Læserbrev

'Fortnite' kan stå i vejen for et sundt børneliv

Problemet ved, at computerspil har fået en så stor plads i børns liv, er, at det sunde og blomstrende børneliv fordufter og kanaliseres ind i en todimensionel verden uden nærhed, omsorg og fysisk kontakt
I Dabeco bekymrer vi os over, hvor dette kæmpe digitale og sociale eksperiment vil lande. Vores håb er, at forældre lytter til deres sunde fornuft og hjælper deres børn med at få et afbalanceret forhold til deres Fortnite-karakterer.

I Dabeco bekymrer vi os over, hvor dette kæmpe digitale og sociale eksperiment vil lande. Vores håb er, at forældre lytter til deres sunde fornuft og hjælper deres børn med at få et afbalanceret forhold til deres Fortnite-karakterer.

Thomas Vilhelm

23. januar 2019

I mit indlæg i Information den 12. januar skrev jeg om de risici, der kan være ved at lade Fortnite blive altoverskyggende. Jeg vil gerne nuancere min bekymring for børns stadigt stigende skærm- og Fortnite-forbrug.

Børn skal have masser af lys og frisk luft. Børn skal have minimum én times moderat til højintens motion om dagen. Børn skal spise varieret. Børn skal mærke omsorg og nærhed fra deres mor, far og bedsteforældre. Børn skal kunne spejle sig i andres ansigter. Børn skal have en krammer, når de er kede af det.

Disse byggesten skal til for at etablere et sundt og blomstrende børneliv – og voksenliv for den sags skyld.

Det er vores ansvar som voksne at tilbyde nogle rammer, som børn kan leve i overensstemmelse med. Det ansvar kan vi ikke lægge over på børnene. Det er ikke rocket science, det er almindelig sund fornuft.

Problemet ved, at computerspil har fået en så stor plads i børns liv, er, at det sunde og blomstrende børneliv fordufter og kanaliseres ind i en todimensionel verden uden nærhed, omsorg og fysisk kontakt. Vi ved fra psykologien, at hvis man lever et liv i uoverensstemmelse med det, som er vigtigt for en, risikerer man at udvikle psykiske problemer som stress, angst og depression.

Et sundt børneliv fyldt med kærlighed og nære relationer, fyldt med frisk luft og motion, fyldt med sund kost og øjenkontakt, vil næppe afføde den angst- og depressionsbølge, vi ser ramme vores børn og unge i øjeblikket.

I Dabeco bekymrer vi os over, hvor dette kæmpe digitale og sociale eksperiment vil lande. Vores håb er, at forældre lytter til deres sunde fornuft og hjælper deres børn med at få et afbalanceret forhold til deres Fortnite-karakterer.

Den virtuelle verden er underholdning – den virkelige verden er værdifuld. Investér i det virkelige liv sammen med jeres børn, skab nogle fælles computerspilsregler med klassekammeraternes forældre, og hjælp jeres børn til at genvinde det virkelige liv. Det har børnene fortjent.

David Madsen er psykolog og arbejder for Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed, Dabeco

Du skal naturligvis sætte rammer for dine børns spil. Men sæt rammerne i forhold til deres verden og ikke i forhold til din, er kronikørens råd til computerspilsbekymrede forældre.
Læs også
En dreng spiller Fortnite i e-sportklubben Hydr i Søborg. 
Læs også
»Jeg synes bare, det er sjovt. Og jeg elsker følelsen af at stå sidst tilbage og have dræbt en hel masse. Når det sker, går jeg altid op og fejrer det med en kop kakao ... eller nogle pandekager,« siger Rasmus på ti år.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Rune Stilling
  • bente-ingrid bruun
  • Jørn Andersen
  • Samuel Grønlund
Hans Aagaard, Rune Stilling, bente-ingrid bruun, Jørn Andersen og Samuel Grønlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian baltzer

Hele problematikken med at computerspil er skadelige er jo lige præcis at hver gang der er et studie om hvor skadelige de er bliver det ikke bevist meget dem der har hypotesen kommer så meget nogle helt i vejret konklusioner som deres studie ikke har bevist. Det er fuldstændigt lige som da TV kom frem så var der også en masse der var bange for dem.

I forhold til artiklen må jeg sige den virker ikke særligt gennemtænkt, at give computerspil årsagen til alle vores børne og ungdoms depressioner tror jeg igen, bare er et skud i tågen uden nogen som helst emperi til at støtte op om det.

Selvfølgelig skal man ikke spille 60 timer om ugen men det er jo overforbrug lige som alt andet. Man skal heller ikke læse i bøger 60 timer om ugen eller løbe 60 timer om ugen.

Hvad har fortnite med sund kost at gøre? Jeg tror der ligger en gammel fordom om at computer spillere graver sig ind på værelset og leve at cola og pizza.
Selvfølgelig skal man spise varieret om man spiller computer spil eller ej. Selvfølgelig skal man bevæge sig en time høj intensivt om dagen om man spiller computer spil eller ej, om man er barn eller voksen.
Hvis man skal være en dygtig computer spiller skal man være i god form. Det peger verdens bedste counter strike hold astralis hen i mod de træner mindre foran computeren og mere i fitnesscenteret end alle andre professionelle hold og vinder stadig næsten alt de stiller op til.