Kronik

Differentieret pensionsalder er både usolidarisk, bureaukratisk og dyr

Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder er ikke den rigtige løsning for de ældre og nedslidte. I stedet bør man genindføre en fair efterløn og tildele nedslidte førtidspension eller fleksjob
Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder er ikke den rigtige løsning for de ældre og nedslidte. Man bør hellere gøre noget ved arbejdsmiljøet, indføre gradvis tilbagetrækning, flere seniorjob og nedsættelse af arbejdstiden.

Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder er ikke den rigtige løsning for de ældre og nedslidte. Man bør hellere gøre noget ved arbejdsmiljøet, indføre gradvis tilbagetrækning, flere seniorjob og nedsættelse af arbejdstiden.

25. januar 2019

Flere gør sig til talsmænd for en differentieret pensionsalder, herunder nu også mit eget parti, Socialdemokratiet, og dele af fagbevægelsen. Men hvad er argumenterne – og hvad er den virkelige virkelighed?

Begrundelsen er primært, at levealderen er forskellig, og at pensionsalderen derfor skal gøres lavere for dem, der nedslides på arbejdsmarkedet og har tilbragt flest år på det ’rigtige’ arbejdsmarked. Levealderen efter, at man har forladt arbejdsmarkedet, skal altså ækvivaleres bedre.

Absolut en sympatisk tanke, men med det argument skal pensionsalderen også nedsættes med knap tre år for mænd i forhold til kvinder, da levealderen kønnene imellem er forskellig. Ifølge Danmarks Statistik er den 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. Men det er der næppe nogen, der er tilhængere af.

År på arbejdsmarkedet

Så er der argumentet om, at det er antallet af år på arbejdsmarkedet, der skal være afgørende. Her er der vel to måder at opgøre det på: enten som antal år (uden timeangivelse) eller ved at man omregner arbejdstiden til fuld tid.

Hvis man ikke tager hensyn til antallet af arbejdstimer, vil pensionsalderen tilnærmelsesvis være næsten ens for mange faggrupper. Ikke få akademikere er allerede i deres folkeskoletid på arbejdsmarkedet som avisbude, flaskedrenge, kassemedarbejdere og i andre ufaglærte job. Derudover har mange job både før og ved siden af studierne.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Djøf har 71 procent et studiejob ved siden af studiet, og de studerende arbejder i gennemsnit 14,9 timer ugentligt på deres studiejob. Noget tilsvarende må formodes at gælde landets øvrige lange videregående uddannelser.

Det er altså en myte, at akademikere kommer sent ud på arbejdsmarkedet.

Tager man højde for dette, vil pensionsalderen mellem faggrupperne ikke skulle differentieres væsentligt i forhold til, hvordan det er i dag. Til gengæld vil modellen skabe et unødigt ekstra bureaukrati med beregninger og dokumentation.

Og perioder med arbejdsløshed, der om noget er nedslidende, indgår slet ikke i beregningen.

Antal arbejdstimer

Beregnes pensionsalderen ud fra antal arbejdstimer i stedet, giver også det et unødigt og dyrt bureaukrati. Man kunne måske anvende ATP-indbetalinger som udgangspunktet for beregningerne, men disse ydes dels med forskellige satser, dels ydes de først fra det 16. år.

Det giver heller ikke et retvisende billede, idet indbetalinger skal foretages på baggrund af ’intervaltimer’ pr. uge – alle timer fra 27 tæller fuldt ud, arbejdstid mellem 18 og 27 timer tæller med en anden sats og timetal på mellem 9 og 18 timer en tredje sats.

Overarbejde og arbejde uden for Danmark indgår ikke i ATP. Det vil kræve ekstra dokumentation, der skal tjekkes – yderligere bøvl og bureaukrati.

Hertil kommer, at mange skifter arbejde og arbejdstid gennem livet. Det giver yderligere dyrt administrativt og bureaukratisk beregningsbøvl.

Desuden vil beregningsmetoden ramme alle de sosu’er, sygeplejersker, rengøringsmedarbejdere m.fl., der ikke har en arbejdstid på fuld tid eller minimum 27 timer. Det vil især være kvinder. Ifølge Danmarks Statistik udgør mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders er 33 timer.

