøre forsøget. Der er tale om et temmelig besynderligt fænomen, som desværre siger noget meget tydeligt, om det fremherskende misandri i vores samtid.

Frederik Severin Togeby og Christian Skoubye anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Ja, ja. Den gode gamle overtalelsemetode: "Du er afskum og vi hader dig, så derfor skal du gøre som vi gerne vil have."

Steffen Gliese

Sagen er, at det er en indgroet mainstreamkultur, som reklamen angriber - selve den maskuline drengerøvskultur, folk har boltret sig i i de 20 år, hvor liberalismen påny har taget en runde i manegen.
Det bizarre er, at så mange føler trang til at solidarisere sig med de dumme svin - i stedet for at bakke op om synspunkter, man tydeligvis er enig i. Det var også det store mysterium under MeToo: at folk, der intet havde i klemme, alligevel følte sig angrebet. Hvorfor gør de det?

Luna Zamokaite, ingemaje lange, David Zennaro, Anina Weber, Elisabeth Andersen, David Joelsen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Steffem Gliese
Så, før liberalismen var der ingen drengerøvskultur? Det er kun i liberale samfunde man finder et "giftigt" maskulinitetsideal, som den der karikeres i reklamen? Eftersom reklamen er liberal, samfundet den beskriver liberalt, alt ved reklamen i det hele taget er liberalt, så klinger din analyse lidt hul.

Hvis jeg lavede en smykke-reklame, hvor danske kvinder blev portrætteret som gold-diggers, der solgte deres krop for forfremmelser på jobbet, som husmødre der bare dovner den for at snylte på Papas hårdt tjente penge, og som kvindelige i krig uden i samme omfang at ville ofre sig, og så i reklamen spurgte: "Er det ikke på tide at den ansvarlsløse, giftige feminitet tager ansvar og bidrager? Køb jeres EGNE smykker....men køb den hos os." Hvordan ville du sådan umiddelbart tro at den ville blive modtaget?

Tror du mange kvinder ville acceptere præmissen bag et sådan reklamebudskab? Hvis de ikke gør, "solidariserer de så med dumme kvinde-svin"? Hvis jeg igen og igen anklagede dig for at have diverse ekstreme synspunkter du ikke har, og du gang på gang benægtede det, og jeg igen og igen bare blev ved med at sige at du troede på ('indsæt selv det værste du ved*), ville du så ikke "føle dig angrebet" på et eller andet tidspunkt?

Jesper Pedersen, Christian Skoubye, ulrik mortensen, Susanne Schmidt, Mads Jakobsen og Jesper Roulund anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Det var også det store mysterium under MeToo: at folk, der intet havde i klemme, alligevel følte sig angrebet. Hvorfor gør de det?"

Ja, det er et mysterium for Metoo bevægelsen, de progressive & Gilletes marketing afdeling. Og normalt når man ikke forstår hvad der foregår, så skal man sætte sig ned og tie stille. For der er jo ingen der har travlt med at tage mod råd fra folk der ikke fatter en bønne.

Men den velmenende progressive front lukker ikke munden og tager tænkehatten på. For i virkeligheden synes de ikke der er noget der er mystisk. De synes bare at mænd er forkerte. Og så skal der prædikes.

Gillette reklamen adresserer det globale mandekøn, og siden kommentarsporet indeholder hadefulde budskab-forplumrende whatabouteries ('Susanne Schmidt' & Bjørn Petersen), lad os få en håndfuld facts på bordet:

"According to estimates by the United Nations, up to 200 million women and girls are demographically ‘missing’(1). The euphemism hides one of the most shocking crimes against humanity. Given the biological norm of 100 new-born girls to every 103 new-born boys, millions more women should be living amongst us. If they are not, if they are ‘missing’, then they have been killed, or have died through neglect and mistreatment.

Many fall victim to gender selective abortion and infanticide (boys being preferred to girls). Others do not receive the same amount of food and medical attention as their brothers, fathers and husbands. Others again fall prey to sexual offenders, to ‘honour killings’ and to acid attacks (most often for refusing a suitor). An estimated 5,000 women are burnt to death each year in ‘kitchen accidents’ because their dowry was seen as being too modest. Scores succumb to the special horrors and hardships that conflict, war and post-conflict situations reserve for girls and women. A shocking number of women are killed within their own walls through domestic violence. Rape and
sexual exploitation remain, moreover, a reality for countless women; millions are trafficked; some sold like cattle.

