EU’s nylige sanktioner mod Iran er useriøse.
I stedet for at sanktionere hele præstestyrets efterretningstjeneste fører EU en ubetydelig symbolpolitik over for landet, som i flere år har begået attentater mod iranske oppositionsfolk i Europa.
Det er dog fornuftigt, at EU ikke bruger regimets seneste attentat i Danmark som en anledning til at indføre økonomiske sanktioner. Det vil uden tvivl ramme den iranske befolkning. At bruge diplomatiske sanktioner mod regimet er et skridt i den rigtige retning.
Så sent som i juli sidste år blev et højtstående medlem af efterretningstjenesten og et ægtepar arresteret i Tyskland og Belgien i forbindelse med planlægningen af et attentat på en oppositionsgruppe i Frankrig.
I 2017 dræbte den iranske efterretningstjeneste desuden også lederen af gruppen ASMLA, Ahmad Nisi, foran hans bopæl i Holland. Samme ASMLA som iranerne forsøgte at ramme i Danmark.
Iran har en lang tradition for at terrorisere modstandere af regimet. I 1990’erne stod præstestyret med al sandsynlighed bag attentatet mod oppositionsfolk på en restaurant i Berlin og drabet på den iranske sanger Farokhzad i byen Bon.
Angrebet på kritikere har altid haft til formål at skabe frygt og lukke munden på eksiliranere.
Iranernes efterretningsapparat er så stort, at det er ligegyldigt for regimet, at EU har sat en lille del af efterretningstjenesten på terrorlisten og indført sanktioner mod blot to personer.
Det iranske regimes efterretningstjeneste kan altså uhindret fortsætte sine aktiviteter og terroraktioner mod politiske aktivister i Europa.
Vil EU stoppe Irans forbrydelser, må man sanktionere hele efterretningsapparatet og samtidig forbyde salg af avanceret efterretningsudstyr til Iran, der anvender udstyret til at straffe kritikere overalt.
Nahid Riazi er socialpædagog