Dette bøvl bliver endnu værre, hvis man opgør pensionsretten efter antal år på arbejdsmarkedet på grundlag af de faktisk udførte arbejdstimer. Hertil kommer, at akademikere ofte har rådighedsforpligtelse eller arbejde uden øvre arbejdstid, så opgørelsen af livsarbejdstiden ville kunne bevirke, at djøf’erne faktisk ville kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Millimeterretfærdighed

Et andet problem ved forslaget om differentieret pensionsalder er, at hvis man sænker pensionsalderen for dem, man kategoriserer som arbejdende i de mest nedslidende brancher, vil det forslå som en (nedslidt) skrædder i helvede.

Mange når slet ikke pensionsalderen og vil heller ikke gøre det, hvis den blev nedsat til 60 år. Ifølge en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd overgår 8,6 procent af de plejehjemsansatte til førtidspension allerede i en alder mellem 40 og 49 år. For 50 til 59-årige er tallet 9,6 procent. Også for daginstitutionsansatte er tallene høje for disse unge aldersgrupper.

Og hvordan skal man i millimeterretfærdighedens navn afgøre på forhånd, hvilket arbejde der er (mest) nedslidende? Selv inden for de enkelte brancher er der forskel herpå.

Det er ikke nogen farbar vej – desuden vil den ikke skabe den retfærdighed, som man ønsker.

Endelig – jeg tør næsten ikke nævne det – er levealderen også afhængig af individuel livsstil: madvaner, rygning, alkohol, boligforhold, motion og derudover af arveanlæg.

Efterløn og førtidspension er løsningen

Lad os se det i øjnene. Den reelle afskaffelse af efterlønnen og reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 var fejlskud. Hvad og om man overhovedet har sparet noget ved det – især hvis man indregner de (u) dynamiske effekter – svæver i tågerne. Beskæftigelsesministeren har i et svar til Folketinget udtrykt, at det slet ikke er muligt at beregne effekten.

Alene udgifterne til de kontanthjælpsmodtagere, der for manges vedkommende nu henslæber en tilværelse i ressourceforløbenes, aktiveringernes, arbejdsprøvningernes, de formålsløse kursers og praktikforløbenes limbo skaber hverken job eller uddannelse til de ledige, der er for syge til at blive selvforsørgende. Til gengæld er det dyrt. Hver ledig koster ca. 120.000 kr. om året, før der overhovedet er udbetalt dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser. Det fald, der er sket i arbejdsløsheden, er ikke jobcentrenes fortjeneste, men skyldes, at der er skabt flere arbejdspladser.

Til dem, der er nedslidte før efterlønsalderen, er førtidspension eller fleksjob løsningen. Man skal huske, at førtidspension for den enkelte er et nederlag, så det er ikke noget, man ansøger om for sjov. Samtidig hindrer førtidspension ikke folk i at arbejde i det omfang, de kan. Mere end 17.000 førtidspensionister arbejder.

Fordelen ved at tildele førtidspension er, at det giver ret til førtids- eller invalidepension fra arbejdsmarkedspensionsordningerne. Den enkeltes arbejdsmarkedspension modregnes i dennes offentlige førtidspension – ofte til et beløb under kontanthjælpsniveauet. Modtagere af førtidspension får også modregnet både egne og eventuel ægtefælles indtægter over 125.000 kr. om året. Enlige modtagere modregnes indtægter fra 78.800 kr. Desuden vil førtidspension give luft til at finde sig lidt arbejde, hvad man ikke har kræfter til i kontanthjælpslimboet. Jobcentrene bør indrettes efter dette.

Til dem, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet som seniorer, bør man genindføre en fair efterlønsordning. Den vil også være forholdsvis billig i og med, at der sker modregning i den enkeltes arbejdsmarkedspension.

At differentiere folkepensionsalderen for de mest nedslidte vil være defensivt og uambitiøst – og desuden en usympatisk accept af nedslidning. Lad os hellere gøre noget ved arbejdsmiljøet, indføre gradvis tilbagetrækning, flere seniorjob, nedsættelse af arbejdstiden osv.

