Kommentar

Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole

Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg, og det kræver både investeringer og et opgør med de urimeligt favorable vilkår, som privatskolerne i dag opererer med, mener Janus Boye.

Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg, og det kræver både investeringer og et opgør med de urimeligt favorable vilkår, som privatskolerne i dag opererer med, mener Janus Boye.

Peter Nygaard Christensen

3. januar 2019

Vi mister flere og flere. Nu går hver femte barn ikke længere i folkeskole. På Bornholm, dele af København, Aarhus og Randers er det over 40 procent, som fravælger folkeskolen. Hvis vi vil bevare folkeskolerne som et bærende fællesskab, må vi erkende, at alt ikke er, som det skal være. Det er nu, vi bliver nødt til at investere i vores fælles skoler og samtidig gøre det markant dyrere at sende sine børn i privatskole.

Jeg er en af de heldige forældre. Jeg er nemlig tryg ved, at vores lokale folkeskole giver mine to drenge en god hverdag og klæder dem godt på til deres videre færd efter 9. klasse. Deres skole ligger i gåafstand, og jeg har ikke indtryk af, at lærerne er ved at gå helt i opløsning. Sådan er det desværre langt fra alle steder i Danmark. Mange steder kan man som forældre være fuldstændig berettiget i at tvivle på, at folkeskolen er det bedste valg for ens børn, når der nu er en privatskole med økonomisk og socialt overskud, og når den måske oven i købet ligger tættere på end den lokale folkeskole.

For man kan selvfølgelig ikke bebrejde forældre, at de vil det bedste for deres børn, og undersøgelser viser gang på gang, at tilfredsheden blandt forældre i folkeskolen er lavere end i privatskolerne. Min erfaring er endda, at forventningerne i folkeskolen mange steder er helt i bund, og at virkeligheden derfor faktisk er værre, end undersøgelserne viser. Når bare toiletterne ikke ser decideret uhumske ud, klager forældrene ikke. Det er så uendeligt langt fra det niveau, mange folkeskoler heldigvis stadig har, og som alle skal sættes i stand til at nå.

Desværre er folkeskolerne fanget i en ond spiral af overstyring, som privatskolerne går fri af. Og forældre rundt om i landet er jo ikke blinde for de brydekampe, som udspiller sig mellem Christiansborg, fagforeningerne, rådhusene og skoleledelserne. Det er deres børn, som lever med effekterne af dem. Når den vigtige inklusion, som privatskolerne ikke behøver kære sig om, skal gennemføres uden ressourcer, og når lærerne på grund af skolereformen ser sig nødsaget til at møde uforberedte op til undervisningen. Den sidste detalje brugte en elevrådsformand i Kolding som svar på, hvad han forstod som dårlig undervisning. Så jeg tør godt sige, at også elevernes forventninger flere steder er røget helt i bund.

Billige privatskoler

Flugten fra folkeskolen ikke kun et socialt problem for vores samfund, det er også et økonomisk problem for den enkelte folkeskole, da halvtomme klasser langt fra er lig med billig undervisning. Derfor er løsningen ikke kun flere ressourcer til folkeskolerne. Det er også at sænke tilskuddet til privatskolerne. Det er åbenlyst uretfærdigt, at mens privatskolerne de seneste år er blevet billigere og har fået større tilskud, så skal folkeskolen i stort set alle kommuner igennem sparerunder.

I 2012 viste en undersøgelse, at det i gennemsnit koster 22.344 kroner at have sit barn i folkeskolen det første år. Det er ikke blevet billigere, og i dag medfører stadig dyrere SFO’er og brugerbetaling i skolen i form af forældrebetalt udstyr, klassekasse, pakkekalender og lejrskole, at det flere steder er dyrere at vælge den lokale folkeskole end den lokale privatskole.

Hvis vi gerne vil bevare folkeskoler og børnehaver som en bærende del af vores fællesskab, giver det simpelthen ikke mening, at vuggestuepladsen koster mere end en plads på en af landets mange privatskoler. Tværtimod er det kun fair, at der er en betragtelig merudgift forbundet med at sende sine børn på privatskole. Som sagt er løsningen ikke bare at skære i tilskuddet til privatskolerne. Det er også at investere i folkeskolen.

Præcis ligesom politikerne ikke kun bør gøre det dyrere at putte søde sager i indkøbskurven, men selvfølgelig også samtidig bør sænke priserne på frugt og grønt.