The number of the ‘missing’ women, killed for gender-related reasons, is of the same order of magnitude as the estimated 191 million human beings who have lost their
lives directly or indirectly as a result of all the conflicts and wars of the 20th century – which was, with two world wars and numerous other murderous conflicts, the
most violent period in human history so far (2).

A sustained demographic ‘deficit’ of 100-200 million women implies that each year 1.5 to 3 million girls and women are killed through gender related violence. In comparison: each year some 2.8 million people die of AIDS, 1.27 million of malaria (3). Or, put in the most horrible terms: violence against women causes every 2 to 4 years a mountain of corpses equal to the Jewish Holocaust.

Globally, women aged between fifteen and forty-four are more likely to be injured or die as a result of male violence than through cancer, traffic accidents, malaria and war combined. (4) For each girl and woman killed by mankind, there are scores who are physically or psychologically wounded, if not maimed for life: (...)

Translated into absolute figures: globally, the number of victims is estimated at more than 700 million girls and women; in the United States at some 25 million; in the United Kingdom at over 4 million. It must be feared that these estimates are conservative. (...)

The list of horrors is endless. The picture is all too clear. We are confronted by the slaughter of Eve, a systematic gendercide of tragic proportions. While the facts are known and the figures easily available in United Nations and other dedicated publications, the issue has not sunk in and, consequently, is not given remotely the attention it deserves. (...)"

Læs videre for flere facts, referencer og kilder i rapporten 'Slaughtering Eve' udgivet af Geneva Centre for the Democratic Control of Armed Forces (DCAF) https://www.unicef.org/emerg/files/women_insecure_world.pdf

God weekend

Susanne Schmidt

Anina hvor er mine kommentarer hadefulde? Det må du meget gerne redegøre for.

I øvrigt kan jeg lige minde dig om at når du beskylder andre for whatabouterism og tidligere herpå siger at artiklen her handler om mænds reaktion på Gillette-reklamen hvorfor tager du den så nu et helt andet sted hen? På engelsk endda?

Ikke at det emner ikke er samfundsrelevant. Det er det bestemt. Jeg forstår bare ikke ikke at du dunker andre debatører i hovedet med debatregler for så selv at se stort på de selvsamme regler?

Bjørn Pedersen, ulrik mortensen og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Anina Weber
Du må også gerne forklare mig hvordan jeg er eller udtaler mig "hadefuldt" og hvad kønsbestemte aborter globalt set har at gøre med denne specifikke amerikanske reklame?

@ Susanne Schmidt & Bjørn Pedersen

Jeg opponerer mod netop jeres kommentarer, fordi de afsporer emnet, afleder opmærksomhed fra supervigtige pointer, og umuliggør en sund, saglig diskussion mellem uenige samtalepartnere. På intet tidspunkt forholder I jer til George Monbiot's debatartikel, sandsynligvis fordi I kunne ikke læse den (her er den gratis i The Guardian https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/jan/16/men-masculinity-gi...), hvorfor I kommenterer udelukkende på overskriften, og kaprer debatten med irrelevante 'whatabouteries'.

Jeres kommentarer er ikke relevante for George Monbiot's debatartikel - faktisk en temmelig medfølende omend skarp analyse med fokus på mænd fanget i en (nedarvet, mener jeg) identitet, der på ingen måde bringer dem tættere på deres mest personlige drømme, tillige med at gøre kløften mellem dem og kvinder, endnu dybere, end den allerede er. Det er hvad jeg bl.a. får ud af at læse Monbiot's debatartikel i The Guardian og her i Information, og for det tilslutter jeg mig JSJ (i forgårs kl. 11:37): "Tak, George Monbiot og Information!"