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Erik Herss er tidligere jurist i FOA og forfatter

Man vinder kun værdikampen på det økonomiske område, hvis man har en stærk, gennemarbejdet og finansieret plan for, hvad man vil gøre. Og det har Socialdemokratiet ikke, skriver Rune Lykkeberg.
Læs også
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremlagde tirsdag udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension«.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Breinholt Leth
  • Søren Clausen
  • Ib Gram-Jensen
  • Kristian Rikard
  • Jens Kofoed
  • Estermarie Mandelquist
  • Vivi Rindom
  • Michael Friis
  • Flemming Berger
  • Gert Romme
  • Troels Ken Pedersen
  • Henrik Brøndum
  • Frede Jørgensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Ebbe Overbye
  • Hans Larsen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Trond Meiring
Ivan Breinholt Leth, Søren Clausen, Ib Gram-Jensen, Kristian Rikard, Jens Kofoed, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Michael Friis, Flemming Berger, Gert Romme, Troels Ken Pedersen, Henrik Brøndum, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Hans Larsen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Gunilla Funder Brockdorff og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Lad os se det i øjnene. Den reelle afskaffelse af efterlønnen og reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 var fejlskud."

JA !!!!!!!!

Minna Rasmussen, Mette Haagerup, Lisbeth Larsen, Mogens Holme, Jens Jensen, jørgen djørup, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Flemming Berger, Claus Nielsen, Torben Kjeldsen, Steen K Petersen, Josephine Kaldan, Anne Mette Jørgensen, Lars Løfgren, Henrik Peter Bentzen, Søren Andersen, Anne Eriksen, Søren Bro, Frede Jørgensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Fint indlæg i debatten om tilbagetrækningsalder. Det bedste hidtil. Problemet er arbejdsmiljøet. Vi kan ikke acceptere mental og fysisk nedslidning. Det koster velfærd menneskeligt og økonomisk. Skrækkeligt misvisende foto der følger kronikken. Banko er så meget mere fællesskab.

Mette Haagerup, Karin Hansen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Tak Erik Herss. Det er sund fornuft, og derfor har det nok ingen gang på den politiske jord.

Mette Haagerup, Vivi Rindom, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Claus Nielsen, Steen K Petersen, Anne Mette Jørgensen, Helene Kristensen, Steffen Gliese og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Menneskelige skæbner tæller ikke i arbejdsudbuddet selv om det på sigt er sindssygt dyrt.
Hvad fanden er der galt med almindelig sund fornuft ? Som hos Herss.

Mette Haagerup, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

eller endnu bedre: BORGERLØN, så den enkelte selv kan sige fra, når der ikke længere er kræfter til at fortsætte.

Mette Haagerup, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Annette Hjort Knudsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg har kun en tilføjelse - vi skal helt tilbage til dagpengereformen i 1993 for at finde oprindelsen til det forskruede arbejdsmarked, vi har fået. Derefter følger attentatet på det afbalancerede samfund slag i slag med Aktivloven, flere ændringer i dagpenge, nu ikke bistands-, men kontanthjælp, efterløn og førtidspension.
Arbejdsudbud er en mærkelige størrelse, som kun giver mening ud fra en ren økonomisk kalkule. Men økonomiske kalkuler kan man bruge til at tørre sig et vist sted.

Mette Haagerup, Mogens Holme, Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Anne Mette Jørgensen, Lars Løfgren, Helene Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke politiker, men blot en forundret dansk skatteborger der sidder i et andet land, og nok har mit på det tørre.

Men ærligt talt, mennesker er jo usolidariske, bureaukratiske og kostbare. Men man afskaffer da hverken samfund eller menneskeheden af netop denne grund.

Og man kan jo også spørge sig, om samfundet er til for politikernes skyld eller for borgerne. Oftere og oftere kommer man i hvert fald i vældig tvivl, når man følger danske politikere.

Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Claus Nielsen, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gert Romme, jeg tror, at politikerne mener, at borgerne først og fremmest er til for erhvervslivets skyld.

Minna Rasmussen, Egon Stich, Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Tvungen pensionsopsparing.

Et kollektivt system som folkepensionen, kan sammenlignes med en forsikringsordning. Alle indser vist at kassen tømmes hvis et forsikringsselskab, udover at udbetale erstatning til skadelidte også, for lighedens skyld, skal kompensere alle andre forsikringstagere. På samme måde med folkepension. Skal alle have bliver behovet for skatteindægter voldsommere end hvis det alene er "behøvende" der skal modtage offentlig pension. Vi bør derfor snarest indføre tvungen pensionsopsparing som vi kender det fra ATP, for alle der arbejder, med et eller andet minimum af indkomsten, der dækker bortfaldet af indkomst i pensionistlivet. Herefter kan kun borgere der ikke har arbejdet eller arbejdet med mindre styrke, på grund af særlige begrænsninger, få pensionshjælp fra staten.