Men opstår der ikke en ulighed på området, hvis færre forældre kan sende deres børn i privatskole? Det er muligt. Hvad der til gengæld er helt sikkert, er, at der opstår en langt større ulighed i samfundet, hvis privatskoler, ligesom i USA og England, bliver det naturlige førstevalg for alle dem, som har råd.

Det faldende elevtal i folkeskolen fører til en ond spiral. Det presser økonomien og giver færre muligheder for at skabe god undervisning, hvilket blot skræmmer endnu flere forældre væk fra folkeskolen.

Lad os nu sætte hælene i og sikre, at folkeskolen også fremover er for alle og en garant for fællesskabet. Hvis den skal være det, bliver den nødt til at være forældrenes førstevalg, og det kræver både investeringer og et opgør med de urimeligt favorable vilkår, som privatskolerne i dag opererer med, og som i praksis betyder, at de udkonkurrerer den lokale folkeskole.

Janus Boye er bestyrelsesmedlem på Samsøgades Skole i Aarhus 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Ellen Jeppesen
  • Hans Larsen
Randi Christiansen, Ellen Jeppesen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor FANDEN var alle dem, der nu taler om Folkeskolen som en "Garant for fællesskabet" - dengang da skolereformen lukkede 600 skoler over hele landet? Det er nemt at have Boyes meninger...når den lokale skole ligger tættere på Den gamle By end på Ringgajen.

Hvor fanden er de henne, alle dem, der råber op om ulighed i skolerne, når skolebørn - og deres forældre - på landet skal stå op kl. 5.30 for at nå rutebilen til nærmeste skole? Hvis der ikke lige er en friskole i nærheden.

Og hvor var de henne, mens DJØFerne gik i gang med deres test- og måle-voldtægt af vores allesammens unger? De tests, som ikke har gjort eleverne et dug bedre.

Boye kan sige hvad han vil om de frie skoler, men Grundtvig og Kolds ideer om, at ungerne skal lære glæden ved at lære.... de burde ikke stå til diskussion.

Mikkel Hvid, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Trond Meiring, Jane Steg, Egon Stich, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Rune Stilling, jon jacobsen, Berith Skovbo, Hans Houmøller og Helle Lorenzen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

@Niels - Lige mine ord. Befolkningen ligger som den har redt. Folkeskolereformen var en skandale på linje med besparelserne i skat, hvis ikke værre, og hold fast, hvor jeg mødte mange mennesker dengang, der bare syntes at skolelærerne skulle klappe i, og at de generelt bare dovnede derudaf. Befolkningens opbakning til lærerne kunne ligge på et meget lille sted, selv fra et medie som Politiken, der forsvarede reformen til det sidste. Nu ser vi konsekvensen, og hvor er det typisk, at man nu vil slå budbringeren ihjel i stedet for at vende skuden. Folk tilvælger fri- og privatskolerne netop, fordi de i højere grad end folkeskolerne er fri fra et stadigt mere inkompetent og magtfuldkomment politisk system. Det skal Socialdemokraterne nok arbejde intenst på at få lavet om på, hvis de kommer til fadet igen.

Trond Meiring, Egon Stich, Steffen Gliese og Annemette Due anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tværtimod skulle vi måske gøre skolerne autonome på den måde, som privatskolerne er det og lade beslutningen på samme måde komme nedefra. Så må politikerne finde ud af finansieringen, hvilket jo faktisk er, hvad vi vælger dem til - snarere end at bestemme, hvad vi skal.
Ydermere er friskolen jo i bedste samklang med velfærdstanken, som er at give de mange adgang til det, der ellers var forbeholdt de få. Den industrielle logik bag folkeskolerne var aldrig en god idé for børn, der kræver nærhed, opmærksomhed og deltagelse i et handlende fællesskab for at udvikle sig til det selvstændige individ, et demokrati har brug for at gøre sine borgere til.
Som det er nu, bør forældre med børn i folkeskolen være taknemlige over, at så mange børn går i skole andre steder, så politikerne ikke får de kæmpestore skoleklasser, de godt ville have, fordi der ikke er børn til det.

Vi er forlængst kommet derud hvor det ikke er fair at skrue ned for tilskuddet til privatskolerne, fordi man har lukket så mange folkeskoler i land området, der som responds har oprettet en friskole, og som Niels på peger er det et alt for nemt argument at smide, når ens lokale folkeskole ligger lige rundt om hjørnet.