Jeg vil ikke fortsætte trådkapringen og nøjes derfor med at svare @ Bjørn Pedersen på spørgsmål "hvad kønsbestemte aborter globalt set har at gøre med denne specifikke amerikanske reklame?" Jeg er overrasket over dit spørgsmål, medmindre det er meningen, at jeg skal jordes. Rapporten ’Slaughtering Eve’ udgivet af Geneva Centre for the Democratic Control of Armed Forces (DCAF) https://www.unicef.org/emerg/files/women_insecure_world.pdf - er kun en af flere dokumenter med lignende indhold og konklusioner - såvel i Vesten som i resten af verden kvinder mishandles, brændes, voldtages, dræbes af... mænd. Jeg henviser til denne rapport fordi den beskriver og illustrerer selveste baggrunden for Gillette's beslutning om at indspille og udsende denne reklamevideo.

Bjørn Pedersen

@Anina
Monbiots artikel om hvad det er og bør siges at være mand tager udgangspunkt i særlige vrede reaktioner på den reklame.

Han vælger at tolke disse reaktioner som om at de mænd der ikke længere vil købe Gillette-produkter, i et eller andet omfang må være del af en giftig mandekultur, der glorificerer vold, dominans, machismo, og som ender med at kaste bomber over fremmede lande...

Hvad jeg er uenig i. Jeg mener at han skaber eller opblæser en konflikt, der ikke reelt eksisterer. Nogle mennesker bliver vrede, jeg synes bare det hele er ret dumt og lidt demoraliserende.

Så jo, Anina, jeg forholder mig skam til artiklens indhold, og jeg er iøvrigt abonnent, men ellers tak for dit naturligvis velmente link.

Hvad din øvrige pointe angår: Det er netop her du begår samme logiske fejlslutning som reklamen. At det er "mænd" der begår de der voldshandlinger mod ubevæbnede, uskyldige kvinder. Som om jeg og milliarder af andre mænd skulle føle den mindste smule skyld over, den mindste smule samhørighed med, 50% af klodens befolkning der ikke besidder den selv-disciplin, den kontrol og den sans for moral som er en ligeså naturlig del af opdragelsen for langt størsteparten af alle mænd. Alle mænd i hele verden er ikke del af samme maskuline kultur, af den simple grund at en sådan jo ikke eksisterer, ligesom der ikke eksisterer nogen universel kultur for kvinder.

At gå udfra at en amerikansk, konservativ far ikke vil irettesætte sin unge søn for at mobbe, for at chikanere kvinder og det der er værrere, at disse fædre (og mødre) og sønner skulle have brug for at Gillette fortæller dem noget de har fortalt deres sønner altid og de bliver stødt over arrogancen bag, det er det Monbiot og dig selv ikke lader til at kunne sætte jer ind i.

Susanne Schmidt

Anina. Jeg afviger altså fra emnet ved at dele min holdning som er at reklamen er udtryk for en form for kønsbias der er populær i øjeblikket hvor mænd skal belæres? Artiklen handler om reklamen må jeg lige minde dig om. Så hvad er der galt i at kommentere på det? Er det fordi jeg er uenig med holdningens præmisser og forsimplede udlægning og antagelser? Eller fordi at jeg tilsyneladende er uenig med dig?

Og jo jeg ved godt at den er fra The Guardian og har både læst og kommenteret der også og i øvrigt også læst opfølgende opinion-pieces på selvsamme avis. I øvrigt er der ikke én artikel der spørger nogen af de mænd som er trætte af reklamen. Som The Guardian altid gør hamrer de løs og lader 6-8 ligesindede dømme og skælde ud uden at lade andre komme til orde. Nu læser jeg heller ikke The Guardian for deres Opinion sektion for jeg ved allerede hvad der står. Deres udenrigsstof er stadig sagligt efter min mening of selvfølgelig også det britiske indenrigsstof.