Vi skal desuden lægge pensionsbeskatningen tilrette på en anden måde. Skat skal ikke kunne gøres til genstand for spekulation, den skal være ens for alle og bygge på et retfærdighedsprincip. Vi skal derfor ikke have fradrag for noget som helst og pensionsopsparing skal derfor heller ikke være fradragsberettiget men derimod skattefri, når man løfter den. Forstået sådan; skattefri for den opsparede del - den har man allerede betalt skat af. Derimod ikke skattefri for rentetilskrivningen, som dog først skal beskattes når man realiserer pensionen.

Det er ganske urimeligt at nogle kan mindske deres indkomstskat ved at investere i pensionsopsparing. Det der plager er, at de derved ikke bidrager med fuld skattestyrke til her-og-nu-samfundet i deres arbejdsliv.

Med en sådan omlægning vil statens udgifter til folkepension mindske kraftigt og indkomstskatterne vil vokse med provenuet fra den bortfaldne rentefradragsret.

Anne Mette Jørgensen

Mette Frederiksen kunne begynde sin valgpropaganda med en undskyldning for den politik og de love hun var bannerfører for. Hun forsvarede med hud og hår ændring af diverse uigennemsigtige nye regler for syge, udslidte og arbejdsløse. Det hed nu ikke som Stauning sagde: Ret og pligt, men pligt og ret. Hun taler ofte hyklerisk om sit familieskab med Thorvald Stauning.
Hun indførte bl. a Senior ftp. Hun glemte lige, at fortælle, at der forlangtes nøjagtig det samme som til almindelig Ftp. I københavns kommune havde men tilkendt 6 i år 2016. i 2015 anede hovedparten af sagsbehandlerne slet intet pensionen.
En objektiv vurdering siger hun og hende kompaner. Hvis det er de jobcentermedarbejdere der skal vurdere det, så kender jeg svaret. Endnu flere butnakker skal ansættes og lægeattester der koster og skrottes. . Det lyder flot med nedslidte på en fiskefabrik og lign. og jeg under dem gerne en tidligere pension.
Atp i sig selv kan ikke bruges som objektiv målestok. Hvornår blev den indført? . Jeg har arbejdet fra jeg var 14 og under uddannelse båret på voksne handicappede og bla, bla.
Min datter knokler som akademiker. Hun har gået med aviser fra hun var ca. 10. Herefter andre jobs efter skole. Nu arbejder hun langt over 37 timer og får ikke en krone for de timer udover. Nedslidning er ikke kun fysisk med mindre man er psykopat.
Det er en ommer og hvad mener Mette Frederiksen med objektivt?
Jeg glemmer hende aldrig da hun var beskæftigelsesminister. De love der der blev indført var direkte ondskabsfulde.
Send abegrottens medlemmer, embedsmænd samt Københavns Rådhus på en øde Ø i et års tid. Giv dem gerne whiskey, noma mad og og giv os andre fri for mere makværk i form af sundhedsreformer, pensionsreformer og hvad de ellers kan manipulere os dumme danskere til at tro på.
Forældre kan opdrages til at forstå men så skal man også ha haft dem fra små.
Kumbel.

Minna Rasmussen, Mette Haagerup, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Vivi Rindom, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Steen K Petersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

En ens beskatning forudsætter en lige løn.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Leo Nygaard,

I princippet har du ret i, at borgere og arbejdsgivere er to sider af samme sag, for ingen af dem kan ikke klare sig uden hinanden.

Egentligt er det simpelt at forstå. Da jeg læste nationaløkonomi som en del af min erhvervsøkonomiske uddannelse, lagde man det an på følgende måde:

Arbejdsgivere og arbejdstagere har behov for hinanden, og kan principielt ikke klare sig uden hinanden.

