Klumme

Forældreintra er ikke problemet. Det er forældrenes overdrevne forventninger om kommunikation

Hvis tilliden mellem lærere og forældre kan blive større, vil problemet med Forældreintra forsvinde af sig selv
Hvis tilliden mellem lærere og forældre kan blive større, vil problemet med Forældreintra forsvinde af sig selv

Kristian Djurhuus

23. januar 2019

Der er to ting, man altid kan brokke sig over: vejret og Forældreintra. Platformen, hvor vi forældre kommunikerer med lærerne og de andre forældre.

Tirsdag blev hadet imod Forældreintra løftet op på et nyt niveau, da regeringens stresspanel anbefalede at droppe Forældreintra og den planlagte efterfølger Aula, som er under udvikling:

»Forældreintra er helt uoverskueligt i familier med mange børn,« sagde panelets formand, Anette Prehn, til Politiken. Stresspanelet foreslår i stedet den gamle, håndskrevne kontaktbog genindført.

Som far til to skolebørn er jeg på sin vis enig i, at Forældreintra kan være småirriterende med alle sine push-beskeder, ugeplaner, arrangementer og debatter, men kritikken er også overgjort. De fleste forældre burde kunne magte at følge nogenlunde med. I hvert fald er det svært at se, at det lige præcis skulle være Forældreintra, der får forældrenes stressbæger til at flyde over.

Krav om kommunikation

Forældreintra er ikke problemet i sig selv, og det bliver afløseren Aula næppe heller. Forældreintra er snarere det medie, som er blevet symbolet på en ændring i relationen mellem forældre og skole, der er opstået i løbet af de seneste år. Mit indtryk er, at den især kommer fra forældre, som vil det allerbedste for deres børn, men som har en tendens til at overgøre det og gå for meget i detaljer – og fra lærere og skoleledere, som ikke har fået sagt fra over for de stigende behov for kommunikation.

Jeg oplevede det første gang i børnehaven, hvor der til et forældremøde var en mor, der klagede over, at vi ikke fik besked mindst to dage forinden, når børnene skulle på tur. Hun ville gerne kunne give sit barn noget varmere tøj med. Jeg har det præcis omvendt. Jeg er lykkelig for, at der findes fantastiske pædagoger – de er vitterligt helt ekstraordinære i den børnehave – som gider at tage mine børn med på en impulsiv tur og give dem nogle fede oplevelser, mens jeg er på arbejde. Og jeg kunne ikke drømme at tilføre dem sure pligter i form af krav om øget planlægning, kommunikation og afrapportering for at tilfredsstille forældrenes behov.

På samme måde har jeg det med meget af den kommunikation, der foregår på Forældreintra: Selv om mængden er overkommelig, er store dele overflødige. Lærerne på mine børns skole – som i øvrigt også er fremragende og engagerede – laver hver uge en ugeplan. Den bliver som regel sendt ud lørdag aften. Så kan jeg læse, præcis hvad Aksel skal lave i fjerde lektion den følgende torsdag. Det er jeg ærligt talt ligeglad med.

Jeg stoler på, at det, der foregår i timerne, er fornuftigt, og at mine børn lærer det, de skal. På forældremøderne kan lærerne så fortælle noget generelt om metoden, så man kan hjælpe sit barn. Ugeplanerne er tilsyneladende standard på langt de fleste skoler. Jeg ville foretrække, at lærerne fik friheden til at tage ugen, som den kommer, i stedet for at føle sig tvunget til at imødekomme nogle forældres behov for indsigt i detaljer.

Det er nærmest som om, lærerne er under administration af forældrene. Hvis nogen krævede en detaljeret liste over, hvad jeg præcis laver hvornår i min arbejdsuge, ville jeg tage det som en mistillidserklæring.

Stressede lærere

Er der nogen, der har grund til at være stressede over kommunikationen, er det ikke forældrene, men lærerne. Ud over ugeplanerne skal de også svare på utallige meddelelser fra bekymrede forældre. En lærer siger til Politiken, at hun bruger mere tid på forældrerelationer end på forberedelse. Eftersom lærere også kun arbejder 37 timer om ugen, er det selvsagt et problem, at kommunikation fylder stadig mere. Det vil gå ud over undervisningen og fagligheden. Og det vil gøre lærerjobbet mindre attraktivt.

Løsningen er ikke at afskaffe de digitale kommunikationsplatforme. De er alt andet lige mere tidssvarende end den håndskrevne kontaktbog. Derimod er der brug for et opgør med den kultur, som medfører behovet for overdreven kommunikation.

