Kommentar

Folkeskolen bliver ikke reddet af, at vi begrænser forældrenes frie skolevalg

Det gør ikke folkeskolen bedre, at de frie skoler koster mere. Det vil blot gøre det umuligt for nogle forældre at vælge en fri skole
Det gør ikke folkeskolen bedre, at de frie skoler koster mere. Det vil blot gøre det umuligt for nogle forældre at vælge en fri skole

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

16. januar 2019

Skolebestyrelsesmedlem Janus Boye skriver i sit debatindlæg den 3. januar »Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole«, at kommunerne bør investere i og udvikle folkeskolen, så de har et attraktivt skoletilbud til forældrene. Vi er enige.

Men her stopper enigheden så også. For resten af Boyes påstande giver absolut ingen mening.

Han vil (også) styrke folkeskolen ved at gøre det »markant dyrere at sende sine børn i privatskole«.

Her lyder det afgørende spørgsmål: Gør det folkeskolen bedre, at de frie skoler koster mere? Svaret er givet på forhånd: Nej, overhovedet ikke. Det vil blot gøre det umuligt for nogle forældre at vælge en fri skole.

Men skal det være pengepungen, som afgør, om forældre kan vælge det, de vurderer, er bedst for deres børn? Er det en god idé på den måde at øge uligheden i skolesystemet? Det synes vi ikke.

Alle forældre skal kunne vælge den skole, de vurderer, er bedst for netop deres barn – uanset om det er en folkeskole eller en fri skole. Det må ikke blive økonomien, som forhindrer forældrenes frie skolevalg.

Og vil Janus Boye virkelig forhindre nogle forældre i at give deres børn den skolegang, som de ønsker?

Vi vil ikke begrænse forældrenes muligheder. Vi mener, at der skal være en god og attraktiv folkeskole, men der skal også være frie skoler til de forældre, som ønsker netop sådan en skole, fordi det passer til deres barn, deres værdier og deres situation. Det forældrevalg skal fortsat eksistere. For i et velfungerende demokrati bør der være tillid til og mulighed for, at borgerne kan vælge mellem velfungerende skoler – offentlige som frie.

Derudover er der et par punkter i Janus Boyes argumentation, som logisk set er noget sludder.

Han skriver om »de favorable vilkår, som privatskolerne i dag opererer under«. Samtidig klager han over, hvor svært folkeskolen har det. Ærlig talt: De frie skoler modtager et tilskud på 76 procent af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. Hvordan kan det være favorabelt at få 76 procent af et beløb, som er kritisabelt lavt? Det giver ikke mening.

Videre skriver du, at det er helt urimeligt, at de frie skoler har fået flere penge, mens politikerne sparer på folkeskolen. De frie skoler får en procentdel af det, folkeskolen bruger pr. elev. I årtier fik de frie skoler 75 procent af folkeskolens gennemsnitsudgift, men skiftende regeringer satte den ned til 71 procent i perioden fra 2010 til 2015. Siden er tilskuddet normaliseret og ligger nu på 76.

Men de frie skoler får stadig kun 76 procent af det, folkeskolen i gennemsnit bruger på én elev. De frie skoler er billigere. Kig blot til København, hvor kommunen klager over de ekstraudgifter, det giver, at der sidste år kom en stor gruppe elever fra de frie skoler til folkeskolen. Det koster kommunen millioner.

Det er dobbeltmoralsk af kommunen først at ønske sig, at flere vælger folkeskolen og dernæst beskylde de frie skoler for at ødelægge regnestykket.

Endelig er det noget sludder, når Janus Boye opstiller det, som om de frie skoler får flere og flere penge, mens folkeskolen skal spare. De frie skolers økonomi er koblet op på udgifterne i folkeskolen, så de følger de op- og nedture, som folkeskolens økonomi udsættes for. Men de får kun 76 procent af disse udgifter.

Så kort sagt: Ja, folkeskolen bør have bedre vilkår. Men det hjælper den ikke at forringe vilkårene på de frie skoler. Det går kun ud over forældrene og børnene. Og det vil skabe den ulighed, som Janus Boye skriver, at han er optaget af at undgå.

Den eneste farbare vej frem er at styrke folkeskolen – ikke forringe de frie skoler.

Karsten Suhr, Peter Bendix Pedersen og Uffe Rostrup, hhv. formand for Danmarks Private Skoler, formand for Dansk Friskoleforening og formand for Frie Skolers Lærerforening.

Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg, og det kræver både investeringer og et opgør med de urimeligt favorable vilkår, som privatskolerne i dag opererer med, mener Janus Boye.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Torben Ethelfeld
Hans Aagaard og Torben Ethelfeld anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Efter bedste socialdemokratiske model bør vi opprioritere den enkelte skole ved at gøre alle skoler selvejende og 100% offentligt finansierede, samt at gøre det endnu lettere for en kreds eller interesseorganisation at oprette en skole i forbindelse med skolelukninger.

Anders Skot-Hansen

Friskoler burde efter min mening tvinges til at udvise større socialt ansvar, så alle vanskelige opgaver ikke som nu overlades til folkeskolen. Idag kan privatskoler uden videre ekskludere, mens folkeskoler skal rumme alle.

jens peter hansen

Årsagen til de private skolers succes et mangefoldig. Nogle steder, som på Fyn er der området hvor friskolen altid har stået stærkt, og på bøhlandet bliver der nu ofte oprettet friskoler når den lokale skole lukkes. I de lidt større byer bliver mange private skoler fyldt for skåne eleverne for indvandrere og med inklusionen , de bøvlede børn. Går vi 25 år tilbage var mange private skoler økonomisk på hælene og måtte tage elever med allehånde problemer, da man ville undgå specialskolerne. Sådan et det ikke nu. Nu tager folkeskolen de børn som kræver stor opmærksomhed og som i visse tilfælde får klasser, elever og lærere til at bryde sammen. Den større velstand betyder at det for mange ikke er nogen uoverkommelig udgift at betale skolepengene. Privatskolernes fordel er når der er ventelister at man kan relegere elever der ikke passer ind, altså de beværlige elever. Og det gør man. Andre skal op til prøver for at komme ind på privatskolen. De sidste år har især mængden af indvandrerbørn i den lokale folkeskole været med til at fylde privatskolerne, hvor der såmænd også findes infvandrerbørn, som er sat der for at undgå, ja indvandredominerede folkeskoler. Dem vi andre ikke må lege med, bliver pakket ind i historier om tryghed, nærhed og små klasser. Kampen for en ordentlig folkeskole bliver kanaliseret til arbejdsweekender og forældrearbejde på privatskolen. Ildsjælene har forladt folkets skole, som savlende bliver omtalt som den vigtigste faktor for sammenhængskraften i samfundet. Den gode skole betyder meget for valg af bolig og ligger parcelhuset i ey distrikt med mange lejeboliger er de næsten usælgelige. Den gode skole har få børn med fremmed baggrund og danske børn fra dysfunktionelle familier. De progressive forældregrupper har givet op og sender ungerne i privaten, med mindre man bor i et kvarter uden sociale problemer.