Arbejdstagerne har både behov for lønnede jobs og for at kunne købe produkter. Og arbejdsgiverne har både brug for arbejdstagerne til at producere produkterne, men arbejdsgiverne har lige så meget brug for borgerne til at efterspørge disse produkter.

Og så har du ret i, at politikerne organiserer borgernes infrastruktur. For via samfundet stiller borgerne den infrastruktur til rådighed for sig selv og for arbejdsgiverne, som begge parter har brug for. Uden den vil der heller ikke blive skabt varer.

Men samfundet ejes altså af både arbejdstagerne (borgerne), og af arbejdsgiverne. Men det er da indlysende, at der er flere arbejdstagere end arbejdsgivere, og dermed har arbejdstagerne den største styrke.

Dermed er politikerne både "ansat" af arbejdstagerne (borgerne) og af arbejdsgiverne. Men i numerisk antal er der altså langt flere arbejdstagere, end der er arbejdsgivere. Så politikerne er altså mest til for arbejdstagernes skyld og egentlig slet ikke for dem selv.

Men danske politikere har nu til dags en tendens til, som tyske og italienske politikere havde det i 1970-erne, nemlig at tilgodese arbejdsgiverne på arbejdstagernes bekostning. Og det gælder tilsyneladende også mit gamle parti - den fornemme gamle socialdemokrati, der har givet danskerne deres demokrati og velfærdsstat.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Susanne Schmidt

Lidt ynderligt at spekulere i forskellig pensionsalder for mænd og kvinder. Så skal man da vidst også tage selvforskyldte livsstilssygdomme med i betragtning? Det er en glidebane uden lige.

Fagbevægelsen må tale for en tidligere pensionsalder for alle, eksl. selvfølgelig politikere som allerede får rigeligt rabat.

Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Tak for en god artikel.

Det eneste jeg tænkte, da Mette Frederiksen trådte frem på skærmen var, at nu er det valgkamp og nu skal der fiskes efter stemmer.

Problemet er at det sker på et særdeles usympatisk fundament, som skribenten også må have fanget med udtalelsen "har tilbragt flest år på det ’rigtige’ arbejdsmarked".

Dette er jo en ufattelig snobbet tilgang til de arbejdende mennesker i Danmark - om de så er akademikere, håndværkere eller ufaglærte. Vi knokler sgu alle hver dag, og at fremhæve noget arbejde som mere arbejde end andet, antager jeg udelukkende sker med et ønske om at fiske stemmer i en bestemt faggruppe.

Mette Frederiksen mistede i hvert fald min stemme. Jeg er akademiker, og startede med at arbejde som 15-årig på Storebæltsfærgerne - mindst 24 timer om ugen, da vi havde 12 timers vagter. Samtidig passede jeg mit gymnasiearbejde - og sådan fortsatte det gennem hele studietiden.
Mange akademikere er fast månedslønnet uanset antal arbejdstimer, hvorfor timelønnen ofte kan blive ufattelig lav. Jeg føler mig pisset på.

Førtidspensionen må tilpasses til at favne alle seniorer, der har behov for at trække sig helt eller delvist tilbage før tid. Og drop så det snoberi.

Minna Rasmussen, Karsten Aaen, Mette Haagerup, Steffen Gliese, Lars F. Jensen, Ebbe Overbye, Anne Mette Jørgensen, Trond Meiring, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis man bruger Socialdemokraternes argumentation bør rygere kunne få folkepension otte år tidligere end ikke-rygere, idet det vist er forskellen i den forventede levetid.

Minna Rasmussen, Mette Haagerup, Lars F. Jensen, Mogens Holme, Jens Winther, Anne Mette Jørgensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nu er det på tide, at Inf. åbner for debatten om borgerløn, og man kan bare henvende sig til Borgerlønsgruppen i Å for at fut i fejemøget. Kronikken er så langt fremme med sin kritik af det umulige i at fortsætte med kontrolsamfundet. Ganske vist kommer Herss ikke uden om en vis kontrol med sine egne forslag, men vi er nu så langt ide, at der skal ske noget helt nyt, og det synes jeg, kronikken beviser.
Når økonomien skal tages tilbage, så er det ikke et eller gammelt system, der skal tages, men noget afgørende nyt. Der er en vis skepsis over for borgerløn, men Ok, lad os se på tingene og få en ærlig debat, og den hedder Borgerløn på dansk (slå det op).

Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Niels-simon Larsen.
Jeg er imod borgerløn. Ikke fordi det ikke er sympatisk med mindre kontrol, men fordi alle skal have det. I øvrigt kunne de starte med at kontrollere sig selv. For de der har det fint og tjener godt vil have ekstra penge til alt det sjove modsat de, der skal leve af den.
Dette vil skabe endnu større ulighed.
Jeg har talt med Alternativet og de har ingen takst på borgerlønnen.

I stedet bør man rydde op i det dyre , uigennemskuelige system vi har. Hvad mon damen vil gøre ved det. Intet. Lægeattester skal tages alvorligt. Hvorfor gå og vente på lægeudtalelse i månedsvis, når systemet kun er på arbejdsfunktion, som de alene vide. Læger må heller ikke skrive, at de anser borgerens tid på arbejdsmarkedet for ophørt. Hvad fanden er meningen. Sengeliggende og andre med alvorlige og kroniske syge skal ikke tvinges ud i praktikker, som yderligere ødelægger deres psykiske og fysiske helbred. Desuden er der utallige eksempler på, at praktikstederne modtager penge. Coop har en kedelig tendens i dette. Det hedder sig nemlig at de skal vurdere og hjælpe praktikanten, hvilket de langtfra altid gør.
Og i øvrigt kan man ikke sætte alder på arbejdsevne. En 70 årig kan være mere rask end en 30 årig. Vi er endnu ikke lavet på samlebånd. Gener , livsvilkår og familiebaggrund spiller en rolle.
Terminal patienter ringes op i sygeseng og trues med fratagelse af ydelse , hvis de ikke møder op.
Folk dør under ressourceforløb. Folk der ikke selv kan klæde sig af og har hjemmehjælp flere gange i døgnet skal absolut i praktik. Der findes kun et ord og det er; tortur.
Jeg fik efter 42 års arbejde sluttende med arbejdsskade tilkendelse af fleksjob. . Fandt et job, men efter 1½ år måtte jeg opgive.
Herefter ville jeg gerne arbejde med det jeg vidste jeg kunne. Til disse jobs skulle man have et 2 dages hygiejne kursus. Jobcentret lovede det i ½ år. Da jobmuligheden var der hed det sig: Bliv ansat først, så kan du få det!!! Hallo. 50 ansøgere. De 25 har kurset. Hvem mon de udvælger til samtale.
Jeg fik PTSD pga . af alvorlige trusler på Sundholm. Elskede mit job. Troede naivt på, at det blev anerkendt af systemet, men nej. Systemet bar ved til bålet. Senere er der trådt flere fysiske lidelser til. Der blev løjet, henlagt, truet og på alle måder gjort mit liv til et helvede. Hvordan kan en lærerstuderende (vikar) vurdere syge mennesker. En opfordrede mig at flytte til Lolland. Jeg blev rasende. Du skal ikke sende mig til en i forvejen fattig kommune. Åh, sagde han, du må ikke blive så vred - den vrede vil jeg gerne hjælpe dig af med. Mit svar, det kan du ikke, og det er alt hvad jeg har. Hvordan kan en kommunal SB med en 2 årig kommunal uddannelse vurdere. Jeg har aldrig mødt en uddannet socialrådgiver, og de der er der flygter efter kort tid. Heldigvis er jeg nu folkepensionist, og trods man også her kontrolleres i H. og R. så er det bedre. Men det er ikke et liv jeg ønsker for nogen.

Minna Rasmussen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Se, det var en rigtig god artikel. Nu må vi bare håbe at den bliver læst - også af nogle af dem der burde læse den.

Minna Rasmussen, Mette Haagerup, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Leo Nygaard - Nej, hvis det skal forstås som BIEN beskriver det.
Bl.a skriver de, at i stedet for rådighed for arbejdsmarkedet skal man stå til rådighed for samfundet.
Syge mennesker kan dårligt nok stå til rådighed for sig selv. Og der det et stort virvar af frivillige, som allerede overtager flere og flere områder og det vel og mærke uden ansvar. Er det det de mener med samfunds rådighed?
Ingen har endnu oplyst niveauet for borgerløn. Jeg er enig i ,at vi allerede nu har alt for mange forskellige ydelser og det er et rod. Men som jeg læser, BIEN ændres dette ikke med borgerløn. De har en masse forslag, men meget lidt konkret.
Jeg har et utopisk drøm om, at lovgivere og ansatte i stedet for begyndte at tænke og lytte.
Ja, der er folk, der snyder så det driver. Kender desværre et par stykker, som det har lykkes at opnå Ftp. og disse personer er en del af årsagen til al den kontrol, der iøvrigt er fuld af fejl.
De, der har skal mere gives!