Hvis tilliden mellem lærere og forældre kan blive større, vil problemet med Forældreintra forsvinde af sig selv. Så vil det blot være en kanal til at videregive de vigtige informationer, som tidligere stod i kontaktbogen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Steffen Gliese
  • Henning Kjær
Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Steffen Gliese og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

… men det lyder da som en rigtig god idé at begrænse arrangementer med forældredeltagelse til to om året.

Claus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Friis, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Send dine børn i skole og hav tillid til at den løser opgaven tilfredsstillende! Sådan.

Det er som hovedregel ikke skolen, der er årsag til forældrenes problemer med ungerne derhjemme, men det omvendte er hyppigt forekommende, er mit lange livs erfaring med skolen og dens opgaver.

Hans Houmøller, Hans Aagaard, Claus Nielsen, Kent Bajer, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Michael Friis, Henrik Klausen, Torben K L Jensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Det er også de skiftende regeringers skyld. Forældre beskyldes for ikke at være interesseret i børnenes skoledag. Det høres højt, når der rettes kritik af indvandrernes manglende deltagelse i skolegangen. Når "udsatte" børns forældre skal bedømmes på deres forældreevne.
Der hersker en nærmest religiøs tillid til digitaliseringens vidunder.
Jeg er ikke mor mere, men har 2 børnebørn og min datter hader forældreintra. Arbejde er ikke for alle 37 timer.
Hvem der har opfundet utallige event i skolen aner jeg ikke, men ofte er det arrangementer der kræver at man som forældre deltager. Det kan være svært i forhold til andre børn der så skal passes. Desuden har både børn, lærere og forældre brug for fritid.Hvorfor skal man spørge barnet om hvad de har lavet i skolen? Hvis de har behov og er trygge skal de nok selv fortælle.
I forvejen overvældes vi alle af mails og sms, som kræver opmærksomhed.
Jeg husker fra min datters skoletid i firserne, hvor der 2 x årligt, sommer og jul var fester. Det var alt rigeligt. Til forældremøde fik man oplyst hvornår der var koloni og det var nok.
Da jeg var barn i tresserne var der intet og jeg havde en fin skoletid. Masser af legetid efter skole og fyldte gårde med boldspil og fri leg. I dag kan børn jo efterhånden ikke lege uden en voksen på sidelinjen. Alt er puttet i bokse. Desuden er det et sisyfos, at få visse forældre til at fatte, at deres barn ikke er den eneste i klassen.
Jeg glemmer aldrig da en Århusiansk familie fik skrottet mad i institutionerne. De ville så sandelig selv bestemme deres barns mad og anklagede den liberale regering for at fratage folks deres selvbestemmelses. Der var allerede investeret i køkkener, men Karen Ellemann og Co dukkede nakken. Det var en fantastisk god ide, og kunne fratage forældre stress og sundere børn.
Forældreintra. er synd for alle parter og fratager børns evne til ansvarlighed. Lad være med at kræve så meget af lærerne og tro på de kan.
At ugeplaner kommer lørdag aften gør det kun værre. Og hvad skal det til for?
Skrot det skrammel!!!

Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Kent Bajer, Henrik Klausen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Jørn Andersen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Et lysende eksempel på, at vi lever i et over-kommunikeret samfund.
Støjen er infernalsk og kommer alle steder fra. Skidt og kanel i en gigantisk malmstrøm, som kun bliver større og større.
Salig er den, som er i stand til at skrotte mobilen, trække stikket og sige pyt!
Alle vi andre er slavebundne stakler.

Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Kent Bajer, Bjørn Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Michael Friis, Anders Reinholdt, Henrik Klausen, Leo Nygaard, Trond Meiring, Jørn Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Moderne forældre - især mødrene - uuuuha ! I forstyrrer lærerne og roen i klassen.

Claus Nielsen, Jørn Andersen, Trond Meiring og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jakob Oertoft

Hvis det er niveauet i regeringens stresspanel, så vil jeg hellere anbefale en nedlæggelse af panelet end en nedlæggelse af forældreintra.

Hans Houmøller, Helle Walther, dorte eggersen, Mogens Holme, Sonja Rosdahl, Tue Romanow, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Trond Meiring, Jens Winther, Lillian Larsen, Torben Kjeldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

For mig at se ligner det en afledningsmanøvre fra det helt store problem - folkesygdommen STRESS.

Lillian Larsen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Mogens Holme, Sonja Rosdahl, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

man er ikke mere slavebunden, end man finder sig i at være, trods alt. Men det har ganske rigtigt taget overhånd - fordi ingen sætter noget i gang med det ellers så glimrende spørgsmål: er det nødvendigt? Fordi ingen spørger om det, har vi fået en masse bureaukrati og kontrol overalt i samfundet, hvilket er til ingens gavn og reelt ikke fører til et retvisende billede af virkeligheden.

Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Leo Nygaard og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

Hørt på TV2 : En skole beder forældre checke intra to gange om dagen !!

Eva Schwanenflügel, Peter Tagesen, Janus Agerbo og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Stressede børnefamilier, ja, men hvad hulen skal man også med en hel redefuld unger, når der er tusinde andre ting, man også vil, man kunne jo nøjes med eet barn, mindre stress og mindre befolkningseksplosion på en udslidt planet.

Kim Houmøller, Maj-Britt Kent Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er ikke nogens anden skyld end den der hidser sig selv op til at følge med i alle sociale medier i 24 timers vagt. Læs dog facebook 1 gang om ugen, forældreintra 2 gange om ugen, tæv dine børn i spil 4 gange om ugen og gå en tur med hunden 7 gange om ugen.

"En skole beder forældre checke intra to gange om dagen !!"

Til det er der kun at sige :Hop i havet!

Claus Nielsen, Søren Bro, Allan Filtenborg, René Arestrup, Anne Mette Jørgensen, Peter Tagesen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Et eklatant eksempel på "First World Problems". Hvis forældreintra kan give forældre stress, så aner de sgu ikke, hvad stress er..

Mogens Holme, Sonja Rosdahl, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Søren Bro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er fantastik godt spundet, at fjerne fokus fra stress og få folk til at tale om noget helt andet, som absolut intet har med stigende stress i samfundet at gøre.

Mogens Holme, Sonja Rosdahl, Kurt Nielsen, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tankevækkende, at læse alle de dybe læserkommentarer. Mængden af universaleksperter er altid overvældende her på sitet, og de øser beredvilligt af deres indsigt, så selv vi andre kan forstå hvad det handler om.

Der findes fanden gale mig da ingen forældre der får tilført stress, af at skulle holde sig opdateret på Forældreintra, det ved enhver. Det handler bare om en samling klynkende forældre, der trænger til en lektion i at tage sig sammen. Stress er intet problem, det èr ren og skær fake news.

Og hvem fanden tror iøvrigt på en samling eksperter, der ikke mener det samme som vi andre? Vil man være ekspert, må man lærer at sige noget folket kan li' at høre.

Nedlæg Stresspanelet, og spørg mig!
Fri os for eksperter der har sat sig ind i sagerne, og forsøger at sætte kursen for os alle. Vi vil den onde lyne mig, selv bestemme som frie mennesker i et neoliberalt samfund. Indsigt og knowhow skal ikke ødelægge den verden jeg kender til.

Jo, Trumps verdensorden har skam også slået rod i vort lille land .

Det er vel et både og omkring kommunikationen her. For det første har hele samfundet besluttet at stort set alt skal være digitalt og hermed også hjem-skole.
Men alt har en bagside og det kan både være de forældre som ikke gider følge med og de forældre som vil vide alt. Jeg synes måske der kan være en problematik her omkring de enkelte børn for den personlige diskretion skal vel stadig bestå? De gamle kontaktbøger må vi nok erkende ikke kommer igen og læreren har ikke tid til både og. Men alt det med planer og dokumentation kommer jo ovenfra og ve den,der ikke overholder loven. I min tid midt i 70erne valgte vi en meddelelses bog i børnehaven og undlod opslag og sedler. De forældre som så ikke fik læst risikerede at skulle køre Odense rundt med deres barn,for vi havde skrevet vi tog på tur. Men vælger man både børn og karriere og hus og bil,så har man valgt at stress kan indfinde sig.

Kurt Nielsen, Herdis Weins, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

jeg er entydig tilhænger af digitalisering, som har muliggjort ikke alene kommunikation med folk på mere lige niveau end over telefon eller endog fysisk, men også tillader mig at gøre en masse ting selv, hvor jeg ellers var afhængig af andre og dermed ofte overladt til andres anderledes vurdering eller blot en ventetid, som nu er elimineret.

René Arestrup

@Steffen Gliese
Problemet er blot at digitaliseringen trækker et kæmpe forventningspres i sit kølvand - og at mange mennesker knækker, fordi de ikke føler de kan honorere forventningerne, endsige overskue og håndtere de ekstremt mange budskaber, de konstant bliver bombarderet med.
Helt bortset fra digitaliseringens indlysende rationelle fordele, er det vel rimeligt at postulere, at digitaliseringen også har ændret fundamentalt ved en række menneskelige grundvilkår. For eksempel er det da ganske tankevækkende, at alverdens ærinder og fordringer er trængt dybt ind i hvert enkelt menneskes intimsfære.
Personligt er jeg ret overbevist om, at det ikke er tilfældigt, at en fjerdedel (25 procent!) af alle unge kvinder mellem 16 og 24 år har det mentalt skidt og at stress synes at være et allestedsnærværende og stigende problem i vores samfund.

Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det må være afgørende, at alle forældre har ret til melde fra overfor mindre betydningsfuld orientering uden at blive mobbet, men forlange helt nødvendige oplysninger og aftaler om kontakt hjem/skole tilsendt pr mail eller papir.

Man burde hellere se på HVAD intraen bruges til.
Hvordan kunne skolen overhovedet fungere for 50 år siden ude både intra og kontakt bog.
Kommunikationen foregik med en seddel i min skoletaske. Mine forældre anede intet om mine lektier. Det var mit ansvar. Skole var skole og hjem var hjem.

Mon det ikke var undervisning og opdragelse, at jeg selv var led i det nødvendige skole/hjem samarbejde.

Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Maj-Britt Kent Hansen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Sonja Rosdahl

Når jeg ser på sammensætningen i Det nationale -Stresspanel havde jeg troet at man kunne sigte noget højere end lukning af forældreintra (med al respekt). Mange medarbejdere - ikke mindst inden for det offentlige -sygemeldes på grund af stress, og ofte er der tale om længerevarende sygdomsforløb, der ikke er til at spøge med. Man må håbe, at dette panel tager sin opgave mere alvorligt, inden det nedlægges igen.
Sonja Rosdahl

Maj-Britt Kent Hansen

Tænk dengang papirposten kom hver dag bortset fra søndag. Jeg kiggede hver dag - og det gør jeg stadig, for man aner ikke, hvornår PostNord eller evt. andre bringer papirposten ud. De breve - især fra det offentlige - man modtager, er som hovedregel udateret - højst år, evt. måned. Kuverten mangler datostempel.

Eboks sender besked hver eneste gang, der er afsendt noget til én. Dag, aften, weekend. Man får en mail. Og nogle får også en sms, men ikke på samme tidspunkt, og man kan ofte ikke se, hvad det drejer sig om. Det kan føre til mange (unødige) besøg i eboks, eller til at man glemmer eller slet ikke gider tjekke, hvad der er kommet.

Skal man kommunikere med f.eks. Udbetaling Danmark som kontaktperson i et dødsbo, kan man ikke skrive fra sin digitale postkasse, men skal sende papirbrev med PostNord. Når man langt om længe efter flere rykkere og skriftlig henvendelse til en kundeambassadør hører noget - og det telefonisk - skal man aktivt bede om at modtage skriftligt svar. Ellers er man overladt til selv af nedskrive budskabet i telefonsamtalen. Det skriftlige kommer så digitalt.

Nogle få eksempler på, at kommunikation i det hele taget kunne være mere stringent. Om den nu er digital eller på papir.

Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Helt enig i, at udbetaling dk. er en platform der har ret til at sende alverdens beskeder i e-boks, men som borger kan man ikke besvare disse digitalt. der kommer en besked med: kontakt udbetaling dk på anden måde. Det er direkte uforskammet.
Vedr kontakt generelt med sms og mail. Ring dog til vedkommende. En mail og sms burde kun bruges til helt konkrete sager.
Det hedder en telefon, men mange bruger den kun til tekst. Telefonsvarer aflyttes ikke.
Næst efter direkte fysisk samvær er en stemme langt mere givende. . Med sms og mail bliver kontakten upersonlig, og man kan ikke på samme vis sige sin ærlige mening.
Jeg er så træt af mennesker der hele tiden glor på den tingest.
Håber snart på en anden kultur.

Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Maj-Britt Kent Hansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Udviklingen er gået fra personlig til upersonlig kontakt.

I min ungdom - i 60'erne - kunne min far finde på at sige, hvis der var for meget telefonsnak med veninder: Hvad ville du gøre, hvis ikke du kunne benytte en telefon? Underforstået: Så besøgte man hinanden.

Siden blev telefonsvareren et hit. Mange ville ikke gå glip af samtaler. Den kunne dog også benyttes forebyggende, så man ikke risikerede at skulle hænge i røret med uønskede personer eller for lang tid.

Så kom nummerviseren, og dermed var telefonsvareren overflødig.

Siden sendtes der mail, som man så besvarede.

Nu benytter de fleste sms. Korte eller lange.

Og alle dem, der uafbrudt glor ned i mobiltelefonen! Om de nu sidder, står, går eller transporterer sig. Gør de det for at få fred for de andre? For at undgå kontakt?