Gillette er efter min mening ude i at belære mænd i hvordan de skal være mænd og du er faktisk lidt ovre i den modsatte grøft når du spekulerer i om jeg mon er en mand fordi du åbenbart opfatter mig som.... ikke en rigtig kvinde? Hvis jeg ikke deler dine holdninger? Det er simpelthen så groft at man skal lægge øre til den slags. Jeg har altid hørt til på venstrefløjen men jeg skal godt nok live fir at den er blevet fordømmende i sin kønspolitik. At en anden kvinde umuligt kan være uenige med dig ligger dig åbenbart så fjernt at det må være en mand? Og der er jo rigeligt med mænd der er enige med så hvorfor er det lige det du springer til? Er det der du har opbygget en dem-og-os-mur? Mellem dig og så din opfattelse af mænd på den anden side?

Steffen Gliese

Bjørn Nielsen, nej, før liberalismen fik sit comeback - hos os for alvor fra sidst i 90erne, var der ikke nogen drengerøvskultur blandt andre end drengerøve, folk ville være voksne, velovervejede, ansvarlige; men der var heller ikke så mange penge i at være en drengerøv, som der blev med professionaliseringen af sporten, så på den måde passer det hele jo vældig godt sammen.
Selvom man bestemt ikke kan udelukke, at der blev kæmpet ganske alvorligt på prestigeanskaffelser i parcelhusene, var der immervæk en anden stabilitet, hvor man mere købte sig ind i et miljø, hvor man i dag snarere konstant forsøger at blive den med magt over tingene. Det hele bliver så påtaget og uautentisk.

Mads Jakobsen

Anina Weber skrev: "Absolut ikke! Hvad kvinder derimod har en særlig ret til er, som tiderne er - slet, slet ikke at have brug for beskyttelse!"

Aha. Og hvem skal sørge for det?

Jesper Pedersen

Steffen Gliese
==
Det var også det store mysterium under MeToo: at folk, der intet havde i klemme, alligevel følte sig angrebet
==

Det er sådan en Niemøller solidaritet.
Selvom man ikke selv bliver angrebet, kan man jo godt se at nogle (ikke alle) af dem, der bliver angrebet er ligeså uskyldige, som man selv er.

Bjørn Pedersen

@Steffen Gliese
Både liberalisme, og særligt drengerøvskultur - hvis vi skal forstå det som (grov?) mobning, grænseoverskridende seksuel opførsel overfor kvinder, voldtægtskultur, etc. - er væsentlig ældre end 20 år. Drengerøvskultur er ligeså gammel som civilisation. Og sikkert ældre end det.

Kan liberalismens fokus på størrere grad individualisme, og et overvejende negativt syn på at man skylder andre end sig selv respekt være en forklaring på at mange grupper heriblandt de syge, de fattige, arbejdsløse og fremmede i højere grad behandles mere og mere respektløst? Måske. Nu er jeg ikke en dreng længere, men det forekommer mig ikke at danske drenge og unge mænd synderligt dyrker "drengerøvshumor". På trods af at det er flere årtier siden at har været mere liberalistiske...

@Anina
Du forstår ikke vist hvad whataboutisme betyder. Der er ingen, der argumenterer for at problemer med vold skal affærdiges pga. nogle kvinder også udover vold. Jeg er både uenig i selve problematiseringen at vold i det hele taget skulle være et problem - Civilisation kan ikke eksistere uden vold, og i at din statistik om global vold mod kvinder begået af mænd er relevant. For den vold den undersøgelse beskriver, har intet med "mænd" - ubestemt flertal, globalt og universelt - at gøre. At voldtægt er del af krig et eller andet sted i verden i dag, siger intet om hvad mænd i USA der har købt Gillette-skrabere mener om seksuel vold og vold i det hele taget, mod kvinder.

Der sker voldtægter i Danmark. Betyder det at danske mænd, ubestemt flertal, bifalder voldtægt? Hvis vi gjorde, ville vi så have en politistyrke der satte disse mænd i fængsel? Nu skriver du jo til Mads Jakobsen, at kvinder åbenbart har en "ret" til slet ikke have brug for beskyttelse. Tja, nogle kvinder er kriminelle. Jeg ved ikke med dig, men hvis jeg fik stjålet noget, ville jeg da gerne have at politiet prøvede at få det tilbage. Til det formål, kan voldsanvendelse altså blive nødvendigt. Selv mod - *gisp!* - kvinder. Hvis du havde sagt at de uskyldige ikke bør have brug for beskyttelse, havde jeg hjertens gerne have givet dig ret.