Så siger du at privatskoler er blevet billigere, interessant, hvor har du det fra ? Jeg har lagt mærke til at de nye friskoler er RET billige, men de har jo altid skulle erstatte en folkeskole, der slet og ret ikke skal koste noget (andet end SFO)! Hvor i mod de såkaldte "gamle" friskoler og privatskoler, altså dem der kom før man lukkede en masse landdistikts skoler, de faktisk har steget i pris... ?

Også er spørgsmålet om privatskoler realt faktisk er blevet billigere eller om det bare ser sådan ud i statistikken ?

Jeg er enig om at der skal gøres noget for folkeskolen, men det skal ikke have noget at gøre med det tilskud de får, fordi det vil gå ud over de forkerte.

Randi Christiansen

Undergravningen af folkeskolen er jo bare een af de forventelige konsekvenser af samfundets økonomistyring. Når privatkapitalisme i konkurrencestatens kapløb er gud, hvad andet end også folkeskolens deroute kan da forventes?

Når folkets skole repræsenterer et folk, som frarøves deres basale menneskerettigheder, og med frygt og forvirring kontrolleres af kapitalmagten, så denne uantastet kan foretage sine forbrydelser, vil folkets institutioner naturligt også lide nød.

Hvornår kan folket samle sig til et effektivt forsvar mod og omstyrtning af kapitalens jerngreb om magten? Det arabiske forår blev myrdet, de gule veste udmattes, som folkestrejker så ofte før, folket lammes med frygt, så de bliver i folden, og omtåges og forvirres af magtens vildledning. Det er et grumt scenario at være del af, selv om man indtil videre skulle befinde sig i en priviligeret oase. Og hvor er håbet, om at erkendelsens klare lys vil indfinde sig i magtens kredse? Hos kommunikationsbranchen?

jens peter hansen

Dette er hugget fra Cevea:
Udgifter til folkeskolen pr. elev 2007-2017
Ser man på udviklingen i de samlede udgifter til folkeskolen pr. elev, har tallet ligget stort set stabilt de seneste ti år med en stigning på landsplan på 0,9 procent. Udgifterne til folkeskolen pr. elev faldt fra 2009 til 2013, fra 67.803 kr. pr. elev til 61.237 kr. pr elev – svarende til et fald på 9,7 procent.

Fra og med 2014 – som var året folkeskolereformen trådte i kraft – har udgifterne til folkeskolen pr. elev været stigende frem til 2016. Udgifterne til folkeskolen pr. elev er steget fra 61.237 pr. elev i 2013 til 67.288 kr. pr. elev i 2016 – svarende til en stigning på 9,9 procent. Stigningen fra 2014 til 2016 svarer derved til faldet fra 2009 til 2013.

For kalenderåret 2017 er der budgetteret med 66.690 kr. til folkeskolen pr. elev.

Der er stor forskel kommunerne imellem, når man kigger på de samlede udgifter til folkeskolen. I toppen er Samsø, Langeland og Ishøj Kommune, der er de eneste tre kommuner med en budgetteret udgift til folkeskolen på mere end 90.000 kr. pr. elev i 2017. Herefter følger bl.a. Gribskov og Brøndby Kommune med en udgift pr. elev på hhv. 87.241 kr. og 86.396 kr.

I bunden af listen ligger Dragør, Gentofte og Kolding Kommune, der alle har en budgetteret udgift til folkeskolen på mindre end 55.000 kr. pr. elev i 2017.

Det er da interessant at velhaverkommuner som Dragør bruger så lidt på folkeskolen, mens fattigkommuner som Langeland og Ishøj bruger så meget.

Privatskolen får 75 % af gennemsnittet og da det i 2017 var næsten 67.000 så kan privatskolen altså indkassere knap 50.000 kroner pr elev. eller i omegnen af hvad det koster i Gentofte.

At man opretter friskoler fordi den lokale folkeskole lukker er let forståeligt og måske endda med vilje, da kommunen jo alt andet lige sparer penge. Men det er jo ikke der stenen i skoen gør ondt. Det er i København og de større byer, hvor de uddannede, de dannede og de formuende sætter deres afkom i privaten for at undgå rosset, in casu de fremmede.

I øvrigt er der et element, som alle folkeskolens fortalere glemmer: Nogle gange har forældre og børn nogle behov, som en folkeskole/offentlig skole aldrig vil kunne indfri.

Et godt eksempel er den tyske Sankt Petri skole i København --- hvordan ellers give dansk-tyske børn en mulighed for en to-sproget skolegang?