Kom dog med en metode til borgerløn og lad os se på det?
I firserne var der en bistandslov. Den holdt kun få år desværre. Jeg husker ikke præcist hvorfor, men den tog højde for udgifter. Man skulle have til faste udgifter og et beløb til dagligdagen. Det blev nok for dyrt og der var ikke råd til det dengang. Men mere retfærdigt må det have været for de der modtog hjælpen. Da man lagde omkostningerne ud til kommunerne ved Ftp. blev det svært og i dag er det praktisk taget umuligt. Før ville kommunerne meget gerne tildele pension på et tyndt grundlag. Jeg har oplevet helt unge mennesker, som fik højeste pension uden videre og set folk på kontanthjælp ydmyget.

Niels-Simon Larsen

Anne Mette: Efter en lang dag for klimaet og borgerløn vil jeg svare dig ud fra Borgerlønsgruppens debatoplæg.
Du har noget imod, at alle skal have borgerløn og ser noget uretfærdigt i det. Hvis der havde været det, ville vi ikke have foreslået det. Forhåbentlig har vi til den tid et ordentligt skattevæsen, der kan lave den enkle, tekniske handling, at borgerlønnen kun får betydning for dem, der skal have den. På den måde kan man gå ind og ud af arbejdsmarkedet uden besvær. Får man en god hyre, figurerer borgerlønnen kun passivt på papiret. Har man ingen indtægt næste måned kommer borgerlønnen til udbetaling automatisk.

Hvem har du talt med i Alternativet? Borgerløn, det er os, om jeg så må sige.

Nej, vi har ikke det eftertragtede beløb, og det skal vi heller ikke have. Det kommer nok til netto at ligge mellem 8-10.000kr. Hvor meget vil du forlange? Hvad forlanger dit parti?

Grunden til, at jeg ikke mener, at beløbet er interessant, er, at det er noget, vi skal finde frem til med andre partier. Borgerløn skal ikke være Alternativets opfindelse alene, når vi kun kan få den indført sammen med andre partier. Jeg vil også gerne have en samfundsdebat om den, for den skal komme nedefra.

Vi er kommet med den metode, du efterspørger. Rapporten ligger her https://alternativet.dk/application/files/4915/4721/6002/Borgerlonsrappo...

Det er den, der er udgangspunktet for debatten med mig. Jeg vil ikke stå på mål for andres forslag.

Anne Mette Jørgensen

Borgerløn, skriver bl.a: Der skal fokuseres på ressourcer frem for svagheder. Det er præcis hvad systemet i dag gør. Systemet i dag er jo revnende med hvilke svagheder folk har.
Beløbet, som foreslået på 8.500 kr er meget lidt. Kom ind i virkeligheden. En husleje på ca 6.000 er ikke en høj leje. Herudover kommer varme, lys, It, tv. transport og daglig mad.
Jeg kan overhovedet ikke se fidusen. Hvis en veluddannet har tjent f.eks 40.000 pr. md i 11 mdr. skal vedkommende så modtage borgerløn den sidste måned på året?
Jeg ejer ikke noget parti. De fra liste Å jeg har talt med er bl. a, Niko Grunfeld( sådan husker jeg den tidligere kulturborgmesterens navn og desuden flere andre som gang på gang troppede op til demoer 'før kommunalvalget i 2017. Enhedslisten og Alternativet troppede op og talte for deres syge moster.
De skulle ikke have fingrene i bolledejen.
At man forestiller sig, at der hver md. skal tjekkes om man har arbejdet og hvis ikke udbetales borgerløn. Dette betyder, at arbejdsgivere skal være uvirkeligt hurtig på tasterne og myndighederne endnu mere.
Der er i forslaget meget lidt om syge, og det er jo netop de der har det værst.
Jeg oplever Alternativet som et parti, der ynder at forkynde mens de dykker og fester.
Både alternativet og Enhedslisten i København har ikke brilleret ved deres borgmesterposter. Og de har en Overborgmester, som stort set kun viser sig ved sportsarrangementer og dronningens hof.