Lars Steffensen

Gillette reklamen er på ingen måde ny. Der er en poleret version af det man høre ud af munden på mange feminister: At mænd er stupide, giftige, voldelige, for hvide og for agressive. Det er ikke så meget et budskab som et narrativ, dvs. noget der kan støtte og legitimere en lang række angreb, mistænkeliggørelser, beskyttelsesforanstaltninger og der alle sammen er til fordel for en minoritet af feminister. Det nye er måske at det kommer fra et firma der lever af at sælge barberblade. Jeg kan ikke få øje på en forretningsstrategi, der kan få det til at give mening. Men det er jo firmaets egne penge, som de har lov at bruge på hvad de lyster.

Susanne Schmidt

Steffen Gliese kan du definere en drengerøv? Og hvad er det kvindelige ditto?

Kan man være en drenge-/pigerøv og stadig være velfungerede og have et arbejde og passe sine ting?

Er det noget med at være ung længere end andre synes man burde være ung?

Jeg er meget interesseret i at høre din antageligt negative definition da jeg selv nyder folk der ikke hengiver sig til konservatisme når de først når over de 40.

Det forekommer mig at progressive kræfter i dag bevæger sig væk fra det liberale, frie samfund. Som her hvor mænd der ikke gider gillette efter reklamen skydes alt muligt i skoene, bliver analyseret, sat i kasser... toksisk dit, toksisk dat og vupti så er deres frie liberale ret til at bruge deres penge hvor de vil anfægtet og tillagt politisk motiv og skal mistænkeliggøres og hånes.

Der har vores samfunds højredrejning efter min mening sin rod. I progressives konstante mistænkeliggørelse af anderledestænkende og progressives totalitære krav om altid at have retfærdigheden og sandheden på sin side.

De minder mig så frygteligt meget om ultrareligiøse der mener at det er ikke-troendes opgave at bevise at gud ikke findes.

@ Mads Jakobsen (27. januar, 2019 - 16:17)
"Aha. Og hvem skal sørge for det?" (beskyttelse af kvinder/red.)

Ingen, i en ordentlig verden. Det burde være en kollektiv menneskeret, i et civiliseret samfund, ikke at udsættes for vold, overgreb eller mord, alene fordi man er kvinde! Eller fisker du efter, at jeg svarer, at kvinder skal forsvare dem selv (ikke stråmand, bare et retorisk spørgsmål)? Det gør flere kvinder allerede i de individuelle tilværelser, når 'partnervolden' eskalerer til børnemishandling. Derudover har typiske kvinder ikke en kinamands chance, overfaldet af testosteron-frådende muskelbundter (Gillette's reklame handler om).

@ Bjørn Pedersen (27. januar, 2019 - 19:01)
"Du forstår ikke vist hvad whataboutisme betyder." Jamen, lad os så høre, hvordan andre forklarer hvad 'whataboutery' står for...

»Whataboutery handler om at aflede opmærksom fra et emne for at afspore samtalen. Grebet ses ofte brugt i ligestillingsdebatten. Diskuteres vold mod kvinder, er der på et tidspunkt en, der siger: »Hvad med mændene? De får også tæsk« skriver Susanne Staun i Berlingske Søndag d. 20. maj 2018 (»Whataboutery: Du skulle nødig snakke!«).

»Det er simpelthen dårlig argumentationsteknik at påstå, at vi ikke bør tale om ét problem, fordi der findes problemer andre steder. (...) Den slags vrøvl kaldes på engelsk whataboutery, og af en eller anden grund er det særligt ligestillingsdebatten, der udsættes for sådanne rygmarvsreaktioner.« skriver Sebastian Stryhn Kjeldtoft i Information d. 4. juni 2016 (»På sporet af en stråmand«)

Endelig skriver Jacob Mchangama (tænketanken Justitia) i Zetland d. 31. marts 2017 følgende: »Ligesom stråmandsargumentet er 'whataboutery' en særdeles udbredt defensiv strategi, når man konfronteres med argumenter, som man ikke har et svar på, eller som af ideologiske eller positioneringsmæssige grunde vil være ubekvemt at anerkende. Derfor er 'whataboutery' – eller relativisering – også mest udbredt blandt mennesker, der er så tæt knyttet til en bestemt ideologi, parti, bevægelse eller udsyn, at man ikke kan anerkende dennes fejlbarlighed uden derved også at svække sin egen position.«

Godmorgen. Over and out.