Mine egne børn har gået i en tilsvarende skole. Det var vores valg og prioritet. Vi har ikke nogen bil og tager ikke på juleferie i Thailand. Det er så vores prioritering, at ungerne skulle gå i en ganske almindelig friskole. De har elsket det - den store går på gym nu; men har stadig kontakt med sine gamle lærere.

jens peter hansen

Jeg har undervist på en folkeskole her i København. Jeg har masser af kontakt med mine gamle elever. Jeg holder 25 års jub. med det andet kuld jeg var klasselærer for her i år. På fjæsbook med mange som fx de sidste som gik ud for 10 år siden. Når man har været klasselærer for en klasse i 9-10 år så har man faktisk ret meget til fælles. Jeg har haft tre klasser fra 1. til 9 -10 klasse . Det har været en stor udfordring og en kæmpestor glæde at være lærer.

Krister Meyersahm

Grundloven gav os ret til fri undervisning i folkeskolen. Jeg er ganske sikker på, at grundlovsgiverne ikke forestillede sig at staten skulle subventionere private skoler - det rakte statens midler ganske enkelt ikke til og borgerne ville protestere højlydt mod et sådant sløseri med statens midler. Selvom det ikke er forbudt de folkevalgte, at støtte private skoler, så vil jeg foreslå at gå tilbage til den gamle orden hvor ordet privat betyder at - man selv betaler, hver en krone.

Krister - Bare lige til orientering: Grundtvig sad i den grundlovsgivende forsamling. Jeg tror faktisk godt han kunne lide friskolerne.

Ironie off.

jens peter hansen

I 1946 blev friskolernes tilskud stærkt forhøjet således at de nu fik 80 % i tilskud. De havde dog altid fået tilskud men noget mindre. 4 % gik på det tidspunkt på betalingskoler. I dag nærmer vi os 20 %.

Randi Christiansen

Da jeg i 1997 skulle vælge skole til min søn, undersøgte jeg både friskole og folkeskoletilbud. Dengang var den lokale folkeskoles tilbud det mest attraktive. Desværre efterfølgende mindre godt da den gode klasselærer pga uenighed med ny ledelse opsagde sin stilling, og denne nye ledelse ikke formåede at integrere de forskellige udfordringer på en god måde.

Pædagog-og underviser fagets succes er i høj grad betinget af underviserens talent. Samtidig ved vi naturligvis, at rammerne, som disse undervisere agerer i, er vigtige. Jeg må sige, at steinerpædagogikken forener vidensformidling med respekt for den enkelte elevs udviklingsniveau.

Krister Meyersahm

Niels Astrup.

Jeg har intet imod friskoler - mener blot at man selv må punge ud hvis man fravælger statens tilbud.

Vi glemmer endnu en ting i debatten: Mange af de ting, som efterhånden er blevet almindelige i folkeskolen, er først testet af på fri- og efterskoler, hvor Niels Egelunds ånd jo ikke svæver over klasseværelserne.

Ideerne om en mere praxis-orienteret undervisning i naturfag f.eks. begyndte jo på en skole i Vestjylland.

Og jeg kan se en ting: PÅ mine ungers skole behøver de ikke annoncere efter nye lærere. De søger selv. De søger om at blive lærere på den skole, fordi de kan få lov til at prøve deres egne visioner af - fordi de får muligheden for at blive de bedste lærere, de kan blive.

Og det er netop problemet: Med skolereformen, ensretningen og DJØFiceringen af folkeskolen, lyder angrebene på de frie skoler mere og mere hule. Den dag, hvor folkeskolen genvinder sin frihed, den dag hvor folkeskolen igen er en del af de lokale samfund udenfor storbyerne, den dag hvor Niels Egelund er styrtet ned i sin jetflyver - den dag har vi nok ikke brug for de frie skoler.

Glemte at sige: LÆrerne på mine børns skole tjener ikke så meget, som de ville gøre i folkeskolen. Til gengæld har de genvundet deres faglighed....

Den byttehandel burde ikke være nødvendig. Men det er den. Og det lever de frie skoler så også af.

I øvrigt vil det jo være umuligt at lukke ned for de frie skoler. Der er, mindst. to EUs direktiver som gør ideen utopisk.

jens peter hansen

Hvem er det der vil lukke ned for private skoler ? Tilskud til disse er vidt forskellige fra land til land og er vel ikke EU-relevant.