Kommentar

E-sport kan gøre en hel generation dygtigere, hvis vi griber potentialet

Politikerne bør støtte en esportskultur, der tøjler esportens sorte magi og gør den til et redskab, vi kan fremtidssikre vores samfund med
Politikerne bør støtte en esportskultur, der tøjler esportens sorte magi og gør den til et redskab, vi kan fremtidssikre vores samfund med

Sille Veilmark

Debat
17. januar 2019

Husker du dengang, det var dig, der skulle op og i skole? Hele rutinen om morgenen; mor og far suser rundt, mens du skovler havregryn ind og kigger på bagsiden af pakken. I dag spiller dine børn sikkert på iPad. Fuldstændig harmløst. Og dog. Det er som om den iPad er sværere at fravriste ungerne end bagsiden af en Solgrynspakke.

Spilfirmaernes succes er så gennemgribende, at esporten nu er en uundgåelig del af de fleste børns liv. Selv om vi i det landsdækkende forbund E-sport Danmark naturligvis knuselsker e-sport, ser vi også alle de bekymringer og udfordringer, forældre kæmper med.

Børn bliver ensomme, kommer bagud i skolen, gider ikke deltage socialt i hjemmet, får ikke nok motion. Alt sammen bevis på at udfordringerne ved e-sport og gaming generelt ikke længere kan fortrænges ved at trække telefonstikket til modemmet ud, men handler om meget mere end børnenes liv i cyberspace.

Sort magi

Det kræver ikke stor indlevelsesevne at se, hvorfor en frisk ildkamp i CS:GO lige inden aftensmad virker mere tillokkende, end det sikkert meget sunde måltid, der snart står og damper på spisebordet. Og det er ofte sådan, gaming misforstås – at det er på bekostning af noget andet. Computeren kæmper mod os forældre om barnets tid.

Ingen forældre ønsker at blive undergravet i eget hjem. Ingen forældre ønsker at fratage børnene en hovedkilde til glæde. Esport Danmarks opgave er at skabe balance, så børn og unge udvikler sig intellektuelt, fysisk og socialt, samtidig med at de dyrker en masse e-sport.

Udfordringen er, at gaming indeholder så mange udfoldelsesmuligheder, som gør det svært for forældre at bevare overblikket i forhold til, når ungen spæner rundt i hallen efter fjerbolden.

Til gengæld er det meget nemmere for dig, at dit barn tager plads i kontorstolen og hverken skal bringes eller hentes fra sportshallen. Og dit barn synes helt sikkert om ikke at skulle pakke sportstaske, transporteres i bil, svede og bade, men i stedet bare tænde maskinen.

E-sport er kommet for at blive, så hvordan understøtter vi en hel generation af gamere i deres udvikling?

E-sportens potentiale

Kære forældre, vi løser det sammen. Fra familiens fire vægge til ministerens skrivebord. For eksempel spirer der allerede nu en masse lokale e-sportsforeninger frem, hvor børn og unge spiller sammen under vejledning af trænere, der gennemgår en uddannelse, der er certificeret og udviklet af Esport Danmark og DGI, ligesom mange foreninger følger Esport Danmarks etiske kodeks med retningslinjer for fairplay, fysisk aktivitet, indtag af læskedrikke og gambling.

Men e-sport kan meget mere for vores samfund. Et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet viser, at skoleelever, der modtager undervisning, hvor man bruger e-sport som platform, kan koncentrere sig i længere tid og opnår bedre sammenhold i klassen. Spillene støtter altså fagligt og socialt.

Også hos svagere elever, der i mange tilfælde indhenter deres jævnaldrende. Børnene motiveres til at arbejde i hold og løse opgaver, der kræver, at man har lavet sine lektier i matematik og dansk.

Hvorfor ikke betvinge e-sporten, så den understøtter digitaliseringen af samfundet, herunder skolernes undervisning?

Gør vi det, åbner vi også de unges øjne for at uddanne sig inden for it. Efterspørgslen efter it-specialister, som programmører og robotteknikere, er allerede akut og vil kun vokse med tiden. Lærer børnene fra start at løse opgaver og arbejde i hold på digitale platforme, får vi en generation, der er gearet til den internationale konkurrence, og vores velfærdssamfund består bomstærkt.

Netop strukturen og værdierne i det danske samfund med foreningsliv og folkeskoler, der binder os sammen, stiller os med en unik mulighed for at træffe langsigtede politiske beslutninger, der resulterer i viden og støtte, som forældre i det 21. århundrede kan bruge.