Bjørn Pedersen

@Anina
Du forstår tilsyneladende alligevel hvad ordet betyder, men så ville det netop klæde dig at argumentere for hvor jeg og andre har skrevet noget whataboutisk, og hvordan jeg skulle have prøvet at "henlede opmærksom væk fra", eller relativisere, at det f.eks. mest er mænd, der er voldelige overfor kvinder? Intet i mit ovenstående indlæg benægter, eller søger at mudre det faktum at mænd er mere voldelige, generelt og overfor kvinder.

Det er også mest mænd globalt set der begår voldtægter, men du burde da kunne forstå at det faktum ikke er ensbetydende at mænd globalt set synes at voldtægt er i orden? Forstår du nu, eller vil du fortsætte med at skyde mig holdinger i skoene jeg ikke deler? Det er netop en stråmand af mig du lader til helst at ville diskutere med.

Du skrev til Mads Jakobsen tidligere, at du kan blive vred over tanken at kvinder overhovedet skal "have brug for" beskyttelse. Så burde du også kunne sætte dig ind i den vrede, der kan opstå når kommercielle interesser antager at du skulle "have brug for" at blive belært om de værdier reklamen antager de ikke har. Vreden blandt de amerikanere jeg taler med går ligeså meget ud på at en rig, urban, liberal overklasse ude af trit med resten af samfundet, især den landlige befolkning, tillader sig at tro at de har ret til at belære alle andre amerikanere om respekt og gode værdier. Alt i mens det fra Hollywood i årevis har været oversvømmet med historier om voldtægt, sexchikane, racisme, stofmisbrug, vold og voldtægt...som altsammen fejes under gulvtæppet, som den selvsamme overklasses medier affærdiger, hvor voldtægt af tretten årige piger affærdiges på primetime TV med at det ikke var "rape-rape".

Så når en opfordring om ikke at være så "giftige" i deres maskulinitet kommer fra en liberal overklasse (i øvrigt fra samme firma bag "I'm your Venus, I'm your fire, at your desire!"-reklamen så de var jo allerede vant til at tale ned til dene ene køn), så lyder det jo på visse mænd som årets bedste eksempel på: "Tyv tror hver mand stjæler".

Bortset fra at her har tyven gået skridtet videre og brugt sine tyvekoster til at lave en reklame hvor han belærer dig om at det altså er forkert at stjæle.

Mads Jakobsen

Anina Weber svarede:"@ Mads Jakobsen (27. januar, 2019 - 16:17)
"Aha. Og hvem skal sørge for det?" (beskyttelse af kvinder/red.)
Ingen, i en ordentlig verden. Det burde være en kollektiv menneskeret, i et civiliseret samfund, ikke at udsættes for vold, overgreb eller mord, alene fordi man er kvinde!"

Javel. Så det skal ske af sig selv. Og hvis det ikke sker, er det "mænds" skyld.

Det du ikke rigtig vil indrømme er, at du vil have ligestilling og nedbryde kønsrollerne, men når det passer kvinder, så skal mænds traditionelle pligter og kvinders traditionelle rettigheder gælde fuldt ud.

Steffen Gliese

Nej, Mads Jakobsen, mænds pligt er at holde fingrene for sig selv, ligesom det er kvinders - indtil der bliver sagt 'go'. Anina Weber har jo helt ret i, at det selvfølgelig er en menneskeret at slippe for uønsket befamling, også selvom den kun skulle være psykologisk. Mænds beskyttelse af kvinder er simpelthen i denne kontext 'at opføre sig ordentligt'.

Susanne Schmidt

Steffen. Man kan også gå tilbage til start og sige at det ikke er Gillettes pligt at belære deres kunder. Og derefter kan man sige at det heller ikke er journalisters pligt at belære de føromtalte belærte kunder om deres pligt til at bukke og skrabe for et belærende budskab fra en kommerciel virksomhed.