Niels-Simon Larsen

Anne Mette: Jeg spurgte dig, hvad du selv gik ind for. 8500kr. er mere end mange lever for i dag. Sygdom har ikke noget med borgerløn at gøre. Du blander mange uvedkommende ting og personer ind i debatten, og det er ret forvirrende. Jeg stopper her, indtil du får læst lidt mere på teksten.

Anne Mette Jørgensen

Når sygdom ikke må blandes ind i debatten efterlader man de allermest svage på bagperronen. Udelukkelsen af syge taler for sig selv. I den optik vil det skabe endnu mere ulighed. De mest svage skal altså stadig stadig rende fra *Herodes til Pilatus. Kunst og kultur er vigtigt, men det forudsætter overskud på samtlige parametre.
Integrationsydelsen er vel den laveste af alle nuværende ordninger. I øvrigt kreeret ud fra et rædselsfuldt menneskesyn. Selv her kan folk søge boligsikring samt andre enkeltydelser.
Henvisningen til borgerløn er Alternativets egen pjece (over 100 sider) .
Langt de fleste der i årevis er i jobcentrets klør er ikke alene uden arbejde. Hvis borgerløn alene skal forstås som en basisindkomst og folk alligevel skal slås med myndighederne om diverse tilskud, så er vi lige vidt.
Jeg kan ikke se, at man vil spare særlig meget i digitaliserings nusseri.

I min optik bør man i stedet se på folks - udgifter . Ikke alle har adgang til den billigste husleje, billig transport m.m.
Borgerløn begyndte i nyere tid med med, Oprør fra midten. Den læste jeg som ganske ung. Husker ikke detaljerne og heller ikke min reaktion.

Niels-Simon Larsen

Anne Mette: Hvor har du fra, at Alternativet har udgivet en pjece på over 100 sider? Jeg har været med til at udarbejde en e-bog på 48 sider, og der er ikke kommet andet.
Hvis man har behov for en invalidebil, har den intet med borgerløn at gøre.
Jeg har mere lyst til at diskutere DIG, end det du skriver, for det er noget pløre, du leverer.

Det her er det dummeste jeg nogensinde har læst og pressen skal se at komme igang med at være kritisk overfor den stigenden pensionsalder. der er ingen af de såkaldt eksperter der har prøvet hårdt arbejde ,der skal være færdige til bestemt tidspunkt ,hvor man både har kramper om natten og hold i nakken ,men alligevel kæmper videre dagen efter. Hvorfor har NFA ikke undersøgt noget overhovedet. KNAP 50% AF DANSKERNE HAR PROBLEMER MED BLODTRYKKET – UDEN AT VIDE DET!
En undersøgelse fra 2015 har påvist at omkring 50% af alle danskere i alderen 55-64 år lider af en eller anden type af blodtryk problem. For hele befolkningen er dette tal lidt lavere. Betyder det noget for leve alderen!!! Hvad kan man løfte som 64 årig og hvor mange i træk. Det positive i forlængelse af levealderen er så at folkepensionister skal have fuld dagpenge til de bliver 75 år-tænker ikke ,der er nogle job tilbud efter 50 år. så en udvidelse af dagpenge retten som DF forringede er ønske ligt!

Anne Mette Jørgensen

Kronikkens udgangspunkt er differentieret pensionsalder.
Tidligere pension til de nedslidte og ikke borgerløn til de raske.
Ja, hæftet som blev udsendt den 17. dec 2018 er på 48 sider. Beklager fejlen.
UBI som den mest ressourcestærke på dagpenge er der jo intet nyt i. det kan andre jo også vælge at gøre. Så hvorfor forkynde borgerløn, når det er så nemt.
Som folkepensionist i et økofællesskab med masser af kræfter og overskud er du heldigt stillet.
Leo N og Niels - Simon L. I taler ud fra eliten.Eliten skal sgu nok klare sig uden borgerløn.
I skriver, at jeg ikke læser teksten. Men det gør I heller ikke. Det er ikke til de syge og slidte. De stærke skal nok klare sig uanset.