Skal vi lade det være op til tilfældighederne, hvilken rolle esport spiller i vores samfund? På Christiansborg tøver man. Det gør vi ikke hos Esport Danmark. Lad os nu forløse sportens unikke potentiale i Danmark. Lad os få en ambitiøs national esportstrategi.

Rasmus Amtoft, Kommunikationskonsulent hos Esport Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Fin salgstale, men der er nu detaljer i den, man bør kigge kritisk på. F.eks. "Børnene motiveres til at arbejde i hold...". Det er vigtigt at kunne arbejde sammen, men det er også vigtigt at kunne arbejde selvstændigt, og det synes jeg, man er tilbøjelig til at glemme i dagens uddannelsessystem. Grunden til, at man er så glad for alt, hvad der foregår i grupper, er nok ikke kun pædagogisk, men også økonomisk. Argumentet, man ofte hører, om, at arbejdsmarkedet kræver, at medarbejderne skal kunne arbejde sammen, holder ikke helt. Selvfølgelig skal man kunne dele og kombinere sin viden med andre, men det er ikke ensbetydende med, at man også skal have opnået den viden sammen med andre. Arbejdsmarkedet kræver sandelig også individer, der kan tænke selv.
Det kommer let til at handle mere om proces end om indhold.

Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

"en frisk ildkamp"? Hvad er e sport egentlig for en størrelse? Set i lyset af, at man jo slet ikke har styr på den it, man allerede har. Så hvis fjenden banker på i cyberspace, så skal man være forberedt til krig i it-systemer, man jo slet ikke har tjek på.

Hvorfor ikke betvinge e-sporten, så den understøtter digitaliseringen af samfundet, herunder skolernes undervisning?
Citat fra artiklen/kommentaren:
"Gør vi det, åbner vi også de unges øjne for at uddanne sig inden for it. Efterspørgslen efter it-specialister, som programmører og robotteknikere, er allerede akut og vil kun vokse med tiden. Lærer børnene fra start at løse opgaver og arbejde i hold på digitale platforme, får vi en generation, der er gearet til den internationale konkurrence, og vores velfærdssamfund består bomstærkt."

Nej, vi gør da ej! Fordi e-sport jo netop er e-sport; de drenge (og ja, det er er teenage-drenge! på
14-19 år cirka) der spiller CS mm. som e-sport har da ingen interesse i at lære at kode, eller blive robot-teknikere; det eneste de vil er at sidde hele dagen på deres flade r...og spille computer. Og for mig at se er e-.sport bare (endnu) en undskyldning for de her teenage-drenge til altid at spille computer mm.

Der ligger jo intet i undervisningen i e-sport, om hvordan man laver et spil, om hvordan spillets design-dokumenter er udformet, eller bliver til mm. og mv....

Forslag til andre kronikker:

Onlinecasinoer: Roulette og blackjack lærer børn matematik

Energidriksproducenter: Højt indtag af sukker og koffein får børn til at yde mere

Tobaksproducenter: Rygning giver vores børn forhøjet selvværd

Nej, alvorlig talt:

Vi mangler ikke lige frem folk, der kan sidde på deres flade foran en skærm og spilde tiden i 8 timer i træk.

Derudover er det nok temmelig begrænset, hvor mange der bliver afhængige af at gå til badminton eller fodbold.

Hans Larsen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lasse N. Mortensen

Jeg synes ikke, det er en god idé, hvis de unge sidder foran computere i 7-8 timer hver dag, eller næsten hver dag. Det virker dårligt på deres nervesystemet, og det er en chance, at vi får en generation af spil afhængige mennesker, esport er ikke det samme som almindelig sport. Voksne har færre chancer for at få problemer med online spil, for deres psyke er formeret og de kan bedre kontrollere deres emotioner og andre ting. Man skal spille ansvarligt. Hvis du besøger danske online casino guides, for eks., https://spillemaskiner.me, så finder du links til forskellige organizationer, der hælper spillere med at løse deres problemer med så kaldte addiction, https://ludomani.dk eller https://www.gamblingtherapy.org/da
Så hvis nogle voksne ikke kan løse sådanne problemer alene, og har brug for hjælp, så hvad kan vi sige om børn og om de unge?
De unge skal dyrke normal sport i sportsaler eller udendørs, men ikke i komputere, synes jeg!