Hvis et firma en dag forsøger at tale ned til mig og fortælle mig at der kun er én måde at være en rigtig kvinde på reagere jeg på samme måde og skifter firmaet ud med et andet. Det er der så sandelig intet overraskende i.

De normalt overfølsomme lader til at være rigtigt nærtagende når andre tillader sig at være følsomme. Dobbelmoralen driver af hele denne sag.

Lige til orientering. Artiklen handler ikke om vold mod kvinder, vold mod mænd eller kvinder i militæret. I skyder i alle mulige retninger. Den handler om en journalists hån af nogle menneskers reaktion på en reklame.

Mads Jakobsen

Til Steffen Gliese og Anita Weber.

Jeg henviser til reklamen. Her vil en hvid mand gå hen og tale (!) til en kvinde, og en sort mand stopper ham fysisk og siger "not cool". Den sorte mand er helt klart casted som helten af Gillettes. De fremstiller det altså som den gode mands pligt at lægge hånd på andre mænd, så kvinder kan gå rundt uden at blive tiltalt af mænd som de måske, måske ikke ønsker at tale med.

Ja, i reklamen er der ikke noget med en mand der vil befamle en kvinde... men der er en mand der uopfordret befamler en mand. Og det er I med på, for det sker i kvinders tjeneste.

Thomas Østergaard

Heh, jeg har en fornemmelse af at de som mener, at vi nu ser "aggressioner" over for Gilette ville være blandt de allermest uadreagererende såfremt virksomheden skulle beslutte sig sig for også at yde et bidrag til at udrydde fænomener som falske voldtægtsanmeldelser og ondsindet sladder på arbejdspladsen ved, i reklameøjemed, at sende en lille opsang til kvinderne som gruppe generelt.
Naturligvis komplet med scener hvor kvinderne langsomt vågner op, takket været folk som vores notorisk kvindekritiske mandlige instruktør, og indser at det måske i virkeligheden slet kke er en særlig hensigtsmæssigt for et godt samfund at indgive falske voldtægtsanmeldelser og bagtale kollegaer.
Intersektionalitten fra havde jeg egentlig tænkt mig at lade ligge, men det kunne da være sjovt, for effektens skyld, også kun at lade hvide kvinder stoppe deres farvede medsøstre på vej ned til politistationen eller under kaffeslaberadsen i en forventelig demonstration af instruktørens racemæssige bias.

Og skulle du mene at det her pitchede reklamekoncept er en kende stereotypt og måske endda unødigt mistænkeliggørende, ja så er det naturligvis fordi du stiller dig kritisk over for det kvindeideal der fremhæves i reklamen.

Thomas Østergaard

Marie Jensen: De forhold du beskriver omkring hedder vist "livstilsreklamer" og "pink tax" (jeg kender ikke til et bedre dansk udtryk for det fænomen at kvinder betaler mere for rimeligvis tilsvarende produkter end mænd).

Jeg er ikke særligt meget inde i mekanismerne, og har aldrig helt kunnet følge argumentet "fordi vi er nødt til at købe deres produkter", men jeg skulle tage meget fejl om ikke hygiejneartikler fra Proctor og Gamble (ejeren af Gilette) samt barberhøvle til fjernelse af uønsket hårvækst er blandt de primære ankepunkter når "pink tax" begrædes?

Så meget desto mere glædelig er naturligvis P&G/Gillettes omvending til kvinde- og lighedsforkæmpere, da det nu må være endegyldigt slut med pink tax. Jeg kan da ihvertfald ikke komme i tanke om et eneste godt argument for, hvorfor I kvinder skulle fremover skulle betale mere end mænd for deres produkter fremover, endsige føle jer nødsaget til at købe dem?
Det skulle dog være en usædvanligt snedigt udformet livstilsreklame der havde den effekt...

Bjørn Pedersen

"We are living in an era of woke* capitalism in which companies pretend to care about social justice to sell products to people who pretend to hate capitalism" - Clay Routledge

(*Slå evt. dette ord op i online-slangordbogen, urban dictionary.)